17. november 2015 – Det Russiske Udenrigsministerium meddelte i dag, at, i overensstemmelse med artikel 51 i FN’s Charter, der indeholder bestemmelser om en stats ret til selvforsvar, opfordrede det til en global respons på terrorbølgen som den, vi har set i Paris, samt angrebet på den russiske Airbus fra selskabet Metro.

»Rusland anmoder alle stater, organisationer og individuelle personer, alle sine venner og partnere, om at stille assistance til rådighed i denne indsats for at sikre, at gerningsmændene bliver behørigt straffet.« Erklæringen slutter: »Vi opfordrer FN’s Sikkerhedsråd til ikke at spilde tiden og gøre udkastet til en resolution om at danne en bred, antiterror-front på basis af normerne og principperne i international lov og FN’s Charter, og som Rusland initierede den 30. september, færdigt.«

Den russiske Duma har udstedt en lignende erklæring, der opfordrer alle parlamentariske kolleger i Europa, Nordamerika, Mellemøsten og andetsteds »til ikke at spare nogen indsats for at danne en international antiterror-koalition … med anti-Hitler-koalitionen som et model for foreningen af mange lande og nationer imod en fælles fjende«. Duma-erklæringen påminder også om »Ruslands uophørlige advarsel om, at en permanent destabilisering i Mellemøsten udført af dem, der gør krav på global dominans, primært USA, kunne føre til en udbredelse af den blodige kaoszone og medføre utallige menneskelige tragedier. Frankrig og andre europæiske stater høster nu i realiteten konsekvenserne af Washingtons kortsynede og selviske politik.«

Den stærkt formulerede Duma-erklæring tilføjer: »Det er åbenlyst, at Vestens uansvarlige og fejlagtige politik, der forfølges under sloganet ’eksport af demokrati’, har resulteret i fremvæksten og styrkelsen af den såkaldte Islamiske Stat. Forsøg på at bruge radikale grupper som rambuk for at vælte uønskede regimer er fyldt med yderligere negative scenarier.«

Foto: Plenarmøde i den russiske Statsduma 

17. november 2015 – I en tale med et bredt indhold, som CIA-chef John Brennan holdt på Center for Strategiske og Internationale Studier i Washington, D.C. i går, afslørede han, at han havde holdt tæt kontakt med sin russiske modpart på trods af uenighederne mellem de to lande. I begyndelsen af sine udtalelser sagde han, at, alt imens »Washington og Moskva er uenige om politikken på væsentlige punkter om, hvordan man bedst bringer blodsudgydelserne i Syrien til ophør, så har jeg haft flere samtaler med en af mine russiske modparter i løbet af de seneste uger om forskellige måder, hvorpå det amerikansk-russiske samarbejde om kontraterrorisme, især omkring truslen fra ISIS, kan styrkes.«

Han uddybede dette meget mere detaljeret senere som svar på et spørgsmål: »Mine samtaler med min russiske modpart, som har fundet sted et vist antal gange i løbet af det seneste år og, som jeg sagde, inklusive i de seneste uger, siden russiske militærstyrker fandt vej til Syrien, har fokuseret på, hvad vi kunne gøre i fællesskab for at forsøge at forhindre strømmen af personer ind og ud af denne scene for operationer. Der er flere end 2.000, måske 3.000, af russisk nationalitet, der er kommet ned fra Kaukasus, fra Tjetjenien, Dagestan og andre områder og ind i det syrisk-irakiske område. Der er flere personer, Shishani, der er højtrangerende ISIL-folk.

Så det er en meget reel bekymring for russerne. Og vi har brug for at kunne hjælpe Rusland med at forhindre strømmen af terrorister på deres territorium, der måske er forudbestemt til at prøve at udføre nogle terrorangreb. Så vi har udvekslet information. Jeg mener, at dette må fremmes. Men jeg er fast besluttet på at fortsætte med at arbejde med mine russiske modparter pga. den betydning, som jeg mener, vi begge kan bibringe dette spørgsmål mht. vore indsigter, vores information, vore data og at dele det.

Vi arbejdede meget tæt sammen med russerne omkring de Olympiske Lege i Sotji, og jeg tror, at de satte meget stor pris på den støtte, vi leverede, de informationer, vi leverede. Dette ønsker jeg at fortsætte med at gøre, igen, uanset uenighederne omkring politikken i Syrien. Jeg er fast besluttet på at arbejde sammen med andre landes tjenester så godt, jeg kan, for at kunne forhindre succesfulde terrorangreb.«

Vi kan måske ikke forhindre alle terrorangreb, der nu er på vej, men vi har nu en unik chance for at få etableret det internationale samarbejde, der på sigt kan få nedkæmpet IS og andre terrorbevægelser og fjerne grobunden for, at andre kan komme i deres sted. Følgende fem indsatspunkter er afgørende:

Download (PDF, Unknown)

17. november 2015 – I går eftermiddag talte den franske præsident François Hollande til begge de to, samlede parlamenter i Versailles. Præsidenten valgte denne meget sjældne procedure, der kun er forekommet to gange tidligere, for at markere det betydningsfulde øjeblik. De fleste af de meddelte forholdsregler har fået de vigtigste politiske partiers godkendelse; med undtagelse af ændringer i Forfatningen (se nedenfor), som nogle fornuftige personer stiller spørgsmålstegn ved, på grund af sagens mulige rækkevidde. Alle kommenterer de pro-russiske skift.

I en meget højspændt situation, hvor hele den nationale, politiske repræsentation ved, at Republikkens overlevelse står på spil, meddelte Hollande de hovedforholdsregler, som han har til hensigt at tage, for at bekæmpe denne terrorisme. Dette er ikke en »krig mellem civilisationer«, sagde han, fordi feje personer, der skød ind i en ubevæbnet forsamling af mennesker, »ikke repræsenterer en sådan«. »Det er en krig imod jihadistisk terrorisme.«

Hollande sagde, at han havde bedt FN’s Sikkerhedsråd om at træde sammen for at vedtage en resolution, der markerer den fælles vilje til at bekæmpe terrorisme, eftersom dette er et internationalt spørgsmål. Siden årets begyndelse har ISIS/ISIL/Daesh slået til i Paris, Danmark, Tunesien, Egypten, Libanon, Kuwait, Saudi-Arabien, Tyrkiet og Libyen.

Franske deployeringer vil øges i Syrien, sagde Hollande og rapporterede, at søndag aften, den 15. nov., blev der gennemført en massiv bombekampagne imod ISIS’ hovedkvarter i Raqqa med støtte fra USA. På et spørgsmål om, hvorvidt den syriske præsident Bashar al-Assad kunne forblive i embedet efter en politisk overgangsperiode, gentog Hollande, at Frankrig søger »en politisk løsning, en, der ikke inkluderer Bashar al-Assad«. Han understregede imidlertid hurtigt to gange, »men vores fjende, vores fjende er Daesh«.

I et markant skift i Vestens krigsdoktrin i området sagde han, »Der kan ikke være tale om at begrænse det. Denne organisation må knuses.«

Hollande sagde, at »vi har brug for, at alle de, der virkelig kan bekæmpe denne terroristhær, går i forening som del af en eneste, stor koalition. Det er, hvad vi tilstræber. I løbet af de næste par dage vil jeg derfor mødes med præsident Obama og præsident Putin for at forene vore styrker og opnå et resultat, som, på dette tidspunkt, alt for længe er blevet udsat.«

Idet han fremførte den kendsgerning, at konsekvenserne af situationen i Mellemøsten rammer alle EU-lande som en bølge af migranter, sagde Hollande, at han havde bedt Forsvarsministeriet om at mødes med andre EU-forsvarsministre under artikel 42-7 i EU-traktaten, der garanterer europæisk solidaritet med et medlemsland, der er blevet angrebet.

På aftenen for angrebet meddelte Hollande, at han havde beordret den omgående genetablering af grænsekontrol og udråbte en undtagelsestilstand, som nu er i kraft i hele det franske territorium. Det blev udvidet til muligheden for at gennemføre eftersøgningsoperationer i hele Frankrig.

Hollande meddelte, at, den 18. nov., vil et lovforslag blive fremstillet i parlamentet for at forlænge undtagelsestilstanden til tre måneder, den periode ud over de indledende 12 dage, der ikke kræver en parlamentsvedtagelse.

Hollande sagde, at han vil benytte lejligheden til at foreslå en forfatningsreform mht. to højst delikate paragraffer, der i den franske forfatning drejer sig om forholdsregler, der tages under exceptionelle omstændigheder. Det drejer sig om artikel 16 og 36. I artikel 16, sagde han, »specificeres det, at den ordinære funktion af offentlige myndigheder kan suspenderes. Præsidenten vil derefter tage sådanne forholdsregler, som omstændighederne måtte kræve, og som tager forrang over den forfatningsmæssige magtfordeling.« I artikel 36, fortsatte han, »erklæres en undtagelsestilstand (opr. belejringstilstand) i situationer med umiddelbar fare som resultat af en udenlandsk krig eller en bevæbnet opstand. I denne situation overføres diverse magtbeføjelser fra de civile til de militære myndigheder.« Han sagde, at ingen af disse to planer er tilpasset til kampen imod jihadistisk terrorisme.

Der vil blive introduceret love, der giver Frankrig mulighed for at fratage et individ dobbelt nationalitet, hvis individet er blevet dømt for at krænke nationens fundamentale interesser eller for terrorisme, også selv om personen er født fransk. En fransk person med dobbelt nationalitet, der vender hjem fra en krigsskueplads, kan kun vende hjem, hvis han eller hun underkaster sig streng overvågning.

Undersøgelsestjenester og anti-terror-dommere må have adgang til de mest moderne efterretningsteknikker. De må især have alle midlerne til at bekæmpe »våbenhandel«, og »domme vil blive væsentligt strengere«, sagde han.

Henved 5.000 jobs i politiet og gendarmeriet vil blive skabt for at udvide sikkerhedsstyrkerne til 10.000 frem til 2017. Dette vil blot genetablere denne organisations størrelse til det, den var før nedskæringerne i 2007.

Henved 2.500 jobs vil blive skabt i Justitsministeriet og 1.000 jobs i grænsepolitiet.

Der kommer ikke flere indskrænkninger i hærens personel fra nu og frem til 2019, og disse styrker vil indgå i efterretning, operationer og cyber-forsvar.

Hollande krævede, at man undersøgte den mulighed, om reservister »i fremtiden kunne danne en nationalgarde, der er trænet og til rådighed.«

Alt dette kræver finansiering, sagde Hollande, og »jeg mener, at sikkerhedspagten vil tage forrang over stabilitetspagten«, idet han refererede til EU’s forholdsregler for budgetnedskæring.

Citaterne stammer fra den officielle oversættelse (til engelsk, og herfra til dansk, –red.): http://www.franceonu.org/Francois-Hollande-s-Speech-Before-a-Joint-Session-of-Parliament

Foto: Det exceptionelle sammentræde af begge de franske parlamentshuse tirsdag aften i Versailles, Frankrig.   

Aktivister fra LaRouche Politiske Aktionskomite (LPAC) mødtes uden for De forenede Nationer i New York med dette budskab i går, hvor de fik kraftig, »rå« respons på deres mobilisering, fra diplomater, New Yorkere såvel som udenlandske besøgende. Deres mobilisering: Frigiv de hemmeligstemplede 28 sider, afslør gerningsmændene bag angrebene i USA den 11. september, 2001. Stop »Londonistan«, rekrutteringsbasen for terrorister, og Riyadh, deres financier og wahabisme-»opdrager«, før de kan slå til igen.

Beviserne kom frem internationalt i mandags, med »alt er i færd med at ændre sig« som resultat af den russiske præsident Putins resolutte aktion i Syrien, og nu med chokket efter de nye mord i Paris. Putin meddelte, at han personligt briefede G20-ledere i Ankara om Ruslands efterretninger om dem, der finansierer terrorister »i G20-landene«; Indiens premierminister Modi krævede, at man angreb terrorismen der, hvor den finansieres; fordømmelse af saudiernes førende rolle kom fra den britiske labourleder, Jeremy Corbyn, fra de italienske katolske biskoppers publikation Famiglia Cristiana og fra amerikanske journalister, der er modstandere af Bush-Obama-regeringernes ’evindelige krige’.

Obama, som mente, at ISIS »var holdt tilbage«, var under intenst pres i Antalya, Tyrkiet, for at indvillige i en krig mod jihadist-terrorisme anført af Putin og chokerede europæiske ledere. Den franske præsident Hollande sagde til den franske parlamentssamling: »Vi må eliminere, ikke begrænse, Daesh (ISIS).«

Frigiv de 28 sider nu! Denne del af rapporten fra 2002, »Kongressens fælles undersøgelsesrapport om terrorangrebene den 11. september, 2001«, der fremlægger saudiernes ansvar for 11. september-angrebene iflg. den daværende formand for Senatets Efterretningskomite, senator Bob Graham, er blevet holdt skjult af George W. Bush og Barack Obama i 13 år. Alene dens offentliggørelse vil ændre USA’s politik, iflg. kongresmedlemmer, der har set den.

Mobiliser for at frigive dette bevis nu, der viser, at Obamas og Camerons »regimeskift-krige« er i åben alliance med terroristerne.

Den 7. januar 2015, blot få timer efter terrorister havde iscenesat et angreb mod det satiriske blad Charlie Hebdos kontor i Paris og dræbt et dusin mennesker, tilsluttede tidligere senator Bob Graham (D-Fla.) sig medlemmer af Repræsentanternes Hus Walter Jones (R-N.C.), Steven Lynch (D-Mass.) og Thomas Massie (R-Ky.), samt repræsentanter for de pårørende til ofre for 11. september i en pressekonference på Capitol Hill, der var sammenkaldt for at kræve den omgående frigivelse af det 28 sider lange kapitel fra den oprindelige Fælles Kongresundersøgelsesrapport om 11. september, og som detaljeret beskrev den Saudiske Kongefamilies rolle i finansieringen af de 19 flykaprere.

Senator Grahams ord er endnu mere alvorlige og bydende nødvendige i dag, i kølvandet på massakren i Paris den 13. nov., udført af slagtere, allieret med Islamisk Stat. Graham sagde til de, pga. antallet af fremmødte, stående forsamlede personer:

»Saudierne ved, hvad de gjorde. De er ikke personer, der er ubevidste om konsekvenserne af deres regerings handlinger. For det andet, så ved saudierne, at vi ved, hvad de gjorde! Der er nogen i USA’s regering, der har læst disse 28 sider, nogen i regeringen har læst alle de andre dokumenter, der hidtil har været mørklagt. Og det ved saudierne.

Hvad tror man, saudiernes standpunkt ville være, hvis de vidste, hvad de havde gjort, vidste, at USA vidste, hvad de havde gjort, og dernæst så, at USA havde indtaget et standpunkt af enten passivitet, eller ligefrem fjendtlighed over for at lade disse kendsgerninger blive kendt? Hvad ville den saudiske regering gøre under sådanne omstændigheder, som netop er, hvor de har befundet sig i mere end et årti?

Al-Qaeda var Saudi Arabiens skabelse; de regionale grupper så som al-Shabab, har for størstedelens vedkommende været Saudi Arabiens skabelser; og nu er ISIS den seneste skabelse!

Så konsekvensen af vores passivitet over for Saudi Arabien har været, at vi har tolereret denne serie af organisationer; voldelige, ekstreme, ekstremt skadelige for Mellemøsten, og en trussel mod verden, som vi så det i Paris i morges.«

(Hele Bob Grahams tale under pressekonferencen kan læses her på dansk: http://schillerinstitut.dk/si/?p=4671)

Senator Graham havde absolut ret den 7. januar. Hans ord får nu en endnu større betydning, mens hele verden stadig er i chok over fredagens hændelser i Paris, og udsigten til, at det kan ske igen.

16. november 2015 – Franske kampfly lancerede et »massivt« angreb på Raqqa, Islamisk Stats de facto hovedstad, sent den 15. nov. som gengældelse for angrebene i Paris den 13. nov. Ifølge det Franske Forsvarsministerium ødelagde de et kommandocenter og en træningslejr for oprørere med 20 bomber. Frankrig udførte missionen i samarbejde med amerikanske styrker, og de trak på informationer, der var indsamlet under tidligere rekognosceringsmissioner, sagde ministeriet, rapporterer Defense News. Det første mål tjente som kommandocenter, rekruttering og lagerfacilitet for våben og ammunition, mens det andet mål var en træningspost.

Talsmand for Pentagon, flådekaptajn Jeff Davis, sagde under en briefing til reportere i Pentagon i dag, at franskmændene havde udvalgt målene på baggrund af amerikanskleverede efterretninger, og at de franske angreb havde koalitionens »fulde vægt« bag sig. Han fortalte også, at, som et resultat af to telefonsamtaler i løbet af weekenden mellem forsvarsministrene for hhv. USA og Frankrig, Ash Carter og Jean-Yves Le Drian, vil USA og Frankrig gøre deres samarbejde omkring efterretninger tættere i kampen mod ISIS. Carter og direktør for den nationale efterretningstjeneste James Clapper har udstedt nye instruktioner, sagde Davis, der »vil gøre det lettere for amerikansk militærpersonel at dele information om planlagte operationer og efterretninger med vore franske modparter vedr. en hel række af fælles udfordringer, til den yderste grænse af, hvad der er tilladt iht. eksisterende lov og politik«.

Mens det franske angreb på Raqqa fandt sted, ødelagde amerikanske A-10 angrebsfly og AC-130 ’gunships’ 116 olielastbiler i byen Abu Kamal, på bredden af floden Eufrat nær grænsen til Irak. Angrebet var det seneste i kampagnen med navnet »Operation Tidal Wave II« (Operation Tidevandsbølge II) for at eliminere ISIS’ olieindtægter. »Denne del skulle angribe distributionsdelen af ISIS’ oliesmuglingsoperation«, sagde Davis, »samt nedgradere deres evne til at finansiere militære operationer«. Davis rapporterede, at det amerikanske Finansministerium sidste år vurderede, at ISIS’ illegale olieindtægter beløb sig til næsten 1 mio. dollar om dagen.

Davis var imidlertid i lidt af en kattepine, da han skulle forklare, hvorfor kampagnen imod ISIS’ oliehandel nu intensiveres, når det har været åbenlyst kendt siden kampagnens begyndelse, at oliesmugling fra territorier, som ISIS kontrollerer i Irak og Syrien, har fremskaffet en væsentlig del af ISIS’ indtægter. Davis sagde, at, indtil for nylig havde balancen tilgodeset beskyttelsen af syrisk og irakisk olieinfrastruktur, til brug for disse lande efter besejringen af ISIS, men at denne balance nu har ændret sig.

16. november 2015 – Under sin pressekonference med reportere i kølvandet på G20-mødet i Tyrkiet rapporterede den russiske præsident Vladimir Putin om den brede diskussion, der fandt sted under mødet, om det bydende nødvendige behov for at afskære ISIS’ finansielle kilder.

I en tale til et møde mellem BRIKS-medlemmer (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika) krævede den indiske premierminister Narendra Modi ligeledes »en omfattende strategi for at stoppe terroristernes finansiering, forsyninger og kommunikationskanaler«. ISIS skal »udsultes« for midler, understregede Modi.

Som Kremls udskrift af pressekonferencen indikerer, så var Putin meget specifik: »Jeg har leveret eksempler med relation til vore data om finansieringen af enheder af Islamisk Stat af indfødte personer i forskellige lande. Finansieringen kommer fra 40 lande, som vi har fastslået, inkl. nogle G20-lande.« Især efter tragedien i Paris, sagde han, »forstår vi alle, at kanalerne til finansieringen af terrorisme må afskæres«. Han understregede, at han havde leveret satellitfotos »til vore kolleger, der tydeligt viser det sande omfang af ISIS’ marked for illegal handel med olie og benzin. Det er bilkonvojer, der strækker sig over dusinvis af kilometer, som forsvinder bag horisonten, når man ser det fra en højde af 4.000 til 5.000 meter«.

Som en refleksion af drøftelser, der fandt sted den 14. nov. i Wien, samt igangværende diskussioner mellem den amerikanske udenrigsminister John Kerry og den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov, sagde Putin, at en side af den syriske opposition »anser det for muligt at indlede militæraktioner imod ISIL med assistance fra russiske luftstyrker, og vi er parat til at yde denne assistance«. Hvis dette sker, forklarede han, vil Bashar al-Assads »hær på den ene side og oppositionen på den anden side bekæmpe en fælles fjende«. Rusland har brug for støtte fra USA, Saudi-Arabien og Iran i kampen mod terrorisme, tilføjede han. »Dette er ikke et tidspunkt for en debat om, hvem, der er mest effektiv i kampen imod ISIL; det, vi har brug for at gøre, er at konsolidere vores indsats.«

Putin refererede til det arbejde, der er i gang, med at skabe lister over de terrororganisationer, der opererer i Syrien, en opgave, der, iflg. amerikanske efterretningskilder, er blevet uddelegeret til Jordan, hvis Kong Abdullah II står Putin nær, men også anses for at være en nær allieret til USA.

16. november 2015 – Ifølge en erklæring fra Det Hvide Hus, udstedt efter Barack Obamas møde med den russiske præsident Putin på sidelinjen af G20-mødet i Antalya, Tyrkiet, hilste den amerikanske præsident »al indsats fra alle lande i at konfrontere Islamisk Stat« velkommen og bemærkede især betydningen af Ruslands militære indsats i Syrien mod ISIS.

Det er noget af et skift i forhold til hans bemærkninger til ABC News i et interview umiddelbart før angrebene i Paris (bliver udsendt den 20. november), og hvor han sagde, at Rusland intervenerede i Syrien, ikke for at gå efter ISIS, men for at »støtte Assad«. Det er i dette interview, at Obama ligeledes udtalte, at ISIS var blevet »holdt tilbage« som resultat af amerikansk politik, for hvilken han blev grillet af flere reportere under sin pressekonference her til morgen i Antalya, Tyrkiet.

En amerikansk efterretningskilde rapporterer, at Obama imidlertid har fattet det budskab, at, hvis ISIS ikke bliver besejret, eller hvis ISIS skulle lancere et voldsomt angreb mod USA i samme skala som 11. september – en ISIS-video, der blev udgivet i dag, truer med et angreb på Washington, D.C. og andre amerikanske byer – så er hans »arv« færdig. Obama-Putin-mødet i Antalya bekræftede således det, der blev besluttet under sidste lørdags møde i Wien mht., at det amerikansk-russiske samarbejde skrider frem, hvilket også giver udenrigsminister John Kerry større spillerum til at samarbejde med sin russiske modpart, udenrigsminister Sergei Lavrov, om udarbejdelsen af samarbejdsdetaljerne.

Den nye holdning, som regeringen er blevet skubbet ud i, kom til udtryk på CBS-TV den 15. nov. hos den nylige CIA-vicedirektør Michael Morell: »Jeg mener, at mht. spørgsmålet om, hvorvidt præsident må gå, eller om han er en del af løsningen her, så må vi se på det igen; han er tydeligvis en del af problemet. Men han kunne også være en del af løsningen.« Han foreslog, at en aftale, hvor Assad forbliver ved magten i endnu et år og bekæmper ISIS med den syriske hær og med støtte fra den amerikanskledede koalition og Rusland, »muligvis ville give de bedste resultater«.

Alligevel, som det blev udstillet i morgenens pressekonference, klyngede en meget defensiv Obama sig til det argument, at hans politik i Mellemøsten og anti-terror-strategi har været et strålende eksempel på amerikansk »lederskab« og atter hævdede, at den syriske præsident Bashar al-Assad »er førsteårsagen til denne krise«. De tilstedeværende reporterer have meget lidt tålmod med hans monotone og overlange forklaringer af USA’s »successer«. Tre af dem satte spørgsmålstegn ved resultaterne af den amerikanskledede koalitions bombekampagne, der nu havde stået på i et år, og spurgte, om ikke Obama havde undervurderet ISIS’ evner og påpegede hans beskrivelse af ISIS som et »B-skolesportshold«. Med henvisning til blodbadet i Paris og i betragtning af kendsgerningen om ISIS’ ekspansion i Syrien og Irak, udfordrede en reporter: »Hvordan kan det ikke være en undervurdering af deres evner? Hvordan er dette ’holdt tilbage’, rent ud sagt? … Hvorfor kan vi ikke få ram på disse sjovere?«

15. november 2015 – Med den tyske udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier, der spiller en ledende rolle i at bringe Rusland og USA sammen ved drøftelserne om Syrien og G20, og på trods af chokket ang. terrormassakren i Paris, måtte pensionerede, tyske general Harald Kujat, under en ZDF TV-specialudsendelse om angrebene sent lørdag, meget eftertrykkeligt holde fast ved at fokusere diskussionen på årsagerne og de mulige løsninger på ISIS-terroren, i særdeleshed om det nødvendige i, at Frankrig og Vesten samarbejder militært og politisk med Rusland og den syriske hær. Først sent i udsendelsens løb bragte spørgsmålet om en NATO-mulighed spørgsmålet om samarbejde med Putin og Syrien frem.

Den tyske justitsminister Heiko Maas, der var gæst i studiet, reagerede på en gavnlig måde på, at general Kujat bragte spørgsmålet om en NATO-mulighed på bane, idet han selv bragte samarbejde med Rusland, og ikke kun en militær løsning, på bane. General Kujat brugte Maas’ bekymringer om NATO og USA til at komme med den afgørende pointe om Putins flanke i Syrien: »Med hensyn til Ruslands intervention, den russiske intervention, den militære intervention, så har det transformeret situationen, militært og politisk. Det faktum, at vi i dag kan tale om, at der forhandles om en politisk løsning, er en konsekvens af den russiske intervention i Syrien, og hvis Frankrig ønsker at engagere sig militært i Syrien, inklusive med landtropper, så må de tale med russerne, hvilket amerikanerne for resten også gør, og som har gjort det lettere at sætte sig sammen ved forhandlingsbordet [i Wien] for at drøfte en politisk løsning.«

General Kujat sagde, på et spørgsmål om, hvad han foreslog: »Det, vi ser nu, er, at Rusland har grebet initiativet og går fremefter militært. Alle stater, der kunne udøve militær indflydelse på situationen, har hidtil afvist at sende landtroper dertil, også Rusland, europæerne under alle omstændigheder, og også USA. Rusland bruger nu Assads hær som landtropper og støtter dem med luftangreb. Og det, vi ser, er fremskridt på den russiske side, selv om dette ikke behandles på en fremtrædende plads i de tyske medier. I Irak ser vi fremskridt deri, at kurderne har styrket deres offensiv. Det har alt sammen naturligvis ført til den kendsgerning, at IS på andre måder [angrebene i Paris, -red.] forsøger at tiltrække sig opmærksomhed. Det har brug for støtte og indstrømning af kæmpere.

Foto: Som udtryk for deltagelse i sorgen var Brandenburger Tor i Berlin lørdag og søndag dækket i de franske farver.   

15. november 2015 – Den russiske præsident Vladimir Putin og den amerikanske præsident Barack Obama holdt et uformelt, fokuseret og tilsyneladende produktivt møde på over 30 minutter på sidelinjen af G20-topmødet i Antalya, Tyrkiet, hvor de adresserede både Syrien og Ukraine.

Efter mødet sagde den russiske, præsidentielle assistent Yuri Ushakov, da han blev spurgt, om de to ledere havde kunnet bringe deres holdninger om Syrien nærmere hinanden: »Med hensyn til strategiske mål vedr. kampen mod Islamisk Stat, står de generelt nær hinanden; men der er stadig uenigheder om taktik«, rapporterede Tass den 15. nov. Ushakov fortsatte og sagde, at de havde diskuteret »den temmelig kritiske situation« med terrorismen, der blev sat i relief gennem angrebene i Paris.

En regeringsperson fra Det Hvide Hus sagde til Reuters, iflg. RT den 15. nov., at »præsident Obama og præsident Putin blev enige om, at der var behov for en syrisk ledet og syrisk ejet overgang, forud for hvilken der ville være FN-formidlede forhandlinger mellem den syriske opposition og det syriske regime, så vel som en våbenhvile«. Regeringspersonen tilføjede, at Obama gentog sin støtte til Minsk-aftalen i Ukraine, iflg. RT.

Parallelt hermed understregede flere udenrigsministre, der mødtes i Wien, Østrig, den 14. nov., at der var fremskridt. Iflg. den erklæring, der blev udgivet af både det russiske og det amerikanske Udenrigsministerium, indgik deltagerne i Wien-forhandlingerne aftale om at støtte og arbejde for en ikrafttræden af en landsdækkende våbenhvile, »så snart repræsentanterne for den syriske regering har taget indledende skridt til overgangen under FN’s opsyn på basis af Geneve-kommunikeet«. En mulig tidsramme blev etableret for Syrien til at udvikle en forfatning inden for 6 måneder og for at afholde nationale valg inden for 18 måneder.

Ved forhandlingernes afslutning satte udenrigsministrene for Rusland og USA, hhv. Sergei Lavrov og John Kerry, sig sammen for at udfærdige erklæringer. Kerry erklærede, at, alt imens »vi stadig er uenige om, hvad der skal ske med Bashar al-Assad, … så er vi enige om dette: Tiden er inde til, at Syrien skal ophøre med at bløde; tiden er inde til at berøve terroristerne hver eneste kilometer at gemme sig på« rapporterede Associated Press, iflg. den tyrkiske avis Hurriyet den 15. nov.

Alt imens Ruslands Lavrov erklærede sig enig i ånden, så forklarede han, at konflikten – og dens løsning – »ikke handler om Assad. Det er lige meget, om man er for eller imod Assad. ISIL er fjenden«.

Den tyske udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier meddelte: »Ingen lyver for sig selv om de vanskeligheder, vi står overfor, men den faste beslutning om at finde en løsning har gjort fremskridt i løbet af 14 dage«, iflg. Agence France Presse med henvisning til de første forhandlinger i Wien, der afholdtes den 30. okt.

Iflg. Wall Street Journal den 14. nov. tilføjede Steinmeier optimistisk: »De forfærdelige angreb i Paris har kun gjort vores fælles faste beslutning om at bekæmpe ISIS større og stærkere. Vi må, og ønsker, at bryde denne årelange uoverstigelige, onde cirkel, idet vi nu optrapper drøftelserne og forhandlingerne mellem syrerne.«

Drøftelser om det vigtige spørgsmål om, hvem, der skal klassificeres som terrorister, der opererer i Syrien – ud over ISIS og al-Nusra – skal efter planen finde sted i Jordan.

Foto: Puttin og Obama mødtes på sidelinjen af G20-topmødet i Antalya, Tyrkiet.

15. november 2015 – Det er nu et åbent spørgsmål, hvorvidt Frankrig vil anmode om aktiveringen af NATO, under bestemmelserne om kollektivt forsvar i NATO’s artikel 5, i kølvandet på terrorangrebene i Paris den 13. november. Pensionerede admiral James Stavridis, en tidligere NATO-øverstbefalende og et nuværende seniorstabsmedlem af Fletcherskolen for Jura og Diplomati ved Tufts Universitet, skriver i en artikel 14. nov. på avisen Foreign Journals webside, at Frankrig bør anråbe artikel 5, og at NATO nu må gå ind i kampen mod ISIS.

»Paris ville være i sin gode ret til at forvente, at NATO spiller en betydningsfuld rolle i at organisere en afgørende, militær respons på angrebene«, skriver admiral Staviridis. »Det fundamentale formål med NATO’s mission bør være at besejre Islamisk Stat i Syrien og ødelægge den infrastruktur, som de dér har skabt.« Dernæst forklarer Stavridis de skridt, som NATO bør tage, inklusive at gå til FN’s Sikkerhedsråd.

Stavridis går imidlertid et skridt videre og kræver, at man inviterer Rusland til at deltage i denne NATO-mission. »NATO bør lægge vægt på, at det opbygger en »åben koalition«, en koalition, der ikke kun kan omfatte de traditionelle allieredes styrker, men også styrker fra NATO’s traditionelle modstander, Rusland«, skriver Stavridis. »Rusland bør inviteres til at deltage sammen med NATO og andre koalitionsmedlemmer imod Islamisk Stat.«

Foto: Pensionerede admiral James Stavridis, 15. nov. 2015.

USA og Europa har fået et alarmsignal til at vågne op gennem det barbariske terroristangreb i Paris. Mange ledende personer kræver nu, at Obamas vanvittige politik for regimeskift i Syrien – som, ligesom tidligere i Irak og Libyen, er i færd med at udløse kaos i hele verden – omgående må afsluttes, så verden kan gå sammen imod ISIS-svøben.

Lørdag sagde præsident Putin:

»Det er klart, at, for effektivt at bekæmpe dette onde, har vi brug for en reel, fælles indsats fra hele det internationale samfund.«

Tidligere NATO-øverstbefalende admiral James Stavridis sagde til Foreign Policy, at Frankrig kunne forvente, at NATO anråbte artikel 5, der bemyndiger en NATO-respons på angrebet, med det »fundamentale formål« fra NATO-missionens side at »besejre Islamisk Stat i Syrien og ødelægge den infrastruktur, den dér har skabt«. Hvad der er vigtigere, så tilføjede admiralen: »Rusland bør inviteres til at deltage sammen med NATO og andre koalitionsmedlemmer imod Islamisk Stat.«

I Wien lørdag anførte den amerikanske udenrigsminister John Kerry og den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov en bred koalition af nationer med et krav om en våbenhvile i Syrien, med en tidsramme på 18 måneder til almene valg. Præsident Assad er ikke ekskluderet fra denne proces.

Søndag talte præsidenterne Obama og Putin på sidelinjen af G20-topmødet i Tyrkiet, hvor en regeringsperson fra Det Hvide Hus til Reuters sagde, at

»Præsident Obama og præsident Putin enedes om behovet for en syrisk ledet og syrisk ejet politisk overgang, forud for hvilken ville være FN-formidlede forhandlinger mellem den syriske opposition og det syriske regime, så vel som en våbenhvile.«    

Helga Zepp-LaRouche sagde søndag fra Tyskland, at amerikanerne må forstå, at »intet vil være det samme i Europa efter dette«. Det overlagte angreb mod hverdagslivet – koncerter, sportsbegivenheder, restauranter – viser, at alle er sårbare, ikke blot i Frankrig, men i hele Europa. Hun rapporterede, at højtplacerede europæiske kilder ved, at amerikanske og britiske efterretningskræfter åbenlyst har støttet terroristerne, både gennem saudierne og direkte, som tidligere chef for den amerikanske Forsvarsintelligenstjeneste (DIA), general Michael Flynn, allerede har afsløret.

Hun påpegede den kendsgerning, at i januar, den dag, da angrebet mod Charlie Hebdo fandt sted i Paris, sagde den tidligere amerikanske senator Bob Graham ved en pressekonference, at, hvis de hemmeligstemplede 28 sider af Kongressens undersøgelsesrapport om angrebet mod USA den 11. september var blevet frigivet, ville angrebet i Paris ikke have fundet sted. Vi må nu, sagde fr. LaRouche, atter fokusere på vores indsats for at få dette ødelæggende bevis frigivet, der viser, at Obama er i en åben alliance med terroristerne med det formål at opnå sin kriminelle politik med regimeskifte.

Lyndon LaRouches ven, den amerikanske, tidl. senator Mike Gravel, har udstedt et følgebrev til et juridisk dokument, der viser, at hans sejr i Højesteret i 1971 – da retten dømte, at hans offentliggørelse af de hemmeligstemplede Pentagon-papirer i Kongressens arbejdsprocedure, var legal under Forfatningen – også gjaldt for de 28 sider, og at ethvert medlem af Kongressen kunne indlæse dem i Kongressens journal. Lyndon LaRouche har pålagt en fuld mobilisering af sin organisation over de næste par dage for at frigive dette dokument til alle kongresmedlemmer, pressen og alle borgere.

LaRouche understregede, at Obama nu er den mest hadede person i verden, og at der ikke er, og ikke vil være, nogen tillid til USA, så længe han forbliver i præsidentembedet.

Supplerende dokumentation:

Amerikansk admiral: Aktiver NATO imod ISIS og inviter Rusland til at være med

15. november 2015 – Det er nu et åbent spørgsmål, hvorvidt Frankrig vil anmode om aktiveringen af NATO, under bestemmelserne om kollektivt forsvar i NATO’s artikel 5, i kølvandet på terrorangrebene i Paris den 13. november. Pensionerede admiral James Stavridis, en tidligere NATO-øverstbefalende og et nuværende seniorstabsmedlem af Fletcherskolen for Jura og Diplomati ved Tufts Universitet, skriver i en artikel 14. nov. på avisen Foreign Journals webside, at Frankrig bør anråbe artikel 5, og at NATO nu må gå ind i kampen mod ISIS.

»Paris ville være i sin gode ret til at forvente, at NATO spiller en betydningsfuld rolle i at organisere en afgørende, militær respons på angrebene«, skriver admiral Staviridis. »Det fundamentale formål med NATO’s mission bør være at besejre Islamisk Stat i Syrien og ødelægge den infrastruktur, som de dér har skabt.« Dernæst forklarer Stavridis de skridt, som NATO bør tage, inklusive at gå til FN’s Sikkerhedsråd.

Stavridis går imidlertid et skridt videre og kræver, at man inviterer Rusland til at deltage i denne NATO-mission. »NATO bør lægge vægt på, at det opbygger en »åben koalition«, en koalition, der ikke kun kan omfatte de traditionelle allieredes styrker, men også styrker fra NATO’s traditionelle modstander, Rusland«, skriver Stavridis. »Rusland bør inviteres til at deltage sammen med NATO og andre koalitionsmedlemmer imod Islamisk Stat.«

København, 13. november 2015 – Den 10. nov. afholdt Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, et heldagsseminar om Kinas nye rolle i Mellemøsten. To medlemmer fra Schiller Instituttet i København fik lejlighed til at indskyde længere kommentarer, stille spørgsmål og få kontaktinformation fra de fleste af de internationale talere og mange interessante deltagere.

Invitationen begyndte: »Er magtbalancen mellem USA og Kina ved at ændres i Den persiske Golf? Vil Kinas stigende økonomiske interesse i Golfen føre til en mere aktiv kinesisk udenrigs- og sikkerhedspolitik der? Hvad er forventningerne til Kina fra de arabiske Golfstater, og vil Kina kunne håndtere dem?«

Der var talere fra Kina, Japan, Mellemøsten, Danmark og Norge. Konferencen foregik på engelsk; programmet kan ses her: www.diis.dk/en/event/china-and-the-challenges-in-greater-middle-east og videoen vil snarest være tilgængelig.

Schiller Instituttets første intervention lød (parafrase): USA modarbejder politikken med Den nye Silkevej, som Schiller Instituttet har været fortaler for siden 1990’erne, fordi USA agerer som en britisk agent for at forhindre afslutningen af den unipolære verden. Der er fare for en atomkrig, som blev adresseret ved en konference i Washington. Kina opfører sig mere amerikansk end amerikanerne – dvs. mere, som USA plejede at være. Spørgsmålet er, hvordan kan vi få USA til at opføre sig som en republik og samarbejde med Kina og BRIKS? Kina foreslog økonomisk udvikling i Syrien under topmødet i Wien. Kan I sige noget om dette?

Den japanske taler, der havde talt om Kinas rolle i Afghanistan, bad SI om at uddybe spørgsmålet, hvilket gav hende mulighed for at sige mere om BRIKS og Kinas indsats for at hæve levestandarden for sin befolkning; at initiativet med Ét bælte, én vej måtte forlænges (ind i Mellemøsten, -red.) Vi må få Vesten til at droppe sin politik og erkende, at tiden er kommet for en multipolær verden.

Den japanske taler sagde, det var et meget vigtigt spørgsmål, og svarede, at vi bør droppe konfrontation over for Kina om »principper«, som menneskerettigheder, og gå sammen med dem om at gennemføre »praktiske« (dvs., økonomiske og politiske) løsninger. En dansk taler, der arbejder i den politiske afdeling i den Danske Ambassade i Washington, pegede på områder, hvor USA og Kina allerede samarbejder.

Schiller Instituttets anden intervention kom efter taler om islamisk ekstremisme i Kinas Xinjiang-provins, og om stormagtskonflikter med Mellemøsten som omdrejningspunkt, og som var meget kritisk over for USA’s nylige politik for regimeskift. Den anden SI-repræsentant fulgte op på den første, med den rolle, SI har spillet med forslaget om politikken for Den nye Silkevej, Helga Zepp-LaRouches opfordring til, at Kina forlænger denne politik ind i Mellemøsten og Afrika som en løsning på den aktuelle flygtningemigration, det kinesiske forslag ved topmødet i Wien om at genopbygge Syrien samt vores forslag til en økonomisk genopbygning af Syrien.[1] Hvad med kinesisk, amerikansk osv. samarbejde om at genopbygge Syrien?

Da disse spørgsmål kom gruppevis, blev de desværre ikke besvaret under det offentlige møde, men under en privat diskussion bagefter. Seminaret var live-streamet, så mange flere har kunnet høre SI’s interventioner.

SI’s repræsentanter talte med næsten alle deltagerne i pauserne og fik stor interesse omkring vores rapport om Den nye Silkevej, samt kontakter, vi følger op på.

[1] Se Projekt Fønix: En genopbygningsplan for Syrien 

Med formand Tom Gillesberg

Lyd:

11. november 2015 – Rusland har udarbejdet et 8-punkts forslag til det internationale møde om Syrien, der skal afholdes i Wien den 13. november, rapporterer Reuters i dag. Alle de følgende informationer er fra denne Reuters-rapport fra 10. nov.

Rusland ønsker, at den syriske regering og oppositionen skal indgå aftale om at indlede en proces for en forfatningsreform, der ville tage op til 18 måneder, og som skal efterfølges af præsidentvalg.

Dokumentet udelukker ikke præsident Bashar al-Assads deltagelse i valgene. Desuden erklærer dokumentet: »Den folkevalgte syriske præsident vil oppebære funktioner som øverstbefalende for de væbnede styrker, samt besidde kontrollen over særlige tjenester og udenrigspolitik.«

Dokumentet siger, at de syriske sider bør indgå aftale om sådanne skridt ved en fremtidig konference, der skal arrangeres af De forenede Nationer, og tilføjer, at reformprocessen ikke ville have Assad på formandsposten, men en kandidat, som alle sider bliver enige om.

Moskva har intensiveret sin diplomatiske indsats for at løse konflikten i Syrien, der har dræbt tusinder og fordrevet millioner, rapporterer Reuters. Under den første forhandlingsrunde i Wien i slutningen af sidste måned sagde Rusland, at det ønskede, at oppositionsgrupper skulle deltage i fremtidige diskussioner, og Rusland udvekslede en navneliste med Saudi-Arabien.

Storbritannien, Tyrkiet og de allierede Golfstater har sagt, at Assad må opgive magten, for at der kan blive fred.

Dokumentet siger, at den syriske opposition, der deltager i den politiske proces, må danne en »forenet delegation« og forud være enige: »De bør være fælles om, at målene må være at forhindre terrorister i at komme til magten i Syrien, så vel som også at [bevare] statens sekulære og demokratiske karakter«, iflg. Reuters.

En vestlig diplomat sagde til Reuters, at de, der er uenige i Ruslands tilgang, arbejdede på at sikre, at teksten ikke ville danne grundlag for forhandlingerne.

Talsmand for Det russiske Udenrigsministerium, Maria Zakharova, sagde, at Rusland ville koncentrere sig om to hovedspørgsmål ved mødet i Wien: »Det første er at systematisere og forstå, hvem, vi bør anse for at være terrorister i Syrien og i regionen, og det andet er at etablere en liste over den repræsentative syriske opposition, der kan føre forhandlingerne med Damaskus.« Zakharova sagde, at de russiske forberedelser til mødet i Wien er »baseret på det dokument, der blev vedtaget den 30. okt.«, det forudgående møde i Wien.

Reuters rapporterer, at dokumentet også siger, at, for en syrisk våbenhvile »må operationer imod ISIL og andre terroristgrupper ekskluderes«. En anden vestlig diplomat sagde, at Moskva ønsker at anvende denne definition til at dække alle oprørsgrupper, ikke kun jihadister som IS og al-Qaedas Nusra Front. »Rusland ønsker, at denne liste skal inkludere alle de grupper, der bekæmper noget som helst andet end Islamisk Stat, så det betyder grupper, der er imod regimet«, sagde diplomaten.

Foto: Talsmand for Det russiske Udenrigsministerium Maria Zakharova kommenterede Ruslands forberedelser til mødet den 13. nov. i Wien om Syrien, under sin ugentlige pressebriefing.   

Flygtningekrisen i Europa er skriften på væggen. Kun ved at erstatte Obamas konfrontationspolitik med et samarbejde med Rusland og Kina kan der gives en vej ud. IS må besejres militært, men samtidig må der også økonomisk opbygning til. Høring i USA’s kongres om faren for atomkrig. Obama afsløret som morder i nye, lækkede dronepapirer. Stem nej 3. december. Skift COP21 i Paris fra konferencen for folkemord til konference for udvikling for hele menneskeheden. Dette er en redigeret udgave af Tom Gillesbergs nyhedsopdatering fra den 9. november. Lyt med på www.schillerinstituttet.dk/

Download (PDF, Unknown)

10. november 2015 – Fra de dræbende livsbetingelser i USA til bombning af hospitaler, og til droneangreb med massemord til følge i adskillige lande; spørgsmålet er ikke »til debat«: Obama er ren ondskab. Han er gået for vidt. Han må fjernes fra embedet.

Denne kendsgerning blev understreget af Lyndon LaRouche ved et medarbejdermøde i denne uge, hvor han uddybede det faktum, at Obama fungerer som en britisk agent – han er sin stedfaders søn – i et præsidentskab, der styres af den britiske agent Valerie Jarrett, og som er i færd med at skubbe os ud på randen af atomkrig. Vi har brug for en senator, der vil sige sandheden. Vi befinder os i en ’Nixon-situation’, og nogen må presses til at træde frem, tage et ansvar og handle.

Obamas morderiske drone-politik, f.eks., tiltrækker stadig større opmærksomhed og fordømmelse, på trods af de kontrollerede, større mediers næsten totale mørklægning af de dokumenterede »Drone-papirer«. På Capitol Hill vil der i næste uge være et arrangement, sponsoreret af amerikanske, kirkelige netværk, med titlen »Tværreligiøs Briefing om Dronekrig«, hvor en pensioneret officer fra hæren vil tale.

Menneskehedens fremtidsperspektiver er storslåede, når vi først har krydset vores nuværende farezone. I den umiddelbare fremtid fortsætter præsident Putin med sin dynamik for at skabe en ramme, inden for hvilken katastrofen i Syrien/Sydvestasien og med London/Obama kan finde en løsning. En udvidet gruppe på 20+ nationer og organisationer vil den 14. november træde sammen i Wien til forhandlinger. Et russisk forhåndsforslag med otte punkter, der omfatter betingelser for en våbenhvile, skabelse af en liste over terroristorganisationer og andre væsentlige tiltag, skal efter sigende allerede være under diskussion.

9. november 2015 – Den tyske udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier var på officielt besøg i Athen den 29. okt. for drøftelser med græske regeringsfolk, inkl. udenrigsminister Nikos Kotzias. Højt på dagsordenen for begge parter stod flygtningekrisen og krigen i Syrien. Den 30. okt. udgav det græske Udenrigsministerium et udskrift på engelsk af deres pressekonference den 29. okt., under hvilken de begge kom med vigtige erklæringer.

Med hensyn til flygtningekrisen understregede udenrigsminister Kotzias, som også andre græske regeringsfolk har gjort, at hovedspørgsmålet er at løse krigen i Syrien, samt den kendsgerning, at FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) er blevet ribbet for finansiering.

Kotzias sagde, at han tilbage i februar i tyske medier advarede om, at nedskæringerne i finansieringen af FN’s hjælpeoperationer for flygtninge ville føre til en massiv stigning i flygtningestrømmen. Han advarede igen under pressekonferencen, at han har informationer om, at henved 300.000 flygtninge er en route fra lejre i Jordan og Libanon, og at flygtninge i tyrkiske lejre er ved at sælge alle deres ejendele for at kunne foretage den lange rejse.

Kozias siger, at disse mennesker kun er en del af 3 millioner mennesker, der lever i flygtningelejrene, og som nu rejser, fordi de bogstavelig talt sulter i lejrene. Han uddybede nedskæringerne i finansieringen, der er faldet fra 150 dollar pr. familie i lejrene til nu 13 dollar, dvs. ca. 0,43 dollar om dagen. Steinmeier var enig og sagde, at Tyskland havde sammenkaldt et G7-møde på sidelinjen af FN’s Generalforsamling, som havde rejst 1,7 mia. dollar blot til at finansiere mad i lejrene, men at det ikke var nær nok.

Kotzias kom også med en magtfuld intervention til støtte for den ægyptiske regering og sagde: »Der er ingen, der bør lege med ilden og destabilisere andre lande i regionen. Nogle kan godt lide at mødes med det Muslimske Broderskab i Egypten. Det forstår jeg. Jeg har aldrig været tilhænger af militærregimer. Min generation sad i militærjuntaens fængsler. Stabilitet og sikkerhed i regionen kommer først. Har nogen overvejet, hvad der ville ske i tilfælde af et kaotisk kollaps af det egyptiske regime, med 96 mio. mennesker, af hvilke 62 mio. er unge og uden identitet, fremtid, jobs? Og bag disse titals millioner er der 45 mio., der nu er ved at komme frem fra borgerkrigen i Sudan, så vel som også den fejlslagne stat Somalia. Efter min mening må vi afvende destabiliseringen i denne region fra toppen og ned, for ellers vil flygtningesituationen i Middelhavet virkelig komme ud af kontrol. Som følge heraf må vi træffe mange, mange flere forholdsregler.«

Steinmeier pointerede også, at der ikke kan findes en løsning og afslutning på krigen i Syrien uden at involvere præsident Bashar al-Assad.

Foto: Tyrkiet: De sælger, pakker og rejser. For at overleve.    

Med formand Tom Gillesberg

7. november, 2015 – I går sendte en tværpolitisk gruppe bestående af 35 medlemmer fra Repræsentanternes Hus, under ledelse af kongresmedlemmerne Jim McGovern (D-Mass.), Tom Cole, (R-Okla.), Barbara Lee (D-Calif.), Walter Jones (R-N.C.), Peter Welch (D-Vt.), og John Lewis (D-Ga.), et brev til den nyligt valgte formand for Repræsentanternes Hus, Paul Ryan, og opfordrede ham til som det første at beramme en debat og en afstemning om at bemyndige anvendelse af militærmagt i Syrien og Irak.

To dage tidligere, i Senatet, genintroducerede senatorerne Tom Udall (D-N.M.), Mike Lee (R-Utah) og Chris Murphy (D-Conn.) et lovforslag, som de første gang introducerede for to år siden, og som ville forbyde forsyning af militær hjælp af enhver art til enhver gruppering, der kæmper i Syrien. ”Vi genfremstiller lovforslaget for at forhindre yderligere optrapning, der trækker USA dybere ind i borgerkrigen”, sagde Udall i en udtalelse. ”Ikke alene er amerikanske tropper i fare for selve de våben, vi har leveret – under det fejlslagne uddan- og udstyr-program – til militante grupper, der nu er tilknyttet al Qaeda eller andre jihadist-grupper, men vi er også på gyngende grund juridisk, både under Loven om Bemyndigelse til Krigsførelse og international lov. Vi er ikke blevet inviteret af Syrien, som vi er i Irak, til at tilvejebringe støtte for grupper, der er modstandere af ISIL. Jeg støtter præsidentens indsats for at finde en diplomatisk og politisk løsning, men vi har også behov for at reevaluere vores strategi i regionen for fortsat at besejre ISIL uden at risikere amerikansk involvering i en kompleks borgerkrig med flere væbnede styrker, der er fjendtlige over for amerikanske interesser.”

Her følger den fulde ordlyd af McGoverns brev:

”Blandt de spørgsmål, der kræver presserende opmærksomhed fra Repræsentanternes Hus, er spørgsmålet om omfanget af det amerikanske militærs involvering i krigen mod Islamisk Stat i Irak og Syrien. I betragtning af præsident Obamas nylige annoncering af en intensiveret indblanding i Syrien og Irak, er det af afgørende betydning, at Huset berammer og debatterer en Bemyndigelse til Anvendelse af Militærmagt (AUMF) så hurtigt som muligt.

I sidste uge gav præsidenten meddelelse om initiativer, der optrapper USA’s engagement i kampoperationer i Syrien og Irak. Specifikt vil USA deployere et kontingent specialstyrker til det nordlige Syrien til at indgå sammen med og rådgive militante oprørsstyrker i regionen; og amerikanske militærrådgivere og specialstyrker, der allerede er i Irak, vil indgå sammen med kurdiske og irakiske styrker på kampens frontlinjer. Forsvarsminister Carter udtalte også, at de amerikanske luft-operationer i både Syrien og Irak vil forøge deres bombekampagner.  Alt i alt repræsenterer dette en betydelig optrapning af amerikanske militæroperationer i regionen og placerer amerikansk militær-personel på kampens frontlinjer.

Vi er ikke enige i de samme politiske forskrifter for det amerikanske, militære engagement i regionen, men vi er enige i troen på, at det er på høje tid, Kongressen opfylder sin forfatningsmæssige forpligtelse og stemmer om en AUMF, der klart afstikker bemyndigelse og begrænsning, hvis disse skal gives, for det amerikanske militærs engagement i Irak, Syrien og omkringliggende regioner. Amerikanske bombekampagner har fundet sted igennem mere end et år, og amerikanske tropper på landjorden har i stigende grad været tæt på, eller er blevet trukket ind i, kampoperationer, inklusive det nylige dødsfald under kamp af en soldat fra specialstyrkerne i Irak.

I overensstemmelse med Deres løfte om at vende tilbage til sædvanlig orden, tilskynder vi Dem til at instruere de udvalg, der har jurisdiktionen, om at lave udkast til og omdele en AUMF så hurtigt som muligt. Vi tror ikke på illusionen om en bemyndigelse ved samtykke, noget, der kun sjældent sker. Vi mener ikke, at Kongressen kan bede vore gode militærmænd og -kvinder om at fortsætte med at tjene under farefulde forhold, alt imens vi forsømmer at udføre vores forfatningsmæssige ansvar i spørgsmålet om krig og fred.

Så længe, Huset ikke hævder sine forfatningsmæssige, eksklusive rettigheder og sin forfatningsmæssige myndighed, kunne regeringen fortsætte med at udvide de amerikanske bevæbnede styrkers mission og grad af engagement i hele regionen. Vi opfordrer Dem kraftigt, hr. formand, til at fremlægge en AUMF til debat og afstemning i Huset så hurtigt som muligt.”

5. november 2015 – I et interview med Neue Westfälische Zeitung sagde den tyske udenrigsminister, Frank-Walter Steinmeier, at, »desværre er konflikten i Syrien en lang kronologi af forpassede chancer. Da vi i 2005 havde en kampagne for at befri Syrien fra regional isolation, så mislykkedes også dette pga. modstand fra dem, der ønskede at placere landet på ’ondskabens akse’. I dag, 250.000 døde senere, står vi igen dér, hvor vi med stort besvær er ved at få en forhandlingsproces til at komme i gang. Men der er intet alternativ: Det, som et nu drejer sig om, er omsider at sætte en stopper for myrderiet i Syrien.«

3. november 2015 – En Særlig Komite for Udenrigsanliggender under det britiske Underhus udgav en rapport den 2. nov., der krævede, at den britiske regering arbejder hen imod en politisk løsning på borgerkrigen i Syrien og ikke deltager i en bombekampagne i Syrien. Rapporten reflekterer en upartisk opposition til en bombekampagne og har bidraget til en beslutning fra premierminister David Cameron om at lægge planer på hylden, der omhandler at forelægge spørgsmålet om luftangreb i Syrien for Parlamentet, fordi Cameron ikke har stemmer nok. Han har ikke tilstrækkeligt med stemmer i sit eget Konservative Parti og ikke nok oprørsstemmer fra Labour-partiet til at kompensere for det. Han kan med rimelighed forvente, at hvis han tabte afstemningen, kunne han blive svækket i både Tory-partiet og internationalt. Så mange som 20-30 Tory-MP’er har truet med at stemme imod luftangreb, og Toryerne har et flertal på blot 17 pladser. Kun få Labour-MP’er ville støtte det af frygt for at provokere formanden for Labour-partiet, Jeremy Corbyn, der er modstander af enhver militærintervention.

Komiteens rapport, der kan læses på http://www.publications.parliament.uk/ pa/cm201516/cmselect/cmfaff/457/457.pdf , kræver udtrykkeligt en politisk løsning på borgerkrigen og en FN-resolution som en forudsætning for militæraktion, baseret på at fremme de drøftelser, der begyndte i sidste uge i Wien mellem alle de berørte parter.

Med meddelelsen om rapportens udgivelse i går erklærede formand for komiteen, Crispin Blunt (Konservativ): »Det bekymrer os, at regeringen fokuserer på en udvidelse af luftangreb i Syrien, som en respons på en stærk fornemmelse af, at man må gøre noget for at takle ISIL i Syrien, uden en forventning om, at regeringens handling vil få afgørende, militær betydning, og uden en sammenhængende og langfristet plan for at besejre ISIL og afslutte borgerkrigen.«

»Der er nu en tilfældig samling af ukoordinerede militære engagementer, udført af et alarmerende udvalg af internationale aktører i Irak og Syrien, der alle har en fælles interesse i at besejre ISIL, og som sammenlagt besidder en overvældende kapacitet til at gøre det. Disse styrker har desperat brug for at blive koordineret i en sammenhængende strategi, og dette er, hvad vores indsats bør fokusere på. At gøre det militære billede endnu mere komplekst er en afledning fra hovedopgaven, som går ud på at hjælpe med at gøre en ende på lidelserne og omstøde spredningen af denne farlige, barbariske og tilbagestående ideologi.«

»På samme måde, som vi har brug for en koordineret militærstrategi for at besejre ISIL, har vi også brug for en komplementerende, politisk strategi for at afslutte borgerkrigen i Syrien. Ved at blive en fuld kampdeltager i den amerikanskledede kampagne på dette stadium, er Storbritannien i fare for unødigt at kompromittere sin uafhængige, diplomatiske evne til at støtte en international, politisk løsning på krisen. I øjeblikket bør regeringen fokusere alle sine energier på at støtte indsatsen for et internationalt diplomati i Wien.«

Selve rapporten bemærker, at blandt de »mange vidner«, der talte for Komiteen, »anså flere, at den russiske intervention havde åbnet for en ny mulighed for at bringe parterne til forhandlingsbordet. Dette synes nu at finde sted, og vi noterer os drøftelserne i Wien den 30. oktober 2015, der nu inkluderer Iran«. Og desuden, at, endskønt udenrigsminister Philip Hammond »sagde til Komiteen, at Storbritanniens lempelse af sit pres på Assad ville virke som en ’rekrutteringsagent’ for ISIL, så er vi ikke overbeviste om, at drøftelser, der inkluderer alle parter, ville virke mere som et incitament for folk til at tilslutte sig ISIL, en det ville være at tillade fortsættelsen af kaos og konflikt.«

Rapporten konkluderer: »Der bør ikke ske en udvidelse af britisk militæraktion i Syrien, med mindre der foreligger en sammenhængende, international strategi, der har en realistisk chance for at besejre ISIS og afslutte borgerkrigen i Syrien.«

Det skotske parlamentsmedlem fra det Skotske Nationalparti, Stephen Gethins, der er medlem af Komiteen, bemærkede om rapporten: »Efter at have hørt vidneudsagn fra et udvalg af kilder, der inkluderer tidligere militærpersonel, akademikere, syriske grupper og et udvalg af eksperter, er det tydeligt, at der ikke foreligger en sag for at føre en krig.«

Foto: Premierminister David Cameron møder Tornado-piloter, udstationeret på RAF Flyvebase Akrotiri, Cypern. Okt. 2014.

31. oktober 2015 – En højtplaceret forsvars-embedsmand, der briefede reportere i Pentagon i går, sagde, at præsident Obamas nye strategi i Syrien består af fem komponenter:

1) at assistere den irakiske regering i at generobre Ramadi og Baiji og afgøre vilkårene i Mosul;

2) I Syrien, at muliggøre for nye og yderligere lokale styrker at presse, indtage og sluttelig holde ISIL’s erklærede bastion i Raqqa – hovedbyen i Raqqa, med rådgivning og assistance med op til 50 amerikanske specialstyrketropper, deployeret ind i Syrien;

3) sikring af grænsen mellem Syrien og Tyrkiet for drastisk at reducere indstrømningen af udenlandske kæmpere, materiel og penge, der finder vej til ISIL. Dette vil inkludere deployering af op til et dusin amerikanske F-15 kampfly til Incirlik-flyvebasen i Tyrkiet, såvel som kampfly til alle andre lande, som USA kan overbevise om at deltage.;

4) tværs over både Irak og Syrien, at degradere ISIL’s interne kommunikations- og forsyningslinjer; og

5) at forstærke det jordanske og libanesiske forsvar, efterhånden som ISIL presses mod syd og vest under det forøgede pres.

Brieferen insisterede på, at specialoperatørerne vil holde sig til det nordlige Syrien, og ikke vil deltage i angrebene, som deres modstykker i Irak har gjort, delvis, fordi USA ikke har de samme relationer med lokale styrker på jorden, som de har med sikkerhedsstyrker i Irak, selv om dette kunne ændre sig i fremtiden.

USA har heller ingen planer om at koordinere sine deployeringer ind i Syrien med det russiske militære kontingent, der flyver fra Latakia i det vestlige Syrien. »Det område, hvor vi har planlagt at placere denne (styrke til specialoperationer), er ikke et område, hvor de har angrebet, og heller ikke får brug for at angribe«, sagde han. Det er ikke ISIL, og det er ikke regime-kontrolleret. Så vi forventer ingen problemer. Vi har ikke adviseret dem, og føler ikke noget behov for at advisere dem, om deres placering.« Hvis styrkerne til specialoperationernes sikkerhed kommer i fare, »hvis dette inkluderer potentielt at tale med russerne, så er vi åben for det«, sagde embedsmanden.

2. november 2015 – Den amerikanske udenrigsminister John Kerry satte i dag forbindelse mellem økonomisk udvikling og effektiv bekæmpelse af terrorisme i Centralasien og talte om samarbejde med Rusland og Kina for at opnå dette, samt anden indsats, i sit interview med Mir-Tv i Astana, Kasakhstan, dagen efter, at han havde mødt udenrigsministrene fra Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan.

Ulig det spin, som køres af medie-hyænerne (læs: Wall Street Journal), insisterede Kerry på, at ingen skulle betragte hans besøg som havende »noget som helst at gøre med« en indsats for at få disse nationer til at vælge mellem Rusland, Kina eller USA. »Vi er parat til at samarbejde med alle, hvad enten det drejer sig om lokale områder, nabolande eller lande, der ligger langt væk, som Korea eller Japan, der ønsker at blive involveret. Vi ønsker at hjælpe denne region med at udvikles på regional basis, fordi vi mener, der er et enorm potentiale for vækst og udvikling, og det hjælper stabilitet, sikkerhed og fremgang for folk.«

Mir-Tv, der sender til de tidligere Sovjetrepublikker, der tilsammen danner Statssamfundet af Uafhængige Stater, forstod Kerrys erklæring som en afvisning af imperiale kampe over denne region, kampe, der rent historisk har fået det berygtede navn »det Store Spil«.

»Så intet ’Stort Spil’, men stort spil?«

Kerry var enig: »Det er en god måde at sige det på. Det synes jeg om. Nej, slet ikke noget stort spil. Dette handler om, at alle får gavn, inklusive Rusland og Kina og andre lande. Vi har alle gavn af det, når mennesker løftes op, og jeg mener, at især Kasakhstan har ført en meget imponerende politik med at forsøge ikke at blive presset til at vælge mellem folk, men at ønske at udvikles på basis af et bredt grundlag. Og jeg har sagt til præsident Putin, og til præsident Xi, at vi må samarbejde om spørgsmål om udvikling. Det er vi begyndt på med Kina. Vi ønsker selvfølgelig at gøre mere med andre partnere.«

Forespurgt om Obamas deployering af specialstyrker ind i Syrien, og om de ville operere i samarbejde med de russiske luftstyrker, ignorerede Kerry referencen til de amerikanske specialstyrker fuldstændigt og talte om, at det er »meget vigtigt at operere i samarbejde, når man har stormagter, der har særdeles kapable luftstyrker. Man ønsker ikke at flyve i det samme luftrum uden en koordinering. Så selvfølgelig koordinerer vi, og vi vil fortsat koordinere med Rusland.«

Han nævnte mødet om Syrien den 30. okt. i Wien: »Udenrigsminister Lavrov (Rusland) var der; han var med som med-formand for mødet, og sammen hjalp Rusland og USA med at støbe et skridt fremad, håber jeg, som kunne begynde at udforme muligheden for fred.«

»Vi ville selvfølgelig gerne samarbejde« med Rusland, sagde Kerry endnu to gange i interviewet, og hver gang med en tilføjelse af det, man kunne kalde »Obama«-advarslen om, at Rusland må træffe beslutning om, »hvorvidt de er der for at finde en politisk løsning, eller om de er der for simpelt hen at støtte Assad-regimet. Hvis det kun er for regimet, er der et problem, for Tyrkiet, Katar, Saudi-Arabien og andre lande, samt oppositionen, vil ikke stoppe med at bekæmpe Assad. Måden at slutte krigen på er at bede Assad være behjælpelig med en overgang til en ny regering, og han kan være med til at redde sit land. Men hvis det hele handler om ham, så er der et problem.«