Med formand Tom Gillesberg

Lyd:

Dokumentation:

I stedet for klimaovertro:
H.C. Ørsteds videnskabelige metode
fra arkivet i anledning af 200 år for Ørsteds opdagelse af elektromagnetisme

Med formand Tom Gillesberg.

2. del:

3. del:

Lyd:

Med formand Tom Gillesberg

Video: 2. del (9 min.)

Lydfil:

Leder fra LaRouchePAC, 1. juli, 2018 – Præsident Donald Trump er aktivt på vej til at blive den største »fredspræsident« i nationens historie. To af de primære valpladser for krig, omhyggeligt plejet af Det britiske Imperium og dets aktiver i USA til at forblive »frosne konflikter«, der angiveligt skulle være hinsides enhver mulighed for løsning – som konflikter, der har til hensigt at tvinge alle Jordens nationer til at »vælge side« – er nu på vej til at blive løst. Korea, og hele Asien, har været forenet bag Trumps modige topmøde med Kim Jong-un, og 16. juli vil præsidenterne Trump og Putin sætte sig sammen, med den hensigt (blandt andre ting) at afslutte krigen i Syrien, som er afgørende for processen med »permanent krigsførelse« i Sydvestasien, og som, på vegne af Det britiske Imperiums del-og-hersk geopolitiske politik, blev udløst af præsidenterne Bush og Obama.

Mange ironier er involveret her. I hele USA følger det liberale venstre – som rent historisk er blevet anset for at være »fredsfraktionen« i USA – slavisk det britiskdirigerede hysteri imod Trump og kræver hans afsættelse og kalder ham »fascist« og »racist« og kræver, at de, der arbejder for ham, bør chikaneres dag og nat, og med deres børn som mål for dette ved deres skoler. Nogle af disse forvildede fjolser mener måske, at dette har noget med Trumps immigrationspolitik, som er det eneste, de vil tale om, at gøre. Men briterne selv skjuler ikke sandheden – de er rædselsslagne over, at præsident Trump har forpligtet sig til en gang for alle at bryde den »særlige relation«, eufemismen for amerikansk underdanighed over for City of London og de imperialistiske Imperieherrer; en underdanighed, der indebærer en vedtagelse af Adam Smiths dødbringende »frihandelsdogme«, imod hvilken Amerika udkæmpede en revolution, og at Amerika skal tjene som den »dumme kæmpe« i Londons kolonialistiske krige; en proces, der tog sin begyndelse med mordet på John F. Kennedy og med at drive USA ind i den kolonialistiske, folkemorderiske krig i Indokina. Denne krigspolitik er fortsat i dag med Bush-Obama-krigene i Sydvestasien. Med Trump, der forbereder sin deltagelse i NATO-topmødet og besøget til UK, før han skal mødes med Putin i Helsinki, er Londons herrer skrækslagne over, at Trump ikke vil acceptere mobiliseringen for krig med Rusland, som det kræves fra NATO-dinosaurernes side, præcis, som han afviste det gamle paradigme for frihandelsdiktater ved G7-mødet i juni.

Trump, der arbejder hånd i hånd med Kinas Xi Jinping og Ruslands Vladimir Putin, har erklæret en ende på galskaben med »regimeskifte« og permanent krigsførelse. Han har åbent erklæret sit ønske om at trække de amerikanske tropper ud af Korea, ud af Syrien og ud af Europa, for at afslutte Amerikas rolle som politibetjent for Det britiske Imperium. Og, som Lyndon LaRouche har insisteret på, lige siden finanskrakket i 2008, så er det eneste, mulige grundlag, på hvilket det katastrofale kollaps af det vestlige, monetære system kan forhindres, at USA arbejder sammen med Rusland, Kina og Indien – som han har givet betegnelsen de Fire Magter[1] – for at skabe et helt nyt finanssystem for en ny æra for relationer mellem nationer. Podekrystallen til dette nye paradigme eksisterer allerede i den Nye Silkevej og i de multiple investeringsbanker, der er knyttet til den Nye Silkevej, og som adresserer de reelle udviklingsbehov i verdens nationer, uden »betingelsespolitik« med hensyn til deres suveræne, politiske systemer.

Alt imens det amerikanske folk af mainstreammedierne fodres med en støt diet, bestående af anti-Trump, anti-Rusland og anti-Kina løgne, så sponsorerede Schiller Instituttet imidlertid i denne weekend en international konference i Frankfurt, Tyskland, over temaet: »Det presserende nødvendige behov for et Nyt Paradigme i internationale relationer – En fredsorden baseret på nationernes udvikling«. Konferencen, der fandt sted over to dage (30. juni – 1. juli), så Helga Zepp-LaRouche som hovedtaler[2], og andre talere var ledende personer fra regeringsinstitutioner og sociale institutioner fra: USA; flere øst- og vesteuropæiske nationer; flere afrikanske og sydvestasiatiske nationer; Rusland; og Kina. De ideer, som Lyndon LaRouche har lanceret hen over de seneste 50 år, bliver nu gennemført og bringer mennesker af god vilje sammen, med modet til at være sandfærdige omkring faren for selve civilisationen under den imperiale, gamle orden, men derimod inspireret til at kæmpe for visionen om en menneskerace, der er helliget til at opløfte alle nationer og alle folkeslag til et liv, der passer sig for menneskehedens værdighed. Udskrifterne af talerne på denne historiske konference vil blive publiceret i de næste to numre af EIR online (abonnementstegning https://store.larouchepub.com/EIR-Online-s/1824.htm)

Det ansvar, der hviler på det voksende antal sjæle, der har tilsluttet sig denne ædle indsats, er i sandhed stort. Historien vil bedømme dette øjeblik som værende et øjeblik, i hvilket en ny renæssance for hele menneskeheden blev udløst, eller, som Friedrich Schiller sagde om den franske revolution, at »et stort øjeblik har fundet et lidet folk« (hvilket vil sige, at øjeblikket dengang blev forpasset). Vi må alle tage fat i »heftige« ideer og handle med alt det kreative potentiale, vi har fået tildelt, som vores fødselsret som menneskelige væsener.

[1] Se: »De Fire Magter. Et Nyt Paradigme for fred og udvikling«, pdf, dansk. Bilag: The LAROUCHE DOCTRINE: Draft Memorandum of Agreement between The United States and the U.S.S.R. (1984)

[2] Se: Helga Zepp-LaRouche: »Modsætningernes sammenfald – Morgendagens verden« 

Foto: Præsidenterne Trump og Putin på APEC-topmødet i november, 2017. (em.kremlin.ru)

Hvis alle europæiske nationer ville gå sammen med Kina, Indien, Japan og også USA og gøre alt dette sammen med de afrikanske stater, der ønsker at blive en del af et sådant forceret program, og annoncere det som en fælles forpligtelse, kunne vi vende flygtningekrisen omkring. Men denne fremgangsmåde kræver en passioneret kærlighed til menneskeheden; præcis, som premierminister Abiy Ahmed fra Etiopien for nylig sagde under et massemøde med en halv million mennesker, kort tid, før han blev udsat for et attentatforsøg; han sagde, »Den eneste måde at gå fremefter på, væk fra al denne historie, er tilgivelse og kærlighed. Hævn er for de svage. Og fordi etiopiere ikke er svage, har vi ikke bug for hævn. Vi vil vinde med kærlighed«.

Så lad os handle ligeså. Verden befinder sig i en utrolig oprørstilstand. Det er meget kompliceret, og jeg mener ikke, at problemerne vil blive løst ved at have en zillion delvise løsninger. Vi har brug for et højere fornuftsgrundlag, som vil forene hele menneskeheden. Jeg mener, vi har nået vejs ende for en epoke, enden på geopolitik. Og vi må nå frem til det Nye Paradigme, hvor vi tænker i banerne for coincidentia oppositorum; det, Xi Jinping har kaldt et »fællesskab for menneskehedens fælles fremtid«. Hvis Europa er villig til at overleve, vil vi organisere de europæiske lande til at gå med i denne indsats.

Download (PDF, Unknown)

29. juni, 2018 – I et bredt dækkende interview i dag til UK’s Channel 4 News, kom den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov ind på nogle afgørende, globale udviklinger og fremførte, at den »post-vestlige verdensorden« allerede er i færd med at blive udviklet, blive formet, og »vil tage lang tid«.

Det er, sagde han »en historisk epoke … vist er det, efter fem eller så århundreder med det kollektive Vestens dominans, så at sige, ikke særlig let at tilpasse sig til kendsgerningerne om, at der findes andre økonomiske, finansielle og politiske kraftcentre – Kina, Indien, Brasilien, afrikanske lande vil i høj grad begynde at komme frem«. Rusland, forklarede han, »ønsker at blive en selvstændig, global spiller … i den betydning, at vi ikke ønsker at krænke international lov – folkeretten – og internationale normer«. Men, »det er ikke sådan, at Rusland former denne verdensorden; det er historien«, sagde Lavrov. »Det er selve udviklingen.«

Han understregede, at det ikke er muligt at ignorere disse nye, økonomisk og finansielt magtfulde lande. »Man kan faktisk ikke ignorere deres rolle i verdenshandlen og verdensøkonomien.« Der foregår bestræbelser på at bremse for det, udtalte han, fordi »det er meget pinefuldt at miste et halvt årtusindes dominans over verdens anliggender … jeg kan huske, da folk plejede at diktere dagsordenen for Indien, Afrika, Asien og andre steder, og nu forstår de, at den tid er forbi.«

Lavrov afviste behændigt, at intervieweren bragte til torvs, standardanklagerne mod Rusland, om Skripal-sagen, støtte til den syriske »morder«, Bashar al-Assad, Mueller-efterforskningen osv. Næsten alle anklagerne imod Rusland indeholder vendinger som »højst sandsynligt«, »efter al sandsynlighed«, »vi har god grund til at antage«, bemærkede Lavrov, men »jeg tror ikke, Dronningens tankegang [i Alice i Eventyrland] vil sejre«, dvs., »dommen først, domsafsigelsen senere … det kan ikke fungere på den måde«. Med hensyn til Skripal-sagen sagde han, at han ikke ville udelukke et britisk stats-coverup, især eftersom London har nægtet at levere nogen information eller beviser.

Med hensyn til den særlige anklager Robert Muellers efterforskning af Ruslands angivelige indblanding i USA’s valg i 2016, sagde han, »at forsøge at grave noget frem, der skulle bevise, at vi har afgjort fremtiden for det mægtigste land på Jorden gennem en eller anden Internettjeneste, er latterligt. Jeg forstår, at Demokraterne i USA virkelig er ret nervøse. Jeg forstår, at UK er nervøst. Der fremkom læk i Times, der sagde, at regeringens medlemmer er nervøse for, at D. Trump og V. Putin skal komme godt ud af det med hinanden«.

Det 30 minutter lange interview, som foregik på engelsk, er udlagt som video og tekst på Udenrigsministeriets webside: http://www.mid.ru/en/foreign_policy/news/-/asset_publisher/cKNonkJE02Bw/content/id/3285972

29. juni, 2018 – I opløbet til det planlagte topmøde 16. juli mellem USA’s præsident Donald Trump og Ruslands præsident Vladimir Putin, lægger russiske toptalspersoner, inkl. Putin selv, atomafrustning på bordet og advarer imod, hvad der vil ske, hvis seriøse bestræbelser mod dette mål ikke imødekommes.

I Washington, D.C., sagde den russiske ambassadør til USA, Anatoly Antonov, til deltagere i en begivenhed i USA’s Udenrigsministerium i anledning af 50-året for Traktaten om Ikkespredning af Atomvåben (NPT), at »Rusland vil forfølge et mål om universel atomafrustning. Dette har vi gentaget på højeste niveau. Vi er overbevist om, at det er muligt at sikre yderligere fremskridt i atomafrustning, under forudsætning af, at alle de berørte stater gør deres yderste for dette«, sagde Antonov, rapporterer TASS.

»Den eneste, realistiske mulighed her er en afbalanceret, skridt-for-skridt fremgangsmåde, baseret på konsensus. [Denne fremgangsmåde] fastsætter en gradvis skabelse af passende betingelser, som gør det muligt at gå fremefter med en atomafrustning«, fortsatte Antonov. »Det er afgørende, at disse skridt bør være med til at styrke international stabilitet og sikkerhed og bør hvile på et princip om større sikkerhed for alle.« Iflg. Antonov »er forsøg på at nå målet uden deltagelse fra lande med atomvåben og i modstrid med deres lovlige interesser forbundet med, at de nuværende FN-redskaber til afrustning slås ud af balance og NPT-regimet svækkes«. Dette er tilsyneladende en reference til traktaten om forbud mod atomvåben, som for nylig blev forhandlet igennem i FN’s Generalforsamling, men uden deltagelse af atomvåbenstaterne og mange af deres allierede. Alle ikkespredningsspørgsmål må tackles på basis af ikkespredningstraktaten og i streng overholdelse af internationale love, erklærede Antonov.

I Moskva advarede Sergei Rogov, »videnskabs-dekanen« fra det Russiske Videnskabsakademis Institut for Amerikanske og Canadiske Studier, imod farerne for et sammenbrud af de eksisterende regler for våbenkontrol. Han sagde i går, under en rundborddiskussion i det Russiske Føderationsråd om at bevare Traktaten om Mellemdistance-atomstyrkerne (INF), at en amerikansk tilbagetrækning fra traktaten ville udgøre en fare for forlængelsen af New START-traktaten og et sammenbrud af NPT. »Situationen er meget alvorlig. Der er stor fare for, at INF-traktaten lider samme skæbne som ABM-traktaten. Dette kunne ske så tidligt som til næste år«, sagde Rogov. »I en situation som denne er det højst usandsynligt, at New START vil kunne opretholdes og fortsætte med at eksistere i et vakuum. Dens forhaling vil vise sig at blive totalt utrolig«, sagde han til Føderationsrådet, det russiske tokammer-parlaments overhus, rapporterede TASS.

Rogov advarede om, at dette ville være ensbetydende med et sammenbrud af arkitekturen for atomvåbenkontrol, som Rusland og USA skabte under store anstrengelser. »Men NPT-traktaten ville også gå i vasken. I en multipolær verden vil frit spil for alles rivalisering begynde, og dette vil være ekstremt farligt«, sluttede han.

I Kreml i går mindede Putin selv, under en tale på en reception for afgangselever fra militær- og sikkerhedsakademierne, sit publikum uden for Kreml om, at Rusland har ændret det globale, strategiske paradigme ved at udvikle nye klasser af militære kapaciteter, i respons til, at USA har nedlagt arkitekturen for våbenkontrol, som går tilbage til USA’s tilbagetrækning i 2002 fra ABM-traktaten. Putin annoncerede første gang denne nye realitet i sin dramatiske, landsdækkende, fjernsynstransmitterede tale 1. marts, 2018, til den Føderale Forsamling, Ruslands parlaments tokammersystem. I går erklærede han: »Flere russiske våbensystemer er år, hvis ikke årtier, foran lignende udenlandske produkter. For eksempel er et eksperiment for at deployere de seneste Kinzhal luftaffyrede missiler i gang i det Sydlige Føderale Distrikt. Avantgarde interkontinentale missilsystemer vil blive leveret til hæren i den nærmeste fremtid, og Sarmat ICBM’er vil følge efter inden for et år. Dette er blot en del af de moderne våbensystemer, som forventes at forbedre Ruslands potentiale adskille gange.«

Foto: Den russiske præsident Vladimir Putin (venstre) og den russiske forsvarsminister Sergei Shoigu (højre) under en reception i Kremls store palads til ære for afgangselever fra militærakademier. 28. juni, 2018.

29. juni, 2018 – Der er fremkommet flere rapporter i løbet af de seneste dage, som indikerer, at en aftale kunne være i støbeskeen mellem USA og Rusland om det sydvestasiatiske område, hvor nogle elementer heraf måske allerede er operative i det sydlige Syrien. Pensioneret mellemøstekspert fra DIA (Defense Intelligence Agency), oberst W. Patrick Lang, skriver på sin blog 27. juni, at den »store handel«, som USA’s præsident Donald Trump ønsker at slå af med den russiske præsident Vladimir Putin, omfatter følgende elementer:

1) Fred i Syrien i sammenhæng med en opgivelse af regimeskifte;

2) USA har gjort det klart, at den Syriske Arabiske Hær, med russisk opbakning, nu har frie hænder i det sydvestlige Syrien til gengæld for, at Rusland holder det libanesiske Hezbollah og andre Iran-støttede, shiitiske militser ude af kampen; og

3) den egyptiske regering har ført forhandlinger med Hamas om disses villighed til at indgå en hudna (en religiøst sanktioneret våbenstilstand) med Israel i en handel, som ville omfatte en Gaza-egyptisk industrizone i Rafah-området, en lufthavn og en havn, hvor Hamas til gengæld ville forventes at håndhæve våbenstilstanden.

I går rapporterede den russiske præsident Vladimir Putin under bemærkninger til en reception for afgangselever fra russiske militærakademier, at 13 fly, 14 helikoptere og 1.140 personel er blevet trukket hjem fra Syrien i de seneste dage.

Omtrent samtidig udlagde CNN en artikel, baseret på officielle, men unavngivne kilder, og som rapporterer, at Trump ville medbringe et tilbud til mødet, som omfatter mange af de samme elementer, som Lang allerede har rapporteret, men som yderligere omfatter en amerikansk militær tilbagetrækning fra Syrien, noget, Trump tilbage i marts måned sagde, han ønskede at gøre.

Husk, at, i denne sammenhæng, rapporterede kommentarer fra en unavngiven, amerikansk embedsmand i administrationen, at, hvis der skulle komme et Trump-Putin-topmøde, ville det omfatte betydelige, specifikke aftaler om Syrien og andre spørgsmål og ville kræve et forudgående møde mellem formand for generalstabscheferne, gen. Joseph Dunford, og den russiske chef for generalstaben, gen. Valery Gerasimov; et møde, som efterfølgende fandt sted 7. juni i Helinski, Finland, der nu bekræftes som stedet for topmødet mellem Putin og Trump. Journal (Wall Street Journal) rapporterede dengang: »Det russiske topmøde ’vil fokusere på detaljer, ikke overordnet købslagning’, sagde embedsmanden. ’Disse ting må forhandles’. Før et topmøde finder sted, vil et møde sandsynligvis finde sted mellem gen. Joe Dunford, formand for generalstabscheferne, og gen. Valery Gerasimov, chef for den russiske generalstab, sagde embedsmanden. Disse forhandlinger vil fokusere på en deeskalering af konflikten i Syrien«.

Foto: General Joe Dunford (venstre) og general Valery Gerasimov (højre), Helsinki, Finland, 8. juni, 2018.

29. juni, 2018 – En talsperson fra USA’s Udenrigsministerium sagde til TASS, at præsident Donald Trump håber, dette topmøde med den russiske præsident Vladimir Putin vil mindske spændinger i de bilaterale relationer og føre til etablering af et konstruktivt samarbejde, der vil styrke international sikkerhed. »Præsidenten håber, et møde kan være med til at mindske spændinger og føre til et konstruktivt engagement, der forbedrer fred og sikkerhed i hele verden«, understregede talspersonen. Hun sagde også, at »Præsidenten søger dette møde af hensyn til Amerikas nationale sikkerhed for at afgøre, om Rusland er villig til at gøre fremskridt i vore relationer. Præsidenten mener, at en bedre relation med Rusland ville være godt for både Amerika og Rusland«.

Men, tilføjede talspersonen, »bolden er i Ruslands banehalvdel, og præsidenten vil fortsat stille Rusland til regnskab for dets ondskabsfulde aktiviteter. Præsidentens prioritet er at beskytte det amerikanske folk og amerikanske interesser, inkl. vore allieredes og partneres interesser«, sagde hun.

Den finske premierminister Juha Sipila, der vil være vært for topmødet, skrev på sin Twitterside 28. juni: »Mødet mellem præsidenterne Putin og Trump i Helsinki er velkomne nyheder. Helsinki som mødested skyldes vores konsekvente udenrigspolitik og evne til at arrangere møder på højt plan. Dialog er af den allerstørste betydning for Finland/Europa«.

Dagens store nyhed er, at dato og sted for det historiske Trump-Putin-topmøde nu er fastsat. Dette møde, der har været udskudt så længe, har været så længe undervejs, vil nu finde sted i Helsinki, Finland, den 16. juli, 2018.

Engelsk udskrift:  

LaRouche PAC Friday Webcast, June 29, 2018

TRUMP-PUTIN SUMMIT COULD CHANGE THE WORLD!

MATTHEW OGDEN:  Good afternoon, it’s June 29, 2018.  My name
is Matthew Ogden, and you’re watching our weekly Friday evening
broadcast from larouchepac.com.
The big breaking news for today is that the date and the
location is now determined for the historic Trump-Putin summit.
This meeting, which has been long deferred, a long time coming,
will now be taking place in Helsinki, Finland on July 16, 2018.
This, as you can see from our title image, promises to be an
extraordinary and historic event.  “Trump-Putin Summit Could
Change the World!”  An announcement was posted on the White House
website yesterday when the details of this meeting were revealed.
As you can see here, it reads:
“President Donald J. Trump and President Vladimir Putin of
the Russian Federation will meet on July 16, 2018 in Helsinki,
Finland.”  “Statement from the Press Secretary on a Bilateral
Meeting Between the United States and Russia.”  It read:  “The
two leaders will discuss relations between the United States and
Russia and a range of national security issues.”  A similar
announcement was posted on the Kremlin press service website,
which was along very similar lines.  This one read:  “Vladimir
Putin and US President Donald Trump will meet in Helsinki on July
16th.  The two Presidents will discuss Russian-US relations and
their further development, as well as current international
matters.”
We know that there are many such issues which can be
discussed and are very important and will be discussed between
the President of the United States and the President of the
Russian Federation, including the situation in Syria, the
situation in Ukraine, and the mounting tensions around the
nuclear arms race and situations that are similar.  Also, we can
maybe presume that the situation in North Korea will be a subject
of the discussion between these two Presidents, because both of
them have been very intimately involved in bringing this
situation forward to the breakthrough that has now been achieved.
Now, President Trump himself, speaking with reporters on
Wednesday, so before the details of the summit were actually
announced, and before the official announcement was made;
President Trump had a discussion with reporters.  He reiterated
his commitment to working not only with Russia, but with China.
So, this is what President Trump had to say:  “As I’ve said from
day one, getting along with Russia and with China and with
everybody, is a very good thing.  It’s good for the world, it’s
good for us, it’s good for everybody.”  This is precisely what
we’ve been saying here at LaRouche PAC.  It’s this kind of great
power relationship — the United States, China, Russia, put India
into the mix there, and this is exactly what Lyndon LaRouche has
been campaigning for, for years under the rubric of this Four
Powers Agreement; that we have to escape from this geopolitical
“lose-lose” kind of drive for hegemony and say No.  This is now a
new system that the world is embracing, and the United States,
Russia, China, and other great powers should have a “win-win”
relationship.  It’s only through this kind of collaboration
between these leading powers of the world that you can resolve
the outstanding, looming issues and challenges which have been
threatening world peace and security.  North Korea is a perfect
example, and we can assume that the other such hotspots and
conflict zones can also be resolved in just such a manner;
exactly what Helga LaRouche has called over the past two weeks
“the Singapore model”.
The fact that this meeting is actually going to be taking
place in a little bit over two weeks from today, this fact is
huge.  This meeting has sent the entire trans-Atlantic
geopolitical establishment into a state of absolute hysteria.  It
was precisely this sort of face-to-face summit meeting between
President Trump and President Putin which the entire Mueller
Russia-gate probe was aimed at preventing.  But despite a year
and a half of witch hunts and propaganda, this so-called
investigation is yielding zero evidence at this point of
so-called “Russian collusion” in meddling with the elections.
Despite this attempted coup against President Trump and the
intended rapprochement between the United States and Russia,
despite these efforts this meeting is going forward, and is
poised to be just as historic and potentially even more historic
than the last big summit President Trump had; the one between
himself and Chairman Kim Jong-un in Singapore.
Let me just go through a couple of examples of the absolute
hysterical reaction that we’re seeing in the British and Western
mainstream press to this announcement.  Here’s an example in the
{Guardian} newspaper.  Headline:  “UK Nervous over Unpredictable
Trump Summit with Putin”.  Subhead:  “British diplomats fear
impulsive US President will make Russia a personal offer and
leave Europe in the lurch.”  So, that’s a picture of Trump and
Theresa May.  Then, {The Atlantic} had a similar headline:  “The
Trump-Putin Summit: What the Europeans Fear!”  And here’s one in
{Vanity Fair}:  “|’This Plays to Russia’s Advantage!’ As Trump
Salivates over Putin, Allies Fear Another Diplomatic Disaster.”
And then the subhead there, which you may or may not be able to
read, says the following: “Just as Trump blew off the G-7 and ran
straight into Kim’s arms, experts worry the President will clash
with NATO and find sucker in Putin. ‘The fact is, that he is
meeting with Putin right afterwards, and the Putin meeting is
going to go really well,’ said one analyst.  “And NATO, quite
possibly, is going to be as bad as G-7.’|”
So there you can see, they’re drawing the direct parallel to
what happened when President Trump attended the G-7 meeting in
Canada and said this institution is irrelevant.  He said Russia
should be a member and we should return this to the status of the
G-8.  And he left early and got on a plane to go to Singapore to
meet with Kim Jong-un, where he made much more significant
history.  As that article was saying, the exact same kind of
scenario could happen with the NATO summit; where Trump says this
is irrelevant, and instead goes and meets with President Putin in
Helsinki.  And says, we need a new security architecture.  That
would be a good thing, and not a bad thing.  The other headlines
include the {New York Times}: “As Summit Nears, NATO Allies Have
One Main Worry — Trump”.  And then the {Washington Post} had a
very similar headline: “NATO Members Worry as White House Plans
Trump-Putin Summit”.
What’s interesting is that this is not intended to just be
a one-off meeting.  This is intended to be the first in a
continuing series of such high-level President-to-President
bilateral summits.  According to reports, US National Security
Advisor John Bolton, who was just in Moscow on June 27th to
conduct the preliminary rounds of planning for this upcoming
summit between Trump and Putin, Bolton told a press conference
that it would be possible that President Trump might follow up
this meeting by going and attending the Eastern Economic Forum in
Vladivostok, Russia, on September 11-13th.  So, the month
following, have a follow-up meeting, during which he would have
another opportunity to sit down with Putin and follow up on what
they will discuss during the Helsinki summit on July 16th.  This
in and of itself is a very significant thing.  The meeting itself
is the so-called “deliverable”; that this is the opening of an
important relationship.  Just as we saw the developing friendship
between President Trump and President Xi Jinping with first the
Mar-a-Lago summit and then President Trump’s personal visit to
Beijing for the state visit-plus.  We may see a similar process
now beginning to unfold between President Trump and President
Putin.
So, let me just play a short clip from a webcast that Helga
Zepp-LaRouche broadcast earlier this week.  This was broadcast
before the official announcement confirming the date and the
location of this Trump-Putin summit in Helsinki.  But what you’ll
hear is her emphasis on the extraordinary strategic importance of
this upcoming meeting.  So, here’s what Helga Zepp-LaRouche had
to say:

HELGA ZEPP-LAROUCHE

:  I think it’s of strategic
importance, because obviously, Trump feels somehow freed, with
Russiagate turning into Muellergate, with the very successful
Singapore summit [with Kim Jong-un], so I think this is a very,
very important development.
But just clinically, I want to mention the fact that the
German conservative daily {Die Welt} says this summit would be
the absolute catastrophe, because there would be the danger that
Trump and Putin would make an agreement, whereby the NATO
maneuvers in Eastern Europe are reduced and that Trump would
portray himself as the big peace-maker.  [laughs]  That shows you
how absolutely crazy this neo-liberal/neo-conservative on both
sides of the Atlantic is: What could anybody who likes to have
world peace wish better than that Russia and the United States,
which after all are the two most powerful nuclear forces on the
planet, if they could come to a strategic agreement?
So, this is a very important, good development.  And
obviously, this will now occur after the NATO summit and after
Trump’s short trip to Great Britain, but I think my absolute
hunch would be that the two presidents will hit it off very well,
because they have basically a better understanding of the
strategic situation, than their critics.  So that is good
news….
This is exactly what should happen, that you have an
increasing cooperation among the largest powers in the world:
the United States, China, Russia, and as we discussed earlier,
there is also some slower motion on the side of India, to come to
such an agreement.  They have a good relationship with the United
States anyway, and also with Russia, but now they are working
more closely with China.
I can only repeat it:  Those people who are used to thinking
in terms of geopolitical blueprints, or paradigms, they should
really understand that in the world which has so many problems
and so many urgent tasks to solve, the best thing is really if
the large powers find a strategic understanding and hopefully,
eventually will work together to solve all of these problems.
And those people are still caught up in the old, geopolitical,
zero-sum game — one wins, the other one must lose — this is a
completely ridiculous, old-fashioned, outdated idea.  I have
called, at the beginning of the year, that this year must become
the year when geopolitics is overcome, and with China’s New Silk
Road, you have already a win-win model of relations, where
everybody wins. So I would just urge people to rethink the way
they look at the world….
Now, I’m just having the pleasure of reading a very nice
book which the Schiller Institute published.  It’s “The New Silk
Road Becomes the World Land-Bridge, Vol. II}, just fresh off the
printer, and it has all the conceptions in it for what is
necessary to immediately start these large-scale development
projects.  So I would really think there may be more people who
would want to know what is in this book.

OGDEN:  Now, as we speak, Helga Zepp-LaRouche is beginning
to address an international conference which will be held this
weekend in Germany, sponsored by the Schiller Institute.  We’ll
have much more coverage of this conference for you over the
weekend as it proceeds.  You can expect further in-depth reports
during our Monday broadcast here on larouchepac.com.  But one of
the highlights of that conference is the official release of that
new special report that you just saw Helga mention and hold up.
“The New Silk Road Becomes the World Land-Bridge, Volume II.  A
Shared Future for Humanity.”  This was published by the Schiller
Institute and it’s an extraordinary follow-on to a similar report
on that same subject which was published now four years ago.
What I’d like to do is read you some excerpts from Helga
Zepp-LaRouche’s introduction that is published as the Preface to
this report, which she wrote to situate the entire contents of
this very extensive report.  So, here’s what Helga LaRouche’s
introduction is to this new special report:
“The spirit of the New Silk Road has changed the world for
the better much more thoroughly than the trans-Atlantic sector
has even remotely understood until now.  Since Chinese President
Xi Jinping placed the New Silk Road on the agenda in September
2013 in Kazakhstan, optimism on an unprecedented scale has swept
over the developing countries in particular.  A sense that
poverty and under-development can be overcome in the foreseeable
future, thanks to Chinese investments in infrastructure,
industry, and agriculture.  Geopolitically-oriented circles in
the West have not understood that China is implementing a new
model of international policy which tackles the deficit which the
legacy of colonialism and imperialism has bequeathed up to this
day; the absolute lack of development.  And because China is thus
addressing the existential needs of billions of people, that
policy is likely to be the greatest revolution in the history of
mankind.
“In the nearly four years that have elapsed since the
release of the first 374-page comprehensive study, ‘The New Silk
Road Becomes the World Land-Bridge’, in December 2014, numerous
projects that were conceptualized in that report have been
carried out.  Others, such as the Transaqua Project for the
revitalization of Lake Chad and the development of a waterway
system for 12 African countries have been agreed upon by the
governments involved, and feasibility studies are being drawn up.
China’s Belt and Road Initiative has become the largest
infrastructure program in human history.  The Belt and Road Forum
in May 2017 brought together 29 heads of state and government,
and more than 1200 representatives from more than 140 nations,
including this author [Helga Zepp-LaRouche herself].  Hundreds of
conferences and seminars on this subject have been held around
the world, and more and more countries see that their economic
opportunities lie in becoming a hub for the New Silk Road and the
Maritime Silk Road for the 21st Century.
“However, it is not only the enormous economic perspectives
derived from economic cooperation on a ‘win-win’ basis that have
fundamentally changed the overall strategic situation, but also
— and above all — Xi Jinping’s idea of a ‘community of shared
future for mankind’.  With the Silk Road initiative and the idea
of a ‘community of shared future for mankind’, Xi Jinping has
developed a totally new model for relations among the nations of
the world which supersedes the previous geopolitical rivalries of
the blocs with the higher idea of one, single mankind, whose
sovereign states cooperate with one another to their mutual
benefit.  As Xi Jinping explained in his October 8, 2017 report
to the 19th National Congress of the Communist Party of China, he
is pursuing the vision of initiating developments by 2050 that
allow for the peaceful coexistence of all sovereign nations on
Earth, and a happy life for people.  Largely unnoticed or
disregarded by the euro-centric or America-centric view of the
mainstream media, is the fact that entirely new strategic
orientations are developing in Asia as a result of this grand
design and that Asian countries are in the process of overcoming
past historical antagonisms and working out a new type of
cooperation.  Numerous countries which were played against each
other until recently in geopolitical scenarios, now see a much
more promising perspective in a strategic realignment of
cooperation for mutual benefit and for a higher idea of the
common development of all mankind.
“The historical breakthrough that President Trump and
Chairman Kim Jong-un were able to achieve in Singapore on June
12th, involving an agreement on full nuclear disarmament in
return for security guarantees which China wants to help provide,
as well as the lifting of sanctions and North Korea’s economic
development, would have been unthinkable without the spirit of
the New Silk Road that has triggered throughout Asia the
optimistic mindset that genuine changes for the better are,
indeed, possible.  The economic modernization of North Korea
pledged by Trump, Russia, and China, which will make it
‘prosperous and wealthy’ corresponds to the intention discussed
at the inter-Korean summit between Moon Jae-in and Kim Jong-un in
April, and prior to that at the Eastern Economic Union forum in
Vladivostok in September 2017.  Both Koreas are to be included in
the integration of the Belt and Road Initiative, and the Eurasian
Economic Union, including the connection of the future
trans-Korean railway to the Trans-Siberian Railway and to China’s
transportation network.
“Another good example of this is the policy change in Japan
and in India.  Following a two-day summit between President Xi
Jinping and Indian Prime Minister Narendra Modi in April of this
year, the two most populous states in the world recalibrated
their relations to each other.  Speaking at the Shangri-la
Dialogue in Singapore on June 1st, Modi appealed to the world to
rise above divisions and rivalries, and to opt instead to work
together.  He referred to the deep conceptions of Vedantic
philosophy going back to the Vedas and Upanishads of ancient
India; namely the idea of the ‘essential oneness of all’ and the
idea that every individual soul is that being in full and not
part of that being.  Modi concluded, ‘This world is at a
crossroads.  There are temptations of the worst lessons of
history, but there is also a path of wisdom.  It summons us to a
higher purpose; to rise above a narrow view of our interests and
recognize that each of us can serve our interests better when we
work together as equals in the larger good of all nations.  I am
here to urge all to take that path.’
“Xi Jinping has developed a new model for relations among
major powers based on the principles of absolute respect for the
sovereignty of others, of non-interference in internal affairs,
and respect for the respective other political and social system.
From this standpoint, it is most fortunate that President Trump
and President Xi, from the very first meeting of the former and
the latter at Mar-a-Lago in April 2017, established an
exceptionally friendly relationship with one another.  Xi
returned the invitation to Trump’s private residence with a state
visit-plus for Trump to China in November.  Despite all the
tensions with China over differences of opinion as to how to
overcome the trade deficit, Trump has repeatedly called Xi a good
friend.  But it is above all the historic breakthrough with North
Korea that would have simply been unthinkable without the
relationship between Donald Trump and Xi Jinping.
“The world is changing dramatically, and the change is happening
in Asia.  The new era must be based on the best traditions of all
the cultures involved.  In China, Confucius stand for the ideal
of self-perfection through lifelong learning and ennoblement of
the character as a precondition of harmonious coexistence in the
family, the nation, and among nations.  The notion of the mandate
of heaven implies that the duty of government is to ensure the
common good.  In Indian culture, this corresponds to the idea of
dharma; the idea that universal laws set the rules for shaping
relations on Earth; i.e., that the cosmic order is also valid on
Earth.  For European civilization, which America belongs to, the
equivalent is the humanist tradition.  An expression of this
approach are the ideas of Nicholas von Cusa, the {Coincidentia
Oppositorum}; that is, that human reason is capable of a higher
level of thinking on which the contradictions of the intellect
are resolved.  Order in the macrocosm is only possible if all the
microcosms develop in the best possible way and to their mutual
benefit.  The 1648 Treaty of Westphalia is built on this
foundation, which gave rise to international law; as is the
philosophy of Gottfried Wilhelm Leibniz and Friedrich Schiller.
In Russia, the same basic principle is expressed in the idea of
Vladimir Vernadsky that the significance of the noosphere is
constantly increasing over that of the biosphere; and that
therefore, the role of creative reason as a physical power
increases.
“The spirit of a new beginning, the cultural optimism about
imminent breakthroughs in fundamental research and an
unprecedented dynamic towards the betterment of mankind’s living
conditions, all this characterizes the development in Asia.  And
this optimism has long since rubbed off on Latin America and
Africa.  We in Europe and the United States should recognize and
exploit the tremendous potential it will mean for our economies
if we join in this win-win cooperation.  Provided we count on
qualitative innovation as a source of social wealth,
collaboration with the New Silk Road is by no means a threat.  On
the contrary, it offers us the urgently needed chance to
rediscover our true identity.”
Now, this is the introduction, or an excerpt from the
introduction that Helga Zepp-LaRouche wrote to this new report
which, as I mentioned, is just being debuted and released this
weekend at the major Schiller Institute in Germany.  This report,
as you can see, is available and will be circulated.  It’s
something you should definitely get your copy of.  We’ll let you
know how you can access that once that’s available.  As you can
see, this report, “The New Silk Road Becomes the World
Land-Bridge”, lays out the blueprint for this New Paradigm of
civilization.  Emphatically this is not written from the
standpoint of dry observation as an outsider.  This is written
from the standpoint of the intellectual leaders of this New
Paradigm — Helga Zepp-LaRouche, Lyndon LaRouche, the LaRouche
movement — which planted the seeds for what we’re now seeing
emerging as this dominant dynamic on the globe today, all the way
back as we reviewed on our Monday broadcast, all the way back in
the early 1990s; but really going back through the ’80s, and
including into the 1970s when Lyndon LaRouche first proposed in
1975 the idea of a new international economic order in the form
of his International Development Bank.  You can trace the
heredity of that idea all the way to what we’re now seeing
emerging with this New Silk Road which is now becoming this
global dynamic — the World Land-Bridge.
As Helga Zepp-LaRouche said in that introduction, this is
cause for extraordinary optimism, but we must absolutely fight to
bring the United States and Europe into this new, emerging
dynamic.  This cannot exist as an adversarial geopolitical
rivalry on this planet.  Neither one of these paradigms can
survive.  As Abraham Lincoln said, “A house divided against
itself cannot stand.”  You cannot continue to have this
trans-Atlantic, hegemonic type of geopolitical containment
operation against China, Russia, and these other emerging
economies, and still expect that this New Paradigm will continue
to march forward.  That will bring us to the cusp of another
World War, just as we observed with World War I at the beginning
of the 20th Century.  This is the so-called Thucydides Trap.
Rather, these countries of Western Europe and the United States
must recognize that this new win-win dynamic is the pathway
toward a shared future for mankind where we can finally overcome
the adolescence of mankind and overcome this idea that war is
even a possibility for resolving disputes between nations.  In
the age of thermonuclear weapons, you can no longer have that
option.  That’s why it’s absolutely laughable, as Helga
Zepp-LaRouche said, for those in the Western mainstream media to
say, “Oh, it’s a horrible thing for Trump and Putin to meeting,
because they might strike a peace deal.”  That’s a ridiculous
criticism.  In fact, as President Trump has said repeatedly, this
kind of relationship between the United States and Russia, and
also between the United States and China, and between the United
States and everybody else, is a very good thing.  Not only for
those countries, but for the entire world.
So, with that said, here in the United States, we must
continue our campaign for the United States to join this emerging
New Paradigm.  As we’ve documented repeatedly, our driving force,
our number one agenda here in the United States, is the LaRouche
PAC 2018 Campaign to Win the Future.  Here you can see,
LaRouche’s Four Laws for Economic Recovery.  This is the New
Paradigm for mankind.  The United States must join the New Silk
Road.  It’s available.  This is the campaign page —
lpac.co/yt2018.  You can get a copy of this platform which is in
mass circulation in the United States, and also become an active
member of this entire Campaign 2018.
When we launched this campaign months back, we said this is
what’s going to be shaping and determining the agenda for the
mid-term elections.  Well, the mid-term elections are ongoing,
and what we’re seeing is that indeed, we are in the midst of a
very fluid and dynamic situation in the politics here in the
United States.  As we said in the introduction to this pamphlet,
this LaRouche PAC 2018 Campaign to Win the Future, the 2016
elections — which not only elected President Trump above 12
other establishment Republicans; but also saw that Bernie Sanders
almost secured the Democratic nomination, if it were not for the
political machinations and the massive rigging of that primary by
the Hillary campaign — this was a demonstration that party
politics as usual, establishment politics as usual, was over in
this country.  Go back four years.  Lyndon LaRouche was already
forecasting that that would occur.  In his 90th birthday address,
Lyndon LaRouche said that in 2012; look, the age of establishment
party politics as we know it is over.  We’re seeing the brewing
of a revolt, an insurgency among the American people, where
they’re going to reject the party establishment of both political
parties.  Well, that was not just a one-time occurrence in 2016.
What we’re watching now is that we are indeed in the midst of an
ongoing revolt by the American people against this establishment
geopolitics, Wall Street crowd; a revolt which is continuing to
pervade and upend both parties.  So, demonstrating that the Trump
insurgency, the insurgency that carried Trump to number one in
the Republican Party, and almost carried Bernie Sanders to become
the nominee in the Democratic Party — again, were it not for the
rigging by the Hillary Clinton campaign — a demonstration that
this is continuing we saw unfolding over the course of this week
in Tuesday’s primaries.  We saw a couple of very surprising, big
political upsets on the Republican side, including in South
Carolina where Henry McMaster won this primary.  He was endorsed
at the last minute by President Trump in a move that the entire
media establishment said was a huge mistake.  He did, indeed,
come out on top.  Similar situations occurred elsewhere in
Republican primaries.  But even bigger than those results, were
the shocking, surprising results in the Democratic primary in the
Bronx-Queens district in New York City.  This seat has been held
for 20 years by Joe Crowley, who was considered to be
next-in-line to become Speaker of the House behind Nancy Pelosi
if the Democrats regained the majority in the House of
Representatives.  Crowley never had a primary opponent; he
doesn’t even live in the district.  His family reported had moved
out of New York City and had bought a house outside of
Washington, DC.  But for the first time ever, he faced a primary
opponent, and his primary opponent was a 28-year old Latina
woman, a daughter of a Puerto Rican and a former volunteer with
the Bernie Sanders by the name of Alexandria Ocasio-Cortez.  In
this campaign, Crowley, who’s got deep pockets and huge
connections to Wall Street, spent $3.4 million in the campaign.
Ocasio-Cortez only spent $200,000.  In an absolute shocking
victory, Ocasio-Cortez on election night on Tuesday, came out far
ahead of Crowley; and not only upset his pathway to becoming the
next Speaker of the House, but proved that nobody is safe among
the Democratic establishment; just as nobody is safe among the
Republican establishment.  It’s being compared to Doug Brat’s
victory over Eric Cantor here in Virginia a few years back, which
was seen as a bellwether in fact for what later happened in 2016.
But to be honest, this is much bigger, indeed.  And it shows you
that the revolution that was going on inside the Democratic Party
in 2016 is indeed continuing.  Just to note, Alexandria
Ocasio-Cortez, if she does win the November general elections, as
she almost 100% will, will also become the youngest woman to be
serving in the US House of Representatives.
Helga Zepp-LaRouche actually addressed this victory by
Alexandria Ocasio-Cortez and the stunning defeat of Joe Crowley
at a later point during her webcast earlier this week.  I would
like to just play you that short excerpt from Helga LaRouche’s
webcast.

HELGA ZEPP-LAROUCHE

:  This Crowley campaign with $3
million, and this 28-year-old woman who won the primary, she only
have $300,000 for the campaign. And she campaigned on the fact
that Crowley was a tool of Wall Street, and obviously this was
the main argument why she won the election.
So, I think it is a quite good reason to think that not
everything is controlled by the financial oligarchy, that money
no longer buys every seat, which it used to do for a long time,
and that there is the chance to really change the situation in
the world for the better.
Now, I want to end by again asking you to join the Schiller
Institute, join a Renaissance movement, and help us to distribute
these ideas, so that more people can share and join in this
optimism, that man {is} indeed greater than his destiny, and that
if many people of good will are joining forces together, that —
as Schiller says in one of his writings about the revolt of the
Netherlands from Spain — that you can bring down even the arm of
the strongest tyrant by uniting for a good plan.
So please, unite with us, and let’s really move civilization
in a better domain.

OGDEN:  So, that’s a very optimistic note from Helga
LaRouche.  And this indeed proves that we are in very fertile for
a political revolution in this country.  Do not get trapped into
thinking in partisan terms.  Do not allow yourself to get sucked
down into that level.  Think on the level that Helga
Zepp-LaRouche just said; if people around the world can unite
around a good plan, around the policies which are urgently
necessary to resolve the crisis which we’re now facing, we can
move history forward and we can overcome our destiny.
So, what is that good plan?  What is the program to unite
around?  That’s the entire core purpose of the LaRouche PAC 2018
Campaign to Win the Future.  LaRouche’s Four Laws:
Glass-Steagall.  Shut down this Wall Street casino.  Erect a
firewall; protect the legitimate banking operations in commercial
banking in the United States as a means of protecting us from the
probability of a trans-Atlantic meltdown of this casino economy.
Then use that to completely recreate the financial processes here
in the United States by reinstituting the Hamiltonian idea of a
national bank.  A Third National Bank, or a revival of, what
Franklin Roosevelt did with the Reconstruction Finance
Corporation, to use the credit creation capabilities of the
Federal government to direct trillions of dollars of credit
directly into great projects like we’re seeing in China and
China’s building in Africa and elsewhere.  Great projects to
rebuild the United States, to employ the American population in
high productivity, highly skilled, high paying jobs; and to use
that to increase the productivity and the living standards of the
United States.  Then the entire way that that can be directed
forward into the future is to adopt a vision; a vision of space
exploration, breakthroughs in the frontiers of science and
technology, including fusion power and all the derivatives of
that kind of scientific breakthrough.  From that standpoint, the
United States can join this emerging New Paradigm for a common
future for all humanity.
So, that’s the vision.  We’re in the middle of an ongoing
political revolution in this country, and it requires leaders,
citizens in this country who are able to overcome this idea of
partisanship and party politics as usual and say No.  We will
unite our efforts towards this common destiny, towards these
common aims.  And do that here in the United States, and then
also do that among nations abroad.  That’s the New Paradigm of
politics here in the United States and that’s the New Paradigm of
international relations on this planet.
We’re living in very exciting times; very historic times.  I
think that this conference that’s happening this weekend in
Germany could not be scheduled to be occurring at a more timely
moment in world history.  You can look forward to some very
exciting updates from that, and I’m sure that there will be
countless numbers of emerging developments that are going to be
occurring on the global stage as well.  So, by all means, become
active in what we’re doing; join our 2018 Campaign to Win the
Future; get a copy of this new special report, Volume 2 of “The
New Silk Road Becomes the World Land-Bridge.”  And stay tuned to
larouchepac.com, because we have a lot of work to do.  Thank you
very much, and we’ll see you on Monday.

Leder fra LaRouchePAC, 28. juni, 2018 – ’Fake news’-medierne udelukker i bogstavelig forstand det forestående Trump-Putin-topmøde – de finder alt og intet til at fylde deres forsider med i stedet. Hvorfor? Fordi dette topmøde allerede udgør et så massivt nederlag for dem og en sådan enorm sejr for LaRouche-kræfterne, og for Lyndon LaRouche personligt.

Men, hvis du vil vide, hvad de virkelig tænker, så læs abonnementsavisen London Times i dag, der har følgende overskrift på sin historie: »Voksende frygt over udsigt til Trump-’fredsaftale’ med Putin«.

»Storbritannien frygter, at præsident Trump vil underminere NATO ved at indgå en ’fredsaftale’ med præsident Putin, når de to mødes i næste måned. Regeringsministre er bekymrede over, at hr. Trump kunne blive overtalt til at nedgradere USA’s militære forpligtelser i Europa og således kompromittere NATO-landes forsvar mod russisk aggression. Folkevalgte er ligeledes bekymrede over, at han kunne give hr. Putin en propagandasejr ved at annullere eller ændre alliancens planlagte militærøvelser …

En regeringsminister sagde: ’Det, vi er nervøse for, er, at der pludselig skal blive annonceret en eller anden form for Putin-Trump-’fredsaftale’. Vi kan forestille os, at Trump og Putin siger, »hvorfor har vi alt dette militærudstyr i Europa?« og blive enige om i fællesskab at fjerne det.’ De tilføjede, at enhver sådan politik fra hr. Trumps side ville være svær at navigere: ’Det er svært at være imod fred, men ville det være en reel fred?’«

En hermed relateret, tidligere historie fra 21. juni siger, »Udsigten til et møde har udløst alarm i Whitehall [den britiske regering] og giver næring til frygt over hr. Trumps forpligtelse over for NATO og virkningen på hans besøg til Storbritannien«.

Hvis det lyder ekstremt – den tidligere premierminister Tony Blair er så oprørt, at han truer os med en ny Hitler, med mindre vi opfører os ordentligt. En forhåndstekst af Blairs tale 27. juni til Chatham House/Royal Institute for International Affairs, som han gav avisen Guardian den 26. juni, siger, at han vil fortælle Donald Trump, før Trumps besøg til Europa i juli, »at han må handle for at bevare den transatlantiske alliance, eller også vil han svække hele Vesten i kampen mod fremvoksende nationer, såsom Kina«.

Blair meddelte i Chatham House, at »den transatlantiske alliance er grundfjeldet, på hvilket vores værdisystem og livsmåde hviler. Og dog efterlader højrefløjens forvisning af alliancen som værende af sekundær betydning for den nationale interesse snarere end en del af den, og vestrefløjens refleksreaktion imod alt, der er amerikanskledet, denne alliance i fare for brud …

Globaliseringen og dens fortalere er i en ufordelagtig position. Venstre- og højre-populisme mødes i et vist punkt med fordømmelse af frihandelsarrangementer, migration og internationale alliancer. De fremstilles alle som værende kontrære til at sætte individuelle, nationale interesser først.

Når det først bliver klart, at populisme ikke virker, fordi det sluttelig kun tilbyder udtryk for vrede og ikke faktiske svar, vil populisterne måske fordoble indsatsen og hævde, at fiasko er resultatet af halvhjertethed, og at kun mere af det samme vil virke.

Hvem ved, hvor dette scenaries dynamik vil bringe os? Så virker sammenligningerne med 1930’erne ikke længere helt ude i hegnet.«

Blair burde vide det. Det var hans gruppe, der før gav os Hitler, som Schiller Instituttets stifter og præsident, Helga Zepp-LaRouche, og hendes medarbejdere viste i The Hitler Book (1984).

Trump-Putin-topmødet 16. juli er en sejr for Lyndon LaRouche og hans ideer, der går tilbage til det Strategiske Forsvarsinitiativ og den Europæiske Produktive Trekant, der blev til den Eurasiske Landbro og i dag, den Nye Silkevej. Dette var de forskellige stadier af LaRouches overordnede design for, hvordan den Kolde Krig skulle afsluttes, og hvad, den skulle erstattes med. Ved hver, successiv anledning blev de tilsyneladende besejret. Som LaRouche sagde, vi kæmpede og tabte igen, og igen, og igen. Men nu, efter årtiers tragiske omveje for menneskeheden, er disse samme ideer pludselig tilbage i en anden form – og denne gang vinder vi! Alle disse ideer går igen direkte tilbage til LaRouches tilbagevisning i 1948 af Norbert Wieners onde vildfarelser.

Med annonceringen af dette topmøde, tager en helt ny geometri for verden mere og mere form, og tager mere og mere over. Helga Zepp-LaRouche har krævet, at året 2018 skal være det år, der markerer afslutningen på geopolitik. Det syntes måske lidt vel langt ude, da hun sagde det ved årets begyndelse – men nu synes det slet ikke at være langt ude, vel?

Sammen med geopolitik, svinder alle de andre gamle, velkendte opskrifter for, hvordan man styrer nationers og folkeslags anliggender, nu bort i meningsløshed. For de fleste mennesker, og selv for de fleste statsoverhoveder og regeringer, er de regler, ved hvilke de kom om ved tingene, ikke længere gyldige. De er nu i terra incognita, ukendt land. Nu vil kun LaRouches metoder virke. En fremragende gennemgang af kernegrundlaget for LaRouches livslange præstation er hans korte artikel, »On a Basket of Hard Commodities: Trade Without Currency«, fra 18. juli, 2000, som findes genoptrykt i EIR fra 29. juni, 2018. Her gennemgår LaRouche, hvordan et nyt, globalt, monetært system må frembringes, under betingelser som i nutiden. For at give den nødvendige baggrund og dybde i forståelse, som kræves, sammendrager han sine opdagelser gennem et halvt århundrede som en eneste enhed uden overgangssømme.

Rent umiddelbart er selvfølgelig Trump-Putin-topmødet en sejr for den kamp, vi har ført imod forsøg på at fjerne den lovligt valgte præsident ved hjælp af falske anklager om ’aftalt spil’ med Rusland. Selv om vi endnu ikke har besejret »Russiagate«, har vi fået tilstrækkelig landvinding til at gøre det muligt, at dette topmøde, som Trump altid har ønsket, endelig kunne finde sted, efter to år i præsidentskabet. Når vi nu går ind i den superophedede amerikanske valgsæson med LaRouchePAC’s »Kampagne for at vinde fremtiden«, er det næste skridt en afgørende besejring af den særlige anklager Robert Mueller og kompagni. Når denne mission er fuldført, bør det næste, passende skridt måske være at genoplive Benjamin Franklins forslag, som desværre blev sprunget over dengang, nemlig, at Tory-forræderne alle sammen burde blive sendt med skib tilbage til Storbritannien, hvor de hører hjemme.

28. juni, 2018 – Topmødet mellem den russiske og amerikanske præsident, Vladimir Putin og Donald Trump, vil finde sted i Helsinki 16. juli, annoncerede Kremls pressetjeneste i dag. »Ifølge aftalen vil mødet mellem den russiske præsident Vladimir Putin og den amerikanske præsident Donald Trump finde sted 16. juli i Helsinki«, lyder udtalelsen og fastslår, at de to ledere vil drøfte »den aktuelle tilstand og udsigterne for yderligere udvikling af russisk-amerikanske relationer, og ligeledes vitale spørgsmål på den internationale dagsorden«, og en lignende udtalelse kom fra Det Hvide Hus.

Ifølge assistent til Kreml Yuri Ushakov, vil mødet sandsynligvis vare mange timer: Der bliver en protokolbegivenhed, et tête-à-tête møde og en fælles pressekonference. Ushakov foreslog, at Putin og Trump kunne komme med en fælles erklæring, der skitserer »de to landes næste skridt, både mht. at forbedre de bilaterale relationer, tage fælles skridt på den internationale arena og opretholde global stabilitet og sikkerhed«, sagde han.

Muligheden for et efterfølgende møde blev tidligere fremsat at USA’s nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton, der 27. juni under en pressekonference i Moskva sagde, at han ikke vidste, om præsident Donald Trump ville deltage i det Østlige Økonomiske Forum i Vladivostok 11.-13. sept., men han ville ikke udelukke det.

Foto: Vladimir Putin og Donald Trump under APEC-topmødet sidste år i Vietnam.

Leder fra LaRouchePAC, 27. juni, 2018 – Det længe ventede topmøde mellem præsident Donald Trump og præsident Vladimir Putin er nu officielt blevet aftalt, og dato og sted annonceres i Washington og Moskva den 28. juni. Næsten to år efter, at britisk efterretning orkestrerede skabelsen af FBI’s »Få-ram-på-Trump-specialstyrken« under James Comey, med Peter Strzok et al., vil Det britiske Imperiums mareridt – et topmøde mellem disse to præsidenter – nu finde sted.

Assistent til præsident Putin, Yuri Ushakov, annoncerede aftalen efter USA’s nationale sikkerhedsrådgiver John Boltons møder i dag med den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov, præsident Vladimir Putin, forsvarsminister, general Sergei Shoigu og Ushakov. »Dette er faktisk, hvad John Boltons besøg var planlagt for, og det har givet de resultater, vi havde forventet«, rapporterede Ushakov yderligere og sagde, at diskussionen var »særlig nyttig netop i sammenhæng med at forberede et topmøde«. Diskussioner dækkede alt fra strategisk stabilitet i verden, kontrol med atomvåben og nedrustning generelt, og til regionale spørgsmål, med fokus på Syrien, den interne, ukrainske krise, Nordkorea og USA’s tilbagetrækning fra den Fælles Omfattende Handlingsplan med Iran, rapporterede Ushakov. Og så, naturligvis, anden med »russisk indblanding i USA’s valg«.

Annonceringen fremprovokerede sådanne hyl fra geopolitiske ’diehards’ som udtalelsen i den tyske, konservative avis Die Welt om, at dette topmøde var en absolut katastrofe, fordi der er fare for, at Trump og Putin kunne indgå en aftale, hvorved NATO-øvelser i Østeuropa reduceres, og at Trump kunne fremstille sig selv som den store fredsskaber.

»Det viser, hvor absolut sindssyg denne neoliberale/neokonservative fraktion på begge sider Atlanten er«, udbrød Schiller Instituttets præsident Helga Zepp-LaRouche i dag i sin ugentlige webcast. »Hvad kunne nogen, der ønsker verdensfred, ønske sig mere, end at Rusland og USA, der trods alt er de to mægtigste atommagter på planeten, kunne komme frem til en strategisk aftale? Dette er en meget vigtig, god udvikling.«

Efter hendes mening »vil de to præsidenter komme godt ud af det med hinanden, for de har grundlæggende set en bedre forståelse af den strategiske situation end deres kritikere«.

Føj til dette billede, at, ligeledes i dag, modtog den kinesiske præsident Xi Jinping den amerikanske forsvarsminister James Mattis i Beijing med det formål at opbygge strategisk tillid mellem de to lande. »Det er præcis, hvad der bør ske, at vi får et voksende samarbejde mellem verdens største magter: USA, Kina, Rusland og, som vi tidligere har diskuteret, så kommer der også en langsommere bevægelse fra Indiens side, for at komme frem til en sådan aftale«, erklærede Zepp-LaRouche.

Med hensyn til Europa, så, alt imens det europæiske etablissement fortsat er ude af stand til at erkende, at deres vestlige model står foran kollaps, mener Schiller Instituttets præsident, at hendes forslag om et EU-topmøde med præsident Xi og afrikanske ledere for at nå frem til en aftale om samarbejde omkring udviklingen af Afrika til at blive et moderne kraftcentrum, vil modnes og give frugt. »Man kunne få en situation, hvor et antal europæiske lande kunne indkalde til et sådant hastetopmøde i juli eller august. Man kunne sætte dette på dagsordenen i FN’s Generalforsamling i New York, og man kunne i mellemtiden danne en ’koalition af de villige’ – for nu at give denne frygtelige sætning en mere positiv mening – og man kunne begynde at gå i denne retning«, sagde hun.

Dette forslag fra 18. juni cirkuleres nu i hele verden på mindst 10 sprog.

Og tilføj også resultaterne af de nylige amerikanske primærvalg, der viser, at der er »ganske god grund til at mene, at ikke alt kontrolleres af finansoligarkiet; at penge ikke længere køber alle pladser, som det plejede i lang tid, og at der er en mulighed for virkelig at ændre situationen i verden til det bedre«, sagde Zepp-LaRouche.

Hvis flere mennesker »tilslutter sig den optimisme, at mennesket virkelig er større end dets skæbne, og hvis mange mennesker af god vilje slår kræfterne sammen, så – som Schiller siger det i et af sine skrifter om opstanden i Nederlandene mod Spanien – så kan man bringe selv den stærkeste tyrans arm til fald ved at forenes omkring en god plan«, sluttede hun.

Foto: Præsidenterne Trump og Putin giver hinanden hånden under et møde på sidelinjen af G20-topmødet i Hamborg, Tyskland, 7. juli, 2017.

Jeg kan kun gentage det: De personer, der er vant til at tænke i baner for geopolitiske planer eller paradigmer, de bør virkelig forstå, at, i en verden, der har så mange problemer og så mange presserende opgaver, der skal løses, så er det bedste virkelig, at stormagterne finder frem til en strategisk forståelse og forhåbentlig sluttelig vil arbejde sammen for at løse alle disse problemer. Og disse mennesker er stadig indfanget i det gamle, geopolitiske nulsumsspil – den ene vinder, og den anden må tabe – og som er en fuldstændig latterlig, gammeldags, forældet idé. Jeg krævede ved årets begyndelse, at dette må blive året, hvor vi overvinder geopolitik, og med Kinas Nye Silkevej har vi allerede en win-win-model for relationer, hvor alle vinder. Så jeg vil blot opfordre folk til at gentænke den måde, de anskuer verden på.

Download (PDF, Unknown)

Leder fra LaRouchePAC, 26. juni, 2018 – I juni 1968 udgav Lyndon LaRouche en artikel med titlen, »Det nye venstre, lokal kontrol og fascisme«, som beskrev opkomsten af de anarkistiske »68’ere«, som han havde oplevet på første hånd under studenterstrejkerne på Columbia Universitet. Fyrre år senere, i 2008, refererede LaRouche tilbage til denne artikel: »I denne rapport sammenlignede jeg det andet af de to strejker på dette universitet med den måde, på hvilken medlemmer af de kommunistiske og nazistiske partier byttede lunser af deres medlemsskaber frem og tilbage under de uger, hvor datidens berømte sporvognsstrejke i Berlin fandt sted, hvilket førte til nazisterne overtagelse af diktatorisk magt gennem Hermann Görings organisering af branden i Reichstag. Fra foråret 1968 og fremefter, var det, der voksede frem som den klart definerede majoritet i form af det ’Nye Venstre’, både i USA og andre steder, grundlæggende set opkomsten af en fascistisk bevægelse, hvilket en nærmere undersøgelse af den anden studenterstrejke i 1968 på Columbia Universitet burde have advaret enhver iagttager, der tænkte seriøst, om. Jeg vidste udmærket, hvad det var, jeg talte om dengang, og jeg ved det meget, meget klarere, og meget mere detaljeret, i dag, fyrre år senere.«

I dag, efter otte år med Barack Obamas administration, kan sandheden i denne indsigt ikke længere benægtes. Præsident Trump har netop gennemført en historisk intervention i krisen i Nordkorea og arbejdet sammen med Kina og Rusland. Nu forbereder han et topmøde med Vladimir Putin, et topmøde, der har til hensigt at løse krigen i Syrien og afslutte truslen om en global atomkrig. Hvilken respons kommer der fra dem, der tog eksamen fra 1960’ernes og 1970’ernes »Nye Venstre« og i dag er kommet ind i magtfulde og indflydelsesrige positioner, i Kongressen, i pressen, i Hollywood og i den generelle befolkning? Betænk: Kvindelige kongresmedlemmer, der opfordrer til, at medlemmer af Trumps regering skal chikaneres og intimideres hvor som helst, de befinder sig, »på en restaurant, i et stormagasin, på en tankstation, der tager I hen og skaber en flok. Og så giver I dem modstand. Og I siger til dem, at de ikke længere er velkommen nogen steder«. Berømte skuespillere fra Hollywood, der opfordrer folk til at udvælge de skoler, hvor børnene til embedsmænd i Trumps administration går, »og omringe skolerne i protest«. Restaurationsindehavere, der smider Trumps pressesekretær og hendes familie ud af deres restaurant og forfølger dem til en anden restaurant, hvor de fortsætter chikanen. Er dette ikke fascistisk terror?  Vil det føre til, at folk bliver slået ihjel?

Vi befinder os i dag på et punctum saliens (springende punkt), et tidspunkt for et paradigmeskifte i historien enten til det gode eller det onde. Præsidenten har modstået hysteriet med det britiskanstiftede kupforsøg mod USA’s regering, kendt som Russiagate. Han er parat til at udvide sit samarbejde med Kina og Rusland om Koreakrisen og til den endnu større krise i den arabiske verden, en krise, der drives frem af ulovlige og folkemorderiske krige, der igen er anstiftet af London, men som gennemføres af Londons »dumme kæmpe« under Bush og Obama. Flygtningekatastrofen i Europa, såvel som også krisen over de »illegale immigranter« i USA, kan kun løses ved, at Trump udvider sit samarbejde med Rusland og Kina til at omfatte den økonomiske side af den globale krise – og fuldt og helt går med i den Nye Silkevejsproces og anvender amerikansk teknologi og dygtighed på massive, internationale udviklingsprojekter i hele Afrika, Sydvestasien og Latinamerika samtidig med, at han også bringer den Nye Silkevej til USA. Så bliver Amerika atter stort.

Foto: Præsidenterne Trump og Putin ses her under deres andet offentlige møde på APEC Økonomiske Ledermøde. Vietnam, 10. november, 2017. (en.kremlin.ru)

26. juni, 2018 – Præsident Trumps nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton skal mødes med den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov i Moskva i morgen (27. juni), annoncerede Kremls talsmand Dmitry Peskov i dag. Peskov nævnte som Ruslands punkter på dagsordenen til morgendagens drøftelse, »spørgsmålene om international stabilitet og sikkerhed, spørgsmålene om nedrustning og de velkendte, regionale problemer og naturligvis, bilaterale relationer« inden for rammerne af forberedelsen til et eventuelt topmøde mellem Rusland og USA, iflg. TASS. Forespurgt, om Bolton skulle mødes med Putin, svarede Peskov, at »Hvis et sådant møde finder sted, vil vi informere jer om det.«

Der spekuleres til overflod, og det samme gør vilde udbrud af hysteri, der vælder frem fra fortalerne for den gamle, geopolitiske orden, over erkendelsen af, at dette topmøde måske, endelig, rent faktisk kunne finde sted. Typisk er eftermiddagens artikel i Washington Post (After Diplomatic Equivalent of a Multiple-Car Pileup, U.S. Allies Brace for NATO Summit) (Efter det diplomatiske modsvar til et harmonikasammenstød, støtter USA’s allierede et NATO-topmøde) og som citerer unavngivne europæiske diplomater, der mumler, at de ikke kan beslutte, hvad der er værst, Trump, der mødes med Putin, før de får lejlighed til at komme ham under behandling på NATO-topmødet, eller bagefter, når de »ikke vil kunne feje op efter møget«. Trumps succesfulde topmøde 12. juni med Nordkoreas Kim Jong-un har øget frygten for, at han kunne nå frem til aftaler med Putin, som fuldstændig ville vælte den Gamle Ordens æblekærre. De er måske også bekymrede over, at Trump kunne gøre med NATO, hvad han gjorde med G7.

City of Londons Financial Times citerer en unavngiven russisk embedsmand for at sige, at topmødet vil blive afholdt efter præsident Trumps besøg 13. juli til Storbritannien efter NATO-topmødet 11.-12. juli, samt at de to lande er nået frem til en foreløbig aftale om værtslandet, som ikke bliver Østrig, men i stedet et land, der er »mere belejligt rent logistisk«. Storbritanniens Daily Telegraph kunne ikke lade være med at offentliggøre bekymrede rygter om, at Trump måske ville rejse til Moskva og være med i World Cup finalen den 15. juli. En unavngiven amerikansk seniorembedsmand sagde til Reuters her til eftermiddag, at man kigger på den finske hovedstad Helsinki som et muligt sted for topmødet. Finlands præsident Sauli Niinisto sendte en tweet som respons på spørgsmål om topmødet og sagde, at »Finland altid er rede til at tilbyde sine gode tjenester, hvis de bliver spurgt«.

Hvor det afholdes er ikke det, der er bid i; at det afholdes er afgørende.

Foto: USA’s nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton (venstre) møder her Ruslands udenrigsminister Sergei Lavrov den 27. juni 2018 i det Russiske Udenrigsministeriums receptionshus.       

25. juni, 2018 – Det bliver stadig mere sandsynligt, at præsident Trump vil holde det »umulige topmøde« for anden gang på en måned, med at mødes med den russiske præsident Putin i Wien 15. juli. Der er allerede tegn, der viser mødets potentiale med afslutning af mange års krig og terror i Syrien og Afghanistan. Trumps beslutsomhed mht. fremme af stormagtssamarbejde med Rusland, Kina (på trods af fejltagelser og handelsspændinger), Indien og Japan fortsætter med at gå fremefter og har det amerikanske folks støtte. »Russiagate« er ved at blive et bandeord.

Der bør ikke herske nogen som helst tvivl om, at det aktuelle hysteri over immigranter, som er blevet udløst af et par liberale folkevalgte og en masse nationale og internationale medier, er det ’sidste udfald fra skyttegraven’ for at række ud efter Trumps afsættelse fra embedet – impeachment – eller endda skabe omstændighederne for fysiske angreb imod ham – før han og ledere som Putin og Xi Jinping totalt river den britiske, geopolitiske »verdensorden« ned. Denne verdensorden, med dens enkeltstående supermagt og ingen begrænsninger for krige for regimeskifte, er langsomt ved at vige for fred. Sammen med fred kommer muligheden for, at produktivitet og økonomisk vækst kan blive frigjort i hele verden, såsom igennem Kinas Bælte & Vej Initiativ for store infrastrukturprojekter – selv, når Trump-administrationen endnu ikke har vist forståelse for dette aspekt.

London, stadig verdens dominerende finanscentrum, kan ikke stå imod dette. Endnu for blot to måneder siden arbejdede UK for den totale isolation af Rusland med sagen om Skripal-forgiftningen – som Theresa Mays regering nu gerne ser gå i glemmebogen. Storbritannien var i færd med at trække Trump ind i et britisk-fransk missilangreb mod Syrien og arbejdede hårdt på at få en permanent amerikansk besættelse og store militærstyrker i det land. Så var der City of Londons finansavis, The Economists spotske overskrift, »Kim Jong Won« (Kim Jong Vandt): mildest talt lovlig smart, usandt, og som alt for tydeligt viser Londons had til den historiske forandring, der nu opnås omkring Trump-Kim-topmødet.

Det er grunden til, at, når Trump-administrationen gør nøjagtig det samme, som Obama-administrationen gjorde med familierne, der immigrerede illegalt, så bliver Trump kaldt for fascist af den Demokratiske fraktion, der forsøger at afsætte ham fra embedet. Fakta er, at Obama aldrig nævnte menneskehandelen, som bragte børn fra Mellemamerika til den amerikanske grænse; præsident Trump har imidlertid fordømt det for at indhøste $500 mio. om året – sandsynligvis et ekstremt konservativt skøn – ved at handle med menneskeliv.

Den førende fortaler for »impeachment«, kongresmedlem Al Green fra Texas, vil nu selv blive smidt ud af embedet af den uafhængige LaRouche-kandidat, Kesha Rogers, i Houstons 9. kongresdistrikt. Det er sådan, man skal tackle denne falske impeachment-kampagne.[1]

Men, den eneste måde til fundamentalt at angribe disse operationer for menneskehandel fra lande, der ligger ned økonomisk, er udvikling, der skaffer produktiv beskæftigelse og produktive gennembrud, både i USA og i disse lande. Det er, hvad Kinas Bælte & Vej Initiativ gør for Kina og for mange udviklingslande, inklusive i Latinamerika. Hvis Trumps Amerika går med i dette store infrastrukturinitiativ, vil det også have grundlaget for at afgøre uoverensstemmelserne vedrørende handel. USA må udstede statslig kredit til byggeri af infrastruktur og til produktive gennembrud for at gøre dette. Og, USA må bryde Wall Street-bankerne op, før de i stedet udløser endnu et spekulativt finanskrak.

15. juni udgav Helga Zepp-LaRouche et forslag om, at de store, europæiske lande gik med i Kinas Bælte & Vej-udvikling i Afrika, i stedet for at flå den Europæiske Union fra hinanden over immigration.[2] Hendes forslag peger ligeledes på grundlaget for den nødvendige handling i USA.

Men, præsident Trump må forsvares imod det britiskanførte fremstød for at afsætte ham eller stoppe hans politikker for stormagtssamarbejde. Lad der komme endnu flere »umulige topmøder«.

Foto: For næsten et år siden på dagen mødtes præsidenterne Trump og Putin sidste gang ansigt til ansigt på G20-topmødet i Hamborg, Tyskland. 7.-8. juli, 2017. (en.kremlin.ru)     

[1] Se Kesha Rogers erklæring, »Den økonomiske løsning på immigrantkrisen«.

[2] Se Helga Zepp-LaRouches appel: »EU-topmødet må følge Singapores eksempel«.

24. juni, 2018 – De østrigske myndigheder forbereder sig til at være værter for et møde mellem den russiske præsident Vladimir Putin og den amerikanske præsident Donald Trump i Wien 15. juni, rapporterer den østrigske avis Kronen Zeitung i dag, iflg. TASS. Iflg. avisens kilder, ankom diplomatiske repræsentanter for Washington og Moskva for flere dage siden til den østrigske hovedstad for at diskutere detaljerne i afholdelsen af det første, bilaterale topmøde mellem Rusland og USA, skrev det russiske nyhedsagentur. Højtplacerede sikkerhedsfolk fra begge lande er ankommet til Østrig for at forberede mødet, og de er begyndt at overvåge situationen for at forberede forhandlingerne.

Den endelige beslutning om selve datoen for mødet bliver måske truffet midt i næste uge, sagde rapporten. Kremls talsmand Dmitry Peskov sagde søndag, at han ikke var klar til at informere medierne om begivenheden og datoen for afholdelsen af det mulige Putin-Trump-topmøde, rapporterede TASS. »Vi er ikke klar til at give denne information«, sagde Peskov, da han blev bedt om at kommentere den østrigske avis’ rapportering. »Vi vil informere jer, så snart, vi er klar.«

Putin og Trump afholdt en telefonsamtale den 20. marts. Iflg. Kremls pressetjeneste blev russiske og amerikanske topdiplomater bedt om at undersøge spørgsmålet. 10. juni bekræftede den russiske præsident, at han var parat til mødes med Trump, så snart Washington var klar til topmødet. 21. juni sagde Peskov, »Hverken Kreml eller Det Hvide Hus er kommet med en officiel udtalelse« om et eventuelt Putin-Trump-topmøde.

Den østrigske kansler Sebastian Kurz bekræftede i et interview med OE-24, at Wien har tilbudt at afholde det russisk-amerikanske topmøde. »Begge præsidenter er parat til at have en dialog. Vi tilbød at afholde mødet i Wien. Wien har de seneste år været et godt sted til dialog og forhandlinger«, sagde Kurz.

Den russiske præsident Vladimir Putin var på et arbejdsbesøg til Østrig 5. juni, hvor han havde møder med både præsident Alexander Van der Bellen og kansler Kurz.

Foto: Trump og Putin mødtes kort under APEC Asien-Stillehavsmødet i Vietnam i november, 2017, hvor de dog flere gange trykkede hinanden i hånden.

23. juni, 2018 – USA’s udenrigsminister Mike Pompeo sagde til MSNBC-reporter Hugh Hewitt den 22. juni, at den nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton forventes at rejse til Moskva den 24. eller 25. juni, hvor han skal »mødes med sin modpart [Nikolai Patrushev]. Og jeg mener, det er sandsynligt, at præsident Trump vil mødes med sin modpart [den russiske præsident Vladimir Putin] i en ikke så fjern fremtid efter dette møde«, sagde Pompeo.

Pompeo sagde, at da han var CIA-direktør, havde han »en mulighed« for at arbejde med Rusland om fælles interesser, såsom kontraterror, »hvor de to nationer havde fælles interesser. Så vi har altså samtaler med vore russiske modparter, hvor vi forsøger at finde steder, hvor vi har overlappende interesser, men hvor vi beskytter amerikanske interesser dér, hvor vi ikke har«.

Han sagde, at han under samtaler med udenrigsminister Sergei Lavrov, siden han (Pompeo) blev udenrigsminister, havde udtryk »ting, vi er utilfredse med«, inkl. beskyldninger om russisk indblanding i amerikanske valg og russisk »opførsel« i Ukraine og Syrien. Men, sluttede han, »vi vil fortsætte med at arbejde for at sikre, at de kender vore interesser og vore bekymringer, og hvor der så er steder, hvor vi kan finde fælles fodslag, vil vi bestemt forsøge at gøre det«.

Foto: USA’s udenrigsminister Mike Pompeo.