9. marts 2016 – De Forenede Nationer og menneskerettighedsgrupper advarede i går om, at EU-aftalen om at tilbagesende alle ikke-regulære migranter til Tyrkiet til gengæld for politiske og finansielle belønninger til landet, kunne være ulovlig, rapporterer journalister fra Reuters, Stephanie Nebehay og Gabriela Backzynska, den 8. marts.

FN’s flygtningehøjkommissær Filippo Grandi sagde til EU-parlamentet i Strasbourg i går: »Jeg er dybt bekymret om ethvert arrangement, der involverer en almengældende tilbagevisning af nogen person fra et land til et andet uden, at man klart forklarer, hvad standarden er for beskyttelse af flygtninge under international lov.«

Grandi kom med denne udtalelse kun få timer efter, at de 28 EU-ledere havde udarbejdet en aftale med den tyrkiske premierminister Ahmet Davutoglu i Bruxelles, og som vil betale Tyrkiet flere penge (3,3 mia. dollar mere) for at holde flygtninge i Tyrkiet; som giver hurtigere rejsetilladelse uden visum til tyrkere i hele EU, og sætter skub i forhandlingerne om medlemskab af EU, der længe har været gået i stå, til den tyrkiske, ISIS-støttende præsident, Erdogan.

EU’s feje ophøjelse af Tyrkiets status blev omgående fordømt over hele verden:

Amnesty International kaldte den foreslåede massetilbagevisning af migranter til Tyrkiet for »et dødsstød mod retten til at søge asyl«.

Den velgørende nødhjælpsorganisation Læger uden Grænser sagde, »I ’realpolitikkens’ navn syntes medlemsstater parat til at træde på deres principper for at slå en skammelig handel af med Tyrkiet.«

Sputnik International erklærede i dag, at, »med politiets voldelige beslaglæggelse i denne weekend af Tyrkiets største, uafhængige aviser, Zaman og Today’s Zaman, har landet endelig overskredet stregen for at blive et fuldt udviklet diktatur … EU-ledere lefler for Tyrkiet, efter at sidstnævnte har spillet en førende rolle i destabiliseringen af Syrien og udløsningen af flygtningekrisen … Tyrkiet favner nu et fascistisk diktatur, og Washington og dets europæiske håndlangere er ramt af den samme omfavnelse.«

Foto: FN’s flygtningehøjkommissær Filippo Grandi holder sin tale under EU-parlamentets plenarforsamling i Strasbourg, Frankrig, den 8. marts 2016. (Foto: EPA)

8. marts, 2016 – Blot få dage efter den tyrkiske regerings overtagelse af nyhedsorganisationen Zaman i Tyrkiet, var den tyrkiske premierminister Ahmet Davutoglu i Bruxelles, hvor han krævede NATO’s samarbejde om både flygtningekrisen og Syrien. Ifølge NATO’s erklæring om Davutoglus besøg sagde NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg, at NATO i går påbegyndte sine aktiviteter i Ægæerhavet for at hjælpe med at stoppe flygtninge, der forsøger at nå til Grækenland.

Stoltenberg sagde også, at alliancen, som led i bestræbelserne på at hjælpe med flygtninge- og migrantkrisen, har besluttet at intensivere indsamling af efterretninger, overvågning og kontrol langs den tyrkisk-syriske grænse. ”Dette vil supplere de forholdsregler til forsikring for Tyrkiet, som vi besluttede sidste år, inklusiv flere AWACS-overvågningsfly og en forøget flådetilstedeværelse.” Sådanne NATO-operationer går klart videre end til flygtningespørgsmålet og yder direkte støtte til Tyrkiets fortsatte kriminelle beskydning af Syrien og støtte til terrorister i Syrien.

Alt imens han betegnede våbenstilstanden i Syrien som “det bedst mulige grundlag for fornyede forsøg på at nå en fredelig forhandlingsløsning på krisen i Syrien”, så klagede Stoltenberg samtidig over russernes militære tilstedeværelse i Syrien og det østlige Middelhav.

“Ruslands militære aktivitet i regionen har båret ved til den humanitære krise og drevet endnu flere mennesker til Tyrkiets grænser. Det har også forårsaget krænkelser af NATO-luftrummet”, hævdede han. ”Så mere end nogensinde før er det vigtigt med besindighed, nedtrapning og dialog.” I NATO’s officielle erklæringer nævnes der intet om, hvorvidt NATO i sine overvejelser medtager den meget store sandsynlighed for, at AKP-regeringen i Ankara udgør en væsentlig faktor i den destabilisering, som Stoltenberg hævder at være så bekymret over.

Foto: NATO’s Stoltenberg og Tyrkiets Davutoglu under den fælles pressekonference 7. marts, 2016, i Bruxelles.

Med formand Tom Gillesberg

29. februar 2016 – Generalløjtnant Sergei Kuralenko, chef for det russiske militære koordinationscenter i Latakia, sagde i går, at, ikke alene var der indløbet rapporter om, at Tyrkiet havde skudt ind over grænsen ind i Tel Abyad, men også, at skønsmæssigt 100 militante kæmpere var krydset over grænsen fra Tyrkiet og ind i Syrien for at tilslutte sig et ISIS-angreb på landsbyen. Tel Abyad, der ligger omkring 70 km øst for Kobani, blev tilbageerobret af det kurdiskanførte Folkets Beskyttelsesenheder (YPG) og hermed allierede arabiske militser i juni måned 2015. Den russiske rapport kom tilsyneladende fra YPG, der hævdede at have slået ISIS-angrebet tilbage.

Den russiske viceudenrigsminister Sergei Ryabkov udstedte i dag en ligefrem advarsel til, og om, Tyrkiet. Det er meget farligt, at Tyrkiet »ikke har forladt ideen om angreb hen over grænsen … for at skabe visse zoner på syrisk territorium langs den tyrkiske grænse«, sagde Ryabkov. »Vi har tidligere set eksempler, hvor følelserne rent faktisk løb af med dem, der traf beslutningerne i Tyrkiet.« Hvis dette skulle ske under våbenstilstanden, »kunne det udvikle sig til en tidsindstillet bombe, der ville afstedkomme, ikke en forsinket, men en omgående handling. Jeg ønsker at advare mine tyrkiske kolleger imod dette«, sagde han.

Unavngivne tyrkiske regeringsfolk benægtede, at de skulle have beskudt Tel Abyad; men i dag indrømmede andre derimod, at der var blevet skudt hen over grænsen ind i Azaz og hævdede, at deres mål er ISIS og ikke de kurdiske YPG-styrker, der er omfattet af våbenstilstanden.

Den saudiske udenrigsminister Adel al-Jubeir anklagede også Rusland og den syriske regerings luftvåben for at overtræde våbenstilstanden og sagde, at Riyadh diskuterede spørgsmålet med internationale magter. Under en pressekonference med den danske udenrigsminister [Kristian Jensen] i Riyadh sagde al-Jubeir, at der ville foreligge en »Plan B«, hvis det blev klart, at den syriske regering og dens allierede ikke var seriøse mht. våbenstilstanden, selv om han ikke kom med nogen detaljer. Virkeligheden er den, at saudierne ikke har magt til at gennemtvinge nogen Plan B.

Foto: Den saudiske og danske udenrigsminister, hhv. Adel al-Jubeir og Kristian Jensen, under den fælles pressekonference i Riyadh, 28. februar 2016.  

En delegation fra Schiller Instituttet, med formand Tom Gillesberg som ordførende, havde foretræde for Folketingets Udenrigsudvalg. Hør talen og se diasbilleder:

Vi står netop nu med en enestående mulighed for at sikre, at den langvarige mareridtsagtige proces med krig og ødelæggelse, der har præget Mellemøsten i årtier, og som har spredt sig til Europa og resten af verden i form af terror fra Islamisk Stat og en flygtningebølge, der er ved at løbe Europa over ende, kan bringes til ophør og erstattes af et nyt paradigme for fred gennem fælles økonomisk udvikling.

Dias til mødet:

Med formand Tom Gillesberg

Med næstformand Michelle Rasmussen

Løsningen er enkel: Kasinoøkonomien må afsluttes gennem realiseringen af Glass/Steagall-loven; en international gældskonference må afskrive bankernes giftige værdipapirer, og et nyt kreditsystem må finansiere investeringer i den Nye Silkevejs projekter. Og hertil har vi ikke brug for et oppumpet, overnationalt bureaukrati i Bruxelles, men derimod en alliance af suveræne stater, som er forpligtet over for den fælles mission for udvikling af de områder i verden, der har et presserende behov for vores hjælp.

Kun, hvis Europa finder tilbage til sin humanistiske tradition, vil vi kunne bestå.     

Download (PDF, Unknown)

Med formand Tom Gillesberg

Lyd:

17. februar 2016 – Tirsdag blev Tyrkiets beskydning af syrisk territorium taget op i FN’s Sikkerhedsråd efter anmodning fra Rusland, og Rådet vedtog enstemmigt at henstille til Tyrkiet om at standse sine angreb. I et møde bag lukkede døre fik Rådets medlemmer en briefing om Tyrkiets krænkelser af syrisk suverænitet. Efterfølgende sagde Sikkerhedsrådets formand, Venezuelas ambassadør Rafael Ramirez, til journalister, at ”alle medlemmer af sikkerhedsrådet … var enige om at bede Tyrkiet om at overholde international lov”, som det citeredes af TASS. Rådet bekræftede sine forpligtelser i forhold til München-aftalen,

Ramirez sagde, at “medlemmerne af FN’s Sikkerhedsråd er bekymrede over de tyrkiske angreb på et antal syriske regioner … ” Han talte specifikt imod angreb på kurderne. ”Et at de spørgsmål, som nogle lande, inklusive Venezuela, har rejst, er, at det kurdiske folk må inddrages i diskussionerne … Noget, som er vigtigt – kurderne kæmper mod terrorist-grupper på landjorden, og dette er en betydningsfuld faktor for alle … ”

At russerne tager lederskabet i forsvaret for suverænitet og international lov i FN-processen står indlysende klart. I sidste uge sendte den syriske regering breve til Rådet og rapporterede om Tyrkiets angreb på kurdiske militsstyrker i Syrien, samt hævdede, at Tyrkiet krænkede Syriens suverænitet. I går anmodede Rusland om at få dette spørgsmål sat på Rådets dagsorden.

Den russiske Udenrigsministerium offentliggjorde en udtalelse d. 15. februar, der sagde, at Rusland ser den tyrkiske aktion som ”en direkte støtte til international terrorisme, i modstrid med relevante resolutioner i FN’ Sikkerhedsråd og de forpligtelser, som Tyrkiet har påtaget sig i Wien, New York og München, som medlem af den Internationale Støttegruppe for Syrien.” Derfor ”vil Rusland støtte initiativet for at sætte dette spørgsmål på Sikkerhedsrådets dagsorden, hvilket burde afstedkomme en utvetydig vurdering af Tyrkiets provokerende politik, der truer fred og sikkerhed i Mellemøsten og derudover.”

15. februar 2016 – General Harald Kujat (pensioneret), den forhenværende chef for NATO’s Militærkomite (2002-05) og forhenværende stabschef for det tyske Bundeswehr (2000-02), talte igen den 14. feb. om behovet for at arbejde sammen med Rusland i Syrien for at afslutte krigen og således undgå en global konfrontation mellem NATO og Rusland. Søndag aften optrådte han på ARD-TV’s Anne Will show, hvor han fortsatte sin helligelse til at fremprovokere en offentlig debat og sætte standarden for en strategisk evaluering.

Mod showets slutning gik Kujat imod de andre gæsters anti-russiske ytringer med et realitetschok. Han lagde ud med at sige, at vi burde behandle Medvedevs tale den 13. feb. ved München Sikkerhedskonferencen som »en appel« til os om at tale sammen. Vi havde skåret alle vore bånd til Rusland over, såsom suspenderingen af NATO-Rusland Rådet, »som er et særdeles fleksibelt instrument … Vi kunne på fremragende vis bruge Militærkomiteen i et arrangement med lederen af den russiske generalstab til at aftale forholdsregler i Ukraine, der opbygger tillid til militæret. Det er ikke blevet brugt!«

Over for afbrydelser, der sagde, at »det er alt for simpelt« fra gæsten Martin Schulz, præsident for EU-parlamentet (Tysk, SPD), påpegede general Kujat konsekvenserne af ikke at gøre dette nu: »Den fare, som Syrien repræsenterer, er totalt undervurderet. Hvis Tyrkiet invaderer Syrien og render ind i russiske tropper, så står vi med et NATO-medlem i konflikt med Rusland. Vi er så alle i konflikt med Rusland … Tyrkiet har igen og igen prøvet på at trække NATO ind i det, nøgleord Patriot-missiler, nøgleord AWACS. Jeg kan kun advare om, at man ser denne situation for at være så alvorlig, som den er, og lægger pres på vore allierede, og en af disse er Tyrkiet.« Tidligere i debatterne sagde han, at, hvis Tyrkiet invaderer, »så ville det blive en atomar nedsmeltning«, og vi må holde os virkeligheden for øje. Han brugte termen super-GAU (tysk: Grösste Atom-Unfall; det største atomuheld), et udtryk, der refererer til en atomar nedsmeltning.

Som svar til en schweizisk journalist-gæst, der opfordrede til at bevæbne den »moderate opposition« i Syrien med missiler til at nedskyde russiske kampfly, benyttede general Kujat lejligheden til at påpege, at vi for to år siden lå i forhandlinger med Rusland om at afslutte krigen, men lige præcis denne »moderate opposition« standsede det ved at insistere på, at Assad måtte gå som en forudsætning. Resultatet? »I denne periode har vi fået titusinder af døde og millioner af flygtninge.« Han fortsatte, lad os ikke gentage denne fejltagelse. Vi har brug for tre skridt for en fredelig løsning: afslutte borgerkrigen, fordrive ISIS og en demokratisk, legitim, parlamentarisk regering i Syrien, »der skaber forudsætningerne for en form for Marshallplan til genopbygning af dette land.«

http://daserste.ndr.de/annewill/videos/Bomben-und-Elend-in-Syrien-Laesst-sich-der-Krieg-stoppen,annewill4508.html

Med formand Tom Gillesberg

10. februar 2016 – Vil Tyrkiet invadere Syrien, eller ej?

»Jeg tror ikke, koalitionen under anførelse af amerikanerne, og med Tyrkiet som medlem, vil lade sådanne vanvittige planer blive realiseret«, sagde den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov i et interview til avisen Moskovsky Komsomolets, rapporterer TASS. »Ved mødet i Wien med den Internationale Gruppe til Støtte for Syrien var vi og USA villige til, og tilbød, at indsætte i dokumenterne, og siden i resolutionen fra FN’s sikkerhedsråd, én meget enkel sætning – krisen i Syrien har ingen militær løsning. USA, Rusland og de europæiske stater gik ind for dette«, bemærkede Lavrov. »Nogle amerikanske allierede i området blokerede afgørende ideen. Således, at [det militære scenario – TASS] er helt muligt. Nu hører vi udtalelser om planer om at indsætte landtropper«, tilføjede han.

Lavrov hævdede anklagende, at der finder hemmelige diskussioner sted mellem Tyrkiet og ISIS. Han advarede om, at Tyrkiet stadig sender budskaber, både offentligt og privat, om, at det allerede gør krav på dele af det nordlige Syrien under påskud af at etablere flygtningelejre.

»Tyrkiet fortsætter med at tale om at skabe en sikkerhedszone i det syriske territorium, der er fri af Islamisk Stat«, sagde han. »Alle forstår, at de taler om den del af grænsen, der ligger mellem de to kurdiske enklaver – som forbinder de to styrker, Tyrkiet anser for at være absolut uacceptable, ikke mindst, fordi det ville blokere for Tyrkiets midler til at supplere kæmpere i Syrien og modtage deres kontrabande forsyninger«, sagde Lavrov. »Der er indikationer på, at Islamisk Stats lederskab holder hemmelig kontakt med tyrkiske regeringsfolk«, fortsatte han. »De diskuterer alternative muligheder under de aktuelle omstændigheder, hvor angrebene fra vore luftstyrker alvorligt har begrænset mulighederne for traditionelle smuglerruter«, tilføjede han.

9. februar 2016 – Efter drøftelser med den tyrkiske premierminister Ahmet Davutoglu i Ankara i går, annoncerede den tyske kansler Angela Merkel en fælles, tysk-tyrkisk deployering af politi for at kontrollere indstrømningen af flygtninge ved den syrisk-tyrkiske grænse. Hun sagde desuden, at NATO’s forsvarsministermøde den 10.-11. feb. burde undersøge, om alliancen kunne øge sin flådetilstedeværelse i Ægæerhavet – angiveligt for at »standse menneskesmuglere«.

Om det ville hjælpe noget med at dæmme op for flodbølgen af flygtninge er mere end tvivlsomt, men det er rimeligt snarere at antage, at det er en orkestrering af nok et påskud for NATO til at opgradere sin tilstedeværelse i området – imod Rusland, naturligvis. Den kendsgerning, at Merkel gjorde Rusland »medansvarlig« for den nye flygtningestrøm fra Aleppo til den syrisk-tyrkiske grænse, synes at passe ind i dette. Den planlagte deployering af AWACS-overvågningsfly fra Tyskland til Tyrkiet, der ikke giver anden mening end at være rettet mod Rusland, kommer i samme sammenhæng.

Uddrag af LPAC Fredags-webcast, 5. feb. 2016.  Så hvis man ønsker at standse en umiddelbar krigsfare, hvis man har noget som helst ønske om, at USA skal genoptage sin indsats for menneskehedens fælles mål – hvilket vil sige en alliance med Rusland, en alliance med Kina for at avancere med disse store projekter i rummet, i vores Solsystem, for at udforske disse dybder og dernæst fortsætte ud i galaksen – så må man træffe visse omgående hasteforanstaltninger for grundlæggende set at afskære faren for krig, før vi befinder os i en situation, hvor denne planet vil befinde sig i den største fare i hele menneskehedens hidtidige eksistens.     

Download (PDF, Unknown)

2. februar, 2016 – EU-kommissionens præsident Jean-Claude Juncker bekræftede i går, at de 3 mia. Euro, der er blevet lovet til Tyrkiet, ikke vil blive regnet med som en del af donorlandenes underskuds-grænse.

Dette kom frem i forbindelse med den seneste kontrovers mellem den italienske regering og EU-kommissionen angående en suspendering af budgetreglerne, hvilket Italien havde forlangt til gengæld for de ekstra udgifter til indvandrer-politikken – men som blev afvist i det italienske tilfælde.

Juncker sagde, at afgørelsen om, at stabilitetspagtens regler vil blive suspenderet for penge lovet til Tyrkiet, blev truffet og stadfæstet allerede sidste december. En talsmand for kommissionen sagde imidlertid, at italienske anmodninger om at holde 0,2 % af dets nationalbudget uden for de samme regler, på grund af Italiens udgifter til landets eget rednings- og hjælpeprogram, vil blive gransket i detaljer ”til næste forår”.

Premierminister Matteo Renzi hævede stemmen som sædvanligt. ”Vi Italienere mener, at indvandrere alle er lige. Det er ikke muligt at betragte de liv, der reddes i det Ægæiske Hav, som anderledes end dem, der reddes i det Tyrrhenske Hav. At udgifter til at redde børn, der sejler fra Tyrkiet til Grækenland, holdes uden for stabilitetspagten, er sluttelig en positiv kendsgerning. At betragte udgifter til at redde børn fra Eritrea, der kommer til Sicilien på anden vis, forekommer mig absurd og ulogisk. Kun en bureaukratisk perversion kan skelne mellem liv, der bør reddes.

“Vores job er at lede Europa, ikke at tage imod ordrer. Vi vil yde vort bidrag til Tyrkiet. Hvis de [Bruxelles] ønsker at anlægge et søgsmål mod Italien, så lad dem.”

Renzi blev hurtigt affejet af Manfred Weber, chef for den Europæiske Folkepartigruppe (EPP) i Europaparlamentet, der sagde, at ”der er ikke mere plads til fleksibilitet”, og at Renzi bør efterleve ”europæiske forpligtelser.”

Uafhængigt af resultatet af konfrontationen mellem Rom og Bruxelles/Strasbourg sætter afgørelsen om at holde de 3 mia. Euro til Tyrkiet uden for de berygtede budgetregler en præcedens, der kan bruges til at fremme ideen om en Marshall plan. Hvis det kan gøres én gang, kan det gøres igen, især, fordi midler, der er bevilget til produktive formål, vil skabe indkomster, der i det lange løb vil kompensere for underskuddet.

Flygtninge fra Afrika med kurs mod Italien.

Februar, 1., 2016 – Rusland har deployeret fire Sukhoi Su-35S kampfly til Syrien, rapporterer Sputnik, der citerer en artikel i Kommersant. Kampflyet Su-35S med kun én siddeplads, det mest avancerede kampfly, der i øjeblikket produceres i Rusland, beskrives som et Generation 4++ fly, idet det er et stealth-design og inkorporerer visse stealth-egenskaber og er et af de mest manøvredygtige fly i luften. »Generalstaben har besluttet at gennemføre en test i marken af den splinternye Su-35S i Syrien for første gang nogensinde«, sagde en militærkilde til Kommersant. De fire fly, der er blevet deployeret, blev iflg. rapporten først leveret til det Russiske Luftvåben i oktober og november 2015.

Dette er selvfølgelig ikke en direkte respons til Tyrkiets beskyldning, endnu engang, om, at russiske fly i weekenden skulle have krænket tyrkisk luftrum. Men sammen med deployeringen af S-400 luftforsvarssystemet ved den russiske flyvebase i Latakia, krigsskibet Varyag med sit S-300 luftforsvarssystem ud for kysten og bevæbningen af russiske kampfly, der flyver over Syrien, med luft-til-luft-missiler, betyder deployeringen af Su-35S, at Tyrkiet nu er gjort »skakmat« i Syrien, som Lyndon LaRouche udtrykte det i dag.

Med næstformand Michelle Rasmussen

Relevante links:

LaRouchePAC fredags-webcast om bl.a. USA's præsidentkandidat Martin O'Malleys støtte til Glass/Steagall-bankopdeling

Danmarks første astronaut Andreas Mogensen:
EIR interview

Fred gennem internationalt samarbejde om rumfart.
Interview med Andres Mogensen, første dansker i rummet.
Dansk version af en EIR artikel fra den 19. september 2015

Med formand Tom Gillesberg

Video i 2 dele. Her er playlisten:

Lyd:

1 time 28 min.:

Eller klik her

12. januar 2016 – Da Putin i anden halvdel af Bildzeitungs interview blev spurgt om Ruslands hensigt om at vende tilbage til G8, svarede den russiske præsident: »Jeg mener, at Rusland aldrig fuldt ud blev medlem af G8, eftersom der altid var separate forhandlinger mellem udenrigsministre fra de andre syv lande. Jeg vil ikke sige, at denne mekanisme er unyttig. Møder, diskussioner og søgen efter løsninger i fællesskab er altid gavnligt. Jeg mener, at Ruslands tilstedeværelse var nyttig, da vi leverede et alternativt synspunkt omkring nogle spørgsmål under diskussion. Vi undersøger nogenlunde de samme spørgsmål med G20, APEC i Østen og inden for BRIKS. Vi var parate til at være vært for G8-topmøet i 2014. Det var ikke os, der gik et andet sted hen; det var andre lande, der ikke kom til Rusland.«

Det samme kan siges om NATO-Rusland-Rådet – en institution, som den italienske leder Silvio Berlusconi faktisk tog initiativ til (i 2005), forklarede Putin.

Med hensyn til skænderiet med Tyrkiet sagde Putin, at problemerne, der er fremkommet, ikke har noget med Tyrkiets medlemskab af NATO at gøre. I stedet for at forsøge at give os en forklaring på den krigsforbrydelse, de begik – dvs. nedskydningen af det russiske kampfly, der var ude efter terrorister – så skyndte den tyrkiske regering sig af sted til NATO for at søge beskyttelse, hvilket ser noget besynderligt ud og, efter min mening, ydmygende for Tyrkiet.«

Det spørgsmål, der rejser sig, tilføjer Putin, er, om dette betyder, »at Tyskland, som et NATO-medlem, må hjælpe Tyrkiet med at udvides ind i naboterritorier?« Putin håber, siger han, »at sådanne hændelser ikke vil forårsage fjendtligheder i stor skala. Vi indser naturligvis alle sammen, at, hvis Rusland først kom under trussel, så ville hun forsvare sine sikkerhedsinteresser gennem alle til rådighed stående midler, ifald sådanne trusler mod Rusland forekom.«

Forespurgt om beskyldningerne om, at Rusland bombede de forkerte mål i Syrien, svarer Putin: »De fortæller løgne. Hør engang, de videoer, der understøtter denne version, dukkede op, endnu inden vore piloter begyndte at gennemføre luftangreb mod terrorister. Denne kendsgerning kan underbygges. Men det foretrækker de, der kritiserer os, at ignorere. Amerikanske piloter ramte Læger uden Grænser-hospitalet i Kunduz, Afghanistan, ved en fejltagelse, er jeg sikker på. Der var dødsfald og tab blandt både civile og læger. De vestlige medier har forsøgt at dysse dette ned, droppe spørgsmålet, og de har en meget kort hukommelse, når det kommer til sådanne ting. De nævnte det et par gange, og lagde det så på is. Og de par omtaler skyldtes kun udenlandske borgere fra Læger uden Grænser, der var til stede der. Hvem husker nu de udslettede bryllupsselskaber? Over 100 mennesker blev dræbt i et enkelt angreb.«

Med hensyn til Syriens præsident Bashar al-Assad siger Putin, at han mener, »at præsident al-Assad har begået mange fejltagelser i løbet af konflikten i Syrien. Men erkender vi imidlertid ikke alle fuldt ud, at denne konflikt aldrig ville have eskaleret i en sådan grad, hvis den ikke havde fået støtte fra udlandet gennem forsyning af penge, våben og kæmpere? Det tragiske er, at det er civile, der lider i sådanne konflikter. Men hvem er ansvarlig for det? Er det regeringen, der søger at sikre sin suverænitet og bekæmper disse forfatningsstridige handlinger, eller er det dem, der er hjernen bag anti-regerings-opstanden?«

»Med hensyn til Deres spørgsmål angående, om al-Assad er en allieret eller ej, og om vore mål i Syrien«, fortsætter Putin, »så kan jeg nøjagtigt fortælle jer, hvad vi ønsker, skal ske: vi ønsker ikke, at det libyske eller irakiske scenario skal gentage sig i Syrien. Jeg må give den egyptiske præsident Abdel Fattah el-Sisi den kredit, han tilkommer, for, havde han ikke påtaget sig ansvaret, demonstreret fatning og bragt landet under kontrol, så var vi måske blevet vidne til det libyske scenario i Egypten. Efter min mening bør man ikke spare nogen indsats for at styrke legitime regeringer i regionens lande. Dette gælder også for Syrien. Fremvoksende statslige institutioner i Irak og Libyen må genoplives og styrkes. Situationen i Somalia og andre lande må stabiliseres. Statens myndighed i Afghanistan må styrkes. Det betyder imidlertid ikke, at alt bør forblive, som det er. Denne nye stabilitet ville i realiteten understøtte politiske reformer.«

Med hensyn til Syrien, så, tilføjer Putin, er det politiske mål at få en forfatningsreform, og snarlige valg til præsidentskabet og parlamentet bør afholdes baseret på den nye forfatning, og det syriske folk må selv afgøre, hvem, der skal regere deres land, og hvordan.

»Dette er den eneste måde, hvorpå stabilitet og tryghed kan opnås, for at skabe betingelserne for økonomisk vækst og rigdom, så folk kan leve i deres egne hjem, i deres eget hjemland, snarere end at flygte til Europa.« Forespurgt, om Rusland ville give Assad asyl, svarer Putin: »Jeg mener, at det er for tidligt at diskutere dette. Vi gav hr. Snowden asyl, hvilket var langt vanskeligere end at gøre det samme for hr. al-Assad.«

Præsident Putin imødegik også den vestlige påstand om, at Rusland kun støtter Assad-regimet og bekræftede, at Rusland vil støtte anti-Assad-oprørere, så længe, de bekæmper Islamisk Stat. Putin sagde, »Vi støtter både Assads hær og den bevæbnede opposition. Nogle af dem har offentligt erklæret dette, andre foretrækker at forblive tavse, men arbejdet pågår. Dette er hundreder, tusinder af bevæbnede mennesker, der bekæmper Islamisk Stat. [IS, tidligere ISIS/ISIL]. Vi koordinerer vore fælles operationer med dem og støtter deres offensive aktioner gennem luftangreb i de forskellige sektioner af frontlinjen«, sagde Putin.

Med hensyn til konflikten mellem saudierne og iranerne sagde Putin, at begge sider har skylden, men begge sider bør være klar over, at det »hæmmer indsatsen for at afgøre den syriske krise og kampen mod terrorisme, så vel som også processen med at standse indstrømningen af flygtninge til Europa, så meget er sikkert«. Rusland, der har gode relationer til begge sider, ville hjælpe med en nedtrapning, hvis de blev bedt om det.

Se første del af interviewet: http://schillerinstitut.dk/si/?p=11158

28. december 2015 – NATO’s AWACS overvågningsfly skal sendes til Tyrkiet for »at være med til at styrke NATO’s allieredes luftrum mod potentielle trusler fra Syrien«, rapporterede Defense News i går. En Tyrkiet-specialist, med hjemsted i London, hævdede, at trækket har til formål primært at afskrække russisk »aggression« imod tyrkiske fly, der afpatruljerer landets grænse mod Syrien. »Dette er et budskab til Rusland i kølvandet på krisen«, sagde analytikeren. »Det er i NATO’s interesse, at en potentiel tyrkisk-russisk konflikt forhindres.« Det kan meget vel være tilfældet, men der eksisterer mange beviser, der er offentliggjort, og som viser, at, i det ene tilfælde, hvor aggression er forekommet mellem Rusland og Tyrkiet – et tyrkisk F-16 flys nedskydning af det russiske Su-24 bombefly – var det faktisk anstiftet af Tyrkiet som et bagholdsangreb, med opbakning fra Obama, og ikke som respons på nogen trussel fra russiske flyaktiviteter i Syrien.

Samtidig forbereder Rusland yderligere sanktioner imod Tyrkiet som respons på nedskydningen af Su-24 flyet. »Der vil komme yderligere handlinger, som vil blive meddelt senere; premierministeren har allerede givet meddelelse om dem under møder [med regeringen]«, sagde den russiske vicepremierminister Arkady Dvorkovich til den russiske Tv-kanal Rossiya-24. Han bemærkede, at, på trods af dette, så har den russiske regering ikke planer om fuldstændigt at afbryde sit samarbejde med Tyrkiet.

Disse udviklinger kom blot få dage efter en briefing den 25. dec. i Forsvarsministeriet i Moskva, hvor oberstløjtnant Sergei Rudskoy, chef for de Russiske Bevæbnede Styrkers Generalstabs Operationelle Hoveddirektorat, havde identificeret en ny rute, som ISIS-oliesmuglerne bruger for at undgå russiske luftangreb. Denne rute er øst for Raqqah til det ISIS-kontrollerede Mosul i Irak, hvorfra olielastbilerne drejer mod nord gennem Dohuk-provinsen til den tyrkiske grænse. Kifah Mahmoud, embedsmand fra den kurdiske regionale regering, afviste den russiske påstand og hævdede, at den ikke repræsenterede kendsgerningerne. »Peshmerga-styrker bekæmper denne gruppe på fronten for at rydde regionen for terrorister. I denne sammenhæng, er det da muligt, at den kurdiske regering skulle vende det blinde øje til ISIL’s antydede oliesalg til Tyrkiet?«, sagde Mahmoud.

Den russiske luftkampagne lægger fortsat pres på ISIS og andre jihadist-grupper, der kæmper i Syrien. I briefingen fra 25. dec. rapporterede Rudskoy, at russiske luftstyrker havde fløjet 5.240 sortier siden kampagnes begyndelse den 30. sept., inklusive 145 angreb med langtrækkende bombefly. Som et resultat af russisk luftstøtte fortsætter de syriske regeringsstyrker, »så vel som afdelinger af den patriotiske opposition, med at udføre operationer imod illegale, bevæbnede grupper i alle retninger«, sagde han. »De største successer har man opnået i provinserne Aleppo, Latakia og i forstæderne til Damaskus.«

Under en anden briefing her til morgen rapporterede Rudskoy, at det russiske flyvevåben havde fløjet yderligere 164 sortier i de seneste tre dage og havde ramt 556 mål i Aleppo, Idlib, Latakia, Hama, Homs, Damaskus, Deir ez-Zor og Raqqah. Rudskoy fremviste et kort, der viste de områder, hvor den syriske hær er i færd med at udvide sin kontrol, inklusive uden for Aleppo mod Kweires flyvebasen 30 km mod øst; i den nordlige halvdel af provinsen Latakia og i udkanten af Damaskus. Ifølge Rudskoy er den syriske hær endda ved at gå frem mod ISIS-hovedstaden Raqqa i det østlige Syrien.

Med formand Tom Gillesberg

12. december 2015 – Under konferencen i sidste uge i forbindelse med RT’s 10-års jubilæum i Moskva, foretog RT-korrespondent Sophie Shevernadze et live-interview med gen. Michael Flynn, forhenværende chef for det amerikanske forsvars efterretningstjeneste (Defense Intelligence Agency, DIA), og en skarp kritiker af præsident Obamas overlagte, hemmelige aftaler med islamistiske terrorister, gennem ulovlige overførsler af våben fra Benghazi i Libyen til jihadist-oprørere i Syrien. På grund af sine præcise efterretnings-briefinger og sin villighed til at modsætte sig nogle af de mest katastrofale udslag af præsident Obamas politik blev gen. Flynn i 2014 fyret fra sin post.

Shevernadzes interview med gen. Flynn er slået op på hendes webside, både som video og som udskrift.

Her følger nogle af de vigtigste uddrag af den vidtrækkende dialog, der er centreret omkring gen. Flynns karakteristik af ISIS som fjende nummer et, både for Rusland og USA, og hans skarpe kritik af præsident Obamas påståede successer i krigen mod Islamisk Stat.

Sophie Sheverdnadze: Efter hvad jeg forstår, ønsker vi alle ISIS besejret, ikke sandt, det er vores største interesse, dette er en fælles trussel, som vi er oppe imod, vi befinder os i en lang kamp hen over flere generationer imod fundamentalistisk islam, så – tyrkiske forbindelse til ISIS og til oliehandlen med terrorgruppen har været kendt, og har været et problem længe før alt dette her med Rusland skete. Så mit spørgsmål er, kan vi overhovedet forvente, at Tyrkiet, der i nogen grad er en allieret, vil kæmpe mod ISIS, når landet profiterer af dem?

Michael Flynn: Ja, jeg tror, der er mange mennesker, der profiterer på ISIS. Jeg mener, at vi for det første kollektivt må – i fællesskab klart må definere, hvem fjenden, vi er oppe imod, er. Vi må klart definere vores fjende. Dette er en kræftform inden for den islamiske religion, folk har tendens til at bruge udtrykket radikale islamister, og jeg mener, at det er en god definition. Jeg har hørt et ord på arabisk, ’fa’hish’, hvilket betyder ’mere end foragtelig’, og jeg mener, at det er et endnu bedre ord end det andet, vi ser, dette andet ord, der bruges – Daesh. Dette er en fjende, der er udsprunget fra denne region, fra Mellemøsten, og den er nu spredt geografisk, spredt geografisk her i Rusland og spredt geografisk i Europa, og helt bestemt i USA. Vi har set alle disse forskellige angreb for nylig. Rusland havde sine egne problemer i 2001, i teatret i Moskva, i Nordossetien i 2004, hvor den samme ideologi dræbte børn. Jeg mener, dette nylige angreb i Californien, det var imod en social serviceorganisation; jeg mener, det er bare utroligt.

SS: Præsident Obama synes at mene, at han har inddæmmet ISIS.

MF: Ja, jeg ved, at han har sagt det, og jeg er uenig i det. Jeg er absolut uenig i det. Jeg er uenig i forbindelse med, hvordan vi har sagt, at vores strategi virker eller ikke virker. Jeg mener, at USA må indtage en større lederrolle. Et at de store spørgsmål, Sophie, – og jeg mener, dette er vigtigt for denne lytterskare – er, at for et år siden, før Rusland besluttede, før præsident Putin besluttede at tage de skridt, han tog i Syren, var situationen fundamentalt en anden. Der var muligheder, med nogle af os, der virkeligt pressede vores regering til at gøre mere, ikke blot militært, men med at ændre hele det økonomiske system, der eksisterer i Mellemøsten, og det kan jeg sige noget om, hvis du ønsker det. Men da Rusland pludselig dukker op på det mellemøstlige fodboldstadion, om du vil, så bringer Rusland sig selv i spil, og det ændrer fundamentalt dynamikken i dette særdeles geostrategiske spil, som vi befinder os i lige nu. Det er ikke et spil, det er meget virkeligt. Rent taktisk skal man huske på, at dette en fjende, der ikke har jetfly og droner, missiler og alle disse skibe, dette er en fjende, der bliver angrebet med bomber fra himlen – med droner eller jetfly, artilleri – og hvordan går de så til modangreb? De dukker op midt i Paris, midt i Moskva, de dukker op på steder som San Bernardino – det er sådan, de går til modangreb. Så når vi tænker på krigsførelse, og vi tænker på slagmarken, så er det ikke bare en direkte mand-til-mand konfrontation et sted som Raqqa eller Mosul, eller i Fallujah i Irak og Syrien. Dette er en global strid, og denne fjende har besluttet at slå tilbage på den måde, at de indgyder frygt – dette er en terror-bevægelse, det er ikke en bølle-bevægelse, det er ikke en kult, det er ikke en kriminel organisation. Det er en terrorist-organisation, der bygger på en meget radikal form for islamisme.

https://www.rt.com/shows/sophieco/325569-strategy-isis-terrorism-attacks/

12. december 2015 – På trods af, at det Amerikanske Udenrigsministeriums talsmand, John Kirby, verbalt langede ud efter RT-reporteren i denne uge og hævede, at Irak vil håndtere Tyrkiets invasion af Irak som et bilateralt anliggende, så er kendsgerningen, at Irak går til FN’s Sikkerhedsråd. Kirby fik et hysterisk anfald over RT-reporteren og kaldte hende »latterlig« og »gal« for at rejse spørgsmålet om Iraks vrede mod NATO-medlemmet Tyrkiet.

RT’s reporter have ret, og i går indgav den irakiske regering en officiel klage over Tyrkiet til FN og sendte et brev fra den irakiske regering til Samantha Power, Obamas ’ansvar-for-at-beskytte (R2P), regimeskift’-galning i FN.

Reuters rapporterer, at den irakiske ambassadør til FN, Mohamed Ali Alhakim, i brevet til Power skrev: »Vi anmoder Sikkerhedsrådet om at kræve, at Tyrkiet omgående trækker sine styrker tilbage … og ikke igen at krænke irakisk suverænitet. … Dette anses for at være en åbenlys overtrædelse af principperne i FN’s Charter, og en krænkelse af Iraks territoriale integritet og staten Iraks suverænitet.«

I sproglige vendinger, der er en kindhest mod Tyrkiet og en advarsel til USA og andre NATO-medlemmer, sagde Alhakim, at den tyrkiske invasion er en »aggressiv handling« og tilføjede, »Assistance med militær uddannelse og avanceret teknologi og avancerede våben for at bekæmpe terrorenheden Islamisk Stat må være baseret på bilaterale og multilaterale aftaler og ske i fuld respekt for national suverænitet og den irakiske forfatning, og må være koordineret med de irakiske bevæbnede styrker.«

Irak har også klaget over Obamas meddelelse om, at dræberteams fra Specialstyrkerne vil ankomme til Irak.

Foto: Tanks fra den tyrkiske hær på den tyrkisk-irakiske grænse.