9. februar 2016 – Efter drøftelser med den tyrkiske premierminister Ahmet Davutoglu i Ankara i går, annoncerede den tyske kansler Angela Merkel en fælles, tysk-tyrkisk deployering af politi for at kontrollere indstrømningen af flygtninge ved den syrisk-tyrkiske grænse. Hun sagde desuden, at NATO’s forsvarsministermøde den 10.-11. feb. burde undersøge, om alliancen kunne øge sin flådetilstedeværelse i Ægæerhavet – angiveligt for at »standse menneskesmuglere«.

Om det ville hjælpe noget med at dæmme op for flodbølgen af flygtninge er mere end tvivlsomt, men det er rimeligt snarere at antage, at det er en orkestrering af nok et påskud for NATO til at opgradere sin tilstedeværelse i området – imod Rusland, naturligvis. Den kendsgerning, at Merkel gjorde Rusland »medansvarlig« for den nye flygtningestrøm fra Aleppo til den syrisk-tyrkiske grænse, synes at passe ind i dette. Den planlagte deployering af AWACS-overvågningsfly fra Tyskland til Tyrkiet, der ikke giver anden mening end at være rettet mod Rusland, kommer i samme sammenhæng.

9. februar 2016 – Midt i denne uges finansielle kaosbegivenheder fører Deutsche Bank an i faldet. Mandag faldt bankens aktier 9,5 procentpoint fra fredag på trods af en erklæring fra banken mandag om, at den havde midlerne til at honorere forfaldne betalinger på obligationslån. Her til morgen sendte meddirektør John Cryan personligt en e-mail til bankens personale og sagde, at de kunne berolige kunder med, at »Deutsche Bank fortsat er bundsolid i betragtning af vores stærke kapital og risikoposition«. Han udtalte desuden, at det fortsat var bankens kurs at fortsætte med at holde udgifterne i skak ved at skære ned på omkostninger, dvs. afskedige personale.

Selv den tyske finansminister Wolfgang Schäuble gav sit besyv med. Han talte i Paris, hvor han deltog i et EU-finansministermøde. Da journalister spurgte ham om banken, sagde Schäuble, at han »absolut ikke er bekymret mht. Deutsche Bank«.

I dag faldt bankens aktier endnu 5 procent på Frankfurts børs, hvilket bragte tabet for i år – dvs. på under to måneder – op over 40 procent.

Blandt andre markante begivenheder på verdensmarkedet kan nævnes, at Japans 10-årige statsobligationer faktisk faldt til kategorien for negativt afkast, med 0,01 procent – hvilket er første gang nogensinde i nogen G7-nation.

5. februar 2016 – Frankfurter Allgemeine Zeitung skrev i dag, at BlackRock og Qatar, de to største aktieindehavere i Deutsche Bank, muligvis trækker sig ud, hvis tingene bliver værre. Den regerende familie i Qatar har allerede tabt næsten 1,3 mia. euro. Andre regeringsinstitutioner, der er investorer, har for længst solgt deres aktier. Union Investment, en tysk fond, der ejes af Raiffaisen bankerne og kreditsammenslutninger, har halveret deres aktier i Deutsche Bank til 0,6 % og advarer mod i det hele taget at investere i aktier. »Investorer har i øjeblikket ingen tillid til banker«, siger UI-direktør Helmut Hipper. Coco-obligationer nærmer sig især betalingsstandsning.

Ifølge websiden scenarieconomici.it ønsker Bruxelles og Berlin at skjule »det virkelige europæiske problem: et kæmpemæssigt finansielt, sort hul, der er ved at blive skabt i Tyskland«. Aktier i Deutsche Bank er faldet 35 % siden begyndelsen af 2016. Banken har for 64 billioner euro i fiktiv værdi af derivatinvesteringer, fem gange BNP’et i de 19 eurozone-lande, og en gearingsrate på 3,5 % (mod 4,9 % i Unicredit og 6,9 % i Banca Intesa, de to største, italienske banker).

Credit default swaps på Deutsche Bank står nu til 167, en stigning på 60 % siden årets begyndelse. Til sammenligning står CDS på Intesa og Unicredit på hhv. 100 og 136. Kun Monte dei Paschi di Siena er højere, 279, men MPS er kendt for at være i vanskeligheder.

Februar, 1., 2016 – Deutsche Bank, den andenstørste i Europa med den største eksponering over for derivater i nogen bank i verden, er tæt på ikke at betale forfaldne beløb på en superrisikabel form for »bankkapital«, midt i tab på regnskabet til mange milliarder euro og enorme bøder for illegal aktivitet. Hastemøder mellem investorer og chefen for bankens bestyrelse finder sted, iflg. den tyske erhvervsavis Handelsblatt i dag.

De instrumenter, der er tale om, kaldes betingede konvertible obligationer (’contingent convertible bonds’), eller »co-co’s«, der er så risikable, at ejerne ikke kan kalde manglende betalinger på dem for betalingsstandsning; betalinger på dem afhænger af bankens kapitalniveau. Deutsche Bank udstedte blot 29. jan. en erklæring, hvor de sagde, at de »mener«, de kan erlægge deres co-co-betalinger, der nu forfalder. Men det gør ikke den store forskel, da der er klare beviser for, at bankens kapital er ved at bortsmelte i de massive tab, bøder og nye henlæggelser til retssager, som er nødvendiggjort af stadigt nye undersøgelser for kriminel aktivitet.

Handelsblatt kommenterede, at »sæden til bankens fallit er blevet sået«. Investorer mener, at banken har brug for en hurtig reorganisering for at overleve, og ikke den langsomme, som dens direktion forfølger. Chefen for en bestyrelse er blevet indkaldt til et slags hastemøde med store investorer/aktieindehavere, og kan blive bedt om at træde tilbage, som de to direktører allerede er.

Disse »co-co«-obligationer er ikke alene betingede – dvs., at betalinger på dem er betinget af bankens overordnede kapitalniveau – men er også konvertible – dvs., at, i en insolvenskrise konverteres de til egenkapital, lige som bail-in-obligationer, en egenkapital, der sandsynligvis er meget lidt eller intet værd.

De store, schweiziske banker, for at tage et eksempel, er fuldstændig proppet med »co-co’s«; UBS og Credit Suisse har tilsammen for 18 milliarder schweizerfranc i sådanne udestående obligationer, og andre banker har promoveret dem som »den bedste værdi i bankobligationer« pga. deres højere rentesatser.

25. januar 2016 – Den tyske finansminister Wolfgang Schäuble har en kronik den 24. jan. i Frankfurter Allgemeine Zeitung, hvor han erklærer, at Europa må yde et større bidrag end tidligere for at stabilisere Sydvestasien. »Vi berøres mere end andre kontinenter af det, der foregår i dette område. Og vi kan sikkert ikke undgå at blive mere engageret i en stor del af Afrika.«

Han tilføjer, at Rusland spiller en nøglerolle i enhver løsning på konflikten i Syrien og således også i enhver løsning på flygtningekrisen. En europæisk strategi for Mellemøsten og det øvrige Sydvestasien kan afgjort ikke fungere uden Amerika, men den har også brug for Rusland: »Hvis jeg har forstået Ruslands sikkerhedsinteresser mht. islamisk terrorisme korrekt, så har Rusland snarere problemer med sunnimuslimsk relaterede aktiviteter. Hvorfor kan vi således ikke udvikle en fælles strategi sammen med Rusland for at deeskalere konflikter mellem den saudisk-ledede sunni-koalition og den iransk-ledede shia-koalition?«

Eftersom termen »Marshallplan«, som Schäuble brugte ved forummet i Davos den 21. jan., da han krævede investeringer i størrelsesordenen milliarder af euro til genopbygning i Syrien, ikke forekommer i denne kronik, må man antage, at den blev skrevet før dette forum.

Størstedelen af denne kronik domineres af Schäubles favoritemne, nemlig at bruge denne krise til mere europæisk integration og overførsel af suverænitet. Han mener f.eks., at det ikke var en god idé at lade de nationale centralbanker forblive autonome vis-à-vis Den europæiske Centralbank. Han erklærede også, at en europæisk bankindskudsgarantifond og et europæisk bankopløsningsreglement er en nødvendighed, med vanskeligt at virkeligøre i øjeblikket, hvor nationale regler stadig mangler at blive harmoniseret.

http://www.faz.net/aktuell/politik/ausland/naher-osten/f-a-z-exklusiv-schaeuble-will-zusammen-mit-russland-fluechtlingskrise-loesen-14031573.html

Foto: Flygtninge på grænsen mellem Makedonien og Serbien.    

Med formand Tom Gillesberg

24. januar 2016 – Fuldstændig uventet for de fleste brugte den tyske finansminister Wolfgang Schäuble lejligheden som deltager på diskussionspanelet om »Europas fremtid« på det Økonomiske Verdensforum i Davos, Schweiz den 21. jan. til at foreslå, at en »koalition af de villige« skulle investere »milliarder« i udviklingen af Mellemøsten og Afrika. Dette kommer mindre end en uge efter Zepp-LaRouches seneste artikel om spørgsmålet, med overskriften: »Løsningen på den europæiske flygtningekrise er en Silkevejs-Marshallplan!«.

Vi må »investere milliarder i disse områder« for at dæmme op for strømmen af folk, der flygter til Europa, sagde Schäuble. »Vi behøver en Marshallplan for de områder, der er ved at blive ødelagt«, erklærede han. Og i betragtning af, at en række europæiske lande har nægtet at acceptere påtvungne kvoter af flygtninge, foreslog han en »koalition af de villige« til at finansiere en udviklingsplan og lovede støtte fra Tyskland. Han erklærede sig endda enig med den græske premierminister Tsipras i, at de ville være skamfuldt for Europa at forvandle sig til et »fæstning« og nægte de mennesker, der befinder sig uden for grænserne, adgang.

Stifter af Schiller Instituttet Helga Zepp-LaRouche har længe foreslået et initiativ i lighed med Marshallplanen for Sydvestasien og Afrika, og hun er medforfatter af en EIR-Specialrapport om projektet for Verdenslandbroen, der inkluderer netop disse områder. I en artikel med et internationalt overblik, skrevet 22. jan., (»Kinas Ny Silkevejspolitik er løsningen på flygtningekrisen!«) spørger hun, hvad man skal mene om den tyske finansministers tilsyneladende pludselige skift i dette spørgsmål: At netop Schäuble, super-europæeren og bankernes mand og Trojkaens nedskæringsfortaler, pludselig skulle have åbnet sit hjerte for disse staters udvikling? Allerede Henrik IV forsvarede det synpunkt, at, for den gode sags skyld behøvede ikke alle at være motiveret ud fra de højeste idealer; for at opnå målet kræves der hos mange også, at deres egen skjorte brænder. For Schäuble ved, at, uden Schengen – aftalen om at ophæve grænsekontrol inden for EU – ingen euro, og uden euro, intet EU. Eftersom der ikke er nogen solidaritet i EU, er det bedre ikke at udøve pres, der blot gør nederlaget for Lissabontraktatens EU endnu mere åbenlyst, men blot forlade sig på ’de villige’«.

Helga Zepp-LaRouche fortsætter sin artikel med at understrege betydningen af den kinesiske præsident Xi Jingpings nylige besøg i Mellemøsten og hans tilbud om, at disse lande kan gå med i politikken med den Ny Silkevej. Og det på et tidspunkt, hvor det overforgældede finanssystem har kurs mod et nyt kæmpekrak. Som finansminister er Schäuble udmærket klar over dette. Hvis han derfor er seriøs mht. en Marshallplan for Mellemøsten og Afrika, må han promovere Glass/Steagall-reformer i hele Europa, som den eneste måde, hvorpå en reglementeret afskrivning af den giftige gæld og en udvikling af realøkonomien kan organiseres.

Dette er, slutter Helga Zepp-LaRouche, prøven, der skal vise, om Saul virkelig har konverteret til Paulus.

Med formand Tom Gillesberg

Video i 2 dele. Her er playlisten:

Lyd:

20. januar 2016 – General Harald Kujat (pensioneret), den tidligere formand for NATO’s Militærkomite (2002-2005) og Stabschef for Tysklands Forbundshær (2000-2002), afsluttede sine bemærkninger på talkshowet »Under den Linden« på Phoenix TV den 18. jan. med en appel til omsider at udarbejde en altomfattende strategi for Syrien for at drive Islamisk Stat ud, og han understregede behovet for en genopbygningsstrategi i lighed med Marshall-planen. General Kujat optrådte på programmet sammen med regeringens rådgiver i terrorisme, Guido Steinberg.

Studieværten bad general Kujat om en afsluttende erklæring, der adresserede den kendsgerning, at deres diskussion havde demonstreret manglende udsigter, der således skabte et vakuum, som terroristerne udnyttede.

Her følger en oversættelse af general Kujats bemærkninger:

»Jeg må selvfølgelig komme tilbage til det, jeg sagde før. Terroristerne ser selvfølgelig, at vi ikke har en, jeg vil bruge konceptet, altomfattende strategi, til hvilken ville høre, f.eks., en økonomisk genopbygningsplan, en Marshall-plan for denne region og lignende ting. Det er meget synligt. Og det, som hr. Steinberg netop sagde med, at USA er faldet bort som en stabiliserende faktor, men det kan ændre sig. Amerikansk politik er kendt for pludselige skift. Det kan ændre sig igen, men i øjeblikket har det været sådan siden 2003 [Irakkrigen], og Europa alene kan ikke udfylde denne rolle. Det har vi set. Vi så bare til i mange år, mens flygtningene fra Syrien samledes i Libanon og Jordan. Vi har så at sige fulgt katastrofen her fra tribunen, og vi var ikke engang i stand til at forudse konsekvenserne af dette for vort eget land, for ikke at tale om at udvikle i det mindste en idé om, hvordan man kunne skabe en mere stabil situation. Og man må desværre sige, at dette fører til de resultater, der er kommet frem her i vores diskussion, at man bliver frustreret, fordi man ikke kan komme med en omfattende løsning, eller nogen som helst form for løsning, for man ser kun selektive tilgange, reaktioner, krisestyring, og så, når det faktisk allerede er for sent. Det er det store underskud i vores vestlige politik; det er især også et underskud i europæisk udenrigs- og sikkerhedspolitik, og især et underskud i den tyske udenrigs- og sikkerhedspolitik, den største og økonomisk stærkeste magt i Europa.«

12. januar 2016 – Økonomisektionen i Frankfurter Allegemeine Zeitung (FAZ) bringer i dag en propaganda-artikel for bail-in, tilsyneladende som reaktion på bankkontohaveres (og læseres) bekymring, efter at have modtaget breve fra deres banker, der gav meddelelse om, at bail-in-reglerne træder i kraft den 1. januar i år. Der er ingen grund til bekymring, i hvert fald ikke i Tyskland, der ikke er som Cypern, hævder FAZ. Alle bankindskud under 100.000 euro i Tyskland er beskyttede, og nødindgreb for at redde, f.eks. sparekasser er kun »hypotetiske«, og skulle der engang ske noget, så er der stadig skatteborgernes intervention – dvs., gennem statslige bankredningspakker, bail-out.

11. januar 2016 – Den nye, polske regerings udenrigsminister kaldte her til morgen den tyske ambassadør til møde for at modtage en formel protest over førende, tyske politikeres angivelige anti-polske kampagne. Dette henviser til kritik fra EU-kommissær Günter Oettinger og EU-parlamentets præsident Martin Schulz af de skridt, som den nye polske regering har taget for at underkaste medierne skarp kontrol. Begge de ovennævnte personer har udtalt deres kritik i deres kapacitet af EU-embedsmænd.

De polske medier, der nu er underlagt bestemt regeringskontrol, har i den forløbne uge lanceret en kampagne imod Tyskland, pga. angivelige anti-polske følelser, der skulle være oppisket af Tyskland. NB: Alt dette finder sted i kølvandet på nylige forhandlinger mellem London og Warszawa, der, iflg. rygterne, involverer en aftale, som er under udarbejdelse, imod Tysklands pro-EU/pro-euro-politik – Polen støtter en britisk Brexit til gengæld for britisk støtte til etablering af baser til en stående NATO-tilstedeværelse på polsk territorium. Alt imens Tysklands EU-politik med rette fortjener modstand, så er Tyskland med rette modstander af NATO’s udvidelse ind i Polen.

Warszawa skal tilfældigvis være vært for det næste store NATO-topmøde, som vil finde sted om et par måneder.

Foto: »Vi har holdt et møde og talt om, hvordan vi skal løse kommunikationsproblemer mellem Polen og Tyskland«, sagde den polske udenrigsminister Witold Waszczykowski (t.v.) efter mandagens møde med den tyske ambassadør til Polen, Rolf Nikel. (t.h.)   

11. januar 2016 – I et eksklusivt, vidtrækkende interview med Tysklands førende massetabloidavis, Bildzeitung, der blev udgivet i dag, men blev gennemført den 5. januar i Sotji, Rusland, greb den russiske præsident Vladimir Putin på afgørende vis ind imod britisk geopolitik, der især har været rettet imod Tyskland efter Berlinmurens fald, og fortsat er rettet imod Tyskland i dag, med det formål at sikre en permanent Øst-Vest-konflikt og krig, i stedet for enhed og samarbejde gennem sådanne initiativer som politikken for »Ét bælte, én vej«, som BRIKS-medlemmet Kina og dets allierede har fremmet, og som Lyndon og Helga Zepp-LaRouches politik for Verdenslandbroen.

På spørgsmålet fra Bilds interviewere, »Hvad gjorde vi forkert?« efter afslutningen af den Kolde Krig, svarede Putin, »Vi overvandt ikke delingen af Europa: for 25 år siden faldt Berlinmuren, men delingen af Europa blev ikke overvundet, usynlige mure blev simpelthen flyttet mod Øst«, sagde han. »Dette skabte grundlaget for gensidige beskyldninger, misforståelser og fremtidige kriser.« Putin afslørede dernæst, at han havde undersøgt dokumenterne og mødeudskrifterne fra de drøftelser, der fandt sted i 1990 efter Berlinmuren faldt, især Egon Bahrs bemærkninger, »allerede tysk politiks patriark« og en »vis gammel tysker«. Daværende tyske udenrigsminister Gerhard Schröder, kansler Helmut Kohl og de sovjetiske ledere Gorbatjov og hr. Falin fra det Russiske Kommunistpartis Centralkomite deltog også. Putin understregede, at han og Gerhard Schröder stadig er gode venner.

Præsident Putin rapporterede, at Bahr den 26. juni 1990 sagde: »Hvis vi ikke, samtidig med den tyske genforening, tager afgørende skridt til at overvinde opdelingen af Europa i fjendtlige blokke, kan begivenhederne tage en så ufordelagtig vending, at USSR vil blive dømt til international isolation.« Bahr talte om nødvendigheden af at skabe en ny alliance i hjertet af Europa, forklarede den russiske præsident. »Europa bør ikke gå til NATO. Hele Centraleuropa, med eller uden Østtyskland, burde have dannet en separat alliance med deltagelse af både Sovjetunionen og USA. Og så siger han: ’NATO som organisation, i det mindste dens militære strukturer, må ikke udvides til at omfatte Centraleuropa.’«

Bahr, tilføjede Putin, var »overbevist om, at det var nødvendigt at ændre formatet radikalt og bevæge sig væk fra den Kolde Krigs tid. Men vi gjorde intet«. Nu »er det, som Bahr advarede om, sket«. Hele Europa blev ikke forenet, som Bahr anbefalede, og i stedet »begyndte NATO at udvides mod Øst«.

Den russiske præsident berørte igen spørgsmålet om NATO og det ikke urelaterede spørgsmål om terrorisme, som Putin sagde »også blev brugt som et middel til at bekæmpe Rusland« i 1990’erne.

»Hvis der havde været nogen, der havde lyttet til Gerhard Schröder, til [daværende franske præsident] Jacques Chirac og til mig, ville der måske ikke have været nogen af den seneste tids terrorangreb i Paris, lige såvel som der ikke ville have været en opkomst af terrorisme i Irak, Libyen eller andre lande i Mellemøsten«, fortsatte Putin. »Vi konfronteres med fælles trusler, og vi ønsker stadig, at alle lande, både i Europa og i hele verden, må forene deres indsats for at bekæmpe disse trusler, og vi tilstræber stadig dette. Jeg refererer ikke kun til terrorisme, men også til kriminalitet, menneskehandel, miljøbeskyttelse og mange andre fælles udfordringer. Men dette betyder imidlertid ikke, at det er os, der skal være enige med alt, som andre beslutter om disse og andre spørgsmål. Desuden, hvis nogen er utilfredse med vores standpunkt, så kunne de finde en bedre mulighed end at erklære os for en fjende hver gang. Ville det ikke være bedre at lytte til os, at reflektere kritisk over det, vi siger, at blive enige om noget og søge fælles løsninger?«

Putins diskussion om Ruslands forhold til Tyskland er lærerig. På trods af alt, hvad der er sket i løbet af det seneste årti, og forsøg på at »ødelægge vore relationer gennem massemedierne og antirussisk retorik«, så forbliver relationerne dog tætte, fordi begge nationers befolkning har en følelse af slægtskab over for hinanden.

Russisk-tysk økonomisk og strategisk samarbejde var til gavn for begge nationer og skabte jobs, mellemfolkeligt og kulturelt samarbejde, Skt. Petersborg Dialogforum, blandt andet. Og, understregede han, Tyskland og Rusland arbejdede sammen for at forsøge »at forhindre negative udviklinger i Mellemøsten og Irak, sammen«.

De »tåbelige og skadelige« sanktioner, der er påtvunget Rusland, har skadet begge nationer, påpegede Putin: handelsvolumen i dollars er faldet med 50 %, og mange af de jobs, der blev skabt af russisk-tysk samarbejde, er gået tabt. »Vi vil imidlertid«, understregede Putin, »overvinde de vanskeligheder, vi konfronteres med i dag«, idet der stadig er mange tilgange til samarbejde inden for mange områder. Kansler Merkel og Putin er mødtes regelmæssigt ved diverse begivenheder«, sagde han. »Jeg tror, jeg mødte hende syv gange og havde 20 telefonsamtaler med hende i 2015 … så relationerne udvikler sig stadig, Gud ske lov, og jeg håber, de vil udvikle sig yderligere.«

Kreml har udgivet en engelsk oversættelse af præsidentens interview, der kan ses her: http://en.kremlin.ru/events/president/news/51154.

Bilds originale tyske artikel er tilgængelig på http://www.bild.de/politik/ausland/wladimir-putin/interview-mit-dem-russischen-praesidenten-russland-44091672.bild.html

Og dens engelske oversættelse er tilgængelig på: http://www.bild.de/politik/ausland/wladimir-putin/russian-president-vladimir-putin-the-interview-44092656.bild.html

11. januar 2016 – Tyskland er udpeget som mål for etniske sammenstød ved hjælp af kriminelle miljøer blandt både udlændinge og indfødte tyskere som agents provocateurs for at få mere gang i volden. EIR’s stiftende redaktør Lyndon LaRouche sagde den 5. januar i en indledende vurdering af truslen mod Tyskland, at man ville finde, at det er »en britisk imperie-operation«. Man er nu begyndt at finde forbindelser.

I et interview 10. januar i Bild am Sonntag udtalte den tyske justitsminister Heiko Maas (SPD) om angrebene nytårsaften, »Der er ingen, der skal fortælle mig, at dette ikke var indbyrdes koordineret eller planlagt forud. Vi må omgående have efterretninger om det her.« Han fremførte også, at anti-immigrantpartiet Alternative für Deutschland (AfD) og den racistiske gruppe PEGIDA (Patriotiske Europæere imod Islamisering af Vesten) »synes at have ventet på denne hændelse«.

Der Spiegel bemærker i sin rapport i går, søndag, om interviewet med Maas, at politiets undersøgelsesfolk har efterretninger om en forud planlægning af overfaldene i Köln nytårsaften. »Sådanne ’gedulgte’ handlinger under massebegivenheder har i årevis fundet sted i Nordafrika og blev først observeret i Egypten. Under urolighederne på Tahrirpladsen i Cairo førte de til rædsel over hele verden. Der havde været flere beskyldninger om, at Mohammad Morsis Muslimske Broderskabs-regering i Egypten slap kriminelle bander løs for at angribe og massevoldtage demonstranter fra oppositionen.«

Politiets foreløbige efterretninger peger på kernegrupper af unge gadetyve og narkohandlere, der ofte er kendt af politiet, og som for det meste stammer fra Algeriet og Marokko, som værende de personer, der blandt de 1.000 fulde, festende mænd gennemførte tyverierne og de seksuelle overgreb på Kölns Hovedbanegård den 31. dec./1. jan.

Ugemagasinet Focus fra den 10. januar rapporterede, hvordan kriminelle grupper uden for byen blev bragt ind til Köln ved hjælp af de sociale netværk: Sporene, der peger på, at angrebene i Köln var organiserede, hober sig op. Fortrolige politirapporter dokumenterer, at nordafrikanske grupper opfordrede deres landsmænd til at komme til Köln nytårsaften fra regionen, men også fra Belgien, Holland og Frankrig. Ved at tilføje de seksuelle overgrab på tyske kvinder, der gik igennem togstationen, må de, der kontrollerede deployeringen, klart have vidst – og tilsigtet – den chokeffekt, dette ville have på provokatører blandt anti-udlændinge ligesindede, såsom PEGIDA.

Søndag den 10. januar lancerede bander af anti-immigrantbøller angreb på alle, der så udenlandske ud, i området omkring Köln Hovedbanegård. Ifølge dagens Kölneravis, Express, lavede en gruppe af Rocker-motorcykelbander, fodboldhooligans og udsmidere arrangementer over Facebook med det formål at lancere menneskejagt i den indre by. Forgængeren for PEGIDA, Hooligans imod Salafister (HoGeSa) var direkte modelleret efter anti-immigrant, anti-muslimsk English Defense League (EDL) (Den engelske forsvarsliga) -alliancen med fodboldhooligans. En tidligere leder af EDL, Tommy Thompson (et pseudonym) talte ved PEGIDA-demonstrationen den 9. jan. med 1.500 deltagere i Köln, der spillede på overgrebene nytårsaften.

På begge sider er kriminelle netværk kernen i de personer, der bruges til at optrappe spændingerne, der, hvis de ikke bliver standset, kunne føre til mere udbredte og blodige voldsepisoder og sammenbrud i de statslige myndigheder og en ’Weimarisering’. Det er nu op til det tyske politi og den tyske efterretningstjeneste, samt alle allierede uden for landet, at finde dem, der kontrollerer den destabilisering, der nu er i gang, og offentligt nævne dem ved navn.

Foto: Den tyske justitsminister Heiko Maas, 5. januar 2016: “Gerningsmændene til overfaldene nytårsnat i Köln må straffes.”

9. januar 2016 – Jo før, flygtninge får job og jo før, deres børn kan komme i skole, desto nemmere kan flygtninge blive integreret, sagde Katharina Lumpp, ny forkvinde for UNHRC’s gren i Tyskland (FN’s Flygtninge-højkommission), til Frankfurter Rundschau. Dette vil også, som hun tilføjede i sine bemærkninger – hvilket skiller sig positivt ud blandt alt det fremmedfjendske sludder, der dominerer den offentlige debat i Tyskland – gøre flygtninge fra muslimske lande immune over for rekrutteringsforsøg fra kriminelle og ekstremistiske organisationer. Disse organisationer drager fordel af gråzonen med de mange tvivlsspørgsmål, som de fleste flygtninge er overladt til i uger og måneder, sagde Lumpp.

Der findes i øjeblikket kun et eneste, strategisk tiltag, der kan skabe en løsning på de forskellige kriser – den finansielle, økonomiske, flygtningerelaterede og moralske krise – og det er den kinesiske regerings tilbud om samarbejde om opbygningen af den Nye Silkevej, på basis af en win-win-strategi. Vi må omgående gøre en ende på City of Londons og Wall Streets kasinoøkonomi, til hvis undersåtter Schäuble, Spahn, Kerber og den tidligt falmende Jörg Asmussen hører, gennem den omgående vedtagelse af en bankopdelingslov i traditionen efter Franklin D. Roosevelts Glass/Steagall-lov. Og dernæst må vi have et kreditsystem som det, Tyskland havde med KfW (Kreditanstalt for Genopbygning) under genopbygningen efter Anden Verdenskrig. 

Titelbillede: Forsiden til Sebastian Brants satiriske skrift, ‘Narreskibet’, fra 1494.

Download (PDF, Unknown)

2. januar 2016 – I et fælles memo, der blev udgivet ved årets slutning, kræver 29 kommuner i Tyskland, at året 2016 bliver det år, hvor et forceret program for nyt boligbyggeri igangsættes – ikke mindst pga. tilstrømningen af flygtninge, der alle har behov for anstændige boligvilkår. Herudover er der også behov for boliger til ikke-flygtninge, eftersom de fleste bymæssige områder i Tyskland mangler billige lejligheder, især til borgere fra lavindkomstgrupper, og til familier.

Der må bygges mindst 400.000 enheder om året over en periode af flere år for at fjerne boligsvælget, iflg. memoet. Apellen blev også underskrevet af byggeriarbejdernes fagforening, den nationale lejerforening og flere selskaber inden for byggeindustrien og håndværkersammenslutninger.

26. december 2015 – I sit december-nummer gennemgik det tyske Manager Magazine den manglende regulering og de uløste problemer med »for-store-til-at-gå-ned« og »for-store-til-at-styre«-bankerne siden 2008 og advarer om de betydelige risici, som disse vilkår udgør for banksystemet, og for skatteborgerne, som helhed.

Men, siger artiklen, der findes et alternativ til denne trussel: »Vi bør se tilbage på Glass/Steagall-loven fra 1932-33 i USA, som indførte bankopdelingssystemet. Ifølge denne havde kommercielle banker lov til at udføre alle de klassiske bankforretninger med indskud og lån, og handel med værdipapirer blev overladt til investeringsbankerne … i 1999 blev loven ophævet under præsident Bill Clinton for at imødekomme globaliseringen og gøre de amerikanske storbanker mere konkurrencedygtige. Genindførelsen af Glass/Steagall-loven er i mellemtiden blevet det hotteste emne i den amerikanske valgkampagne for 2016.«

Desværre har artiklen den fejl, at den hævder, at en »lignende lovgivning til bankopdeling« var blevet vedtaget af Europas politiske ledere, hvilket ikke er sandt. Den nævnte EU-lovgivning forsøger kun at forhindre enhver reel opdeling af bankerne. Men så siger artiklen, at »alt imens statslig intervention kun bør være en del af løsningen, så vil vi sluttelig ikke kunne undgå en bankopdeling eller segmentering af bankerne. Dette ville reducere antallet af systemiske storbanker og ville herved reducere faren for smitte af nationaløkonomierne«. Når dette er gjort, vil der ikke være mere diskussion om »for-store-til-at-gå-ned« eller »for-store-til-at-styre«, slutter artiklen.

14. december 2015 – Nemesis kunne snart slå til, som en konsekvens af årtiers omkostningsreduktion og endda fjernelse af vitale funktioner i den tyske sundhedssektor. Hidtil er større epidemier og pandemier lykkeligvis blevet undgået, men Ebola-tilfældet tidligere på året afslørede på drastisk vis den kendsgerning, at Tyskland ikke er velforberedt til sådanne udfordringer, og at sammenbrud af sundhedssystemer i andre dele af verden med lethed også kan destabilisere det tyske system.

Der er f.eks. den kendsgerning, at af de 1 million flygtninge, der er kommet til Tyskland i år, har de fleste ikke haft noget, man kan kalde »lægebehandling« i uger, måneder eller endnu længere. Mange kommer fra egne, hvor der ikke findes sådan noget som et sundhedssystem. Hver eneste af dem burde få et lægeligt kontroleftersyn og blive vaccineret imod i det mindste nogle infektionssygdomme, som mæslinger, røde hunde, difteri, kighoste, tuberkulose, polio og deslige, efter de er ankommet til Tyskland, men man har ikke haft midlerne til dette, eller blot det nødvendige sundhedspersonale til at give vaccinationerne, og heller ikke det nødvendige engagement til at forbedre tingene. Problemet er ekspederet videre til de kronisk underbudgetterede kommuner, hvor flygtninge flyttes hen fra de indledende lejre, der hører under staten. I flere byer har læger tilbudt at springe til som frivillige og give flygtningene vaccinationer, hvis myndighederne ikke vil sørge for vaccinerne, som man ikke har gjort, med undtagelse af Bayern, der for nylig er begyndt at gøre det.

Som allerede antydet, så kan ikke engang tyske borgere være sikre på at få en vaccination, hvis de har presserende behov for det. Af hensyn til reduktion af omkostninger er reserverne af ekstra vaccine ikke, hvad de burde være. Og i tilfældet med Ebola, der kræver særdeles intensiv pleje, havde Tyskland kun kapacitet til at behandle maksimalt 100-120 patienter. Vaccinationer mod visse sygdomme er i løbet af de seneste årtier blevet udfaset, fordi de politiske beslutningstagere mente, at disse sygdomme simpelt hen var forsvundet. Men mæslinger dukkede op i Berlin tidligere på året, da sygdommen brød ud i et herberg for flygtninge; der blev ikke i tide indført karantæneforholdsregler, hvilket gjorde det muligt for sygdommen at spredes til befolkningen uden for flygtningene. I dette tilfælde forekom der ikke nogen stor katastrofe; næste gang kan det blive vanskeligt.

Foto: Tyske hospitaler kæmper for at klare den ekstra byrde fra de mange flygtninge.

11. december 2015 – Med det Tyske Udenrigsministerium som medsponsor er Technisches Hilfswerk (THW) begyndt at rekruttere syriske flygtninge til at uddanne og ansætte dem til civil beskyttelse og katastrofehjælp både i og uden for Tyskland, i tilfælde af oversvømmelser, jordskælv og lignende.

Et hundrede lokale enheder fra THW deltager i programmet, der går ud på at finde 1.000 flygtninge, der er interesseret i et sådant program. En fordel ved THW-initiativet er, at der ikke kræves tysk statsborgerskab og heller ikke, at man behersker det tyske sprog, for at en syrer kan blive ansat. THW-specialprogrammet er designet til også at forberede syrere til den senere opbygning af Syrien, med rydning af miner, bomber og andre former for krigsaffald og ammunition, samt genoprettelse af forsyninger af vand og elektricitet, transport og kommunikation.

Foto: Der forestår et enormt oprydnings- og genopbygningsarbejde i Syrien, når der engang kommer fred … Her, Aleppo.

29. november 2015 – I kølvandet på Tyrkiets ensidige brud på NATO’s uskrevne regler for kamphandlinger med sin nedskydning af det russiske SU-24-fly, går EU nu frem med en belønning til Tyrkiet på 3 mia. euro og tilskynder Ankara til at forhindre sine syriske flygtninge i at gå ombord i plimsollere med kurs mod de nærliggende græske øer, rapporterer Reuters i dag og citerer et udkast, der er udfærdiget i kølvandet på dagens topmøde mellem EU og Tyrkiet i Bruxelles. Uden at nævne aftalen sagde EU-rådets præsident, Donald Tusk, til journalister, at hovedformålet for topmødet var at stemme op for strømmen af migranter til Europa. »Vi er nået frem til en aftale, som jeg håber, vil blive vedtaget af alle parter i dag«, sagde han.

Reuters bemærkede tidligere, at den tyske kansler Angela Merkel før mødet til reportere sagde, at »en væsentlig del af denne handleplan for EU og Tyrkiet vil dreje sig om, hvordan vi kan erstatte illegal migration med legal migration, hvordan vi kan forbedre situationen for flygtninge i Tyrkiet. Tyrkiet giver husly til godt og vel 2 millioner flygtninge, og har kun modtaget minimal international støtte, så Tyrkiet har en retmæssig forventning om, at EU og dens medlemsstater vil hjælpe Tyrkiet med at klare denne byrde.«

Den tyrkiske premierminister Ahmet Davutoglu, der den 28. nov. i tre timer havde møde med statsledere i EU, sagde ved sin ankomst til drøftelserne i Bruxelles, at det var »en ny begyndelse« for Tyrkiets forsøg på at blive medlem af EU, der har været sat i stå i 10 år. »I dag er en historisk dag i vores optagelsesproces til EU«, sagde Davutoglu til reportere. »Jeg er taknemlig over for alle europæiske ledere for denne nye begyndelse«, sagde han iflg. Reuters.

Foto: Tyrkisk flygtningelejr i grænsebyen Suruc, med 35.000 flygtninge. Lejren har to hospitaler, syv sundhedsklinikker og klasseværelser til 10.000 børn.    

Helga Zepp-LaRouche, formand for det tyske, politiske parti BüSo (Borgerrettighedsbevægelsen Solidaritet), er den eneste, tyske leder, der har fremlagt løsningen: Tyskland må omgående trække sig ud af briternes og Obamas politik med regimeskift og krig og droppe den grønne dagsorden, til fordel for en total accept af den kinesisk anførte bevægelse for global opbygning gennem en Ny Silkevej. I denne ånd har Zepp-LaRouche helhjertet støttet opfordringen fra videnskabsfolkene Paul Dreissen og Joe D’Aleo om at forvandle topmødet i Paris til en begivenhed til mobilisering til fordel for at redde flygtningene med en reel, økonomisk genopbygningsplan.

Download (PDF, Unknown)

26. november 2015 – I sin faste spalte i Berlineravisen Der Tagesspiegel, angriber Stephan-Andreas Casdorff Obama for de netop forlængede sanktioner mod Rusland for at være det stik modsatte af en konstruktiv verdenspolitik. Obamas træk er kontrær til det presserende nødvendige behov for at få signaler om en øst-vest-afspænding (detente) og samarbejde med Rusland imod IS, skriver Casdorff og tilføjer, at russerne har bedre efterretninger om noget som helst, der finder sted i Syrien, end nogen anden, og at de ved, hvad de gør, til forskel fra de andre magter, der ikke ved, hvad de gør.

26. november 2015 – Den firstjernede general Egon Ramms var den højest rangerende, tyske NATO-general. I går gav han et interview til Rheinische Post online (rp-online), hvor han kritiserede den tyrkiske flynedskydning, krævede, at man atter indkaldte til en samling i NATO-Rusland-rådet[1] og sagde, at, for at nedkæmpe ISIS, så har man brug for 100.000 tropper.

NATO-Rusland-rådet »må som en presserende nødvendighed genoplives. Hvis man vil træffe politiske diskussioner i Europa, må Rusland involveres. Russiske øjne er mere rettet mod Europa end mod Asien, selv om Vladimir Putin ikke altid vil indrømme det.«

Rusland har været partner med Syrien i årtier, har brug for en basis i Middelhavsområdet og »gennem den aktive involvering i den syriske konflikt kom Rusland tilbage på den politiske verdensscene. Vi må tale med Rusland. Uden Rusland findes der ingen løsning på det syriske problem.«

IS kan nedkæmpes militært, men »luftrangreb må integreres med landtropper for at bekæmpe IS fra vest til øst. Dernæst må man sikre, at der sker en genopbygning, sikre, at det civile samfund fungerer og stille muligheder til rådighed for folket. Til den første del og maksimalt i en overgangsperiode ville man behøve flere end 100.000 landtropper.«

Gernot Erler, den tyske regeringsperson, der er ansvarlig for Ruslandspolitikken, sagde ligeledes i et interview med Neue Osnabrücker Zeitung, at »NATO-Rusland-rådet omsider atter skal begynde at arbejde i fuldt omfang.«

Foto: Pensionerede firstjernede general Egon Ramms.

[1] Et råd mellem Nato og Rusland blev etableret i Rom i 2002. Romdeklarationen bygger på mål og principper fra Nato-Rusland aftalen “founding act” fra 1997 om fælles relationer, samarbejde og sikkerhed, som er grundlaget for forholdet.

Der er normalt møder i rådet en gang om måneden på ambassadørniveau, to gange om året på ministerniveau og en gang imellem på topmødeniveau, hvor stats- og regeringscheferne for Rusland og Nato-landene er til stede.

Nato med Anders Fogh Rasmussen i spidsen opsagde samarbejdet med Rusland i april 2014, til fordel for et tættere samarbejde med Ukraine.

25. november 2015 – Den tyske vicekansler, Sigmar Gabriel, har udtrykt sin bekymring over Tyrkiets nedskydning af et russisk militærfly og sagde i Berlin i går: »For det første viser denne hændelse, at vi her har med en spiller at gøre, der, iflg. erklæringer fra forskellige steder i regionen, er uberegnelig: det er Tyrkiet, og således ikke russerne.«

Gabriel tilføjede: »Det faktum, at russerne nu udløser konfrontationen gennem en krænkelse af luftrummet, må ikke få os til at glemme, at også Tyrkiet spiller en vanskelig rolle i denne konflikt.« Han sagde, at han ikke ville udelukke, at planen om en anti-IS-koalition, der inkluderede Rusland, er blevet beskadiget. Samme bekymring gav også udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier udtryk for, da han i går aftes sagde, at »man må frygte, at den lille spire af håb om en diplomatisk løsning nu er blevet knust.«

Formanden for Sikkerhedskonferencen i München, Wolfgang Ischinger, sagde, at hændelsen atter engang viser, at der ikke er nogen koordinering af alle skridt imod IS. Det, der skete i går, kunne forventes før eller senere, sagde han, og krævede intensiveret direkte kommunikation mellem NATO og Rusland for at deeskalere situationen.

Mere kritiske over for Tyrkiet var bemærkningerne fra Harald Kujat, tidl. generalinspektør for de tyske bevæbnede styrker, der i et interview til Bremen Radio her til morgen sagde, at selv om der stadig henstod mange ubesvarede spørgsmål om denne hændelse, så viste de optagelser, der allerede var tilgængelige, klart, at der aldrig var noget angreb på Tyrkiet, og at nedskydningen af flyet derfor var »unødvendigt og kunne have været undgået«. Affæren gør blot situationen langt mere kompliceret, end den allerede er, tilføjede Kujat og opfordrede kraftigt til direkte kommunikation i samme øjenhøjde mellem USA og Rusland, inklusive genindkaldelse af NATO-Ruslandsrådet.

Foto: Tysklands udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier: »Man må frygte, at den lille spire af håb om en diplomatisk løsning nu er blevet knust.« 

19. november 2015 – Ifølge opinionsundersøgelser er det fremmedfjendske parti, Alternativ for Tyskland, AfD, allerede blevet det tredjestørste parti i Tyskland. Støtte til AfD er hastigt steget i de seneste måneder og uger, først som en reaktion på flygtningekrisen, og nu efter terrorangrebene i Paris og den politiske debat, der er domineret af panik.

Krisen og den politiske debat »er som et program, der er skræddersyet til at fremme AfD«, sagde prof. Jürgen Falter, der har hjemme i Mainz, på tysk Tv i dag. AfD »nærmer sig tocifrede tal nationalt – i de østlige stater nåede de derop for længe siden. Med andre ord, så har vi her en politisk magt, der er ved at komme ind i delstatsparlamenterne og sluttelig i det nationale parlament (Forbundsdagen), og som vil styre det politiske spil i en totalt anden retning. Denne magt vil af de andre parter blive anset som værende uegnet til at indgå koalition med.«