13. oktober 2015 – NATO påbegynder en atomvåbenøvelse i dag, der fortsætter frem til 16. okt., og udgår fra luftbasen i Büchel, Tyskland. Med navnet »Steadfast Noon« øves der i nedkastning af atomvåben fra bombefly, inklusive tyske Tornado jetfly. Luftrummet over Büchel vil blive afspærret for al civil flytrafik frem til 16. okt. Sammen med atommagten USA vil otte andre NATO-medlemsstater, der ikke er atommagter, deltage med deres luftstyrker i øvelsen: Tyskland, Italien, Holland, Belgien, Polen Tjekkiet, Grækenland og Tyrkiet.

I mellemtiden rapporterer Sputnik, at den britiske forsvarsminister Michael Fallon og Storbritanniens udsending til NATO, Sir Adam Thomson, i respons til en imaginær, russisk trussel, ønsker, sammen med deres NATO-allierede, at afholde massive øvelser, der skulle inkludere Storbritanniens ubåde, der medfører Trident atomvåben. Faktisk ville et missil blive prøveaffyret for første gang siden 2012.

Sputnik skriver: »Storbritannien anvender den samme strategi med at skabe overdrevent ståhej over en ikkeeksisterende, russisk trussel for at presse atomvåbenøvelserne igennem.«

Storbritannien kontrollerer fire Vanguard-klasse ubåde, udstationeret på Clyde flådebasen i Skotland, og som medfører 16 Trident II-missiler.

Dernæst citerer Sputnik en rapport fra februar 2015 af Henry Jackson Selskabet, der hævdede, at russisk efterretningstjeneste søger at finde den »akustiske signatur«, som ubådene af Vanguard-klassen udsender, med det formål at kunne neutralisere dem. Hvis Rusland kunne få fat i en optagelse af ’signaturen’, ville det få alvorlige følger for Storbritanniens atomafskrækkelse – Rusland ville blive i stand til at spore Vanguard-ubåde og potentielt sænke dem, før de kunne lancere deres missiler», lyder det i dokumentet.

Der er ikke desto mindre en betydelig opposition i Storbritannien, inklusive i højtplacerede militære lag, til eksistensen af den såkaldte atomafskrækkelse i det hele taget, og det på et tidspunkt, hvor Trident er ved at nå enden af sin livscyklus, og hvor dets efterfølgende program stadig skal godkendes.

En britisk ekspert i ikke-spredning af atomvåben sagde til EIR, at, hvis Storbritannien skulle træde ud af Den europæiske Union efter en folkeafstemning, udskrevet af premierminister David Cameron, vil fortalere for uafhængighed i Skotland, hvor ubådene er baseret, sandsynligvis kræve en ny folkeafstemning om Skotlands brud med Det forenede Kongerige, som meget vel kunne gå igennem. Det Skotske Nationalparti (SNP), der ville regere et uafhængigt Skotland, er forpligtet over for en atomvåbenfri politik. SNP er imod fornyelse af Trident.

Storbritanniens leder af Labour-partiet Jeremy Corbyn er også modstander af Trident. Men selv folk inden for det militære establishment er modstander af Trident, inkl. gen. major Patrick Anthony; gen. major Patrick Cordingley, tidl. øverstbefalende for 7. Panserbrigade (’Ørkenrotterne’) i Golfkrigen i 1991; pensionerede general Lord Ramsbotham; pensionerede general Sir William Gerald Hugh Beach: og pensionerede feltmarskal Lord Bramall, der skrev et brev den 16. jan. 2009 til The Times, hvor han argumenterede: »Atomvåben har vist sig at være komplet ubrugelige som en afskrækkelse mod de trusler og det niveau af vold, som vi aktuelt står overfor, eller sandsynligvis vil møde – især international terrorisme; og jo mere, man analyserer dem, desto mere ubrugelige synes de at være.«

13. oktober 2015 – Den racistiske, anti-islamiske gruppe med det patetiske navn PEGIDA (Patriotische Europäer Gegen die Islamisierung Deutschlands und des Abendlandes) – (Patriotiske Europæere imod Tysklands og Aftenlandets (Vestens) Islamisering), afholdt en demonstration med 9.000 deltagere i Dresden i går, hvilket viste en stigning i tilhængere; deres protestdemonstration udviklede sig til en hadekampagne, ikke alene mod flygtninge og andre fremmede, men også imod kansleren. På demonstrationen rejste man på skrømt en galge, der opfordrede til hængning af kansler Angela Merkel og vicekansler Sigmar Gabriel. Disse demonstrationers typiske ordskvalder, der angriber flygtninge som »asyl-grise« og lignende ting, blev igen kraftigt taget i brug. Muligvis inspireret af den nylige folkeafstemning for uafhængighed (af Spanien, -red.) for Catalonien, krævede lederen af PEGIDA, Tatyana Festerling, endda en »Säxit« (Uafhængighed for delstaten Sachsen, i hvilken Dresden er hovedstad, -red.) fra Forbundsrepublikken Tyskland.

PEGIDA, stiftet og styret af Lutz Bachmann, en dømt forbryder, der er prøveløsladt, er ikke fra myndighedernes side blevet forhindret i at ophidse til racistisk propaganda – der verserer en sag imod ham for hadepropaganda, men der sker intet på den juridiske front. Bachmann nyder tilsyneladende en vis beskyttelse fra internt i eliten af politiske beslutningstagere. Andre, der uophørligt udlægger racistiske slogans på Facebook, f.eks., er omgående blevet retsforfulgt og har fået bøder – men ikke PEGIDA-lederen, der i vid udstrækning bruger Facebook til at rekruttere »flashmobs« (gruppe rekrutteret via de sociale medier til at mødes og begå en given handling, oftest voldelig, -red.), der over for offentligheden fremstilles som »de bekymrede, almindelige borgeres demonstration«. Rekrutteringen foregår, ud over den anti-islamiske dagsorden, gennem protester i emner om enkeltspørgsmål, såsom opposition mod gebyr for radio/fjernsyn, gebyr for parkering i byerne og slige emner. Det fungerer også som en form for forretningsmodel med det formål at få donationer.

De samme metoder bruges også af Kathrin Oertel, en af medstifterne af PEGIDA, der brød med Bachmann i januar, angiveligt over uenighed med nogle af hans racistiske synspunkter. Hun er nu en ledende person i den nye gruppe, ENDGAME (Engagierte Europäer Gegen die Amerikanisierung Europas), der som sit varemærke har enhver form for anti-amerikanisme, med samt et krav om Tysklands udtræden af NATO. Gruppen profilerer sig også med falske, pro-russiske synspunkter.

10. oktober 2015 – Thorsten Schäfer-Gümbel, leder af SPD-oppositionen i forbundsstaten Hesses parlament, fordømte propagandaen imod flygtningene i et interview til den lokale udgave af Frankfurter Allgemeine Zeitung i går og understregede, at støtte til flygtningene ikke kan, og ikke vil, komme fra nedskæringer i andre budgetter, ligesom det heller ikke vil være muligt at overholde politikken med en streng budgetbalance. »Der må findes ekstra penge«, sagde han.

Han tilføjede dog, at det vigtigste »for fremtiden betød, at årsagerne til flygtningestrømmen må bekæmpes. Krige som den i Syrien må afsluttes, og folk i Afrika og de vestlige Balkanstater må have et perspektiv for deres liv. Dette er alfa og omega. Så vil folk opgive planer om at begive sig ud på livsfarlige flygtningeruter.«

Med hensyn til Tyskland sagde Schäfer-Gümbel, at han var optimistisk, at landet kunne håndtere denne aktuelle udfordring, for tyskerne klarede også de to andre, store udfordringer med den økonomiske genopbygning efter krigen, samt Tysklands genforening. Virkelighedschokket med flygtningestrømmen fik et budskab ud til den tyske befolkning om, at »ikke alene er der noget galt i verden, men at de måtte gøre noget ved det … Mange mennesker her føler nu, at denne verden må blive mere retfærdig og mere fredelig«. Tyskland må investere i ekstra lærere, socialarbejdere, mere politi, bygge flere hjem (hvilket ikke kan gøres på blot et kvartal), og så videre. »Det ville være en alvorlig fejltagelse ikke at investere nu«, tilføjede han.

Sluttelig sagde Schäfer-Gümbel: »En ting er sikkert: hvis det ikke lykkes os at gøre verden mere retfærdig og mere fredelig, vil flygtningespørgsmålet forfølge os i lang tid fremover. Tysk politik må endelig leve op til sit globale ansvar. Alle, der forsøger at løse problemet med mure og pigtråd, vil herigennem finde ud af, at ingen vil blive afskrækket fra at søge sikkerhed for sig selv og sine børn. Konsekvent europæisk handling for at bekæmpe årsagerne til flygtningestrømmene – er den eneste måde, hvorpå flygtningestrømme i denne skala kan forhindres på en varig måde.« (Er Schäfer-Gümbel blevet inspireret af Helga Zepp-LaRouches seneste erklæring, i hvert fald mht. nogle af sine bemærkninger?)

10. oktober 2015 – Tysklands udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier og hans spanske modpart, Jose Garcia-Margallo y Marfil, opfordrede til, at Moskva og Washington samarbejder imod »en fælles fjende, ISIS«, rapporterede TASS 9. okt. fra Madrid. Steinmeier opfordrede USA og Rusland til at »intensivere deres dialog« om Syrien. Garcia-Margellos opfordring til, at »alle interesserede parter«, inklusive Rusland, USA, Tyrkiet og Iran, arbejder sammen om at besejre ISIS, er bemærkelsesværdig i betragtning af, at den provokerende Trident Juncture øvelse med 35.000 tropper i øjeblikket finder sted på spansk jord.

Foto: Den tyske udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier 

9. oktober 2015 – De større nyhedsmedier, med aktive bidrag fra CSU’s lederskab og mange andre i CDU, SPD og De Frie Demokrater (FDP), fortsætter med at sprede negative nyheder om flygtningene. Indenrigsminister Thomas de Maizière (CDU) har endnu engang klaget over »en bekymrende stigning i vold imod flygtningehjem« og påpeget 490 angreb allerede i år, hade-mail og deslige. Han undgik enhver omtale af organiseret, verbal vold og antimuslimsk propaganda fra PEGIDA, det Tyske Nationalparti (NPD), Alternativ for Tyskland (AfD), og lagde i stedet skylden på »almindelige borgere i området, der ikke har nogen straffeattest«.

Den næstestørste Tv-kanal ZDF har offentliggjort en ny meningsmåling, iflg. hvilken stemningen i den tyske befolkning skulle være i færd med at tippe over mod et negativt syn på flygtninge: 51 % mener, at Tyskland ikke kan klare det, mod 45 %, der mener, det kan. For to uger siden var kun 40 % skeptiske, mod 57 %, der var optimistiske. Henved 75 % mener, at, for at kunne dække omkostningerne for flygtningene, må man finde budgetbesparelser andre steder, hvilken også har været det, man har hørt fra finansminister Schäuble. Henved 62 % forventer en stigning i kriminaliteten i Tyskland på grund af flygtningene, alt imens 33 % frygter en trussel mod Tysklands sociale og kulturelle værdier fra flygtningene.

Overordnet set ser 48 % Merkels rolle som negativ, mod 46 %, som støtter hende. Ifølge medierne er situationen i Tyskland temmelig polariseret og vil blive det endnu mere i de kommende uger. Med hensyn til de såkaldte »tyske værdier«, så er det tvivlsomt, om alle de personer, der refererer til dem, i det hele taget ved, hvad det betyder. Det er sandsynligvis ikke andet end Schäubles inkvisitions-lignende »kristne« baggrund, eller den berømte »schwabiske husmor«, der omhyggeligt sorterer husholdningsaffaldet og aflåser skraldespanden om natten, men som i øvrigt knap nok kender navnet Friedrich Schiller, der trods alt er en indfødt søn af denne sydvestlige, tyske region.

Foto: Borgere i Tyskland protesterer mod planer om lokalt flygtningehjem. Fra december 2014.  

8. oktober 2015 – Aktier i Deutsche Bank faldt 6 % i handel efter børsernes lukketid i går, efter meddelelsen om tabene på EU6,2 mia. Faldet på aktiemarkedet er faktisk mildt i forhold til de meddelte tab. En artikel på Tv-netværket Tagesschaus webside gennemgår årsagerne til tabene: foruden høje, legale omkostninger og tabene i forbindelse med Hua Xia-bankoperationen, relaterer en stor post til overvurderede værdipapirer, som Deutsche Bank nu ønsker at sælge, så som Postbank. Postbank er vurderet til over EU6 mia. på regnskabet, hvorimod dets markedsværdi burde være EU3-4 mia.

Deutsche Bank havde allerede meddelt sin plan om at udskille og sælge sine kommercielle bankafdelinger og koncentrere sig om udelukkende investeringsbankvirksomhed. Beslutningen om at nedskrive sådanne aktiver er den første handling i denne forbindelse, som den nye, britiske meddirektør, John Cryan, har foranstaltet.

Med andre ord, så nedskriver Deutsche Bank sine reelle aktiver på regnskaberne og forbereder sig til at sælge dem til nogle hajer, og beskytter sin hasardspilsafdeling, som det ønsker at øge endnu mere. Deutsche Bank har for 75 billioner dollars i nominel værdi i derivatkontrakter, og for 1,7 billioner euro i aktiver. Dette er materiale for en kriminel undersøgelse.

8. oktober 2015 – På et NTV talkshow for to dage siden fordømte journalist og fhv. CDU-forbundsdagsmedlem Jürgen Todenhöfer bombeangrebene i Kunduz og Syrien (han angreb dog ikke Putin) som værende kontraproduktive, fordi en bedre fremgangsmåde – og den eneste, der efter hans mening ville virke – ville være at få støttenetværkerne for Islamisk Stat, inklusive finansiering, våben og propaganda, til at tørre ud.

Todenhöfer angreb angloamerikanerne og sagde: »De bærer den største skyld for disse kaotiske krige. Det var altid amerikanerne og briterne. Og de burde selvfølgelig acceptere mange flere flygtninge, end de gør. Det er skammeligt.« Der er også brug for et stærkt, diplomatisk initiativ, insisterede han: »Vi må have forsoning i Syrien, og vi må have forsoning i Irak. I realiteten har vi brug for en fredskonference for hele Mellemøsten.«

8. oktober 2015 – Der var nogle interessante aspekter i det, den tyske kansler Angela Merkel sagde i sit timelange interview med Anne Will på ARD-Tv i går aftes i bedste sendetid: Det er nytteløst at forsøge at afskærme Europa mod flygtninge; vi kan ikke bygge en mur rundt om hele Europa – Ungarn, med sine pigtrådshegn, har set, at flygtningene blot tager alternative ruter. Flygtningene kommer under alle omstændigheder, og mange af dem har behov for beskyttelse og lægehjælp, og Merkel ønsker ikke at deltage i en konkurrence om, hvem, der er mest uvenlig over for flygtningene, for at score applaus.

Indrømmet, flygtningestrømmen er en stor udfordring for Tyskland, den største siden genforeningen for 25 år siden, men hun har fundet nogle allierede i EU, der ønsker at samarbejde om problemet, hvorimod andre hidtil har afvist samarbejde; hun arbejder på dette. Hun har også indledt en dialog med Tyrkiet, og yderligere skridt er under forberedelse for Libanon og Jordan, der, sammen med Tyrkiet, har det største antal syriske og irakiske flygtninge i lejre for fordrevne mennesker – mange flere pr. indbygger, end Tyskland har.

Merkel gentog flere gange, at hun er optimistisk, at Tyskland kan håndtere det, sammen med partnere både inden for og uden for Europa, og at, når dette spørgsmål først er løst, tyskerne kan være stolte over at have mestret denne udfordring. Bortset fra direkte hjælp til de flygtninge, der er ankommet til Tyskland og Europa, må man gøre en større indsats for at bringe krigen i Syrien til en afslutning, og for at øge hjælpen på stedet i Tyrkiet, Libanon og Jordan. Alt for længe, indrømmede Merkel, tænkte hun også, at Syrien og Irak lå langt væk, og at nogen andre burde tage sig af situationen der. Tyskland og Europa må gøre mere der, for nu er kriserne kommet til Europa.

https://www.youtube.com/watch?v=-XzeB6Ol1LA

»Russerne er her for at vinde krigen; dette ved alle.« Ali Hashem, chefnyhedskorrespondent for Al Mayadeen News Network, skrev disse ord den 7. oktober i Al-Monitor, idet han citerede en af sine libanesiske kilder. Jo, det er absolut sandt, og det ved enhver, der har nogen bevidsthed om dette. Efter måneders planlægning er Putin gået ind i krigen for at vinde. Dette finder amerikanere endnu umuligt at tro på, for vores land har været i krig i de fleste år, siden Anden Verdenskrig – men ikke for at vinde. Aldrig for at vinde. Faktisk det stik modsatte – de krige, som Det britiske Imperium har kastet os ud i, som f.eks. via Barack Obama, har været evindelige krige, hvis formål var at skabe kaos, befolkningsreduktion og De forenede Staters ødelæggelse. Ingen sejrs-krige. Men ikke desto mindre, så gik Putin faktisk ind i krigen for at vinde; det er hans plan at vinde.

I dag er Dag 2 i en »storslået offensiv«, som den Syriske Hær udtrykker det, hvor russiske flystyrker for første gang direkte har leveret støtte til syriske tropper i kamp.

Og det drejer sig ikke engang blot om krigen som sådan. Hvad vigtigere er, så har denne alliance fuldstændig givet Syrien nyt liv.

Nej, intet er som før. Alt har ændret sig.

Det, der nu sker i Syrien, og i realiteten meget mere bredt, er nøjagtigt, hvad LaRouche sagde, måtte ske. Alle andre sagde, »Jeg er enig i, at det skal til, men det kan ikke ske«. LaRouche havde ret. Nu siger de, »Ja, Wall Street må lukkes ned – jeg er enig i, at det skal til – men det kan ikke ske«. Hvem vil, til slut, vise sig at have haft ret?

Det vil Lyndon LaRouche. Under et møde med medarbejdere anvendte han i store træk følgende vendinger.

Obamas flippen ud fortsætter med at spinde ud af kontrol; alt, hvad han gør, sprænges i stykker. Der er panik i Det Hvide Hus: man kan forvente selvpåførte skader og afstraffelser. Obama må bringes til fald! Luk Wall Street ned, og man lukker samtidig Obama ned.

Som helhed er USA’s lederskab afskyeligt. Sammenlign det med den moralske stemning, der er vokset frem i Tyskland som svar på flygtningekrisen. Havde det ikke været for Putin, ville vi alle have været døde. Ved roden til problemet med USA finder vi det faktum, at det er et forbryderisk, råddent samfund. Men samtidig er der nogle amerikanere, såsom nogle af vore militære kommandoofficerer, der har en ophøjet ansvarsfølelse, som undertiden går langt ud over deres formelle ansvar. Som for eksempel, at gå imod Obama.

Kan man fortælle Obama sandheden? Nej. Merkel er mere lydhør, men det ligger på falderebet, om hun kan bevare magten, eller om hun vil blive erstattet af kræfter, der er langt værre end selv finansminister Wolfgang Schäuble.

Problemet er, at det tyvende århundredes ideologi ikke virker. Det tyvende århundrede har erstattet moralitet med matematik.

Obamas indflydelse over Hillary Clinton er ved at kollapse, og hun er ved at forlade ham. Han bliver afvist af demokrater og andre; der er ingen, der forsvarer ham. Når vi siger til dem, at han må fjernes, så, i stedet for at sige »Nej«, som de gjorde før, siger de nu, at de er enige og spørger, hvordan det kan gøres.

Alt dette lå bare og ventede på at ske, frem til det øjeblik, hvor det hele blev udløst af Putins dristige handling. Det, Putin har gjort, er tydeligt – se blot på hans familiebaggrund i Anden Verdenskrig, med den måde, han ser tingene på. Dette er generelt atypisk for Europa. Han er en mand, der har en følelse af et moralsk formål og en mission, og som ikke kan afledes eller køres ud på et sidespor. Putin gør i Syrien det, som LaRouche forventede, han ville gøre.

I mellemtiden er der, i den amerikanske, præsidentielle udvælgelsesproces, ingen enkelt kandidat, der træder frem som en person, der er klar til at gøre, hvad der er nødvendigt. Vi må have en proces, der involverer flere kandidater, der kan bidrage hertil. Vi må opbygge et forenet, præsidentielt team omkring en mission, snarere end omkring en bestemt person.

Kerry er i stand til at handle i modstrid med Obamas sindssyge politik, fordi han ved, at han har støtte til det, og at Obama er blevet vraget. Vi må nu bringe dette videre til næste trin.

7. oktober 2015 – Sandsynligvis fremprovokeret af Tysklands førende masse-tabloids, Bildzeitungs, store, pro-Merkel standpunkt den 5. okt., fortsætter de øvrige, større medier for det meste med at angribe kansleren for hendes flygtningepolitik, med visse medier, der er blevet endnu mere ondskabsfulde: Det værste tilfælde er den vigtigste, nationale Tv-kanal ARD’s rapport fra 5. okt. i bedste sendetid, der afbilder Merkel på et FotoShop-billede med et muslimsk kvindetørklæde, der dækker hovedet. De ansvarlige redaktører hævder, at de »blot gjorde det for at polarisere offentligheden«, men fakta er, at det anbringer dem på samme niveau som PEGIDA og dets hadepropaganda imod Merkel og de arabiske og afrikanske flygtninge. Tilbage bliver, hvad konsekvenserne vil blive for ARD, der trods alt er et statsejet netværk, og som ikke har behandlet Merkel meget bedre end Putin med denne fotomontage. I øvrigt fortsætter den sorte propaganda mod Putin i selvsamme medier.

Den tyske, statsdrevne Tv-kanal ARD viste en fotomontage af Angela Merkel iført traditionelt, muslimsk kvindetørklæde.

Kansler Merkel holder på sin side fast i sin politik og har her til aften sagt til et møde i Strasbourg med Europæisk Folkeparti, gruppen i EU-parlamentet med de fleste af de konservative partier, at hun anser sig selv for at være kristen, men ikke ønsker at bygge barrierer mod andre religioner. Hun tilføjede, at det heller ikke vil være muligt at afskærme Europa fra resten af verden i Internet- og mobiltelefonalderen.

Titelbillede: Angela Merkels berømte ‘Wir schaffen das’-meddelelse (‘Det klarer vi’, om flygtningestrømmen). 

Der findes en løsning, der først og fremmest kræver et helt nyt paradigme og en helt ny tankegang. Kun, hvis Ruslands, og nu også Kinas, militære operationer i Syrien og muligvis Irak følges op af et omfattende, økonomisk genopbygnings-program, som virkelig udvikler området i Sydvestasien, der nu er bombet tilbage til stenalderen, og som giver de herlevende mennesker den fremtid, som de i øjeblikket ikke har, kan folkevandringen stoppes. Det samme gælder for Afrika.

Download (PDF, Unknown)

Titelbillede: Frivillige på München Banegård sorterer donationer af forskellige artikler til de nyankomne flygtninge.

Med formand Tom Gillesberg

Video: (tilgængelig senere i dag, den 2. oktober)

Lyd:

23. september, 2015 – Frontal21, et tysk nyhedsmagasin på ZDF, Tysklands TV2, stillede i går spørgsmål ved de nye taktiske atomvåben, som skal stationeres i Tyskland. Det er første gang, at en udsendelse i den bedste sendetid har taget spørgsmålet op om faren forbundet med USA’s genoprustningspolitik med atomvåben i Europa. Udsendelsen har allerede udløst en udtalelse fra Kreml og vil eventuelt have indflydelse på stemningen omkring emnet i Tyskland.

Frontal21 slog alarm: Ifølge en officiel skriftlig udmelding fra Pentagon vil tyske »Tornado«-jagerfly på militærbasen i Büchel begynde at blive »tilpasset« de nye B61 målstyrede atombomber i tredje kvartal af 2015. De nye bomber, der skal erstatte de nuværende B61 bomber, besidder nye evner som taktiske atomvåben. Det betyder, at en genoprustning med atomvåben allerede er begyndt.

(NB: »tilpasset« betyder ikke, at bomberne er monteret på flyene: Det betyder, at flyene er ved at blive forberedt til, at bomberne kan monteres på dem. Det er begyndelsen på en procedure, som betyder, at bomberne vil blive leveret på et tidspunkt.)

Udsendelsen konfronterede på en pressekonference Angela Merkel med spørgsmålene (i omvendt rækkefølge): »Støtter regeringen genoprustning med atomvåben her i Tyskland«?

Merkel: »Vi vil tale med USA om det. Måske har forsvarsministeriet allerede indledt samtaler, jeg ved det ikke. Jeg vil undersøge det for mig selv, hvorefter I vil blive informeret på et passende tidspunkt«.

ZDF spurgte også Merkel om, hvorfor hun havde brudt aftalen med regeringskoalitionen fra 2009, da CDU og FDP blev enige om at gennemtvinge tilbagetrækningen af USA’s atomvåben fra militærbasen i Büchel.

Merkel: »Min opfattelse af koalitionsaftalen fra 2009 har hele tiden været, at vi skulle overveje konsekvenserne. Vi må indse, at hvis der udstationeres atomvåben andre steder, og der ikke er nogen i Tyskland, bør man spørge sig selv: Tjener det til bedre sikkerhed og balance«?

Merkels svar dækker over den kendsgerning, afsløret af Frontal21, at hun har bedraget sine koalitionspartnere. I november 2009 mødtes hun med den amerikanske ambassadørs sikkerhedsrådgivere på den amerikanske ambassade. Efter mødet blev der sendt en melding til Washington: Merkel ønsker ikke tilbagetrækning af atomvåben. »Aftalen om tilbagetrækning af atomvåben blev påtvunget kanslerens kontor af daværende udenrigsminister Westerwelle … det giver ingen mening ensidigt at tilbagetrække de 20 taktiske atomvåben«.

Et andet fokus i TV dokumentaren var Natos såkaldte »atomvåbendeling«, en praksis, der fører til, at tyske »Tornados« fløjet af tyske piloter vil blive udstyret med B61-bomber og beordret til at deltage i et eventuelt angreb.

Tidligere viceforsvarsminister Willy Wimmer fortæller, hvordan han var involveret i den sidste Wintex-Cimex øvelse før Berlinmurens fald, hvor det på et tidspunkt var meningen, at han skulle trykke på knappen, der ville have sendt bombefly med atomvåben af sted for at udslette Dresden og Potsdam i det daværende Østtyskland. Han rådførte sig med kansleren og nægtede at gøre det, hvilket afbrød øvelsen.

Med atomvåbendeling kan tyske piloter i dag blive beordret til at affyre den nye B61-bombe.

En fredsaktivist, der bor i nærheden af Büchelbasen, hvor de gamle bomber befinder sig og de nye skal installeres, citeres for følgende: »Man kunne gå ud fra, at de gamle B61-bomber aldrig ville blive taget i brug, fordi deres formål var afskrækkelse. Men de nye, planlagte våben er bygget på en måde, så de kan bruges. Og dette forøger i mine øjne risikoen for en atomkrig.«

Frontal21 beskrev med rette den nye B61 som et nyt våben. Derfor er der her tale om et brud på Aftalen om ikke-spredning af atomvåben. De interviewer så en talsmand fra det russiske udenrigsministerium, Maria Zakharova, som siger: »Vi er bekymrede for, at lande, der ikke er i besiddelse af atomvåben, under Natos atomvåbendeling træner til at bruge atomvåben. Dette er et brud på ikke-spredningsaftalens artikel 1 og 2.«

I dag offentliggjorde Kreml et svar: talsmand Dmitry Peskov citeres af Sputnik for at have sagt: »Dette er endnu et skridt, og desværre et meget alvorligt skridt, mod en yderligere optrapning af spændingerne på det europæiske kontinent. Hvis disse planer bliver realiseret, hvor man jo må tage den tyske Forbundsdags beslutning osv. i betragtning, må man desværre sige, at de urokkeligt bevæger sig i retning af at gøre dette. Dette kan naturligvis føre til en strategisk ubalance i Europa, hvilket selvfølgelig vil få Rusland til at tage de nødvendige modforanstaltninger for at genoprette balancen, for dette er naturligvis ikke et skridt mod at forøge stabiliteten, tilliden eller sikkerheden i Europa.«

»Dette er skridt, som Rusland nødvendigvis må tage for den nationale sikkerheds skyld«, tilføjede Peskov.

Hele ZDF’s rapport kan læses på tysk på http://www.zdf.de/ZDF/zdfportal/blob/40229212/1/data.pdf

Titelfoto: Forbundshærens flybase i Büchel, 6 dage siden.

25. september 2015 – Lyndon LaRouche sagde i går, at vi må benytte FN’s Generalforsamling til at bringe USA tilbage til sin Forfatning. Det vil sige, at vi må bruge de kalejdoskopiske skift – til det bedre – i nationernes politik og relationerne imellem dem, som blev udløst af Vladimir Putins overraskelsesmanøvre ind i Syrien, til at lukke Wall Street ned og smide Barack Obama ud af embedet. Siden Putins overraskelsestræk er den tyske regering vendt på en tallerken mht. spørgsmålet om flygtningene, der trænges i Europa. Kansler Merkel besluttede at gå ud med en velkomst af flygtningene og skaffe dem uddannelse og jobs i stedet for at forsøge at smide dem ud.

Men LaRouches analyse indbefattede, at det tyske politiske skift ikke vil være begrænset til flygtningespørgsmålet – at det ville være langt mere generelt. Og det har allerede vist sig at være sandt. I går, blot en dag efter en telefonsamtale med Obama, trodsede kansler Merkel åbenlyst hans politik, da hun under en pressekonference meddelte, at krisen i Syrien må forhandles med Bashar Assad, og ligeledes med Iran og Rusland. I dag støttede begge de to tyske regeringskoalitionspartneres parlamentariske gruppeledere fra CDU og SPD hende.

Dernæst var Obama, under ekstremt pres, i dag tvunget til at gå med til et møde mandag med Ruslands præsident Putin – et møde, der vil blive meget risikabelt for Obama, fordi Putin ser lige tværs igennem ham og har alle kortene på hånden.

Men husk, at LaRouche har understreget den pointe, at Obama ikke vil gå stille – tværtimod, hans impuls vil være at begynde en krig snarere end indrømme, at hans tid endelig er omme. Da Obama f.eks. bemyndigede forsvarsminister Carter til for første gang at tale med sin russiske modpart Shoigu den 18. sept., blev det meddelt, at formålet var »dekonfliktion« – at forsøge at sikre, at amerikanske og russiske styrker ikke ved et uheld ville begynde at beskyde hinanden i Syrien. Ikke så hurtigt! Den 22. sept. sagde Pentagon, naturligvis efter en indgriben fra Obama, at Carter IKKE har planer om at diskutere dekonfliktion, før Rusland ændrer sin støtte til Syriens valgte præsident, Bashar Assad!

De naive ville sige, at Obama værdsætter regimeskift højere end amerikanske soldaters liv, men LaRouche har mere præcist observeret, at Obama simpelt hen elsker at dræbe, og længes efter at dræbe på en langt større skala nu, hvor han er trængt op i en krog – hele vejen til en atomkrig. I et lignende træk fra Obamas side har magasinet Foreign Policy rapporteret, at USA i hemmelighed har nedlagt veto mod en russisk resolution i FN’s Sikkerhedsråd, der opfordrede til en bredere og effektiv koalition imod ISIS, selv efter, at Rusland inkluderede ændringer, der tilfredsstillede andre lande.

Hvis nogle blandt vort folk, efter to valgperioder med Obama, ikke længere erkender ham for at være den dræber, han er, så skyldes det ikke, at Obama har forandret sig til det bedre, men derimod den degeneration, som hele vores kultur har lidt under, under hans misregimente. Obama er en massemorder, ligesom hans indonesiske stedfader Lolo Soetoro. Den seneste runde med degeneration under Tåbelige Bush og dernæst den endnu værre Obama bør minde os om en tidligere runde, der begyndte med forsøget på at myrde Ronald Reagan, for hånden af en person med tilknytning til H.W. Bush, kort tid efter Reagans indsættelse, og som sluttede med Bill Clintons ydmygelse og degradering, kort før hans anden valgperiode sluttede.

Amerikanere, der var blevet voksne før eller under perioden i 1960’erne efter JFK’s mord, husker med al tydelighed den totale forandring, vort land gennemgik som følge af rock-narko-sex-modkulturen. Men der er langt færre mennesker, der erkender denne efterfølgende runde af degeneration.

Inden for disse rammer har LaRouche understreget det forfald, som har fundet sted i USA’s Senat, der er efterladt uden nogen intellektuel eller moralsk dybde.

Den større sammenhæng, i hvilken man skal se denne forfaldsrunde, er det generelle forfald i det tyvende århundrede, forud for hvilket forfald kansler Bismarck blev afsat af den Britiske Krone i 1890, der umiddelbart efterfulgtes af det politiske mord på præsident William McKinley i 1901.[1] McKinley havde en politik for verdensfred – en politik for harmoni blandt nationer, ligesom den politik, Kina i dag forfølger, som FDR forfulgte med sin plan om FN, og som den politik, Lyndon LaRouche fremlagde i sin Manhattan-dialog fra 19. september.[2] McKinleys præsidentskab skal ses som en fortsættelse af Ulysses Grants militære lederskab, hans præsidentskab og hans indsats efter sit præsidentskab. Grant var igen en fortsættelse af Abraham Lincoln.

Det er velkendt, hvem det var, der myrdede McKinley; det var den samme magt, der myrdede Lincoln, og den samme, der intrigerede for at få Bismarck afskediget.[3]

Nu, mere end et århundrede senere, har vi det privilegium at befinde os i den position, som vi har – en position, der er vundet gennem Lyndon og Helga LaRouches indsats, og dem, der hjalp dem. Vi har det privilegium at genoprette Den amerikanske Forfatning ved at nedlukke Wall Street, og bortvise Obama fra embedet – med hjælp fra det, der finder sted på De forenede Nationers Generalforsamling på Manhattan.

[1] Se: Londons mord på McKinley lancerede et århundrede med politiske mord, Tema-artikel,

[2] Se: https://www.youtube.com/watch?v=63PgCpj8jPY

[3] Se: Afsættelsen af Bismarck og starten til Første Verdenskrig, Tema-artikel

Den 24. september 2015 – Med en handling, der måske kan overraske Magasinet Spiegels læsere, men bestemt ikke EIR’s, udtalte den tyske kansler Merkel i går ved et EU-topmøde, at »Vi må forhandle med mange aktører, inklusiv Assad.« France24 rapporterede i dag, at Merkel til en pressekonference efter et EU-topmøde om den af syrienkrigen forårsagede flygtningekrise udtalte: »Vi må tale med mange aktører, dette inkluderer Assad såvel som andre.« Hun tilføjede »ikke alene med USA og Rusland, men også med vigtige regionale parter som Iran samt Sunni-lande som Saudi-Arabien.« At Merkel nævner Iran, et land, der spiller en nøglerolle, og som utvivlsomt søger at stabilisere området, er bemærkelsesværdigt.

Frankfurter Allgemeine Zeitung kommenterede: »Det var kun en kort bemærkning, men den bekræfter, at et diplomatisk skifte er på vej i jagten på en løsning af syrienkrigen.« Begge koalitionspartier viste omgående en stærk opbakning til Merkel. Således udtalte CDU’s forbundsdagsformand Volker Kauder: »Måske skulle vi tidligere være trådt i dialog med Assad.« Og SPD’s forbundsdagsformand Thomas Oppermann: »Vi må også træde i dialog med Assad,« fordi vi skal tale med alle, der kan hjælpe med at opnå fred.

Det er også værd at notere sig fhv. viceudenrigsminister Jürgen Chrobogs bemærkning i et interview med Deutschlandfunk 23. sept. om, at Vesten har brug for Rusland i Mellemøsten. Chrobog udtalte, at en løsning uden Assad er umulig: »Vi har brug for de eksisterende strukturer til at sejre over ISIS. Rusland vil gerne beholde det nuværende system; om de på lang sigt ønsker at beholde Assad er et andet spørgsmål.«

19. september 2015 – I disse, verdenspolitikkens stormfulde dage, ser vi to, grundlæggende forskellige typer af politiske og finanspolitiske beslutningstagere: de, der ud fra et optimistisk menneskesyn fremlægger en klar vision for menneskehedens fremtid, og de, hvis kræmmersjæl slet ikke lader nogen plads tilbage til noget som helst menneskesyn, men kun med tilbagevirkende kraft søger at opretholde deres magt og gæld fra fortiden, selv om disse for længst er ophørt med at være erholdelige. I de dramatiske ændringer, der vil finde sted i de kommen-de uger, vil vi kun kunne løse de problemer, vi står over-for, hvis det lykkes at vinde de europæiske nationer og USA for det nye paradigme, som BRIKS-nationernes økonomiske politik og Kinas »win-win«-politik med den Nye Silkevej repræsenterer.

Download (PDF, Unknown)

17. september 2015 – En af de klareste afspejlinger af det kulturelle og politiske skift, der finder sted i Tyskland, er det forslag, som kansler Angela Merkel har stillet, og som støttes af nationens erhvervs- og industriorganisationer, om hurtigt at uddanne og integrere i arbejdsstyrken de hundreder af tusinder af migranter, der kommer ind i landet.

Merkel har allerede meddelt, at hun agter at fremskynde asylprocessen, således at de, der får lov at blive, lettere kan komme ind i arbejdsstyrken. New York Times rapporterede i dag, at regeringen har bevilget 2 mia. euro til undervisning i tysk til dem, der søger arbejde. Tidligere på ugen støttede landets fire største arbejdsgiverforeninger, der repræsenterer hundrede tusinder af foretagender, offentligt opfordringen om at give godkendte migranter hurtigere adgang til arbejdsmarkedet og til uddannelse i sprog og faglige kompetencer.

Tyskland har en aldrende befolkning og lider under alvorlig arbejdskraftmangel, med næsten 600.000 ubesatte jobs. Alexander Wilhelm, fra Sammenslutningen af Tyske Arbejdsgiverforeninger, sagde til Times, »Vi ser ikke beviser for, at flygtninge vil stjæle jobs. Vi har rekordhøj underbeskæftigelse og rekordhøje jobtilbud. Så arbejdsmarkedet er i øjeblikket i stand til at tilbyde nye muligheder.« Mange af flygtningene, især syrere, er tilbøjelige til at være unge og veluddannede.

Der er ingen, der foreslår, at dette bliver en simpel eller nem proces, men kansler Merkel og ledere af foretagender peger på det eksempel, hvor østtyske arbejdere blev assimileret i en national økonomi efter Tysklands genforening. I sidste uge opfordrede store arbejdsgivere, såsom bilproducenten Daimler, til en revidering af tyske arbejdsmarkedslove, så asylansøgere hurtigt kunne komme i arbejde. Arbejdsgivere ser ikke blot dette som en måde at lette manglen på arbejdskraft, men også at integrere disse mennesker i det tyske samfund. »Vi må inkludere flygtninge i arbejdsstyrken og ikke bare efterlade dem på gaden«, sagde Gernot Hein, en talsmand ved industriselskabet ZF Friedrichshafen.

17. september 2015 – I en tale i dag under et arrangement til minde om 70-året for underskrivelsen af Potsdam-aftalen i 1945, understregede fhv. tyske udenrigsminister Hans-Dietrich Genscher, at den eneste måde at løse de vanskelige, globale problemer, som verden står overfor, på, er ved at samarbejde meget tæt med Rusland.

»Globale og europæiske udfordringer kan kun løses ved at samarbejde med Rusland, og bestemt ikke arbejde imod vores betydningsfulde partner i Europa«, sagde Genscher, som både Sputnik News og avisen Pottsdamer Neueste Nachrichten, blandt andre medier, rapporterede. Den forhenværende minister understregede, at der må være en aktiv »reset« af den Europæiske Union, så den bliver i stand til både at leve op til nuværende og fremtidige politiske udfordringer.

Foto: Hans-Dietrich Genscher

15. september 2015 – De i sandhed katastrofale, og til stadighed forværrende, resultater af de sidste 15 års Bush- og Obamakrige og ditto økonomiske kriser – der inkluderer måske 50 millioner flygtninge, der nu flygter fra krig og forarmelse – er nu endelig blevet mødt med en afgørende forandring. Til Obamas håndlangere i det Hvide Hus’, i Udenrigsministeriets og i mediernes udtalte vrede er denne forandrings primære spillere Vladimir Putins Rusland og Xi Jinpings Kina, der handler i fællesskab, især siden deres nylige fejring af besejringen af fascisme i Anden Verdenskrig for 70 år siden.

Med en flankemanøvre imod Obamas fremstød for konfrontation og endda atomkrig, først i Europa og nu omkring Syrien, har Putin, sammen med Kina, taget skridt til at etablere en international, dynamisk proces. Den nye dynamik inkluderer både muligheden for at gøre en ende på de folkemordskrige, der ødelægger Mellemøsten, Nordafrika og centrum af Europa; og også tilbuddet om et nyt system med økonomisk samarbejde, der tilstræber produktivitet og udvikling, ikke geopolitisk magt. Denne dynamik er, om end vanskelig, den eneste udsigt til en løsning af krisen med millioner af flygtninge, der flygter og dør i hele Middelhavsområdet.

Dette har Tyskland og Frankrig responderet på, og i denne forbindelse har Tyskland ændret sin politik for at rette sig ind på samarbejde med denne proces.

De erkendte, at hele det system, som de har handlet på, potentielt blev befriet af det, Putin gjorde, og det, Kina gjorde. Det er ikke noget nationalt; denne proces er et spørgsmål om forandring i planetens tilstand.

Denne nye dynamik blev diskuteret i en offentlig dialog den 12. sept. på Manhattan,[1] med adresse til det kommende sammentræde af FN’s Generalforsamling, og med deltagelse af EIR’s stiftende redaktør Lyndon LaRouche, fhv. senator Mike Gravel, fhv. justitsminister Ramsay Clark og Schiller Instituttets stifter Helga Zepp-LaRouche.

Senator Gravel tog omgående initiativ til at holde en tætpakket pressekonference i FN den 14. september, om EIR’s Specialrapport om BRIKS-dynamikken, »Den Nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen«.[2] Over for pressen uddybede han: Kinas tilbud om økonomisk udvikling i særdeleshed er løsningen på vraget efter USA’s udenrigspolitik og økonomiske politik, under Obama.

Denne nye dynamik betyder, at Obama er i store vanskeligheder, flankeret af Putin, som hans regering med nogen forsinkelse har erkendt. Som Lyndon LaRouche udtalte under mandagens LPAC Policy Committee show,

»Obama er sandsynligvis dømt til undergang, til at blive smidt ud af embedet på den ene eller anden måde. Wall Street vil blive lukket ned. Det vil ikke få sine penge. Det vil lukke totalt ned! For der er ingen fremtid for Wall Street. Hele pengesystemet, som det hidtil har været defineret, som man ser det i det britiske tilfælde. Det britiske økonomiske system er en farce; Wall Street er en total farce.

Så vil må operere på opdagelsen af aftaler, hvor forskellige parter mødes og enes om ideen om en ny anskuelse af planeten som helhed. Og diskussionen om denne udvikling, betragtet som udvikling; bryd jer ikke om kendsgerningerne, for de vil ændre sig så hurtigt, at de ikke vil betyde ret meget. Det har vi allerede ved selvsyn oplevet. Vi har oplevet det i verden som helhed. Der er ingen kendsgerning, der ligger fast i denne udvikling. Det er netop en udvikling.«

[1] Se hele videoen: https://www.youtube.com/watch?t=3365&v=mI7CTSrsUt8

[2] Se LPAC’s interaktive verdenskort: https://www.google.com/maps/d/u/0/viewer?mid=zUC2C1I2vTek.kNlNghkdNLC0

Udførlig dansk introduktion til rapporten ved Helga Zepp-LaRouche: http://schillerinstitut.dk/si/?p=3777

14. september 2015 – Den tyske udviklingsminister Gerd Müller insisterede, i et interview på tysk TV i går aftes, meget kraftigt på, at det, der er presserende nødvendigt i krisen i de mellemøstlige og afrikanske kriseområder, er at få økonomisk udvikling, der begynder med en genopbygning af de ødelagte beboelsesområder først. Hertil behøver EU en langt bedre finansieret fremgangsmåde, og hans eget ministerium behøver absolut også flere penge for at kunne bidrage.

Müller kritiserede den snævre EU-debat om flygtningene, der ikke rigtigt tager ovenstående i betragtning, og som ikke handler, som det er nødvendigt at gøre i denne særlige situation. Europa må investere mere i kriseområderne, inklusive i de lande, der bærer den tungeste byrde med flygtningestrømmene, sagde Müller.

På EU’s side er der tale om et totalt svigt, anklagede Müller og tilføjede, at dimensionerne af flygtningespørgsmålet – 12 mio. flygtninge i alt i Mellemøsten – i månedsvis er blevet negligeret af EU-bureaukratiet. Desuden er de flygtningelejre, der skulle modtage fortrængte mennesker i Mellemøsten, ved at blive tømt, eftersom flygtningene dér ikke kan se nogen udsigt til nogen forbedringer, og i stedet søger de et bedre liv i Europa. Europæerne må stille menneskene i området noget andet i udsigt, sagde Müller. Med lige så mange mennesker, der kom ind i Tyskland i de seneste to uger fra Syrien, som i hele 2013, kunne situationen ikke være mere dramatisk, tilføjede Müller. Flygtningeproblemet løses ikke ved kvoter eller lignende.

I dette interview talte Müller ikke om spørgsmålet om krig som sådan, hvilket han derimod havde gjort i andre tidligere udtalelser, f.eks. på et TV-show den 7. september, hvor han sagde, »Vi behøver et nyt initiativ fra FN. EU, Rusland, Iran og Tyrkiet må hoppe over deres egen skygge og gøre en ende på de grusomme myrderier efter fire år. Vi må have en våbenhvile i Syrien. Det, der foregår dér, trodser enhver beskrivelse.«

Foto: Flygtninge ankommer til den græske ø Kos.

13. sept. 2015 – »Tyskland og andre vesteuropæiske lande bliver nødt til at arbejde sammen med Rusland, så vel som USA, for at løse krisen i Syrien«, udtaler den tyske kansler Angela Merkel lørdag.

Sputnik rapporterede også, at Horst Seehofer, lederen af den Kristen-Sociale Union (CSU)  i Bayern, har efterlyst et tættere samarbejde for at afslutte den militære konflikt i Syrien og tilføjer, at den ikke kan blive løst uden hjælp fra præsident Putin, ifølge Spiegel Magazine.

Også Gerd Müller, forbundsminister for økonomisk samarbejde og udvikling, og også fra CSU, sagde: ”Vi har brug for et fælles diplomatisk initiativ fra FN, med deltagelse af Rusland, USA, EU og  de regionale nationer”, udtalte Spiegel. Der vil være et møde i CSU mandag, hvor man vil diskutere, hvordan man kan samarbejde med Rusland.

Tidligere har en delegeret fra mødet i Normandiet  fortalt Sputnik, at den tyske udenrigsminister Steinmeier og den russiske udenrigsminister Lavrov i forbindelse med mødet havde en længere samtale om Syrien, hvor begge var enige om at støtte den syriske FN-repræsentant Staffan de Misturas plan om at etablere en syrisk kontaktgruppe. De Mistura har inviteret alle parter i konflikten til at tage del i FN-ledede arbejdsgrupper for at adressere spørgsmålene, inklusive politiske og forfatningsmæssige spørgsmål, samt militære spørgsmål og sikkerhedsspørgsmål.

Steinmeier skrev d. 11. sep. en kronik i New York Times, hvori han støttede Misturas forslag, og konkluderede: ”I de seneste uger er Tyskland gået uhørt langt i en fælles indsats for at leve op til vores humanitære forpligtigelser over for de syriske flygtninge, og give dem husly og beskyttelse.

Det internationale samfund må nu gøre en endnu større indsats for at give syrerne, hvad de virkelig har brug for: En chance for at vende hjem og leve i fred”.

8. september 2015 – På et Phoenix TV-talkshow i går aftes opfordrede Gerd Müller, tysk minister for samarbejde og udvikling, til en særlig, international indsats for at bringe fred til Syrien: »Vi har brug for et nyt initiativ fra FN. EU, Rusland, Iran og Tyrkiet må hoppe over deres egen skygge og bringe en afslutning på det forfærdelige myrderi dér, efter fire år. Vi må have en våbenstilstand i Syrien. Det, der foregår dér, kan man ikke forestille sig.«

Müller krævede, at EU-staterne viser et større humanitært engagement for at afhjælpe nødsituationen i de stater i Mellemøsten, der forfølges af borgerkrig, men også et engagement i stater som Libanon og Jordan, der har givet ly til millioner af flygtninge. »Hvis vi ikke gør mere på stedet, vil folk begynde at komme til Tyskland og Europa. Vi kan ikke opbygge en mur omkring os.«

Müller havde barske ord til EU-kommissionen, som han anklagede for at have handlet alt for sent: »Det er kynisk, vi skal kæmpe med Bruxelles for at få hjælp i størrelsesordenen 1 mia. euro til et nødhjælpeprogram. Hvis vi ikke handler, begår vi en synd imod de europæiske værdier.« Alene i de seneste tre år er 100.000 spædbørn blevet født i flygtningelejrene i Syrien. »Skal vi først vækkes af billeder af frosne spædbørn, eller er vi ude af stand til at handle tre måneder forud«, sagde Müller og tilføjede også barske ord til en verden, »der bruger 1,2 bio. euro hvert år på våben, men kun 120 milliarder euro til udviklingshjælp … dette må ændres«.

Beate Merk

Bayerns Europa-minister, Beate Merk, udstedte et hasteopfordring i dag til USA om at afslutte krigen i Syrien: »Verdens mest betydningsfulde stater, og mest de, der har vetoret i FN’s Sikkerhedsråd [de fem permanente medlemmer], anmodes om i fællesskab at gøre enhver indsats for at opnå en politisk løsning på den syriske konflikt. Især efter aftalen om det iranske atomprogram bør USA og Rusland søge løsninger også for Syrien. Så længe, regionen forbliver ustabil, vil flygtningestrømmen ikke ophøre.«  Merk appellerede også »til USA som en ledende, global spiller i Mellemøsten om at tage væsentligt flere flygtninge, end det hidtil har gjort. Men jeg ser også en forpligtelse her for de arabiske Golfstater og for Rusland«.

Titelfoto: Gerd Müller. Fra 2014. 

8. september 2015 – I flere radiointerviews i dag erklærede fhv. chef for NATO’s Militærkomite (2002-05) general Harald Kujat (pens.), her til morgen på Radio Berlin-Brandenburg (RBB): »Det er min personlige mening, at vi bør forsøge at smede en Stor Alliance med Rusland« for at stoppe krigen i Syrien, »og det betyder, at Vesten i realiteten burde arbejde sammen med russerne«.

Kujats synspunkt er, at den eneste grund til, at briterne og franskmændene ønsker at vær aktive med luftangreb, er fordi de har hørt, at russerne måske kommer. Han tilføjede imidlertid, at »luftangreb ikke vil afslutte denne krig«. Da radioværten på RBB påpegede amerikanske bekymringer over en russisk, militær tilstedeværelse og spurgte, om en sådan alliance var realistisk, svarede Kujat, »Jeg ved det ikke, men det afhænger faktisk her af, om USA er villig til at bidrage til en langsigtet løsning eller ej. Efter min mening er det nødvendigt, af politiske og militære grunde, at have en alliance. Den politiske fordel er, f.eks., at vi kunne få et FN-mandat til humanitær intervention … Og militært har det den store fordel, at man ikke kommer i sammenstød mellem vestlige og russiske styrker … Det, der skiller os, er forskellige strategiske mål. Rusland ønsker selvfølgelig at støtte og styrke Assad-regimet, og det vil Vesten ikke, men alle burde have det overordnede mål at bringe denne krig til en afslutning.«

Tidligere på morgenen sagde general Kujat til Norddeutscher Rundfunk (NDR), at procentdelen af flygtninge i Europa repræsenterer en fraktion af de flygtninge, der er internt i Syrien og i nabolandene. Han rejste dernæst det provokerende spørgsmål: Er det vores mål at smide Assad ud, »eller er det vigtigere at afslutte krigen og således afslutte civilbefolkningens lidelser?«

Han sagde også, at Saudi Arabien og Iran burde bringes ind for at få en regional løsning. Samarbejde med Rusland, som de foreslog i 2012, og som blev afvist, »og det var forkert«, understregede han.

7. september 2015 – Sahra Wagenknecht og Dietmar Bartsch, ledere i parlamentsgruppen for Tysklands hovedoppositionsparti (venstrefløjen) Die Linke, har beskyldt e vestlige lande for at være hovedårsagen til den aktuelle flygtningekrise, som Europa i øjeblikket tager livtag med – den største udfordring med flygtninge, siden Anden Verdenskrig.

»Vestlige lande, under USA’s anførsel, har destabiliseret hele regioner ved at muliggøre terrororganisationer, blandt andre ting, og udnytte dem … Enhver, der forvandler Mellemøsten og det øvrige Sydvestasien til et brændpunkt, med krige, droneterror, våbenleverancer og overlagt destabilisering, har skylden for, at millioner af mennesker må forlade deres hjemland.«

De sagde,

»bander af mordere, såsom Islamisk Stat (IS), blev indirekte støttet og forsynet med penge og våben af lande, der er allieret med Tyskland, hvilket har bragt millioner af mennesker ind i brutale krige og borgerkrige«.

Wagenknecht og Bartsch kritiserede kansler Merkel for sin opførsel og sagde, at

»hvis Forbundsregeringen havde bare et minimum af mod, ville de forlange, at USA, der er hovedårsagen til flygtningetragedien, bør i det mindste lægge ryg til en del af omkostningerne«.

Herudover kræver de to politikere et omgående stop for tysk våbeneksport og for en forhøjelse af Tysklands udviklingshjælp og dets bidrag til FN’s Verdensfødevareprogram – der har advaret om, at det må nedskære hjælpen til flygtningelejre pga. manglende midler til at købe mad og medicin for. Med de aktuelle flygtningestrømme som baggrund er Verdensfødevareprogrammet kritisk underfinansieret, som relaterede FN-programmer generelt er det.

I Østrig har oppositionspartiet Frihedspartiet, fra den yderste højrefløj, givet USA og NATO-militæralliancen skylden for at udløse flygtningekrisen.

»USA og NATO har ødelagt Irak og Libyen med deres militære intervention, bomber og missiler; med at yde finansiel, logistisk og militær støtte til oppositionen imod præsident Assad i Syrien, og således muliggjort ødelæggelsen, kaosset, lidelserne og den radikale islamisme (IS) i regionen«,

Sagde Hans-Christian Strache på sin Facebook-side.

»USA har i årtier anstiftet brande i Mellemøsten, og har den frækhed at hævde, at ansvaret for den flygtningestrøm, der er udløst, ligger hos Europa. Det er geostrategisk af-tribalisering, når det er bedst«,

Skrev han.

 Foto: Sahra Wagenknecht og Dietmar Bartsch

6. september 2015 – Tysklands venstrefløjs-oppositionsparti Die Linke har angrebet USA hårdt for dets indirekte støtte og finansiering af »morderiske bander, såsom Islamisk Stat«, og kalder det for hovedårsagen til flygtningekrisen. Anklagerne blev fremført i Forbundsdagen og er indeholdt i et forslag, der skal fremstilles på mandag, iflg. Der Spiegel. (http://www.spiegel.de/thema/die_linke/)

Partiet siger, at »Vestlige lande med USA i spidsen har destabiliseret hele regioner«, fordi de gjorde terrororganisationerne til instrumenter, og således udsatte millioner af mennesker for brutale krige og borgerkrige.

Die Linke opfordrer Tyskland til at have modet til at bede USA selv give adgang til de flygtninge, der flygter fra kaosset. Udlægget på SpiegelOnline følges op af over et hundrede kommentarer, hvoraf de fleste støtter, hvad Die Linkes erklæring siger.