Vært Matthew Ogden: I takt med, at Muellers anklageskrift mod 13 såkaldte russiske ’trolde’ fortsat dominerer overskrifterne hen over weekenden, er amerikanerne i stigende grad begyndt at fatte det iboende hykleri i hele denne Russiagate-narrativ. Fra tidligere CIA-direktør James Woolsey, der af Laura Ingraham på Fox News bliver spurgt, om USA nogen sinde har blandet sig i et andet lands valg – til hvilken han måtte rømme sig og hoste og sige, »Jamen, det har vi sandsynligvis, og vil sandsynligvis fortsætte med«; og til en række blogindlæg i denne uge på tidligere forsvarsefterretningsofficer Pat Langs webside, »Sic Semper Tyrannis«. Man ser her [Fig. 1] titlen på et af de seneste indlæg: »Robert Muellers Amerika – En farce pakket ind i hykleri«. Dette blev postet den 20. feb., og her er et kort uddrag af hans blogindlæg, hvor han siger:

Under overskriften »Robert Muellers Amerika – En Farce pakket ind i hykleri«, fremfører Tacitus, at anklageskriftet er »intet mindre end en køreplan for despotiske regeringer, der ville ønske at behandle enhver, der vover at udlægge afvigende materiale på internettet, som en kriminel.« I virkeligheden »er det ikke andet end en gang harsk butterdej. Det prætenderer at have et bjerg af beviser på russernes misgerninger. Men, hvis man begynder simpelt hen at stille kritiske spørgsmål om det underliggende bevis for disse misgerninger, opdager man hurtigt, at dette dokument er et stykke politisk teater snarere end en faktisk opremsning af kriminelle gerninger.«

»Der er ikke et eneste stykke solidt bevis i hele dokumentet, der underbygger« påstanden om Internet Research Agency (IRA), det russiske selskab, der angiveligt skulle have haft tilsyn med den beskidte propagandakrig mod intetanende amerikanske vælgere. »Det er blot en konstatering af en overbevisning. Det er ikke sådan, man skriver et anklageskrift, der beskylder en for kriminelle handlinger.«

»Denne sag er således meget langt fra at være en ’slam dunk’ for Mueller-teamet. Skulle det nogen sinde komme for retten, er der signifikante huller og sårbarheder i anklageskriftet, som en kompetent forsvarsadvokat kunne splitte ad. Niks. Det her handler ikke om at straffe folk, der overtræder loven. Dette er et politisk teater, der er designet til at nære memet for at promovere antirussisk hysteri.« Tacitus understreger, at enhver objektiv efterforskning af angivelig »indblanding« fra IRA kun ville kunne konkludere, at »IRA’s aktiviteter er på grænsen til irrelevante og uden indvirkning«. Ingen stor afsløring her: Rusland har gennemført efterretningsoperationer i USA i 80 år. Men USA har gennemført lignende operationer »i og imod Rusland / USSR og har været involveret i hemmelige indblandinger i valg i hele verden. Dét er det hykleriske. Vi har et hysterisk anfald over latterlige internet-narrestreger, udført af en lille gruppe russere, der var dårligt finansieret og genererede liden aktivitet samtidig med, at vi ignorerer vores egen historie, hvor vi rent faktisk har væltet andre lovligt valgte regeringer. Der har vi det. Farce og hykleri.«

Hør så dette næste indlæg, publiceret i dag, den 23. feb., med titlen »Amerika blander sig i Ukraine« [Fig. 2]. Han siger:

»Historikere vil bemærke den enorme ironi, der ligger i USA’s engagement i undergravende virksomhed og indblanding i valget i Ukraine, som overgår alt, Rusland har forsøgt.

De ideologiske spaltninger, der vokser i USA, begynder at ligne de krigsførende lejre, der karakteriserer den politiske verden i Ukraine. Splittelsen i Ukraine sætter grupper, der beskrives som »højrefløj«, og mange er ideologiske efterkommere af ægte nazister og nazi-sympatisører, op imod grupper med et stærkt tilhørsforhold til Rusland.

Hvem støtter USA’s regering og medierne? Nazisterne. Du tror, jeg laver grin!«

Han fortsætter dernæst med at fremlægge OUN’s historie [Organisationen af Ukrainske Nationalister] og Stephan banderas støtte til Hitler og fortsættelsen af denne arv med Sektor Højre i dag. Dernæst fortsætter han:

»Regn mig med blandt de mennesker, der er oprørt over det hykleri og den stupiditet, der nu kommer frem i USA.

Der foregår helt tydeligt indblanding i det det amerikanske politiske landskab. Men det er altså ikke den russiske regering. Nej. Der er fremmede og hjemlige kræfter i alliance, som er ivrige efter at portrættere Rusland som en trussel mod verdensordenen, og som må modgås med højere forsvarsudgifter og hårdere sanktioner. Det er den propaganda, der dominerer medierne i USA i disse dage. Og det er i sandhed farligt for vores nations sikkerhed og frihed.«

Det står klart, som Pat Lang pointerer her i dette blogindlæg, og ligeledes, som Helga Zepp-LaRouche pointerede i sin internationale webcast i går, at hele denne Russiagate-historie, og desuden hele Kina-hysteriet, der i stigende grad nu oppiskes; at dette forkyndes med det formål at portrættere disse lande som en dødbringende trussel mod den herskende verdensorden, og som må tilintetgøres. Som Helga LaRouche sagde i dette klip, vi nu skal se, så man se dette som intet mindre end førkrigs-propaganda. Her er, hvad Helga havde at sige:

(her følger engelsk udskrift af resten af webcastet.)

(Hele Helga Zepp-LaRouches webcast fra 22. feb. kan læses på dansk, her: http://schillerinstitut.dk/si/?p=23890)

Henvisninger i den engelske tekst:

Nyt Paradigme undervisningsserie, Indtegning, program: http://schillerinstitut.dk/si/?p=23703

Helga Zepp-LaRouches introduktion 10. feb. (dansk): http://schillerinstitut.dk/si/?p=23855

Harley Schlanger, lektion 2 17. feb., video, (engelsk): https://www.youtube.com/watch?v=xy87_gzTTTU

“The Mueller Dossier Revisited: How the British
and Obama Diddled the United States”, https://larouchepac.com/20180220/mueller-dossier-revisited-how-british-and-obama-diddled-united-states

HELGA ZEPP-LAROUCHE

:  This is a case which will never go
to trial, because these are people living in Russia. It’s an old
case, it was already discussed in 2014, and since there is no
extradition treaty between the United States and Russia, the
trial will never take place; and therefore Mueller does not have
to provide any evidence for any of his accusations.  So it’s a
very convenient way to keep beating the drums in an anti-Russian
hysteria and it’s a big, big “nothing-burger” as people have been
pointing out.  But it is actually a fraud against the population,
because if you keep building this kind of enemy image, such as
against Russia and China — and people should understand, this
has nothing to do with Russian hacking, or Russian collusion; as
a matter of fact, there were several people, but one of them was
a leading member of the Russian Duma who said that there are 102
very well documented  cases for the United States meddling in the
internal affairs of other countries, and it’s fairly well known
how many coups and regime-change operations. So obviously, at
minimum, you could say is that both sides are doing it, but the
United States has a very long record of having tried to intervene
in the internal affairs of other countries in multiple ways.
So, this should be understood as pre-war propaganda, and
people easily fall for things which are in the mainstream media,
and rather, they should think twice.  What Russia is doing and
what China is doing, is they are building a completely different
model of international relationships, explicitly modeled on
noninterference, and respect for the social system of the other
country.  And therefore, this propaganda is just a terribly
dangerous scenario of lies which actually is serving as a
preparation for war, and that is what people really must get
straight.

OGDEN:  So the stakes are very high, and in the same
broadcast yesterday, Helga LaRouche made the point that there are
ongoing investigations coming out of the House Intelligence
Committee under Devin Nunes, and also the Senate Intelligence
Committee under Chuck Grassley, into the role of Christopher
Steele as a central figure in this entire Russiagate narrative.
As she said, this leads directly to the role of British
intelligence.  So, here’s a second clip from yesterday’s
broadcast.

HELGA ZEPP-LAROUCHE

:  Yes, it is directly British
intelligence.  It’s not “former” MI6 agent, but it is an MI6
operation, and it involves the Foreign Office of Great Britain
itself, as we saw in a case which was launched by one of the
Russians who were accused of hacking, who took the Steele case to
court, and then the Foreign Office intervened directly to block
any revelations coming from the Steele operative of theirs.
Now, that it is an incredible story:  It means the British
have intervened, not only in the coup against the Yanukovych
government, but also in the case of the coup against President
Trump.  That whole Russiagate as some people funnily say is a big
“regurgitated nothing-burger” — there is absolutely no substance
to it.  And we should just note the fact that the continuous
investigations coming from the two Houses of Congress, under the
leadership of Nunes and Grassley, they are still pointing
absolutely to the coup-plotters who were involved with the
British in this coup.
In the recent developments, [House Intelligence Chair]
Congressman Nunes has sent out 10 or 11 other letters to
officials of the existing or former government, where they have
to answer very pointed question — when did you know first about
the Steele dossier?  Did you discuss it with anybody else? Did
Obama know it?  When did he know it?  And these individuals have
to answers these questions by March 2nd, so it’s not a long-term
investigation, but it’s something extremely hot.  And it’s not
yet decided how this coup will go:  If the Congress has the
courage to go after those Obama intelligence officials who
colluded with Great Britain, but if they do, a lot of people
could not only lose their position, but actually end up in jail,
as some judges are now already demanding.

OGDEN:  So, as Helga said, this investigation continues and
it continues to escalate.  This is the question of the role of
the British and their fellow-travellers in the American
intelligence community in actually meddling in the US electoral
process.  Chairman Devin Nunes is scheduled to appear at the CPAC
[Conservative Political Action Conference] conference today; he’s
scheduled to be the closing speaker.  We’ll see what he has to
say there, but as Helga mentioned, Nunes has continued to march
forward with Phase Two of his investigation into this entire
Christopher Steele matter.  He issued a series of questions; this
is letter that was just published yesterday which was sent to the
FBI and officials within the State Department.  The letter is
asking for questions regarding information contained in the
Steele dossier, which was funded by the DNC [Democratic National
Committee] and the Clinton campaign, and used in a FISA [Foreign
Intelligence Surveillance Act] application targetting Carter
Page.  He notified them, as Helga mentioned, that if their
responses are not received by March 2nd, which is a week from
today, then subpoenas will be issued.  He said, “If you do not
provide timely answers on a voluntary basis, the Committee will
initiate compulsory process.”
So, included in these questions is one which directly asks
what did Obama know and when did he know it?  So, here are a few
of the questions that are asked by Chairman Nunes [Fig. 3]:

“1. When and how did you first become aware of any of the
information contained in the Steele dossier?
“2. In what form(s) was the information in the Steele
dossier presented to you? By whom? …
“3. Who did you share this information with? When? …
“6. When did you first learn or come to believe that the
Steele dossier was funded by a Democrat-aligned entity?
“9. Was President Obama briefed on any information contained
in the dossier prior to January 5, 2017?
“10. Did you discuss the information contained in the Steele
dossier with any reporters or other representatives of the media?
If so, who and when?”

So clearly it is very significant that this investigation is
going all the way to the top, with Obama himself being
implicated.  Now recall that Chairman Grassley of the Senate
Intelligence Committee, has also been asking questions about what
Obama knew and when did he know it.  Take the example of the very
bizarre email that was sent by Susan Rice to herself on
Inauguration Day at 12:15pm on the day that President Trump was
inaugurated; literally right before she walked out of the doors
of the White House for the last time to attend this inauguration.
The email describes a January 5, 2017 Oval Office meeting between
President Obama, former FBI James Comey, former Deputy Attorney
General Sally Yates, as well as Vice President Joe Biden and Rice
herself.  The email that Susan Rice sent to herself obviously has
been publicized by Chairman Grassley, and in this letter [Fig. 4]
that you’re looking at, he published the relevant excerpt from
this email.  Again, this is Susan Rice, addressed to Susan Rice;
12:15pm, January 20, 2017.  This is what she says:
“On January 5, following a briefing by IC leadership on
Russian hacking during the 2016 Presidential election, President
Obama had a brief follow-on conversation with FBI Director Jim
Comey and Deputy Attorney General Sally Yates in the Oval Office.
[She mentions that Biden and herself were also present.]
“President Obama began the conversation by stressing his
continued commitment to ensuring that every aspect of this issue
is handled by the Intelligence and law enforcement communities
‘by the book’.  The President stressed that he is not asking
about, initiating or instructing anything from a law enforcement
perspective.  He reiterated that our law enforcement team needs
to proceed as it normally would by the book.
“From a national security perspective, however, President
Obama said he wants to be sure that, as we engage with the
incoming team, we are mindful to ascertain if there is any reason
that we cannot share information fully as it relates to Russiaâ¦.
“The President asked Comey to inform him if anything changes
in the next few weeks that should affect how we share classified
information with the incoming team.  Comey said he would.”
Now, what Senator Grassley asks in his open letter to Susan
Rice is the following:
“It strikes us as odd that, among your activities in the
final moments on the final day of the Obama administration, you
would feel the need to send yourself such an unusual email
purporting to document a conversation involving President Obama
and his interactions with the FBI regarding the Trump/Russia
investigation.  In addition, despite your claim that President
Obama repeatedly told Mr. Comey to proceed ‘by the book,’
substantial questions have arisen about whether officials at the
FBI, as well as at the Justice Department and the State
Department, actually did proceed ‘by the book.’…

“4. Did anyone instruct, request, suggest, or imply that you
should send yourself the aforementioned Inauguration Day email
memorializing President Obama’s meeting with Mr. Comey about the
Trump/Russia investigation?  If so, who and why?
“12. Did President Obama have any other meetings with Mr.
Comey, Ms. Yates, or other government officials about the FBI’s
investigation of allegations of collusion between Trump
associates and Russia?  If so, when did these occur, who
participated, and what was discussed?”

So, these questions and these investigations are beginning
to hit very close to home.  Remember, Susan Rice was also caught
and has admitted to requesting the unmasking of several
individuals associated with the Trump campaign; Americans whose
communications were collected under NSA wiretaps and
surveillance.  Susan Rice and other officials have now been
caught on repeated occasions requesting the unmasking of these
American officials; raising many questions as to what the motives
were.
Now Chairman Nunes has been appearing on several talk shows
and media interviews over the last several weeks.  Obviously,
since the publication of his memo.  But he appeared last weekend
on “The Full Measure” show with host Sharyl Atkinson.  In that
interview, he continued to keep a laser focus.  Let me just read
you a few excerpts of what Chairman Nunes had to say in that
interview.
“We have a Russian Investigation going on whether or not
there was collusion between any campaign and the Russians. That’s
coming to a close. We’ve never had any evidence of collusion
between the Trump campaign and the Russians¦. There’s nothing
there”¦.
“[I]n that investigation, we’ve unearthed things that are
very concerning. We know that there are un-maskings that occurred
and probably were leaked to the media”¦. [W] hat we found was
happening is, in the last administration, they were unmasking
hundreds, and hundreds, and hundreds of American’s names. They
were unmasking people for what I would say, for lack of a better
definition, were for political purposes”¦. [N]ames were unmasked.
And those names ended up in the newspaper.
“[I]t’s like political dirt to create a narrative and a spin
with the mainstream media”¦. [T]here were unmaskings that we
unearthed, then there are the FISA abuse that we’ve discovered.
[T]his is where the FBI and the Justice Department — because
they’re involved in this FISA Abuse, because they’re the ones who
“ go before the secret court to get the warrants, they’re all
involved, they’re all implicated in this”¦.
“It really boils down to this. You had a campaign. The
Hillary Campaign and the Democratic Party went out and paid for
dirt”¦. Then they used that dirt and funneled it into the FBI.
The FBI then used that dirt to get a warrant on a US citizen who
was part of the other campaign”¦. [T]o do that, it’s wrong.
“¦… As it relates to Department of Justice and the FBI, if
they need to be put on trial, we will put them on trial. The
reason that Congress exists is to oversee these agencies that we
created. DOJ and FBI are not above the law. Congress created
them, we oversee them, and we fund them. And if they’re
committing abuse for a secret court, getting warrants on American
citizens, you’re darn right that we’re going to put them on
trial.
“I think people are just starting to learn now what really
happened. Because as we peel more and more of this back, I think
more and more Americans get educated. And I think that they’re
gonna demand that changes are made.”
Remember that this entire line of investigation is exactly
what was suggested in the original LaRouche PAC special report.
Obviously, this special report on Mueller was published now over
six months ago.  But this continues to be very timely and very
relevant.  An update to that report will be forthcoming, but we
have a preview now available on the website of what will be
contained in that updated dossier.  That preview is available
under the title “The Mueller Dossier Revisited: How the British
and Obama Diddled the United States”.  There you can see a screen
shot [Fig. 5] from that updated preview.  This is obviously
available in full on the LaRouche PAC website, and we would
encourage you to read it in its fullest extent.  It’s a fairly
long update.  But what I’d like to do is just read you from the
beginning of how this report is set up, a little bit of a
retrospective on the effect that this Mueller dossier has had
over its six-month circulation; but also the context in which you
have to understand always the big strategic picture behind the
events that are now unfolding on a day-to-day basis.  So, this is
what this updated report has to say:
“On September 29, 2017, LaRouchePAC published the original
version of the dossier ‘Robert Mueller Is an Amoral Legal
Assassin: He Will do His Job If You Let Him”. To date, that
dossier, now being circulated nation-wide by LaRouchePAC,
represents the most thorough and the most accurate assessment as
to the character of Robert Mueller, as well as the utterly
fraudulent nature of the ongoing treasonous effort to bring down
the Trump Presidency.
“This present report is an update to that dossier, with the
emphasis on the dramatic significance of two documents which were
released in the first days of February. The first is the House
Intelligence document known as the ‘Nunes Memo’, and the second
is the — by far more substantive — un-redacted document
authored by Senators Grassley and Graham.
“We shall examine the importance of these two documents in
depth, as well as significant other developments which flow from
the impact of their release. Before doing so, however, it is of
critical importance that a matter of primary overriding concern
be re-stated here, at the beginning of this update.

“The British Origin of the Coup

“Nothing of any truth about the current assault on President
Trump can be understood, unless one addresses the question of
why all of this is occurring, along with the subsumed question
of “cui bono?” This requires transcending the world of partisan
politics and inside-the-beltway gossip, and the necessity for
examining the strategic setting and implications surrounding
the coup plot.
“Everything that is now transpiring must be viewed within
that truthful strategic context. During the eight years of the
Obama Presidency, and the prior Administration of George W. Bush,
a profound shift in U.S. strategic policy took place. Obama,
working closely with — and often under the direction of — the
British, committed the United States to enforcing a global policy
of Anglo-American hegemonism, what is sometimes referred to as a
‘uni-polar world’. This took the form of escalating provocations
against Russia, and more recently the targeting of China.
Currently, this imperial Anglo-American faction is determined to
thwart China’s gigantic Belt and Road Initiative infrastructure
development of Eurasia, Africa, Southwest Asia (the Middle East),
and nations in Central and South America. This largest
infrastructure development project in human history now involves
more than 68 countries.
“For the British, such geo-political designs are nothing
new. British strategic policy since before World War I has been
based on geopolitics. Under the theories of Lord Halford
Mackinder, completely embraced by today’s Anglo-American foreign
policy establishment, control of Eurasia dictates strategic
mastery of the world. China is now establishing vast
transportation and other infrastructure throughout Eurasia, a
region which Anglo-American policy up until now had reserved as a
primitive looting ground.
“Unable to break from imperial axioms and join China’s offer
of win-win cooperation, let alone offer a viable alternative
model which promotes the general welfare, Barack Obama and the
British adopted a strategy of geopolitical containment and
provocation, a New Cold War policy. It began with the
Anglo-American coup in Ukraine in 2014, pushing NATO right up to
Russia’s borders, and involves hostile encirclement strategies
against both Russia and China, employing color revolutions,
economic sanctions, overt economic, cyber, and information
warfare, provocative military maneuvers, development of new
nuclear and other warfare capacities, and military support of
insurgents and terrorists in states friendly and/or trading with
Russia or China, such as Iran and Syria. All of this, of course,
threatens the extinction of the human race.”
Now, the final aspect of that memo which is now available
goes through the fact that with Trump’s election, this entire
agenda was derailed.  As it says:
“In November 2016, it was the intention of Obama and the
British that Hillary Clinton would continue this dangerous
geo-political gambit. Donald Trump’s victory in that election
stopped this mad drive to war just as it was turning very hot.
“As we detailed in our original Mueller dossier,
‘Russiagate,’ — which has roiled our nation since Summer 2016,
has driven most members of Congress into a McCarthyite insanity
so severe that you can literally picture them braying at the Moon
at night, and has critically undermined Donald Trump’s Presidency
— has absolutely nothing to do with any hostile action by Russia
against the United States. Its origins are to be found in the
desperation of the British and American establishments, among
individuals and interests who are frantic to re-impose the
strategic outlook of the Obama Administration.”
I would strongly encourage you to read the entirety of this
report, which is available on the LaRouche PAC website now.  It’s
crucial, but let me just pick up on that picture, which was just
laid out in that prefatory section.  As is very apparent from
developments in the recent week and a half, these frantic
attempts to impose the re-impose the strategic outlook of the
Obama administration, which the Hillary Clinton administration
clearly would have continued full-bore; this attempt to re-impose
that track is now in full swing.  One only has to look at the
escalations that have occurred in Ukraine, the escalations which
have occurred in Syria, the calls for a response to that, and
absolutely the very heated rhetoric and hysterical speeches which
were delivered at the so-called Munich Security Conference which
just occurred this week.  We saw just raid anti-Russia,
anti-China speeches, one after another after another, attacking
the One Belt, One Road policy as an imperialistic scheme; trying
to identify a full spectrum intelligence operation that’s being
allegedly run by the Chinese against every nation in the West,
and so forth and so on.
In contrast to that, the spokesperson from China at the
Munich Security Conference, very calmly and very undefensively
laid out the picture of what the New Paradigm of win-win
relations that China is offering to the world really entails.
That was originally elaborated by Xi Jinping at his speech at the
United Nations General Assembly several years ago, but it
involves non-confrontation, non-meddling in foreign countries’
affairs, an understanding of differences in approach and
differences in political and cultural systems.  But overall, not
an attempt to impose one nation or one system’s view of the world
on other nations in a sort of unipolar or hegemonic way; but a
way to say, “Let’s take our differences and use them to our
collective advantage.  Let’s put together a system of shared,
mutual benefit under a vision of common destiny for mankind.”
Which is the way the Chinese have put it.  But this is
characterized as a win-win approach, as opposed to the Cold War
mentality of winner take all, zero-sum game type of geopolitics.
So, Helga LaRouche in her broadcast yesterday strongly
encouraged people to actually read the text of the speeches from
the Munich Security Conference, both the anti-China, anti-Russia
war-mongering speeches so you can see for yourself just how rabid
and hysterical this prewar propaganda actually is.  But also, go
and read that speech from the representative of the Chinese
Foreign Ministry, and you can see how the Chinese are responding.
This is the time where we desperately need a New Paradigm of
international relations; and it comes under the form of that
win-win relationship.  The way that you can see that playing out
on the ground, not from 300,000 feet with rhetoric; but really
look at the reality on the ground, in places such as Africa,
Central and South America, countries in Eurasia.  These countries
are already benefitting from the infrastructure, the modern
technology and the infrastructure which is being brought to those
countries by China and the One Belt, One Road initiative.  It’s
high time that the United States and other countries in Western
Europe come to the table and say what China is doing is very
good.  This is for the benefit of these countries, and instead of
trying to shut this down and beat the drums of war, we should
finally reciprocate what China is doing.  We should come to the
table with intentions of good will, and we should join together
and as a community of nations, build this future which will be
for the common benefit of all.
So, the LaRouche PAC class series, which we’ve been
promoting now for several weeks, and is already ongoing, could
not be more timely and more urgent.  This is titled, “The End of
Geopolitics; What Is the New Paradigm?”  You can register, if you
haven’t already, at discover.larouchepac.com or at the link that
you see here on the screen — http://lpac.co/np2018.  Again,
there are public classes which have been available on YouTube;
two so far.  The first inaugural speech by Helga Zepp-LaRouche,
and then the second follow-up by Harley Schlanger last Saturday;
which was “What Is Geopolitics? Part I, the History”.  That was
very informative and very in-depth.  But there are also aspects
of this class series that you cannot access unless you are a
registered participant; such as the discussion period which will
occur tomorrow, which will only be open to those who are
registered for this class series.  So, we strongly encourage you,
if you haven’t yet, to register.  Also, to encourage other people
that you know to register for this class series at that link
that’s on the screen and to become active participants in this
entire series.
The time has come.  We must take very seriously what’s at
stake here in this current unfolding battle over the soul of the
United States and the soul of the US Presidency.  The ugly nature
of this operation and this apparatus continues to come to light,
but we have to continue — as the LaRouche PAC dossier does very
well — to put it into its proper strategic context and to
understand cui bono? and what is the strategic context for this
unprecedented assault on the US democratic system and the US
Presidency that we now see ongoing.
So, thank you very much for joining me here today.  Please
stay tuned to larouchepac.com; we have a lot of work to do.

21. feb., 2018 – I en erklæring i stærke vendinger fra 19. feb., fordømmer Ruslands Udenrigsministerium de nynazistiske angreb, der fandt sted 17.-18. feb., mod kontorerne i Kiev tilhørende det Russiske Center for Videnskab og Kultur, det Føderale Kontor for Statssamfundet af Uafhængige Stater og mod afdelingerne for to russiske banker, Sherbank og Alfa-Bank. Disse angreb inkluderede vandalisme af bygningerne, knuste ruder og afbrænding af det russiske flag. Udenrigsministeriet indkaldte Ukraines chargé d’affaires i Moskva for at indgive en formel protest, sendte en formel protest til Ukraines Udenrigsministerium og udstedte en pressemeddelelse til medierne om angrebene.

Det, der finder sted i Kiev, er et af de »ekstremt farlige tendenser, der udfolder sig i Ukraine i dag, og som truer international stabilitet og sikkerhed«, advarede Moskvas Udenrigsministerium. Værre, fortsatte det, så responderer Ukraines »udenlandske protektorer« utilstrækkeligt, eller slet ikke, hvilket giver anledning til stor bekymring. »Det er en skam, at Europa og USA tydeligvis ikke har lært de tragiske lektioner fra det forgangne århundrede.« Det erklærede også, at angrebet på det Russiske Center for Videnskab og Kultur fandt sted, mens kvinder og børn var i færd med at indøve et drama inde i bygningen.

Dette, sagde Udenrigsministeriet, er »endnu et eksempel på aggressiv nynazistisk nationalisme, der vokser i styrke i Ukraine. Det nyder tydeligvis dette lands officielle regerings beskyttelse og støtte«. Det er heller intet tilfælde, fortsatte det, at angrebet fandt sted umiddelbart efter den ukrainske præsident Petro Poroshenkos »offensive tale« på München Sikkerhedskonferencen, »som flød over med anti-russiske angreb og indeholdt en direkte opfordring til at ’bekæmpe det russiske flag’ i hele verden«. Desuden viser Ukraines stemme på FN’s Generalforsamling imod resolutionen for at bekæmpe glorificeringen af nazisme og nynazisme »blot, på hvis side, det nuværende Kiev-regime står«, fremfører ministeriets erklæring.

TASS rapporterede, at medlemmer af Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europas Særlige Overvågningsmission var vidne til Kiev-angrebene og rapporterede dem til OSCE’s hovedkvarter. Pyotr Tolstoy, chef for Statsdumaens delegation til vintersessionen af OSCE Parlamentariske Forsamling, sagde til TASS, »vi forventer, at OSCE’s Parlamentariske Forsamling responderer til denne situation, eftersom dets formål er at beskytte folks rettigheder, friheder og sikkerhed«.

Foto: Aktivister og tilhængere af ukrainske nationalistpartier og bevægelser afbrænder det russiske flag, som var taget fra det Russiske Center for Videnskab og Kulturs kontorer, under en protest i Kiev, 17. feb., 2018.

22. feb., 2018 – Den 20. feb. blev en parlamentarisk forespørgsel indgivet til EU’s høje repræsentant for udenrigs- og sikkerhedspolitik, Federica Mogherini, af medlem af EU-parlamentet Marco Zanni (Uafhængig, Italien) med hensyn til forfølgelsen af Ukraines Progressive Socialistparti:

»Ukraines Progressive Socialistparti (PSPU) blev etableret i 1996 og har siden da opereret i overholdelse af Ukraines love og Forfatning.

På sine tre seneste kongresser har PSPU ændret sine vedtægter, sit program og sine lederskabsorganer, for at overholde nye regler ’Om politiske partier i Ukraine’ og ’Om fordømmelse af kommunistiske og nationalsocialistiske (nazistiske) totalitære regimer og forbud mod propaganda for deres symboler’.

Justitsministeriet har modtaget den krævede dokumentation, men har afvist ændringerne og nægtet at kommentere og forklare, hvordan beslutningerne, der blev vedtaget på de tre kongresser, skulle være i modstrid med de nye ukrainske love.

I juli 2017 henvendte PSPU sig til Distriktsadministrationsdomstolen for byen Kiev, for at klage over Justitsministeriets beslutning.

I betragtning af, at PSPU-aktivitet, inklusive deltagelse i valg, de facto er blevet stoppet siden 2015, og i forventning om en domstolsafgørelse,

Beder vi [Høje repræsentant] VP (vicepræsident) / AR om at finde ud af:

– om de kender til spørgsmålet, inklusive gennem EU-delegationen i Ukraine og EU’s konsulterende mission;

– om de ikke mener, at udviklingerne repræsenterer en alvorlig overtrædelse af friheden til meninger og politiske ytringer, eftersom PSPU er et af hovedoppositionspartierne.«

Foto: Dr. Natalia Vitrenko, leder af Ukraines Progressive Socialistparti, her et screengrab fra hendes video, der blev udlagt 1. november, 2016. Den blev filmet uden for hendes kontorer, der blev besat af sikkerhedsstyrker, og det ses tydeligt, at Natalia Vitrenko er bange. Interviewet kan ses på russisk her https://youtu.be/luE8frGHjgY,

Så man skal forstå dette som førkrigs-propaganda, og folk falder let for ting, som er i de gængse medier, hvor de hellere skulle tænke sig om to gange. Det, som Rusland og Kina gør, er, at de er i færd med at opbygge en helt anden model for internationale relationer, der er specifikt modelleret efter ikkeindblanding og respekt for det andets lands anderledes samfundssystem. Derfor er denne propaganda simpelt hen et forfærdelig farligt scenarie med løgne, der faktisk tjener som en forberedelse til krig, og det er, hvad folk virkelig må forstå.

Download (PDF, Unknown)

Leder fra LaRouche PAC, USA, 21. feb., 2018 – Husk på, at det netværk, der nu står bag Russiagate-kupforsøget mod præsident Donald Trump – det præcis samme netværk – gennemførte også kuppet imod den valgte regering i Ukraine i 2014 og satte en fascistisk regering ved magten, der var håndplukket af viceudenrigsminister Victoria Nuland, Obamas repræsentant for regimeskifteoperationen. Den britiske MI6-agent Christopher Steele, der var ophavsmand til det uvederhæftige dossier bag Russiagate, og som er blevet brugt af Obamas efterretningschefer og Hillary Clinton-kampagnen til at lancere et kupforsøg mod Trump, er den samme britiske efterretningsagent, der gav Obama-administrationen over 100 rapporter om Ukraine og orkestrerede Obamas støtte til de voldelige neonazistiske bander på Maidan, som bragte regeringen til fald.

Nu bekender denne »demokratiske« farvede revolution endnu stærkere kulør. De samme neonazistiske bander fra Maidan kører nu klassiske brunskjorte-angreb i Kiev og smadrer vinduer og vandaliserer ejendomme tilhørende kontorer og banker med russiske forbindelser, mens politiet ser på. I mellemtiden forbereder præsident Petro Poroshenko nationen til en fuldt optrappet krig imod russiske »aggressorer«. Det Russiske Udenrigsministerium udstedte mandag officielle advarsler imod de »ekstremt farlige tendenser, der i dag udfolder sig i Ukraine, og som truer stabilitet og sikkerhed«, og erklærede: »Det er en skam, at Europa og USA tydeligvis ikke har lært de tragiske lektier fra det forgangne århundrede.«

EIR advarede dengang i 2014, da den farvede revolution fandt sted i Ukraine, om, at resultatet ville blive, at fascisme i Europa atter voksede frem, og, i EIR’s rapport fra 24. feb., 2017, »Obama og Soros: Nazister i Ukraine i 2014 – i USA i 2017?« (se http://www.larouchepub.com/eiw/public/2017/eirv44n08-20170224/04-21_4408.pdf), og det samme resultat ville komme i USA, hvis processen ikke blev afvendt.

Nu bliver kupforsøget mod Trump fra disse operatører offentligt afsløret af en håndfuld modige medlemmer af Kongressen, som en britiskanstiftet operation. Som EIR har dokumenteret, så går briternes hensigt ud på at redde Imperiet ved at underminere Trumps erklærede mål med at etablere venligtsindede relationer med Rusland og Kina. Det korrumperede efterretningsteam under Obama – Clapper, Brennan, Comey, Mueller – er blevet afsløret som kriminelle operatører mod nationens forfatningsmæssige regering. Senest har den dommer, der havde tilsyn med general Michael Flynns tilståelse for at lyve for FBI – Mueller-efterforskningens »store fangst« – krævet, at Mueller overgiver beviser for frikendelse til Flynns advokater, og som var blevet tilbageholdt, ulovligt, af Mueller, og som viser, at de folk, der interviewede Flynn, havde konkluderet, at han ikke havde løjet eller begået nogen anden forbrydelse under sit møde med den russiske ambassadør, men Mueller havde afvist disse kendsgerninger for at kunne stramme grebet om præsidenten. Der er nogle, der råder Flynn til at trække sin tilståelse tilbage, en tilståelse, der blev fremtvunget af Mueller ved at true ham med bankerot gennem juridiske omkostninger og ved at true med at retsforfølge hans søn.

Ikke alene er Russiagate ved at disintegrere, men alternativet til de fascistiske trusler i Europa og USA, i form af samarbejde med Kina og Rusland om den Ny Silkevej for »fred gennem udvikling«, vokser fortsat og inspirerer nationer og folkeslag i alle dele af verden. Valget bliver i stigende grad skrapt: global krig i atomvåbenalderen, eller et nyt paradigme, baseret på menneskehedens fælles mål. Tiden er inde for alle folk at gå sammen med LaRouche for at etablere dette Nye Paradigme, og en ny renæssance. Der er intet, der forhindrer mennesker i at skabe en sådan ny fremtid, men det må gøres, før Imperiet, som de døende dinosaurer, de ligner, fremprovokerer en krig hellere, end de mister deres imperiemagt.

Foto: Sammenstød i Kyiv, Ukraine, Begivenheder fra 18. februar, 2014. (https://commons.wikimedia.org/wiki/User:Mstyslav_Chernov) 

2. del:

Vi har brug for en politisk diskussion om, hvor skal menneskets fremtid være om 50 år, om 100 år fra nu, og ønsker vi at blive voksne, som art, hvor folk skatter andre ting end blot materielle ting? Folk bør, mener jeg, tænke over det faktum, at vi befinder os ved en korsvej, hvor, hvis vi gør vores job ordentligt, lige nu, og bringer USA og de europæiske nationer ind i samarbejde med den Nye Silkevej, så kan vi få en totalt ny civilisationsæra, sandsynligvis i vores egen levetid. Og jeg vil appellere til vore lyttere, til dig, om at kontakte os, gå sammen med os, hjælpe vore bestræbelser og gør de ting, vi siger, mere kendt.

Download (PDF, Unknown)

Formand Tom Gillesberg: Godaften og velkommen til disse spændende tider, hvor vi på den ene side har dette utrolige momentum, som Kina har formået at skabe globalt for økonomisk udvikling, for opbygning, for industrialisering, for infrastrukturprojekter, der, i lighed med, at det er lykkedes med at løfte 700 millioner kinesere ud af fattigdom, gør det muligt inden for en overskuelig årrække at flytte alle mennesker, der lever på Jorden i fattigdom i dag, ud af den.

Det perspektiv har nu, som dem, der har fulgt med, vil vide, fået en utrolig vigtig opbakning i form af, at Emmanuel Macron, den franske præsident, har besluttet sig for, at det projekt, som kan skrive ham ind i historiebøgerne – og tro mig, det er, hvad det drejer sig om for Macron som præsident; han skal lave noget ’stort’, han skal blive en stor personlighed – det er at gå med i det kinesiske Silkevejsprojekt, i Bælte & Vej Initiativet …

… Nu er Donald Trump på vej, eller er måske ankommet, til det Økonomiske Verdensforum i Davos i Schweiz, som har fundet sted her fra den 23. jan. og slutter i morgen (26. jan.), og så må Trump jo så give afskedssalutten …

Men der er en meget stor delegation fra Kina, inkl. hans [Xi Jinpings] vigtigste økonomiske rådgiver, Liu He, som netop er blevet valgt ind i Politbureauet i forbindelse med den sidste partikongres, men som allerede i en årrække har været en meget tæt rådgiver til Xi Jinping i økonomiske spørgsmål og i en omlægning af den kinesiske økonomi, hvor man dels sagde meget direkte, at, man har et korttidsmål for den kinesiske økonomi, som er at øge pr. capita-indkomsten fra $8.000 til $10.000 inden 2020, og gerne mere. Jeg vil bare sige, at lige dér, i en nation med 1,4 mia. mennesker, hvor ambitionen er at hæve den gennemsnitlige indkomst med 25 % i løbet af to år; det er ret vildt! I Danmark er man glad, hvis man har en reallønsfremgang på 1-2 % – 25 % på to år, wow! Men det sagde han faktisk. Og så fortsætter man derfra, men på længere sigt, så drejer det sig om at få den kinesiske økonomi fra at være meget statsstyret til at være meget selvkørende i form af udbud og efterspørgsel. …

Men, siger han, så er der tre kampe, der skal kæmpes på vejen: For det første, så skal man forhindre eller stå imod de risici, der er netop nu, frem for alt økonomiske risici; så skal man reducere fattigdommen, og så skal man have udryddet forureningen. Det er det, det drejer sig om for det kinesiske lederskab.

Og som sagt, centralt i det her er risikoen, den finansielle risiko, risikoen på den økonomiske front, som man i Vesten ikke vil tale om! Men som er helt centralt i det, Kina gerne vil diskutere, inkl. nu, i Davos. Chefen for den Asiatiske Infrastruktur-Investeringsbank (AIIB) og en hel masse andre kinesere, der også er til stede; man vil forsøge at sætte på den økonomiske dagsorden: Hvad gør vi ved disse systemrisici, der er netop nu? Hvordan forhindrer vi, at det går helt amok? Fordi, som bl.a. White, der nu sidder i OECD, men som tidligere også var i Bank of International Settlements (BIS), og som har været ude mange gange med kritik – han er cheføkonom hos OECD nu – jamen, man har et problem. Man er fanget, fra de vestlige regeringers side, fra centralbankernes side, i en meget uheldig situation. Man har, siden 2008, lavet alle disse kvantitative lempelser; man har pumpet penge ud og pumpet penge ud og pumpet penge ud. Nu, med en stigning i inflationen rundt omkring, er der ingen snak; man skal til at trække nogle af de penge hjem igen. Man skal til at have mere normal, økonomisk aktivitet; man skal til at have stigende renter. Problemet er bare, at man har skabt en kronisk afhængighed i store dele af den økonomiske verden af gratis kapital. Man snakker åbent, i Bank of International Settlements eller andre steder om, at disse ’zombie-banker’ eller snarere ’zombie-firmaer’; dvs., at måske 10-20 % af de store firmaer rundt omkring ikke kan overleve, den dag, de ikke kan låne pengene gratis. Det er ligesom danske landmænd, for den sags skyld, de har et kæmpe gældsbjerg, men det er ikke noget problem, så længe renten er lav; skal du så til at betale 1 %, 2 %, 3 %, det samme, som nogle danske husejere kan få grå hår i hovedet over; det gør en mega forskel. Der er stor forskel på at køre rente- og afdragsfrit, og så til bare at skulle til at betale renterne. Når du går fra nul til noget, er det rigtig hårdt. Om det er 10 eller 20 %, det er et enormt højt tal, som står til, at de store virksomheder – allerede nu er der General Electric og en række store firmaer, der allerede nu går ned med flaget, fordi bankerne ikke vil blive ved at låne dem penge. Men det er toppen af isbjerget. Det her venter på at ske …

Hør hele Tom Gillesbergs analyse af de seneste politiske begivenheder: Video og lydfil.

Lyd:

12. jan., 2018 – Den russiske præsident holdt en vidtrækkende pressekonference med cheferne for den trykte, russiske presse og nyhedsbureauer den 11. jan. i Komsokolskaya Pravdas kontorer.

Idet han kom med kommentarer om den nordkoreanske leder Kim Jong-un, sagde han, at den nordkoreanske leder har »løst sin strategiske opgave – han har atomsprænghoveder, og han har et missil med global rækkevidde på op til 13.000 km, der nu kan nå praktisk talt ethvert sted på planeten og i hvert fald ethvert sted på en potentiel fjendes territorium«, rapporterede Vestnik Kavkaz.

Nu er Kim Jong-un interesseret i at køle situationen, sagde præsidenten: »Han er en absolut kompetent og allerede modnet politiker«, og at den vanskelige opgave med at gøre Koreahalvøen atomvåbenfri kun bør løses gennem dialog, gennem forhandling. »Jeg mener, dette er muligt i længden, uanset, hvor vanskeligt det kan synes, hvis alle deltagerne i denne proces, inklusive nordkoreanere, kan føle sig sikre på, at deres sikkerhed kan garanteres uden atomvåben«, sagde han.

Med hensyn til beskyldningerne om, at Rusland skulle have blandet sig i de amerikanske valg, og at Trump-teamet førte et aftalt spil med Moskva, sagde præsident Putin, at »den hjemlige, politiske situation i USA ikke vil falde til ro. Vi ser og forstår alle, at det russiske kort bliver spillet i USA’s interne politik. Den amerikanske præsident trues konstant med afsættelse ved rigsretssag (impeachment), og denne intimidering bygger på Ruslands angivelige indblanding. Jeg vil gerne understrege endnu engang, at dette er vrøvl. Det er fuldstændig latterligt. Der var ikke noget aftalt spil eller nogen indblanding fra vores side. Ved at understrege dette igen, håber jeg, at dette postyr før eller senere vil slutte, og at der bliver ordentlige betingelser for at forbedre vore relationer«, iflg. udskrift fra Kremls pressetjeneste.

Putin observerede ligeledes, at Ukraine-krisen var ved at blive forvandlet til en »frossen konflikt«, der ikke er i nogens interesse, inklusive Ruslands. »Rusland ville være temmelig tilfreds, hvis Minsk-aftalerne blev fuldt ud gennemført«. Han understregede ligeledes, at, selv i 2014, begyndte Rusland at overføre »adskillige togvogne« med »militær ejendom og militært udstyr tilbage til Ukraine fra Krim«. »Jeg vil gerne sige, at vi er rede til at fortsætte processen. Vi er rede til at overlevere flådeskibe til Ukraine, som stadig befinder sig i Krim, og vi er rede til at overlevere luftvåben og pansret udstyr. For at være ærlig, så er det i en elendig forfatning, men det vedkommer ikke os, det er i samme tilstand, som da vi fik det.«

Putin sagde imidlertid, at, på trods af krisen, så »steg handelen mellem Rusland og Ukraine sidste år, og stigningen var signifikant«.

Foto: Ruslands præsident Vladimir Putin under pressekonferencen den 11. januar, 2018.

Den eksisterende verdensorden er forældet. Så længe, den fortsætter, vil menneskeheden være truet af spredningen af konflikterne i Mellemøsten, Ukraine og Nordkorea til en atomar Tredje Verdenskrig, og af det verdensomspændende, spekulative finanssystems krak, som vil blive lige så destruktivt. Det er mislykkedes de internationale, globaliserede institutioner, skabt af de førende, kapitalistiske lande under USA’s auspicier – Den internationale Valutafond, Verdenshandelsorganisationen, NATO, Verdensbanken og den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) – at løse ét eneste af de mest presserende problemer, menneskeheden konfronteres med: hungersnød, milliarder af menneskers manglende adgang til lægehjælp og uddannelse, narkoafhængighed, handel med mennesker og deres organer og grasserende terrorisme på alle planetens kontinenter. Det er grunden til, at 15.000 videnskabsfolk fra 184 lande udgav deres anden Advarsler til Menneskeheden den 13. nov., 2017 (den første var i 1992), hvor de identificerer globale trusler og foreslår måder til deres løsning.

På denne baggrund kan fornuftige mennesker ikke undgå at forstå behovet for et radikalt skifte i paradigmet for internationale relationer og modellen for globalisering. I det historiske forløb er det nu sket, at Kina har foreslået det nye paradigme. Denne fem tusind år gamle civilisation, der på kreativ vis har vedtaget den nyeste model for en socialistisk økonomi.

Download (PDF, Unknown)

Jeg mener, der også er en aftale mellem USA og Rusland om sammen at bygge en rumstation på Månen. Og Trumps beslutning – jeg mener, man kan virkelig se, hvem, der er hvem, når man ser, hvordan folk reagerer til dette. ESA, det Europæiske Rumagentur, var fuldstændig entusiastisk og hilste dette velkomment; den kinesiske regering udtrykte glæde over denne beslutning. Alt imens de europæiske medier dækkede dette, som om Trump var fuldstændig sindssyg for at ville tage tilbage til Månen – dette er virkelig utroligt! Alle mennesker, der har været i rummet, astronauterne, de kommer altid tilbage og siger, dette er en utrolig oplevelse, for i rummet betyder det ingen ting, hvilken nationalitet, man har, for man må stole på hinanden, ellers kan man ikke gennemføre en så ekstremt udfordrende mission. En russisk kosmonaut har netop sagt: Vi bør udvikle en holdning til at løse problemer på Jorden i samme ånd, med hvilken vi samarbejder i rummet.

Download (PDF, Unknown)

8. dec., 2017 – Den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov og den amerikanske udenrigsminister Rex Tillerson mødtes på sidelinjen af et møde i Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde (OSCE) i det Europæiske Ministerråd i Wien. De diskuterede Syrien, Nordkorea og Ukraine.

Lavrov informerede Tillerson om, at Rusland er rede til at hjælpe Nordkorea og USA med at etablere en direkte dialog om sikkerhedsgarantier for Pyongyang. »Vi ved, at Nordkorea først og fremmest ønsker at tale med USA om sikkerhedsgarantier. Vi er rede til at støtte det. Vi er rede til at promovere sådanne forhandlinger«, understregede Lavrov. Det Russiske Udenrigsministerium sagde, »De russiske og amerikanske topdiplomater gav ligeledes udtryk for det fælles standpunkt, at Nordkorea strengt må overholde FN’s Sikkerhedsråds resolutioner.«

Om Syrien lød udtalelsen fra Ministeriet, »De to sider diskuterede yderligere skridt for at afslutte den civile konflikt i Syrien via en etablering af en holdbar forhandlingsproces, der involverer alle syriske, politiske kræfter, inklusive inden for rammerne af Genève-processen og i den forestående Kongres for National Dialogs regi i Sotji (Rusland), med den samtidige fuldførelse af besejringen af internationale terroristgrupper.«

Tillerson sagde, at Ukraine var hovedforhindringen i de amerikansk-russiske bånd, men at den amerikanske præsident altid har søgt at etablere gode relationer med Rusland. »Vi kan være uenige i andre arenaer, i Syrien. Vi kan være uenige inden for andre områder«, sagde Tillerson. »Men det spørgsmål, der står i vejen, er Ukraine.«

I et separat møde med medlemmer af OSCE’s særlige overvågningsmission til Ukraine sagde Tillerson, at USA arbejder sammen med Rusland om FN’s fredsbevarende forslag iht. Voice of America. »Det gør vi. Jeg vil ikke gå i detaljer med, hvad vi får, men vi får fremskridt«, sagde Tillerson. »Vi får dialog, vi får samarbejde. Vi har det ikke løst. Man løser det ikke i et enkelt møde.« Alt imens begge sider har krævet en fredsbevarende styrke i det østlige Ukraine, så er de uenige om betingelserne for dens deployering.

De to topdiplomater diskuterede ligeledes Afghanistan.

Foto: Ruslands udenrigsminister Sergei Lavrov og USA’s udenrigsminister Rex Tillerson. Arkivfoto.

22. sept., 2017 – I sin tale for FN’s 72. Generalforsamling fremhævede den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov, der talte som leder af den russiske delegation i den russiske præsidents fravær, i begyndelsen af sine bemærkninger kraftigt den amerikanske præsident Trumps stærke betoning af betydningen af princippet om national suverænitet.

Lavrov åbnede talen, der er udlagt på det Russiske Udenrigsministeriums webside, med at henvise til den resolution, som Generalforsamlingen har vedtaget om »Fremme af den demokratiske og ligeværdige internationale orden«, der »klart understreger, at indblanding i suveræne staters interne anliggender er uantageligt, statskup som en metode til magtskifte ikke anerkendes og behovet for at ekskludere fra international kommunikation forsøg fra visse staters side på at udøve ulovligt pres på andre, inklusive anvendelse af national jurisdiktion over fremmede territorier«.

Dette var grundlæggende set en introduktion til den russiske udenrigsministers fremhævelse af Trumps forsvar for national suverænitet: »Ikke desto mindre forandrer verden sig hele tiden. Det er glædeligt at notere sig, at den amerikanske præsident Donald Trump i tirsdags fra denne talerstol utvetydigt erklærede, at det er vigtigt at overholde principperne om national suverænitet i internationale anliggender; det er nødvendigt at sikre lederskab gennem eksemplet og ikke påtvinge andre nationer sin vilje; lande med forskellige værdier, kulturelle mønstre og forhåbninger kan ikke alene sameksistere, men også arbejde hånd i hånd på basis af gensidig respekt. Jeg mener, at alle kan skrive under på disse ord, især hvis USA’s udenrigspolitik føres præcis på dette grundlag.«

Lavrov gentog Ruslands velkendte udenrigspolitiske interesser. Hans angreb på NATO er værd at bemærke: »NATO aspirerer til at genskabe koldkrigsklimaet og nægter at virkeliggøre princippet om ligeværdig og udelelig sikkerhed hen over OSCE-området, der højtideligt blev erklæret i 1990’erne … I det seneste kvarte århundrede har Rusland i god tro gået sin del af vejen mod at eliminere arven efter den Kolde Krig, [og] har gjort meget for at styrke tillid og gensidig forståelse i det euro-atlantiske område, og i verden …

Dette er imidlertid ikke blevet gengældt fra vore vestlige partneres side, der har været overgearet ved illusionen om ’historiens afslutning’, og som stadig forsøger at tilpasse blok-mod-blok-konfrontationens rudimentære institutioner til nutidens virkelighed. Vesten på sin side strukturerede sin politik i overensstemmelse med princippet om »den, der ikke er med os, er imod os« og har valgt »kursen for hensynsløs NATO-udvidelse mod øst og har provokeret ustabilitet i det postsovjetiske område og tilskyndet til anti-russiske følelser«.

Om Ukraine fremlagde han præsident Vladimir Putins forslag om »at etablere FN-missionen til beskyttelse af OSCE-observatørerne i Donbass. Et relevant udkast til en resolution er blevet fremlagt i FN’s Sikkerhedsråd«, og han udtrykte det håb, at »dette vil fremme afgørelsen af den interne ukrainske krise, som brød ud som følge af det forfatningsstridige kup, der blev begået af yderliggående radikale elementer. Vi ser frem til konstruktiv interaktion omkring disse spørgsmål med vore europæiske og amerikanske partnere, uden nulsumsspil«.

Med et angreb mod nynazisterne, formodentlig i Ukraine og de baltiske stater, sagde Lavrov: »Det er en skandale at bruge sit hensyn til tale- og ytringsfriheden som et påskud til at tolerere radikale bevægelser, der bekender sig til nynazistiske idealer og står for en heltedyrkelse af nazister og deres associerede. En konsekvent indsats fordres for at opsætte et sikkert skjold mod nynazisme, revanchisme, ekstremisme og xenofobi og fremme international og interkulturel harmoni … Vi vurderer, at det er nødvendigt omgående at prioritere dette spørgsmål i FN’s Generalforsamling og UNESCO med det formål at frembringe en hertil modsvarende ramme for at forhindre sådanne handlinger. Rusland vil fremlægge relevante forslag.«

Det er ligeledes værd at bemærke, hvad Lavrov sagde om Iran: »I dag ser verden oprørt til, mens USA påtvinger endnu en række restriktioner mod Iran, der, oven i købet, i deres natur er ekstraterritoriale og truer realiseringen af den Fælles Omfattende Handleplan, der blev én af hovedfaktorerne i international og regional stabilitet.«

Og med hensyn til krisen over Koreahalvøen understregede han atter, at de relevante FN-resolutioner, »alle sammen indeholder bestemmelser om nødvendigheden af at genoptage forhandlinger. Vi lancerer en appel om at stoppe blokering af disse bestemmelser. Der er intet alternativ til de politiske og diplomatiske metoder for adressering af atomspørgsmålet på Koreahalvøen, baseret på en dialog blandt alle interesserede parter. Vi opfordrer ansvarlige medlemmer af det internationale samfund til at støtte den russisk-kinesiske køreplan, der er indeholdt i Ruslands og Kinas Udenrigsministeriers fælles erklæring fra 4. juli«.

Foto: Ruslands udenrigsminister Sergei Lavrov taler for FN’s 72. Generalforsamling.

Tyskland må, ligesom alle andre berørte stater, sætte sig til modværge mod USA’s fordring på amerikanske loves ekstraterritoriale gyldighed, hvilket strider mod Folkeretten. Det rette forum for dette ville være FN’s Generalforsamling, som begynder i september, og som er den indlysende forsamling til at vinde gehør for Folkerettens gyldighed.

Men det allervigtigste er imidlertid at etablere en fuldstændig ny og højere politisk platform for relationer mellem nationer. Den nuværende kurs for sanktioner, modsanktioner, handelskrig, optrapning af geopolitiske provokationer, stedfortræderkrige – hvor skal det ende? I en stor atomkrig?

Hvis vi tyskere har lært noget som helst af de to verdenskrige i det 20. århundrede, så bør vi nu energisk gribe initiativet og ikke alene sætte en ny ruslandspolitik på dagsordenen, men også tage imod Kinas tilbud om et win-win-samarbejde omkring byggeriet af den Nye Silkevej og sammen med Rusland, Kina og andre nationer genopbygge Mellemøsten og det øvrige Sydvestasien, der er blevet ødelagt af Blairs, Bush’ og Obamas krige, og ligeledes udvikle Afrika.

Download (PDF, Unknown)

8. aug., 2017 – På sin pressekonference i Manila, blev USA’s udenrigsminister Tillerson, på typisk ’fake-news’ manér, spurgt: »Hvordan responderer De til kritikere, der siger, at De formilder russerne, og at, på trods af deres tidligere angreb og igangværende angreb på vestligt demokrati, så søger De samarbejde i stedet for at afskrække disse angreb?«

Tillerson eftersnakkede indledningsvis »russerne blandede sig i valget« og sagde, han drøftede det med udenrigsminister Sergei Lavrov, men sagde så:

»Men når dette er sagt, så har vi også meget vigtige, nationale sikkerhedsinteresser i Mellemøsten, i Syrien. Vi har en vigtig, national sikkerhedsinteresse i Afghanistan og denne del af verden. Og vi har tungvejende behov for at begynde at adressere situationen i Ukraine. Russerne har antydet, at de er villige til at begynde at forhandle med os om en vej frem mht. Ukraine. Som I ved, så har vi udnævnt en særlig repræsentant til forhandlinger med Rusland, men også koordinering med alle parterne således, at det er fuldt synligt for alle parter, at vi ikke forsøger at indgå en eller anden aftale på sidelinjen, der på nogen måde ekskluderer deres interesse.«

Foto: USA’s udenrigsminister Rex Tillerson under ASEAN-topmødet i Manila, Filippinerne, søndag, 6. aug., 2017.

28. juli, 2017 – De nye sanktioner mod Rusland, som USA’s Kongres har vedtaget, og som påtvinger straffe til europæiske selskaber, der gør forretninger med russiske olie- og gasselskaber, tilbyder en mulighed for virkelige ledere til at samle deres befolkninger omkring deres nationale interesser.

Talsmand for det Tyske Udenrigsministerium, Martin Schäfer, sagde den 26. juli, »Det ville være uacceptabelt af USA at bruge mulige sanktioner som et instrument til at tjene USA’s industripolitiske interesser. Tyskland støtter stærkt aftalen om Nordstream-2-ledningen, det har underskrevet med Rusland.«

Præsident for Europarådet, Jean-Claude Juncker, fortsatte, efter den 26. juli at have afliret »EU er fuldt ud forpligtet til sanktionspolitikken«-mantraet, »G7-enhed om sanktioner og tæt samarbejde mellem allierede, er kernen i at sikre den fulde gennemførelse af Minsk-aftalerne. Dette er et fælles EU / USA kernemål. Den amerikanske lov kunne have utilsigtede [sic], ensidige virkninger, der har virkning på EU’s energisikkerhedsmæssige interesser. Dette er grunden til, at Kommissionen i dag konkluderede, at, hvis vore interesser ikke i tilstrækkelig grad tages i betragtning, er vi rede til at handle i overensstemmelse hermed inden for få dage.

Hvis USA ikke tager EU’s interesser i betragtning og erklærer, at de mulige magtbeføjelser ikke vil blive brugt imod europæiske selskaber, er det sandsynligt, at Kommissionen enten vil anlægge voldgiftssag i WTO eller dømme, at de amerikanske love ikke kan håndhæves på EU-territorium.«

Frankrig kaldte den 28. juli den amerikanske lov for »ulovlig« pga. dens virkning på tredjelande og tilføjede, at den kunne få virkning på europæere, hvis den blev sat i kraft, rapporterede CNN. »Vi har tidligere udfordret lignede lovtekster«, sagde det Franske Udenrigsministerium i en erklæring. »For at beskytte os mod virkningerne på tredjeland af amerikanske love, må vi arbejde på at tilpasse vore franske og europæiske love.«

Allerede den 15. juni rapporterede AP, at Tyskland og Østrig udtalte skarp kritik og truede med gengældelse, hvis USA’s seneste sanktioner mod Rusland påvirkede europæiske foretagender, der er involveret i ledninger til russisk naturgas. I en fælles erklæring sagde Østrigs kansler Christian Kern og Tysklands udenrigsminister Sigmar Gabriel, at, alt imens det var vigtigt for Europa og USA at danne fælles front i spørgsmålet om Ukraine, »så kan vi ikke acceptere truslen om ulovlige og ekstra-territoriale sanktioner imod europæiske selskaber« og citerede et afsnit af loven, der kræver, at USA fortsætter med at modsætte sig Nordstream-2 ledningen, der vil pumpe russisk gas til Tyskland under Østersøen.

27. juli, 2017 – I noget, der ligner et skift i politik, har den tyske udenrigsminister Sigmar Gabriel (SPD) krævet en politik for »ny detente«, i et interview til magasinet Focus 16. juli, og som vi rapporterede den 20. juli.

Den tyske topdiplomat opfordrede »alle« til at forstå Moskvas holdning i en række internationale spørgsmål. »Putin er skuffet over Vesten«, sagde han, blandt andre årsager, fordi EU holdt forhandlinger om tilknytning med Ukraine, uden at drøfte spørgsmålet med Rusland. Men efter hans mening, kan spændingerne mellem Rusland og Tyskland ikke blive reduceret, før krisen over Ukraine løses.

Det fik formand for Schiller Instituttet, Helga Zepp-LaRouche, til at kommentere, at, alt imens Gabriels erklærede ønske om at forbedre relationerne med Rusland og gradvist ophæve sanktionerne var konstruktivt, så er det, der er nødvendigt, en offentlig tilbagevisning af »hele den såkaldte ’narrativ’ om det, det førte til Ukraine-krisen«.

Denne krise blev ikke forårsaget af Ruslands angivelige »annektering« af Krim, sagde hun, men var et resultat af årtier lange forsøg på at fremprovokere »regimeskifte«, som førte til »en ’farvet revolution’ i Kiev«. Alene USA’s Udenrigsministerium havde brugt $5 mia. frem til februar 2014 på at »promovere demokrati« i Ukraine sådan, som daværende viceudenrigsminister for europæiske og eurasiske anliggender, Victoria Nuland, dengang offentligt indrømmede. Krisen blev mere akut, fortsatte Zepp-LaRouche, da EU skyndte sig for at få Ukraine ind i en Associeringsaftale, »som ville have oversvømmet Rusland med EU-produkter pga. toldaftalerne mellem Rusland og Ukraine« og som, gennem forlængelse, ville have givet NATO »adgang til Sortehavets havne«.

I virkeligheden var »udviklingen i Østukraine og folkeafstemningen i Krim, der gav flertal til dem, der var favorabelt indstillet over for en tilslutning til Rusland, en reaktion til kuppet, der blev gennemført i Kiev af fascistiske Banderist-styrker, støttet af Vesten.« Denne »udbredte narrativ, som ligger bag anti-Putin-propagandaen, må erstattes af sandheden«, sluttede Zepp-LaRouche.

Foto: Tysklands udenrigsminister Sigmar Gabriel (højre) hilser på sin russiske modpart, Sergei Lavrov, under førstnævntes besøg i Moskva i marts, 2017. Gabriel krævede en dialog for at mindske spændinger.

18. juli, 2017 – Den tidligere russiske økonomiminister Viktor Suslov, der er fra Ukraine, advarede Ukraine om de planer, som de vestlige magter, deres regering er i alliance med, har. Interviewet, der blev udgivet på den ukrainske nyhedssite 2000.ua, er blevet opsummeret af Sputnik.

Suslov sagde, at Vesten anskuer Ukraine for at være en »rambuk« mod Rusland. »Vesten vil forsyne Kiev med dødbringende våben, gratis, og vil influere ukrainsk ungdom ved, blandt andet, at omskrive konfliktens historie.«

Suslov advarer om, at Vesten ikke vil genopbygge Ukraine økonomisk. Økonomisk politik er blevet overtaget af den Internatonale Valutafond (IMF), og Suslov formaner, at intet land, der følger IMF’s »reformer«, er blevet en højt udviklet, fremgangsrig industrination. Han sagde, at Ukraine bør indse, at det vil blive forvandlet til resurse- og råmaterialekoloni for Vesten.

Selv om nationer tilknyttet NATO har gennemtvunget sanktioner mod Rusland, fordi Donbass og Krim gennem valg ønskede at blive skilt fra Ukraine, hævder Suslov, at både den ukrainske regering og de vestlige nationer ønskede denne adskillelse. Den ukrainske regering ønskede at afslutte konkurrencen om magt fra de pro-russiske styrker i de regioner, der trådte ud. De transatlantiske nationer ønskede at fjerne konkurrence fra eksporten af ukrainsk kul og stål. Af denne grund opmuntrede de Ukraine til at indføre blokade mod import af kul og stål, som udbryderstaterne stadig leverede. USA var tilfreds med at bruge Krims genforening til at angribe Rusland.

Suslov rapporterer, at ukrainsk industri er ved at kollapse, og der er nedgang i skatteindtægter. Halvfems ukrainske kommercielle banker er lukket. Finansindtægter vokser, men de holder ikke trit med priserne for fødevarer, forbrugsvarer, energi og andre fornødenheder. Der er en massiv omfordeling af offentlig rigdom til fordel for oligarker, monopolister og korrupte myndigheder.

Suslov siger, at der ikke kommer nogen hurtig genrejsning af den ukrainske industri, fordi den er designet til at fungere sammen med den russiske økonomi. Vesteuropas og USA’s tekniske krav kan ikke imødekommes uden en storstilet genopbygning og optimering af værktøjer.

Foto: Viktor Suslov.  

Rettelse: I Schiller Instituttets Nyhedsbrev af 24. juli er vi desværre kommet til at kalde Viktor Suslov for tidligere russisk udenrigsminister. Han er tidligere russisk økonomiminister. Vi beklager fejlen. (-red.) 

Leder fra LaRouche Pac, 13. juli, 2017 – En underskrevet lederartikel i går i Global Times, en engelsksproget avis, der ejes af Kinas People’s Daily, sagde, »Trumps team er, på trods af en konstant strøm af negative nyheder, i færd med gradvist at konsolidere sit greb om magten. Konstante historier om hans russiske forbindelser begynder at lyde som baggrundsstøj.«

Faktisk er arrogancen, frækheden og lydstyrken af disse britiske-styrede Russia-gate-historier omvendt proportionale – ikke alene i forhold til sandhedsindholdet, men også til deres styrtdykkende troværdighed hos det amerikanske folk.

Amerikanerne indser sandheden i det, ruslandsekspert Stephen Cohen sagde til Tucker Carlson fra Fox News den 7. juli, dagen for topmødet mellem Trump og Putin. Carlson spurgte Cohen: »Professor, det første, man lægger mærke til, er, hvor meget, pressen er forankret i, at dette møde mellem vores præsident og den russiske præsident skal mislykkes. Hvorfor skulle de ønske, at det mislykkes?«

Cohen svarede: »Det er en form for pornografi. På samme måde, som der ikke forekommer nogen kærlighed i pornografi, er der heller ingen nationalinteresse at finde i disse angreb mod Trump og Putin.« Han sagde, at hans undertekst for topmødet ville være, »Potentiel nyt, historisk anti-koldkrigspartnerskab for detente indledt af Trump og Putin; men i mellemtiden optrappes forsøg på at sabotere det«.

I en artikel i The Nation i går skrev Cohen, at topmødets fire hovedpræstationer var: 1) at formalisere og symbolisere det nye detente-partnerskab mellem den amerikanske og den russiske præsident; 2) en aftale om at samarbejde i Syrien imod de derværende terroriststyrker, ikke alene på de annoncerede, begrænsede måder, men på mere udvidede måder, hvilket betød at enes med Moskva om, at den syriske præsident Assad må forblive ved magten, i det mindste indtil ISIS er helt besejret; 3) skabelsen af en bilateral, amerikansk-russisk kanal til forhandling af en afgørelse af den ukrainske borgerkrig og stedfortræderkrig, og herved at gå uden om, eller reducere, den rolle, der hidtil er spillet af Tyskland og Frankrig, og som i det store og hele er mislykkedes; og 4) en aftale om at drøfte måder til begrænsning af farerne ved cyber-teknologi i internationale anliggender.

Cohen har ikke altid haft ret, men han har ret her. Dette var virkelig »potentielt historisk«.

Vil amerikanerne nu bøje sig for disse Russia-gate-skandaler, der har til formål at vende det, der blev opnået på topmødet, og gå tilbage til konfrontation og krig med Rusland? Selvfølgelig ikke. Pointen understreges af en universitetsundersøgelse, der rapporteres i The Nation i dag af James Carden: »Lokalsamfund mest berørt af krig vendte sig hen imod Trump i 2016.« Husk, at USA konstant har været i krig i 15 år, men »det store flertal af borgere har ikke nogen direkte forbindelse med disse soldater, der kæmper, dør og vender sårede hjem fra kamp« i Mellemøstens evighedskrige. Undersøgelsen finder, at »der er en signifikant og meningsfuld forbindelse mellem et lokalsamfunds grad af militær opofrelse«, såsom dødsfald og lemlæstelse af soldater, »og så dets støtte til Trump«. Selvfølgelig er der det.

De britisksponsorerede journalister og »talking heads« begår den samme fejltagelse, som de gjorde under præsidentvalget i november, 2016. De taler op ad vægge ned ad stolper imellem sig – og de er alle enige, altså må det være sandt. De blev mere og mere højrøstede, og mere og mere ekstreme – så gik de i seng den 8. november, og da de vågnede næste morgen, havde de alle sammen taget fejl.

Under en diskussion om dette i dag kommenterede Mike Steger fra LaRouche PAC Policy Committee: »Under vores diskussion her i går talte vi om, at vores sprog er alt for afgrænset og begrænset ved, at vi indskrænker os til de taktiske begivenheder og ikke er fokuseret omkring at indfange de epokegørende udviklinger, som er dét spørgsmål, det drejer sig om for hele menneskeheden.«

Foto: Præsidenterne Putin og Trump på sidelinjen af G20-topmødet i Hamborg, 7. juli, 2017.

Leder fra LaRouche PAC, 8. juli, 2017 – Gårsdagens møde mellem præsidenterne Trump og Putin var et gennembrud. Som Helga Zepp-LaRouche i dag sagde, »de to gamle ræve overlistede alle andre«.

Udenrigsminister Tillersons pressebriefing i går var ligefrem.

Han begyndte med Syrien, hvor de to sider netop var nået frem til en aftale om en våbenstilstand i den sydlige del som en begyndelse hen imod yderligere samarbejde dér – et samarbejde, som de to præsidenter længe diskuterede.

Derudover har USA, på anmodning af præsident Putin, udnævnt en Særlig Repræsentant for Ukraine.

Med hensyn til det obligatoriske spørgsmål om (den falske påstand om) russisk indblanding i de amerikanske valg sagde Tillerson, at de havde diskuteret det, »Men jeg mener, at det, som de to præsidenter korrekt fokuserede på, er, hvordan går vi frem, hvordan går vi videre frem herfra. Men det står ikke klart for mig, at vi nogensinde vil komme overens om en løsning, vi er enige om, om dette spørgsmål [valgene], mellem de to nationer.

Så spørgsmålet er, hvad gør vi nu? Og jeg mener, at relationen – og dette gjorde præsidenten meget klart – er for vigtig, og det er for vigtigt til ikke at finde en vej, vi kan gå frem ad …«

Tillerson var ganske veltalende omkring mødets overordnede karakter.

»Med hensyn til karakteren af de 2 timer og 15 minutter, så lad mig først sige – mødet var meget konstruktivt. De to ledere, ville jeg sige, kom meget hurtigt i kontakt med hinanden. Der var en meget klar, positiv kemi imellem dem. Jeg mener, igen – og jeg tror, det positive, jeg observerede – og jeg har haft mange, mange møder med præsident Putin før – er, at der ikke var en masse gentagelse af tidligere retstvist. Jeg mener, begge ledere føler, at der er mange ting i fortiden, som vi begge er utilfredse med. Vi er utilfredse, og de er utilfredse.

Jeg mener, at perspektivet hos dem begge var, at dette er en virkelig vigtig relation. De to største atommagter i verden. Det er en virkelig vigtig relation. Hvordan begynder vi at få dette til at fungere? Hvordan lever vi med hinanden? Hvordan arbejder vi med hinanden? Vi må simpelt hen finde en vej at gå frem ad. Og jeg mener, at dette blev – dette blev udtrykt om og om igen, utallige gange, af begge præsidenter, mener jeg, dette stærke ønske.

Det er i dag en meget kompliceret relation, fordi der er så mange spørgsmål på bordet. Og én af grundene til, at det tog så lang tid, mener jeg, er, at, da de først mødtes og ret hurtigt lærte hinanden at kende, var der så meget at tale om – alle disse spørgsmål. De kom stort set ind på alt, i en eller anden grad. Og jeg mener, der var et sådant niveau af engagement og ordvekslinger, og ingen af dem ønskede at stoppe. Jeg måtte minde præsidenten [om tiden] flere gange, og folk stak hovedet inden for døren. Og jeg tror sågar – de sendte førstedamen [Melania Trump] ind på et tidspunkt for at se, om hun kunne få os ud derfra, men det virkede heller ikke. (Latter.)«

Spørgsmål: »Er det rigtigt?«

Tillerson: »Men – ja, det er sandt. Men det var …«

Spørgsmålet: »Hvad var tidsplanen?«

Tillerson: »Jamen, vi fortsatte en time endnu efter hun var kommet ind. (Latter) Så det lykkedes helt klart ikke for hende.

Men jeg mener – det, jeg har beskrevet for jer, de 2 timer 15 minutter, det var et ekstraordinært møde. Jeg mener, der er simpelt hen – der er så meget for os at tale om. Og det var en god begyndelse. Jeg vil fortælle jer, at vi brugte meget, meget lang tid på Syrien, med en lang, detaljeret ordveksling om den aftale, vi havde indgået i dag – det blev annonceret – men også, hvor vi går hen, og at forsøge at få langt større klarhed over, hvordan vi ser dette udspilles, og hvordan Rusland ser det udspilles, og hvor ser vi ens på det, og hvor er vi uenige, og har vi de samme mål i tankerne.

Og jeg vil sige, at, i det store og hele, så er vore mål nøjagtig de samme. Hvordan vi kommer frem til det, har vi hver vores syn på. Men der er meget mere ensartethed dér, end der er uoverensstemmelser. Så vi ønsker at bygge på ensartethed, og vi brugte meget tid på at tale om de næste skridt. Og dér, hvor der er uoverensstemmelser, har vi mere arbejde mht. at komme sammen og forstå. Måske har de den rette fremgangsmåde, og vi har den forkerte.

Så der blev brugt meget tid på Syrien, fordi der har været så meget aktivitet omkring det.«

Der kunne siges meget mere om implikationerne af dette møde, og vi (LaRouche PAC’s Nyhedstjeneste for abonnenter, -red.) rapporterer om noget af det i dagens nyheder. Men det, vi allerede har sagt, turde være rigeligt til at lægge legitime tvivl i bero.

Hvor går vi hen herfra? Svaret er, at vi må gribe dette svangre øjeblik for at bryde jorden mht. de store arbejder og infrastrukturprogrammer, der er presserende nødvendige i USA’s »Helvedessommer« med nedlukning af transportinfrastruktur for at udføre reparationer – og sandsynligt kaos – der efter planen begynder denne mandag, den 10. juli. Faktisk begyndte det tidligere, sidste torsdag aften, med en afsporing på Penn Station – den tredje siden marts.

En overhængende, ny finanskrise går hastigt frem for atter at slå til. Og de »glemte mænd og kvinder«, der udgjorde udslaget ved præsidentvalget i 2016, slår fortsat sig selv ihjel – eller, som Bill Clinton udtrykte det, »dør af et knust hjerte«. Bedste skøn lyder, at endnu 59.000-65.000 døde af narkooverdosis alene i 2016 – det er flere end de 58.000 amerikanske soldater, der døde under hele Vietnamkrigen. Føj hertil omkring 100.000 alkoholrelaterede dødsfald og titusinder af deciderede selvmord.

Vi må drage fordel af aktuelle omstændigheder – af vore internationale muligheder, og af den første fornuftige, siddende amerikanske præsident i dette århundrede – og gå til omgående handling for at smadre cyklussen med inerti og modløshed, noget i retning af det, Franklin Roosevelt og Harry Hopkins gjorde i 1933 under en krise af en mindre størrelsesorden. Vi må omgående tage det første spadestik i de massive programmer for infrastruktur og jobs, der er så påtrængende nødvendige. Det kan én enkelt mand ikke gøre – selv ikke, hvis han er præsident.

Nyhedsorientering maj/juni 2017

18. juni, 2017 – Schiller Instituttets 4 mand store delegation fik skabt en del opmærksomhed ved at synge tostemmig kanons, som fik mange mennesker til at stoppe op, og vi uddelte Schiller Instituttets Nyhedsorientering, der handler om den historiske konference i Beijing, “Bælte & Vej Forum”. På vores plakat stod der, »Fremtiden ligger i Kinas Bælte & Vej«, med et billede af infrastruktur, der binder verden sammen.

Vi deltog i debatmøder, hvor vi kunne stille relevante spørgsmål. Vi uddelte over 900 eksemplarer af Nyhedsorientering og kom i samtale direkte på stedet med mere end halvdelen af de mennesker, der tog vores materiale. Vi har bl.a. talt med folk, der har været i Kina og er meget begejstret for den udvikling, der er i gang dér. Mange af de mennesker, vi talte med, kunne huske os fra før. En dame kom op til os og sagde, »Det er jo jer, der har talt om Silkevejen, før det blev til Kinas politik«. Hun var meget imponeret over, at Kina har vedtaget den Nye Silkevej, og hun tog vores materiale med stor interesse. En bornholmer stoppede op, da han kendte os fra før og i mange år havde støttet os. Han var glad over at se, at hans støtte har båret frugt.

Vores sang fik mange mennesker til at komme op til os. Mange stoppede op for at lytte, fordi, som nogle sagde, det varmede deres hjerte. Flere klappede og andre kom op til os for at rose os for at synge så dejligt.

Den første dag var det hovedsaglig sang og uddeling; de andre dage deltog vi i flere debatter og blandede os med spørgsmål.

På Folkemødets anden dag deltog Schiller Instituttets repræsentanter i et politisk møde, der fandt sted i Akademikernes Hus, organiseret af DJØF’erne. Emnet var »Verdensordenen efter Trump og Brexit«, hvor Mogens Lykketoft (S), Storbritanniens ambassadør til Danmark Dominic Schroeder og USA’s fungerende ambassadør Laura Lochman talte.
Diskussionen var meget baseret på den forandring, der er i gang omkring den kendsgerning, at Donald Trump er blevet valgt til præsident, hvilket Mogens Lykketoft ikke var så glad for. Mogens udtrykte mest sin bekymring for, at USA har trukket sig ud af Paris-klimaaftalen, og at Trump ikke vil samarbejde med Kina. Vi benyttede muligheden for at stille nogle spørgsmål.

Feride på Folkemødet 2017

Feride I. Gillesberg fik stillet første spørgsmål, hvor hun bl.a. sagde:

»For en måned siden var der ’Bælte & Vej Forummet’ i Beijing, hvor USA havde en særlig udsending, Matthew Pottinger.  Konferencen skulle konsolidere Kinas politik for Bælte & Vej, der omfatter hele verden; ikke kun Kina. Bælte & Vej er allerede nu omkring 30 gange større en Marshallplanen (for Europa efter krigen). Den amerikanske præsident er åben over for samarbejde omkring det. Det andet, vigtige spørgsmål er samarbejdet med Rusland … De amerikanske medier har kørt en kampagne for at begå karaktermord på præsidenten, lige siden han blev valgt, i bl.a. New York Times, og med et teaterstykke, ’Julius Cæsar’, der spilles i New York Central Park, og som går ud på at myrde den amerikanske præsident. Der er et billede i omløb, hvor præsidenten har fået skåret hovedet af … Scenen er sat til at myrde præsidenten. Det gamle paradigme med Hillary Clinton, Barack Obama, briterne, MI6 og de britiske imperialister vil have en unipolær verden. Den nye præsident er åben over for en multipolær verden … Medierne skulle jo netop dække, at det, præsidenten vil, er en positiv, og ikke en negativ ting.«

Derefter blev der taget tre andre spørgsmål, hvor Lissie Brobjerg fra Schiller Instituttet kom til som den sidste. Hun understregede følgende i sit indlæg:
»Lyndon LaRouche siger, at kuppet mod Trump vil føre til generel krig; hvad skal vi gøre for at forhindre det, således at Trump kan opbygge USA og skabe samarbejde med Rusland og forhindre en verdenskrig og skabe fred?«.

Lissie Folkemødet 2017

Ordstyrerne prøvede at underspille de to kontroversielle kommentarer. Den fungerende britiske ambassadør sagde straks, at han ikke har tænkt sig at svare på 90 % af de ting, der blev taget op i diskussionen.
Mogens Lykketoft, der stod og sagde, han er bekymret over Trumps forhold til Kina, ignorerede totalt, hvad der blev taget op; han skiftede emnet tilbage til den gamle verden med Paris-aftalen og klimaforandring.
Vi delte på dette debatmøde vores Nyhedsorientering ud til flere deltagere, der gerne vil læse vores materiale.

Kort efter fik vi mulighed for at tale på »speakers corner«, der er et åbent forum til korte taler, som Bornholms Tidende organiserer, så andre holdninger end de officielle også kan komme til udtryk.
Feride I. Gillesberg fik ordet og benyttede chancen til at fortælle om den historiske konference, »Bælte & Vej Forum«, der fandt sted i Beijing.

»Vesten burde deltage i det paradigmeskifte, som »Bælte & Vej Initiativet« repræsenterer for udvikling af hele verden. Det er kampen mellem på den ene side dem, der vil have en unipolær verden og dem, der er for en multipolær verden. Obama, Hillary, MI6 og det Britiske Imperium kæmper for at bevare den gamle, unipolære verdensorden. Det er årsagen til angrebene på den amerikanske præsident, som skal stoppes. I stedet skal vi tilslutte os det nye paradigme.«
Feride sluttede talen med at synge den kinesiske sang, »Kangding Lovesong«. Flere af tilhørerne ville gerne læse Nyhedsorientering om Bælte & Vej Forum, og en mand kom senere op til os for at sige, hvor bevægende den kinesiske sang var.

Schiller Instituttet fik mulighed for at deltage i en anden debat med Rasmus Jarlov (Konservativ; formand for Folketingets Forsvarsudvalg), Nick Hækkerup (næstformand, Socialdemokratiet) og Marie Krarup (Dansk Folkeparti) om »Truslen fra Øst«. Der var 80 mennesker til stede. De to førstnævnte mente, at Ruslands Putin var en trussel, og at han havde manipuleret det amerikanske valg, hvilket sidstnævnte ikke mente. Alle mente dog, at der var brug for øget forsvar.

Lissie Brobjerg fik det første spørgsmål:

»Hej, jeg er Lissie fra Schiller Instituttet. Trump siger, at han vil samarbejde med Rusland, da han ønsker at forhindre en atomkrig, og han sagde til et NATO-møde, at han ikke betragter Rusland som sin nummer 1 fjende; skulle vi ikke hellere samarbejde med Rusland i stedet for at opspinde historier om, at de vil erobre verden? Det var jo faktisk Obama, som støttede neonazister i Ukraine og væltede regeringen«.

Dette skabte tumult, hvorefter Lissie refererede til Stepan Bandera-folkene (i Ukraine). Marie Krarup tog Lissies spørgsmål op. Bagefter uddelte vi vores Nyhedsorientering til deltagerne, der var interesseret i at læse vores materiale.

Christian Folkemøde 2017

Christian Olesen fra Schiller Instituttet talte efter debatten med Rasmus Jarlov, der under debatten havde beskrevet begivenhederne i Ukraine fra en meget propagandistisk vinkel. Christian sagde til Jarlov, at han havde et meget unuanceret syn på Ukraine, hvortil han svarede, »Det kan man altid sige, når man ikke har nogen argumenter«! Til det svarede Christian, at de søde og venlige demonstranter, Jarlov havde beskrevet, havde brændt folk levende i Odessa. Det fik Jarlov til at vende ryggen til og skynde sig væk.

Til en debat ved Femerns venner, hvor man diskuterede fremtidsperspektiverne for tunnelen (Femern Bælt-forbindelsen), fik Lissie Brobjerg det første spørgsmål:

»Hvad tænker I om ideen om, at Danmark går med i Kinas Nye Silkevej? De vil forbinde hele verden med store infrastrukturprojekter, højhastighedstog, tunneller og broer, og projektet er nu 30 gange større end Marshallplanen.«

Responsen fra den ene taler var, at hvis Kina havde stået for tunnellen, havde den allerede været færdig i går, men at, i Danmark har vi dog en demokratisk proces, hvilket han foretrækker. Flere mennesker kom bagefter op til Lissie for at få en Nyhedsorientering, inklusive ordstyreren og den anden taler, der glad modtog en Nyhedsorientering.

Feride diskuterer

Den tredje dag på Folkemødet begyndte med et debatmøde, der fandt sted i Enhedslistens telt over emnet, »Russerne kommer«. Talerne var lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Mortensen, forfatter Jens Jørgen Nielsen og Nikolaj Villumsen (Enhedslisten). Man diskuterede faren for krig med russerne. Jens Jørgen forsøgte at give deltagerne en idé om, hvordan russerne tænker, mens de andre analyserede Rusland baseret på, at Rusland agerer ud fra stormagtspolitiske interesser.

Feride intervenerede blandt andet ved kort at fortælle om den historiske konference, der fandt sted i Beijing, og om, at Europa ikke ’skyder sig selv i foden’. Rusland har tilsluttet sig et samarbejde med Kina omkring Bælte & Vej Initiativet, som Vesten aktivt burde være en del af. Feride tog spørgsmålet om NATO’s rolle op, om det ikke er en forældet institution, og at man skal forstå, at Rusland har set, hvad der er sket med de nationer, hvor man har lavet regimeskifte, der har efterladt lande i kaos og elendighed; og at russerne ser Vestens politik, med regimeskifte i Ukraine og udvidelsen af NATO, i denne sammenhæng.

Lissie fik nummer to spørgsmål og sagde:

»Trump har gjort det klart, at han vil samarbejde med Rusland, og der har allerede været en koordinering med russerne. Effekten har dog været, at New York Times og britiske medier skriver om en mulig afsættelse af eller mord på Trump, og flere Hollywood-skuespillere har været ude og fremvise Trump med et afskåret hoved eller er kommet med voldelige udtalelser imod ham. Ligger faren for 3. Verdenskrig ikke nærmere i faren for, at briterne/ Obama/ Hillary og FBI skal lykkes med at få ham afsat, da de ønsker krig med Rusland?«

Den sidste del af debatten handlede om, hvordan man kunne løse konflikten mellem Rusland og Vesten. Peter Viggo Mortensen indrømmede blandt andet, at politikken for regimeskifte har slået fejl, og at den Nye Silkevej er en naturlig udvikling, som lande vil gå med til. Den anden del af diskussion handlede om løsninger. Da fik Christian det sidste spørgsmål og pointerede blandt andet, at en del af løsningen ligger i, at man begynder at tale ærligt omkring, hvad Rusland er og gør, bekyndende med, at Rusland ikke invaderede Ukraine.

I en debat hos Informationen, »Will Trump Last the Entire Presidential 4 Year Period?«, talte den tidligere amerikanske ambassadør til Danmark, Rufus Gifford, om sandsynligheden for, at Trump kunne blive afsat gennem en rigsretssag (impeachment) gennem det 25. Forfatningstillæg, eller evt. selv gå af. Han mente ikke, at det var sandsynligt, omend han ønskede det. Hvis en rigsretssag skal være mulig, kunne det være pga. ’forhindring af udøvelse af retten’ (obstruction of Justice), men ellers skulle man bruge kræfterne på demokraternes mærkesager. 300 mennesker deltog, det foregik i centrum og den generelle konsensus var, at Trump er forrykt. Lissie kom op til ambassadøren bagefter og sagde, at Lyndon LaRouche havde sagt, at, hvis Comey og Co. lykkedes med et kup mod Trump, ville det føre til generel krig, og at briterne var efter Trump, fordi han vil samarbejde med Rusland, medens Obama derimod forsøgte at starte en atomkrig med Rusland. Han skyndte sig blot væk efter at han blev noget chokeret over det, Lissie sagde.

Vi intervenerede også i et andet møde med titlen »Atomkraft, ja tak! Hvor skal fremtidens energi komme fra?« i Dansk Erhvervs telt. I panelet deltog en repræsentant for Greenpeace, en repræsentant for Århus Universitet og Villumsen fra Liberal Alliance. Kun hr. Villumsen mente, at man måtte søge nye energikilder inden for nye teknologier og understregede, at vindmølle-fanatikerne var religiøse og foruden ræsonnement. Én fra publikum spurgte ind til thorium-reaktorer, hvor Villumsen havde en god respons, mens ham fra Greenpeace ævlede om, at det var dyrt og tog lang tid. Lissie stillede det sidste spørgsmål, hvor hun sagde:

»Nu har vi en situation i verden, hvor man, siden Kinas Bælte & Vej og BRIKS-projektet, er begyndt at bygge en masse atomkraftværker; i Sydafrika har man planlagt 11, Bolivia skal have et atomkraftværk, Kina planlægger at udvinde helium-3 på Månen til fusionsbrændsel, så verdens fremtid er faktisk atomkraft. Skal vi ikke hellere gå med dér, da energigennemstrømningstætheden er meget højere, og med 30 tønder olie har man, hvad der svarer til få gram fusionskraft. Desuden har Henrik Svensmark (astrofysiker) lavet forskning, som viser, at solpletter og kosmisk stråling skaber klimaforandring.«

Repræsentanten fra Greenpeace sagde blot, at ingen tager Svensmark seriøst, og at 97 % af alle klimaforskere er enige. Villumsen svarede positivt og udtrykte respekt for, at nogen tør tage diskussionen op i et sådant forum.
Bagefter delte vi ud til alle, og mange var interesserede.

Alt i alt var vores tilstedeværelse på Folkemødet på Bornholm en fantastisk mulighed for at nå ud til så mange borgere, politikere, akademikere og eksperter med vores ideer, der dækker politik og fremtidens verden med Bælte & Vej Initiativet.

– Feride I. Gillesberg; Lissie Brobjerg; Christian Olesen.

Titelfoto: Feride I. Gillesberg i diskussion med en borger på Folkemødet. På plakaten står der, »Fremtiden ligger i Kinas Bælte & Vej«.

Vladimir Putin taler med Oliver Stone om valget af Trump

15. juni, 2017 – TASS udgiver visse højdepunkter af den russiske præsident Vladimir Putins interview med Oliver Stone. Ifølge en oversættelse af Salon.com sagde Putin, »Jeg tror ikke, nogen kan udfordre resultatet af dette valg. De, der blev slået, burde i stedet have draget konklusioner af det, de gjorde, af hvordan de byggede deres arbejde; de burde ikke have forsøgt at lægge skylden på noget udefrakommende.«

Bemærkninger om Oliver Stones interview med Vladimir Putin, sidste del.

Putin: [Jeg har haft med] fire amerikanske præsidenter at gøre, og der er ikke mange forandringer, bureaukratiet er meget stærkt.

Om indblanding i valget: Dette er meget tåbeligt. Selvfølgelig er vi glade for, at Trump ønsker at genoprette relationer med Rusland. Vil han gøre det? Vi får se. Vi hackede ikke – hvis der var nogen, der hackede (DNC), så kunne det komme fra hvor som helst, men det kunne ikke have fået nogen indflydelse på valget. Under alle omstændigheder var der ingen løgne, kun sande ting blev afsløret, skaber falske historier.

Om den amerikanske befolkning: De fleste amerikanere tror på traditionelle værdier, en puritansk tradition, i hvert fald i mange dele af landet. Dette appellerede Trump til. Jeg synes, han undertiden gik for vidt

– De, der tabte valget, bør tænke over, hvorfor. Obama og hans hold skabte en landmine for den næste administration.

Om den 24 sider lange efterretningsrapport om russisk indblanding: Jeg læste den. Alt dette minder mig om antisemitisme. Alle problemer, »jøderne gjorde det«. Nu er det Rusland.

Om [senator John] McCain [vises en af hans tirader]: Han er patriotisk, ligesom romeren Cato, der afsluttede alle sine tale med, »I øvrigt mener jeg, at Kartago bør ødelægges«. De lever i en bestemt verden, de ser ikke, at verden forandres, kan ikke lægge fortiden bag sig. Og dog var vi allierede i Første og Anden Verdenskrig.

Alle løgnene om russisk indblanding i valget, de er alle våben i den interne krig i USA, der tilsigter at stoppe normaliseringen af relationerne med Rusland.

Mange i USA ved, at dette er falsk. Til syvende og sidst løj hackerne jo ikke – de fortalte sandheden om Amerika. Og der er ikke fremlagt beviser, kun beskyldninger.

Forespurgt om USA’s indblanding i valgene i Rusland i 2000 og 2012: Jeg sagde til både Obama og Kerry, at det er en skandale, at I har regeringsfolk og penge, der åbenlyst støtter demonstrationer imod regeringen [der afspilles et langt stykke med Victoria Nuland, der praler med støtten til oppositionen, støtte til folk i eksil, til journalister, der angriber regeringen, osv.]. De finansierede stævner og NGO’er, der forsøgte at vælte regeringen – også østeuropæiske lande.

[Afspilles et klip fra Stones Snowden-film om aflytning af vore allierede, forberedelser til sabotage af Japan og andre, i tilfælde af, de skulle vende sig mod USA] Putin: For at være helet ærlig, så bekymrede vi os ikke om cyberkrig efter 1990. Vi troede, den Kolde Krig var forbi. Vi købte vestligt udstyr uden at være bekymrede.

Da vi så, at Obama og Biden sagde, at Rusland havde blandet sig i valget, og at de ville respondere på en tid og et sted, de valgte, mindede det mig om det kommunistiske regimes sidste dage, hvor de uddelte æresbevisninger til hinanden.

Om cyberkrig – Vi foreslog en cyber-aftale i august 2015 – det blev afvist.

Om Stalin – Churchill var indædt antikommunist, men da Hitler angreb mod vest, kaldte han Stalin en stor krigshelt. Dernæst startede han selvfølgelig den Kolde Krig. Der har været mange blodige diktatorer i historien; Oliver Cromwell, men der er statuer af ham i hele England. Napoleon, et katastrofalt nederlag, med der er stadig statuer. Så vi har altså stadig statuer af Stalin. Russerne elskede ham under krigen. Vi glemmer ikke grusomhederne, men vi ærer ham. Dæmoniseringen af Stalin i Vesten er i virkeligheden blot endnu en måde at angribe Rusland på. Men Rusland har ændret sig.

Om oligarkerne: Da jeg kom til Moskva, var jeg forbløffet over, hvor mange skurke, der var. Ingen skrupler. Oligarkerne interesserede sig kun for rigdom, ikke for forretninger eller landet. Det var min opgave at skelne mellem forretninger og oligarker. Nu er der halvt så mange, det er ikke et stort problem, men der er stadig for mange.

Forespurgt om rapporter om, at han skulle være den rigeste mand i verden, korruption: At være rig bringer ikke lykke. Man har et talent, og evnen til at bruge dette talent til at gøre en forskel i verden – det er det, der tæller.

De langvarige hilsner mellem Stone og Putin endte således:

Putin: Tak for Deres tid og spørgsmålene. Tak, fordi De har været så grundig. Er De nogensinde blevet slået?

Stone: Slået? Åh jo, jeg er blevet slået.

Putin: Så det bliver altså ikke noget nyt, for De kommer til at lide for det, De har gjort.

Stone: Åh ja, helt sikkert, det ved jeg, men det er det værd. Det er det værd, hvis det bringer mere fred og bevidsthed til verden.

Se opsummering af første og anden del.

———————————–

YouTube, The Putin Interviews, part 1 – 4 (English subtitles):

https://www.youtube.com/watch?v=xejO7e2xUJc

https://www.youtube.com/watch?v=xejO7e2xUJc

https://www.youtube.com/watch?v=GOeOcnng0to

https://www.youtube.com/watch?v=avr4gGxNP4k

Showtime:

http://www.sho.com/the-putin-interviews

Paris, 31. maj, 2017 (Nouvelle Solidarité) – To dage efter sit møde i Paris med Emmanuel Macron, gav Vladimir Putin et langt interview til Le Figaro, der blev udgivet i dag, med en hovedoverskrift på avisens forside, »Hold op med at opfinde russiske trusler«.
Putin gennemgår alle de spørgsmål, der blev dækket under hans tête-à-tête med Macron, og han giver sit synspunkt på hvert af dem. Af særlig interesse var Putins svar på, om mistilliden med Macron var blevet overvundet:

»Jeg kan sige, at den nye præsident for den Franske Republik har sit eget syn på tingene på det internationale område. Generelt set er det et meget pragmatisk syn. Og vi har helt sikkert samstemmende punkter, der gør det muligt for os at arbejde sammen.«

På det første spørgsmål om den særlige anledning til Putins besøg – 300-året for tsar Peter den Stores besøg i Frankrig – var Putins svar, at Rusland var helt integreret med fransk historie og den europæiske skæbne, længe før Peter den Store.

»Rusland og Frankrig har en meget længere historie og langt dybere rødder … Faktisk kom den yngste datter af Jaroslav den Vise, Anna, en af Ruslands store prinsesser, i det 11. århundrede for at blive gift med Kong Henri I af Frankrig. Hun hed faktisk Anna af Rus, Dronning af Frankrig. Hendes søn Philip I af Frankrig grundlagde to royale, europæiske huse, Valois og Bourbon, og sidstnævnte sidder endnu i dag i Spanien.«

Med hensyn til Peter den Store havde Putin følgende at sige:

»Peter den Store var frem for alt en reformator, en mand, der ikke alene gennemførte de bedste og mest up-to-date praksisser, men var også uden for enhver tvivl en patriot, der kæmpede for at sikre den plads i internationale anliggender, som Rusland fortjente. Men han var frem for alt forpligtet over for at reformere sit land, gøre det moderne, robust og fremadskuende. Han lykkedes med mange, hvis ikke alle, af sine foretagender. Han fokuserede på forskning, uddannelse, kultur, militære anliggender og statsmandsskab og efterlod en enorm arv, som Rusland har beroet på frem til i dag, for slet ikke at tale om, at han grundlagde min hjemby, Skt. Petersborg, som i mange år var Ruslands hovedstad.«

En løsning på Ukraine-krisen

Den russiske præsident forklarede situationen i Ukraine i nogen dybde:

»Fremskridt i løsningen af alle konflikter, inklusive konflikten i det sydøstlige Ukraine, kan først og fremmest opnås af parterne i konflikten selv. Denne konflikt er intern – primært en ukrainsk konflikt. Den opstod efter en forfatningsstridig, voldelig magtovertagelse i Kiev i 2014. Dette er kilden til alle problemerne. Det vigtigste at gøre er at finde styrken til at forhandle med alle konfliktens parter, og frem for alt er jeg overbevist om, at, som man siger, bolden ligger hos de officielle Kiev-myndigheder. De må først og fremmest sørge for at implementere Minsk-aftalerne.

Le Figaro: Kan Rusland fremlægge et initiativ, der kan frembringe fred?

Putin: Vi mener, at hovedbetingelsen er at trække de væbnede styrker tilbage fra kontaktlinjen. Dette er det første, der må gøres. Tilbagetrækningen er blevet fuldført i to områder, men dette mål er ikke nået i det tredje område. De ukrainske myndigheder siger, det ikke kan gøres pga. skyderiet dér. Men skyderier vil ikke ophøre, med mindre tropper og tunge våben trækkes tilbage … Det andet mål i den politiske sfære er, omsider i praksis at gennemføre loven om disse regioners særlige status, som det Ukrainske Parlament har vedtaget. Loven er blevet vedtaget, men er ikke sat i kraft.

Loven om amnesti er blevet vedtaget, men præsident Porosjenko har ikke underskrevet den. Minsk-aftalerne fastsætter den sociale og økonomiske rehabilitering i de selvproklamerede republikker [Donetsk og Luhansk]. I stedet for at gøre dette, har Kiev indført blokade af disse territorier. Blokaden blev indledt af de radikale elementer, der blokerede jernbanelinjerne. I begyndelsen fordømte den ukrainske præsident deres handlinger og sagde, han ville genoprette orden. Det lykkedes ham imidlertid ikke. I stedet for at fortsætte sin indsats, sluttede han sig officielt til blokaden og udstedte en eksekutiv ordre med dette formål. Kan vi tale om forandringer til det bedre i denne situation? Vi har hidtil desværre ikke set nogen.«

Om Syrien

Le Figaro: »… Hvad mener De er de væsentligste løsninger for, at Syrien kan gå ud af denne langvarige krig?

Putin: Jeg vil gerne først og fremmest nævne Tyrkiets og Irans konstruktive fremgangsmåde og, naturligvis, den syriske regering, der, sammen med Rusland, er lykkedes med at opnå en våbenstilstand. Denne ville ikke have været mulig uden den såkaldte syriske væbnede opposition. Det var det første og meget vigtige skridt mod fred.

Et andet skridt, der ikke er mindre vigtigt, er aftalen om at oprette de såkaldte deeskaleringszoner. Der er i øjeblikket fire sådanne zoner. Vi mener, dette er en ekstremt vigtig milepæl på vej til fred, hvis jeg kan udtrykke det sådan, fordi det er umuligt at tale om en politisk løsning uden at standse blodsudgydelsen. Efter min mening står vi nu over for en anden opgave, som er teknisk og, vil jeg sige, teknologisk komplementerende skabelsen af disse deeskaleringszoner, hvor man aftaler deres grænser, og hvordan regeringsorganisationer vil fungere dér, såvel som, hvordan disse deeskaleringszoner vil kommunikere med verden udenfor.

I øvrigt nævnt præsident Macron dette, da han talte om humanitære nødhjælpskonvojer. Jeg mener, den franske præsident generelt har ret, og dette er et af de kontaktpunkter, hvor vi kan samarbejde med vore franske kolleger. Når deeskaleringszonerne først er formaliseret, håber jeg, at i det mindste nogle elementer af samarbejde vil begynde mellem regeringen og de folk, der vil kontrollere deeskaleringszonerne.

Jeg håber virkelig (og det, jeg nu vil sige, er meget vigtigt), at disse zoner ikke bliver til en prototype for den fremtidige, territoriale opdeling af Syrien. Tværtimod forventer jeg, at disse deeskaleringszoner, hvis der etableres fred, og de folk, der vil kontrollere dem, vil samarbejde med de officielle, syriske myndigheder. Det er sådan, et miljø for grundlæggende interaktion og samarbejde kan og må bygges. Næste skridt er en ren politisk forsoning og, hvis muligt, udviklingen af forfatningsmæssige love, en forfatning og afholdelse af valg.

Le Figaro: Rusland og de andre parter er jo uenige om det syriske spørgsmål mht. primært, skæbnen for Bashar al-Assad, som de vestlige lande har anklaget for at bruge kemiske våben mod sit eget folk. Hr. præsident, kan De se Syriens politiske fremtid uden Bashar al-Assad?

Putin: Jeg mener ikke, jeg har ret til at afgøre Syriens politiske fremtid, med eller uden al-Assad. Dette skal syrerne selv bestemme. Ingen har ret til at kræve de rettigheder, der tilhører et andet lands folk. Det er det første, jeg ville sige. Har De et tillægsspørgsmål?

Le Figaro: Ja. De siger, dette ikke er Deres afgørelse. Men dette betyder ikke, at Syriens fremtid er mulig uden al-Assad, vel?

Putin: Som jeg har sagt, så skal det syriske folk afgøre dette spørgsmål. De har nævnt beskyldninger om den syriske regerings brug af kemiske våben. Da angrebet skete, opfordrede vi vore amerikanske partnere – og alle andre, der mener, dette haster – til at sende inspektører til flybasen, ud fra hvilken de fly, der kastede kemiske bomber, angiveligt skulle være fløjet. Hvis kemiske våben blev brugt af præsident al-Assads officielle afdelinger, ville moderne udstyr til verifikation helt sikkert finde spor af det på flybasen. Det er helt sikkert. Disse spor ville blive fundet i flyene og på flybasen. Men alle nægtede at gennemføre en sådan inspektion.

Vi foreslog også at sende inspektører til stedet for det angivelige kemiske angreb. Men det nægtede de også og hævdede, det var farligt. Hvorfor er dette farligt, hvis angrebet blev udført i et område, hvor fredelige civile bor, og den sunde del af den væbnede opposition er deployeret? Efter min mening kom man udelukkende med disse beskyldninger med det ene formål at retfærdiggøre brugen af yderligere forholdsregler, inklusive militære forholdsregler, imod al-Assad. Det er det hele. Der er ingen beviser for, at al-Assad har brugt kemiske våben. Vi er fuldt ud overbeviste om, at dette er en provokation. Præsident al-Assad brugte ikke kemiske våben.«

(Video af hele Le Figaros interview med Vladimir Putin, fransk: https://www.youtube.com/watch?v=HvDC0lVLgks)

(Komplet engelsk oversættelse findes på den Russiske Ambassade i Londons hjemmeside, https://rusemb.org.uk/fnapr/6109.)

Torsdag, 1. juni, 2017 – Præsident Vladimir Putins assistent, Yuri Ushakov, sagde til journalister i dag, før starten af Skt. Petersborg Økonomiske Forum (SPIEF), der finder sted 1.-3. juni, at forummet ville bringe 511 selskaber fra 62 lande sammen, såvel som lederne af De forenede Nationer, det Internationale Atomenergiagentur, OPEC, IMF og flere andre internationale organisationer. Det bliver den højeste deltagelse nogensinde i SPIEF.

Ruslands præsident Vladimir Putin vil diskutere Ruslands utilstrækkelige repræsentation i visse FN-organisationer, kriserne i Syrien og Ukraine og situationen på Koreahalvøen, med FN’s generalsekretær, Antonio Guterres. »Det vil fokusere på »varme« internationale spørgsmål, nemlig terrorisme, dernæst helt sikkert Syrien og Korea og selvfølgelig Ukraine-krisen, samt spørgsmål med relation til en reformering af FN«, sagde Ushakov. »Vi overvåger disse spørgsmål nøje, idet Ruslands repræsentation i visse FN-organisationer er indlysende utilstrækkelig.«

Putin vil holde korte møder med Østrigs kansler Christian Kern, præsident for Republika Srpska Milorad Dodik, premierministeren for Kurdistans Regionale Regering i Irak Nechervan Barani og generaldirektør for det Internationale Atomenergiagentur Yukiya Amano, på sidelinjerne af Skt. Petersborg Internationale Økonomiske Forum. Han fortsatte, »Andre møder (mellem Putin og andre ledere og delegationsledere) er ikke udelukket«.

Forummets første dag vil handle om udviklingen af små og mellemstore virksomheder i Rusland, og i denne sammenhæng er en »Fremstillet i Rusland«-kampagne blevet lanceret af det Russiske Eksportcenter, for at tiltrække udenlandske kunder til landets produkter. Eksportcentret vil begynde at udstede de første »Fremstillet i Rusland«-certifikater i løbet af juni måned, hvor man indledningsvis vil fokusere på eksport til Kina, Vietnam, Indonesien, Iran, Indien, Sydamerika og CIS-staterne (Fællesskabet af Uafhængige Stater). Senere vil også de europæiske markeder komme med.

27. maj, 2017 – En IMF-mission til Ukraine for at fremskaffe oplysninger er sluttet med en presseerklæring den 26. maj, som blev udstedt af IMF’s chef for missionen i Ukraine, Ron van Rooden, og som sagde, at Ukraine ikke ville få sin næste, femte udbetaling af et lån, før lovgiverne vedtog de reformtiltag for pensioner og land, som IMF har krævet. Dette indebærer salg af offentligt ejede landområder og en hævelse af pensionsalderen.

Sputnik rapporterer, at van Rooden tilbragte 10 dage i landet, hvor han havde det, som presseerklæringen kaldte »konstruktive diskussioner med myndighederne om reformer, nødvendige for at forbedre produktiviteten, tiltrække investeringer og fortsat styrke de offentlige finanser.«

Før IMF-missionen begyndte, skriver Sputnik, insisterede vicepremierminister Pavlo Rozenko gentagne gange på, at Kiev ville fastholde sit standpunkt, og at pensionsalderen må forblive uændret. »Politikeren har klaget over, at, hvis pensionsalderen blev hævet, som IMF foreslår, ville mange ukrainere simpelt hen ikke leve længe nok til at modtage deres pension«, rapporterer Sputnik. »I de godt tre år, der er gået efter Maidan-kuppet, er pensionerne faldet betragteligt i forhold til leveomkostningerne, med et gennemsnit, der ligger på $75 dollars, hvilket i mange dele af landet ikke engang rækker til at betale for de himmelstormende udgifter til forsyningsselskaberne (endnu en forholdsregel, som IMF insisterede på under sit ’nøjsomhedsprogram’).«

Pensionsalderen i Ukraine er 60 for mænd og 57 for kvinder, 2015.  Den gennemsnitlige levealder iflg. WHO 2015, 76,1 for kvinder og 66,3 for mænd.

Foto: En ukrainsk pensionist, ramt af ’nøjsomhedspolitikken’, et krav fra IMF.