Den 18. august 2015 (EIRNS) — Der er umiddelbar fare for, at en total krig bryder ud ved grænsen til Donetsk og Luhansk. En video, der blev vist på Russia Insiders hjemmeside, viser statsministeren for Folkerepublikken Donetsk, som rapporterer, at oprørsstyrkerne står over for 82 bataljoner med 65.000 soldater, og de forventer et fuldt angreb.

EU-Kommissionens talskvinde Catherine Ray annoncerede i dag i Brussel, at “Vi meget kraftigt fordømmer denne eskalering af kamphandlinger, og vi appellerer til alle parter om at ophøre og holde våbenhvilen”.

FN’s Generalsekretær Ban Ki-Moon sagde, at han er “alvorligt alarmeret” af stigningen i vold. Mindst ti personer blev dræbt i kamphandlinger i Ukraine natten til mandag, inklusive syv civile og tre soldater.

Den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov udtalte: “Vi er bekymret over de seneste dages begivenheder, som kraftigt ligner en forberedelse til yderligere krigshandlinger”.

Russia Insider har lagt en udtalelse ud, hvor Statsminister Alexander Zakhartjenko fra Folkerepublikken Donetsk i Donbass sagde, at hans kæmpere står over for “82 bataljoner af fremskudte tropper, deployeret i angrebspositioner … og 65.000 soldater. Vi har ingen forventninger om, at det vil ende fredeligt….” Russia Insider citerer Zakhartjenko: “Minsk-aftalen er revet i stykker. Kiev vil angribe os”.

Med formand Tom Gillesberg

Video:
2. del

Lydfil:

20. august 2015 – NATO gennemfører nye, stærkt provokerende øvelser klods op ad de russiske grænser i løbet af den næste måned, med start på lørdag, den 22. august. Swift Response 15 er den største, luftbårne militærøvelse på det europæiske kontinent, siden afslutningen af den Kolde Krig, og involverer netop de ”højeste beredskabsstyrker”, som NATO har skabt specifikt til at føre krig mod Rusland. I begyndelsen af næste måned vil NATO udføre Dynamic Manta flådeøvelser i Det joniske Hav og demonstrere NATO’s anti-ubåds-krigssystemer.
I onsdags sagde general Ben Hodges, øverstbefalende over US Army Europe, til journalister, at det amerikanske uddannelsesprogram for ukrainske tropper i nationalgarden i det østlige Ukraine fortsætter, og at den ukrainske, regulære hær nu er en fuldt ud professionel kampstyrke. Hodge nævnte ikke den kendsgerning, at de såkaldte styrker fra nationalgarden, han uddanner, domineres af deciderede nazister fra Banderist Sektor Højre, der er parat til at udløse en krig med Rusland, i hvilken den amerikanske præsident Obama er klar til at intervenere og bruge den som påskud til at starte en generel krig med Rusland.
Den russiske præsident Putin er fuldt ud klar over den umiddelbart forestående fare for krigsprovokationer, der kommer fra præsident Obama. Han er klar over aktiveringen af Sektor Højre, neo-nazistiske brigader imod det østlige Ukraine. Putin vil ikke starte en krig, men han er klar til at respondere, med fuld, strategisk styrke, hvis præsident Obama fortsætter med sine planer om at lancere krig mod Rusland ved først givne lejlighed. Enhver, der har studeret, hvordan Putin håndterede Georgiens militære provokationer i 2008, under USA’s og NATO’s yndling Saakashvili, burde have lært lektien om, hvordan Rusland vil udløse fælden mod enhver modstander – og dernæst knuse dem totalt.
Problemet er, at Obama er uvidende om, hvordan Putin og Rusland vil respondere. Obama er fikseret på den idé, at han kan tvinge Putin til at trække sig, ved at udføre bluffnumre og provokationer, inklusive gennem ukrainske nazister som surrogater. Obama er offer for vrangforestillinger, og hans vrangforestillinger truer nu verden med tilintetgørelse i en atomkrig, som Obama vil fremprovokere.
Findes der noget mere sindssygt end en amerikansk præsident, der er rede til at løbe risikoen for menneskehedens udslettelse pga. sin besættelse af at starte en konflikt med Rusland? Er det ikke netop denne form for mentalt sammenbrud, som ophavsmændene til det 25. tillæg til USA’s Forfatning havde i tankerne, da de fastlagde procedurer for at fjerne en præsident fra embedet – omgående – der ikke længere er mentalt eller fysisk i stand til at udføre sine forfatningsmæssige funktioner?
Der foregår absolut intet i verden i øjeblikket, der er af større betydning en fjernelsen af præsident Obama fra embedet – før han lancerer en atomar Tredje Verdenskrig gennem en provokation mod Rusland. Russerne har en klar stillingtagen til denne umiddelbare fare. Talskvinde for det Russiske udenrigsministerium, Maria Zakharova, udstedte en ligefrem erklæring i tirsdags og bemærkede, at Rusland ikke har noget imod USA eller det amerikanske folk.

”Problemet er, at den siddende amerikanske regering forsøger at påtvinge sit folk en anti-russisk model som verdensopfattelse. USA som land, og amerikanerne som folk, er imidlertid ikke vore fjender”, sagde hun til journalister.

Præsident Obama har imidlertid valgt at gøre sig selv til Ruslands fjende og menneskehedens fjende som helhed ved konstant at fremprovokere den krise med Rusland, der kan fremkalde en krig med den menneskelige arts udslettelse.
Obama har sanktioneret tyrkiske angreb på kurdere, der har taget føringen i bekæmpelsen af Islamisk Stat i Syrien og Irak. Han støtter lyslevende nazister, der kører krigsprovokationer i Ukraine imod Rusland.
Som Lyndon LaRouche advarede om under diskussioner med sin Komite for Politisk Strategi onsdag eftermiddag, så indikerer tendensen i præsident Obamas adfærd hans plan om at fremprovokere verdenskrig. Han gør alt, hvad han kan, for at lancere den.
LaRouche stillede spørgsmålet: Er det 25. Forfatningstillæg ikke nødvendigt lige nu? Tilkendegiver Obamas hidtidige adfærd ikke hans planer om at starte en krig med Rusland? Er han ikke en konstant løgner, man ikke kan stole på? Og sluttelig, hvem, blandt kandidaterne til landets højeste embede, har modet til at stille disse spørgsmål?
LaRouche mindede om den rolle, som præsident John F. Kennedy spillede i at undgå netop et sådant atomart holocaust under den cubanske missilkrise i 1962. Kennedy og Krustjov nåede frem til en personlig aftale, der forhindrede atomkrig. Obama er uforberedt på – og psykologisk ude af stand til – at handle for at opgive sit eget, sindssyge fremstød mod en atomar konfrontation. Han må fjernes fra embedet nu – for menneskehedens, og alle fremtidige generationers, skyld.

Fra LaRouche-bevægelsen, 17. august 2015 – Første halvdel af august måned så ikke en mindskelse af faren for en atomkrig; om noget, så er situationen pr. den 17. aug. endnu nærmere randen af atomkrig, end den var for to uger siden. Ukraine kan gå af ved mindste anledning, som det lød i en advarsel fra den tyske udenrigsminister Steinmeier i løbet af weekenden: situationen er ”eksplosiv”, og der er fare for ”en ny militær optrapningsspiral”.
Rusland udsteder fortsat sine skarpe, sådan-er-kendsgerningerne-advarsler. Denne gang var det oberst Victor Tymoshenko, stabschefen for Hovedcentret for Det Russiske Luftvåbenstyrkers Missilalarm (den nyligt oprettede gren af det russiske militær), som fortalte RSN-radio om Ruslands missilalarmsystem.
”Det nuværende, tidlige advarselssystem kan detektere enhver affyring, fra enhver retning, syd, nord eller en anden retning. Det er umuligt at begå en aggressiv handling uden, at vi finder ud af det … [Han tilføjede, at] … antimissil-advarselssystemet vurderer energien af selve ’faklen’, og baseret på dette registrerer det, hvilken type ballistisk missil, der er tale om.”
Lyndon LaRouche kommenterede i dag, at USA har lignende kapaciteter, men på nuværende tidspunkt presser Obamaregeringen og andre – især Det britiske Imperium – hårdt på for en omgående aktion mod Rusland. Rusland og præsident Putin i særdeleshed, tilføjede LaRouche, har været meget klare og udstedt advarsler, der ikke er til at tage fejl af: Rusland er forberedt, og Obama ville gå i en fælde. Så meget af spørgsmålet er i hvert fald afgjort, erklærede LaRouche.
Det, der endnu ikke er afgjort, sagde LaRouche, er, hvordan vi intervenerer for at stoppe den kendsgerning, at verden har kurs mod en brutal konflikt. Den største trussel kommer fra det faktum, at det ikke er lykkedes os at tage den rette handling for at køre krigsfremstødet af sporet – begyndende med fjernelsen af Obama fra embedet.
Den tyske befolkning har reageret på disse trusler om atomkrig, eftersom de konfronteres med top-aspektet af denne trussel, og dette er i sig selv en betydningsfuld, strategisk faktor.
Tyskland er ikke et passivt element; det spiller en meget speciel rolle, der er forskellig fra den rolle, alle andre europæiske nationer spiller, og landet er derfor en integreret del af al seriøs, strategisk planlægning.
Vores job, konkluderede LaRouche, er ikke at nippe til kanterne, men derimod at indgå i en storslået strategi. Vores aktiviteter på Manhattan, som er centeret, hvorfra hele USA skal reorganiseres omkring en renæssance af klassisk kultur, er det, der rent strategisk er af afgørende betydning. Det går direkte til sagens kerne; det gør andre fremgangsmåder ikke.
Som LaRouche opsummerede den strategiske situation i sin ugentlige diskussion med LaRouchePAC’s Komite for Politisk Strategi i dag:
”Vi står over for kendsgerningen om atomkrig, der hænger direkte over os. Og vi må derfor få nogle af personerne i USA’s lederskab, som sådan, få dem mobiliseret til at forstå, hvad et ægte samfund i realiteten er. Vores brug af musik, af klassisk musikkomposition, bliver til det medium, gennem hvilket vi bringer nationen som helhed til en fælles forståelse af, hvad meningen med livet i virkeligheden er …
Nøgleproblemet, som vi må håndtere mest direkte, er Wall Street … Vi må dumpe det mest djævelske problem i USA netop nu. Glass-Steagall – det betyder at dumpe Wall Street … Det er et job, der bringer stort velbehag! Vi fjerner Wall Street. Fordi det er iboende værdiløst. Vi går simpelt hen tilbage til Franklin Roosevelts Glass/Steagall-politik …
Det fjerner så igen årsagen til atomkrig, for hvis USA ikke engagerer sig i atomkrig, ja, så får vi ingen. Vi i USA har, som nation, alle de ting til vores rådighed, som behøves for at løse dette problem.”

UNDERSTØTTENDE MATERIALE

Ukraine på randen af en ny, større ’Voldsspiral’
I et interview, der blev publiceret i søndags, kaldte den tyske udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier situationen i Ukraine for ”eksplosiv” og opfordrede begge parter i konflikten til at hurtigt at mødes til forhandling for at forhindre en voldsspiral. Steinmeier sagde, at han havde foreslået sine ukrainske og russiske modparter, at Kiev og pro-russiske separatister som en hastesag satte sig sammen med repræsentanter fra OSCE (Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa) for at forsøge at mindske spændingerne. ”Situationen i Østukraine er eksplosiv”, sagde han til Bild am Sonntag”.
”Der er meget, der står på spil. Hvis begge parter i konflikten ikke vender tilbage til fredsprocessen, kunne en ny spiral med militær optrapning udløses, hvornår det skal være.”
Steinmeiers bemærkninger kom tilsyneladende efter, at officielle repræsentanter fra både Folkerepublikken Luhansk og Folkerepublikken Donetsk i det østlige Ukraine den 15. august kom med advarsler om, at Kiev-regimet forbereder angreb mod begge de to selvudråbte republikker. Den ukrainske hær er i færd med at ”styrke sit kamppotentiale”, mens F.R.D. ensidigt trækker våben kraftigere end 100mm kaliber tilbage til en afstand af tre kilometer fra kontaktlinjen, sagde den militære talsmand fra F.R.D., Eduard Basurin. ”Vores kilde i hovedkvarteret for Ukraines Væbnede Styrker har fået kendskab til organiseringen af en angrebsgruppe fra den såkaldte ’Anti-Terror Operation’, bestående af 92 og 54 mekaniserede brigader med i alt 5.000 soldater, og de vil snart, med kraftig støtte fra artilleriet, indlede et angreb”, rapporterede en unavngiven officiel repræsentant fra F.R.L. ”Deres hovedmål er at indtage Luhansk.”
I mellemtiden sagde regimets indenrigsminister mandag morgen, at to mennesker blev dræbt i Mariupol af beskydning fra F.R.D. Alexander Motuzyanik, talsmand for den ukrainske præsidents kontor, kom med en erklæring søndag om denne operation af styrkerne i Donbass, at regimet forbeholder sig ret til at bringe tunge våben (større end 100mm kaliber) tilbage til kontaktlinjen [hvis de da nogen sinde blev fjernet derfra]. Han hævdede, at Kiev havde opfyldt Minsk-aftalernes bestemmelser om tilbagetrækning af våben af denne kaliber, hvilket, sagde han, militsen ikke havde gjort. ”Vi forbeholder os således ret til, i tilfælde af, at vores militære styrkers liv og helbred trues, uden yderligere udsættelse at bringe disse våben tilbage og bruge dem.”

Med formand Tom Gillesberg

Med formand Tom Gillesberg

Med formand Tom Gillesberg

lyd:

8. juni 2015 – Ifølge Sputnik sagde cheføkonom for den tyske Bremer Landesbank, Folker Hellmeyer, i et interview med Deutsche Wirtschafts Nachrichten, at Tysklands og EU’s blinde troskab mod den amerikanske, anti-russiske politik er blevet fatal for Tyskland.

»Kollapset på 18 % i den tyske eksportvolumen i 2014 og på 34 % i de to første måneder af 2015 er kun toppen af isbjerget«, sagde han. »Der er mange flere bivirkninger.«

»Europæiske lande, som Finland og Østrig, der har stærke virksomheder under udvikling i Rusland, placerer færre ordrer i Tyskland. Desuden undslipper europæiske selskaber sanktioner og skaber højeffektive produktionsfaciliteter i Rusland. Vi mister derfor denne potentielle kapitalisering, der er grundlaget for vores rigdom, og Rusland vinder … Jeg referer i denne forbindelse til Victoria Nuland, repræsentant for USA’s Interesseafdeling i Østeuropa. Kendsgerningen er, at under kuppet i Ukraine blev et oligarki, der var venligtsindet mod Moskva, erstattet af et oligarki, der er favorabelt over for USA.«

Tillidsforholdet mellem Rusland og Tyskland og EU er noget sønderslået. Og det vil tage år at genopbygge det. Som et resultat har sådanne selskaber som Siemens og Alstom mistet store projekter i Rusland, sagde han. Den potentielle skade for ikke alene Tyskland, men for hele EU, er derfor langt mere omfattende, end det, der vises i de aktuelle tal.

I mellemtiden ser Moskva, Beijing og andre BRIKS-hovedstæder frem til at bygge de største projekter i moderne historie: konstruktionen af ny, eurasisk infrastruktur fra Moskva til Vladivostok, i Sydkina og Indien.

De vestlige landes deltagelse i disse mega-projekter ser meget usikker ud, sagde Hellmeyer.

Intet problem i verden i dag kan løses uden Moskva eller Beijing, sagde økonomen.

»Jo længere, vi forfølger denne politik i EU, desto højere bliver prisen.«    

Foto: Folker Hellmeyer

Fhv. tyske kanslere Helmut Schmidt og Gerhard Schröder, samt nuværende udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier, angriber konfrontationspolitiken over for Rusland.

30. maj 2015 – Den tidligere franske præsident, Valery Giscard d’Estaing, sagde i fredags, i et foredrag til Moskvas Statsuniversitet, at Krim aldrig har været ukrainsk. »Lad os vende tilbage til de historiske fakta: Rusland besejrede Krim for flere århundreder siden. Krim har aldrig været ukrainsk. Det var under tyrkisk overmyndighed en tid, men senere gjorde [Prins Grigorij] Potemkin det til en del af Rusland. Ukraine deltog ikke i denne proces.«

Foto: Tidligere franske præsident, Valery Giscard d’Estaing

Wiesbaden, 30. maj 2015 – De kommende to uger vil ændre den strategiske situation på en fundamental måde, som de fleste borgere i Europa pga. de kontrollerede medier ikke har den ringeste anelse om. I tilfælde af, at Den europæiske Centralbank, ECB, Den internationale Valutafond, IMF, såvel som frem for alt, den tyske og franske regering, fastholder deres hårde linje over for Grækenland, og Grækenland bliver tvunget ud af Eurozonen, så truer ikke blot et umiddelbart forestående kollaps af den europæiske banksektor, men også det transatlantiske finanssystems krak. Dette truende kollaps er hoveddynamikken bag den voksende krigsfare, som det internationale finansoligarki står bag. Den største chance for at overvinde denne fare ligger i de kommende, dramatiske begivenheder i USA, der fuldstændigt vil ændre den strategiske situation. Lørdag, den 30. maj, vil den tidligere guvernør for Maryland, Martin O’Malley, annoncere sit kandidatur til præsidentvalget for det Demokratiske Parti på et stort, offentligt møde i Baltimore, et kandidatur, der pga. begivenhederne i de efterfølgende dage vil udvikle sig til at blive den førende kampagne på den demokratiske side.

Natten til søndag forventes den republikanske kandidat til præsidentvalget, senator Rand Paul, at blokere for forlængelsen af den såkaldte »USA PATRIOT«-lov, og dermed fjerne retsgrundlaget for NSA’s totale udspionering af amerikanerne, hvilket selvfølgelig omgående vil sætte en afslutning af det skandaløse samarbejde mellem USA’s efterretningstjeneste NSA (National Security Agency) og Tysklands efterretningstjeneste, BND (Bundesnachrichtendienst), og dermed den totale udspionering af den tyske befolkning, samt udspioneringen af andre europæiske regeringer, på dagsordenen.

På førstkommende tirsdag vil senatorerne Rand Paul og Ron Wyden, såvel som også kongresmedlemmerne Walter Jones, Stephen Lynch og Thomas Massie, med støtte fra den tidligere formand for den officielle Kongreskomité til undersøgelse af 11. september 2001, tidligere senator Bob Graham, i en pressekonference offentliggøre et lovforslag (Transparency for the Families of 9/11 Victims Act, ’Lovforslag om gennemskuelighed for pårørende til ofrene for 11. september’), om den omgående offentliggørelse af de 28, hidtil hemmeligstemplede sider af denne kommissionsrapport, og deres støtte hertil. Disse 28 sider handler, iflg. Grahams fremstilling, om, hvem der finansierede 11. september-terrorangrebet, og om, at siderne indeholder stærke tilkendegivelser af, at Saudi-Arabien var hovedfinancier bag angrebet.

Kravet om offentliggørelse af dette højeksplosive materiale er, gennem den militære efterretningstjeneste DIA’s nyligt offentliggjorte dokumenter om den virkelige baggrund for angrebet på den amerikanske ambassade i Benghasi, Libyen, den 11. september 2012, blevet til en krudttønde med en kort, antændt lunte. For det fremgår af disse DIA-dokumenter, at Obamaregeringen af valgtaktiske grunde bevidst løj, da den gjorde en »spontan protestdemonstration imod en anti-islamisk video« ansvarlig for dette angreb. Faktisk forelå der, iflg. disse DIA-dokumenter, allerede den 12. september 2012 informationer, der afslørede, at 1. en gruppering med forbindelse til al-Qaeda (der igen har saudiarabisk baggrund) var ansvarlig, at 2. våbenleverancer fra Benghasi til de syriske oprørere spillede en rolle, og at 3. det allerede dengang stod klart, at oprørerne havde til hensigt at etablere et islamisk kalifat i Syrien og Irak. Og det er, i betragtning af IS’ seneste overtagelse af byerne Palmyra i Syrien og Ramadi i Irak – ligeledes med støtte fra Saudi-Arabien – en skandalehistorie.

Hermed truer ikke alene Obamaregeringens medansvar for fremkomsten af terrororganisationen IS, såvel som også Bush/Cheney- og Obamaregeringens mørklægning af baggrunden for 11. september 2001, med at nå frem til offentlighedens kendskab; denne baggrund betyder også enden for Hillary Clintons præsidentambitioner, idet hun begik den fejl mod bedre viden offentligt at forsvare løgnene om angrebet i Benghasi. Hun ofrede sig herved på lignede måde for Obama, som daværende udenrigsminister Colin Powell i sin tid ofrede sig for George W. Bush, da Colin Powell for FN’s Sikkerhedsråd angav Tony Blairs løgne om Saddam Husseins angivelige masseødelæggelsesvåben som begrundelse for Irakkrigen. Hvis Hillary Clinton ønsker at gå over i historien med nogen grad af integritet, har hun egentligt kun tilbage at sige sandheden. Alle disse udviklinger hen over de kommende par dage kan og må føre til, at præsident Obama af forfatningsmæssige grunde fjernes fra embedet.

Alt dette er ikke politiske opponenters byzantinske manøvrer, men er blot toppen af isbjerget; under denne, den tilsyneladende daglige politiks overflade befinder sig de 99 % ’s intriger og operationer til fordel for politiske, militære og økonomiske interesser, hvis aktiviteter sædvanligvis først senere bliver udforsket af historikere. Under overfladen skjuler sig en forbitret kamp om krig of fred, om at fjerne den umiddelbare fare for en krig mellem USA og NATO på den ene side og først og fremmest Rusland og Kina på den anden side.

I Washington cirkulerer der sammenligninger mellem situationen i Ukraine – hvor præsident Poroshenko, uagtet Minsk-processen, gentagent understreger, at Ukraine allerede befinder sig i krig med Rusland – og Sarajevo 1914; begge, både Ukraine og Sarajevo, ikke som årsag, men derimod blot som udløser for en verdenskrig. Den amerikanske militære analytiker John Schindler har netop cirkuleret en privat e-mail, han havde fået af en europæisk NATO-repræsentant: »Der vil sandsynligvis udbryde krig i denne sommer. Hvis vi er heldige, bliver det ikke en atomkrig.« I de forgangne uger har få, men betydningsfulde kræfter talt offentligt og advaret om den umiddelbare fare for en atomkrig – overlagt eller ved et uheld –, som f.eks. den fælles erklæring fra general James Cartwright, tidligere næstformand for USA’s Generalstabschefer, og pensionerede generalmajor Vladimir Dvorkin, tidligere chef for de Russiske Strategiske Missilstyrkers Forskningsinstitut, og som advarede om den akutte fare for verdenskrig, som er et resultat af, at USA’s og Ruslands strategiske atomstyrker befinder sig i et permanent, højeste alarmberedskab, det såkaldte »launch on warning«.

Kendsgerningen er, at, kombinationen af:

Optrapningen af Ukraine-krisen, der støttes af Victoria Nuland;

NATO’s manøvrer langs med den russiske grænse, samt den fremskudte udstationering af NATO-tropper og tungt udstyr;

Den i sidste ende af USA forårsagede, og af Saudi-Arabien støttede, optrapning af IS-terrororganisationen, som er rettet imod at fremprovokere en modreaktion fra Iran, og dermed fremprovokere en storkrig, der udgår fra Sydvestasien;

Samt USA’s og Japans provokerende manøvrer i Stillehavet,

har bragt verden faretruende tæt på en global atomkrig.

Det er hos de fleste mennesker et populært selvbedrag at indbilde sig, at denne krig ikke vil ske – at »de« ikke vil lade det komme dertil. Kendsgerningen er, at der blandt militærfolk på begge sider Atlanten er en sjældent udtalt, men panikagtig bevidsthed om, hvor tæt vi befinder os på udslettelsen af den menneskelige art. For, hvis det kommer til krig, så vil det ikke blive en konventionel krig mellem NATO og Rusland, og det vil ikke blive en begrænset atomkrig i Europa, men derimod en global, atomar krig, der vil udslette den menneskelige art.

En svækkelse af Obama gennem de skitserede skandaler og udsigten til hans snarlige rigsretssag, såvel som også tilsynekomsten af en troværdig kampagne for en præsidentkandidat som O’Malley, der som centrum for sit politiske program har at bryde Wall Streets magt gennem en genindførelse af Glass/Steagall-bankopdelingsloven, udgør de absolutte forudsætninger for at standse krigsfaren.

En virkelig sejr over denne eksistentielle fare for menneskeheden vil kun indtræffe, hvis USA og Europa tager imod Kinas og BRIKS-staternes tilbud om i fællesskab at virkeliggøre Den nye Silkevejs og et nyt finanssystems projekter, sådan, som det er skabt i Asiatisk Infrastruktur-Investeringsbank (AIIB), BRIKS’ Nye Udviklingsbank og lignende nye banker. Udelukkende kun, hvis vi kan befri den transatlantiske verden fra sin selvskabte, geopolitiske faldgrube og bringe den til et nyt paradigme for menneskehedens fælles interesser, vil vi have en fremtid.

For os her i Europa betyder det, at Grækenlands illegitime gæld må afskrives under en europæisk gældskonference, nøjagtigt, som det skete for Tyskland under Gældskonferencen i London i 1953, og bruge O’Malley’s præsidentkampagne som anledning til også her i Europa at vende tilbage til et kreditsystem i traditionen efter Alexander Hamilton, Franklin D. Roosevelt og f.eks. Kreditanstalten for Genopbygning (KfW) under genopbygningsfasen i Tyskland efter Anden Verdenskrig.

Situationen er ekstremt farlig, men de objektive løsninger er til rådighed. Det vil afhænge af modige mænd og kvinder, der tør forsvare disse løsninger.

Med formand Tom Gillesberg

I de seneste uger er der sket en ekstraordinær konsolidering af det økonomiske partnerskab og den gensidige støtte mellem Kina, Indien og Rusland – kernen i BRIKS-impulsen for videnskabelig fremskridt og økonomisk vækst, der nu påvirker mange nationer. Et »broderskab«, som den stiftende redaktør for EIR, Lyndon LaRouche, for nylig kaldte det, snarere end en alliance af nationer, af hvilke nogle er drivkraften bag den højeste produktions- og vækstrate i verden; og af hvilke andre har et desperat behov for netop dette.

Men de relativt bankerotte transatlantiske lande, med meget bankerotte banksystemer, driver verden hen imod krig – og ikke kun de spredende, folkemorderiske krige i Mellemøsten og Nordafrika, som Bush og Obama, Blair og Cameron, og deres saudiske allierede, har indledt.

I denne uge var denne kamp udstillet til fuld, offentligt beskuelse i Sydkorea, hvor den indiske premierminister Modi og den amerikanske udenrigsminister Kerry samtidigt var på besøg.

Indien og Korea dannede et strategisk partnerskab; Korea udstedte kredit for 10 mia. dollars til indisk infrastrukturudvikling sammen med en forpligtelse til at bringe Sydkoreas succesfulde model for udvikling af landlige områder, for hvilket det er berømt, til Indien. Modi præsenterede fordelene ved sin »Fremstil i Indien«-kampagne for Korea.

På den samme dag skabte Kerry forfærdelse hos sine koreanske værter ved buldrende angreb på Nordkorea – bogstavelig talt krav om krig på halvøen – og stoppede det amerikanske, ballistiske missilforsvarssystem, som Korea ikke vil have, ned i halsen på dem.

Kerrys viceminister, Victoria Nuland, tilbragte tre dage i Ukraine, hvorefter landets præsident underskrev en lov, der i realiteten glorificerer landets samarbejde med nazisterne under Anden Verdenskrig og forbyder offentlig uenighed hermed; mens Obamaregeringen atter engang understregede, at tunge våben til Ukraine til at bekæmpe Rusland var »på bordet«.

Og London gjorde aggressivt udfald mod Makedonien med anti-regeringsdemonstrationer under anførsel af europæiske diplomater og med løfte om »en krig her, ligesom i Ukraine«. Makedonien er et vigtigt led i Kinas »Maritime Silkevejskorridor« for havne og jernbaner, og landet opponerer mod anti-russiske sanktioner. Angrebet mod Makedonien er et angreb på hele BRIKS, som tydeligvis giver Grækenland en levende mulighed for at undfly den morderiske nedskæringspolitik og økonomiske depression, som er blevet landet påtvunget af organisationer, der agerer for EU.

BRIKS-dynamikken må blive den sejrende. Den aktuelle USA/NATO-politik med at ødelægge BRIKS-kombinationen, omringe og konfrontere både Rusland og Kina, er ikke alene en bankerot politik; den fører til atomkrig og en potentiel udslettelse af menneskeheden.

Fjern Obama – hvis eget parti er i oprør mod ham over hans pro-Wall Street- og pro-London-politik – og så vil en ny retning for Amerika hen imod BRIKS-dynamikken være mulig.

Fjern Obama – der i dag udråbte Camden, New Jersey, med sin 15 % ’s arbejdsløshedsrate, til at være »et løfterigt symbol for nationen« – og så vil Wall Street kunne besejres, med begyndelse i en ny Glass/Steagall-lov for at smide kasinospekulationen ud af banksystemet.

Fjern Obama, og skab en bølge af kredit til produktivitet og beskæftigelse ved hjælp af Alexander Hamiltons kreditpolitik – og USA vil kunne gå med i BRIKS’ genopbygning af nationernes, inklusive sin egen, økonomi og nedbrudte arbejdskraft.

16. maj 2015 – For enhver opmærksom iagttager må det egentligt stå ganske klart, at festlighederne i Moskva i anledning af 70-året for sejren over nationalsocialismen er et historisk vendepunkt. De vestlige statschefer boykottede ceremonien, og i stedet sad den kinesiske præsident Xi Jinping og den indiske præsident Pranab Mukherjee sammen med præsident Vladimir Putin på ærestribunen. For første gang marcherede kinesiske soldater sammen med russiske i denne, den største militærparade i Ruslands historie.

I mellemtiden har informationerne om den kinesiske politik med den Nye Silkevej og den nye model for internationalt samarbejde, som BRIKS-staterne i et utroligt tempo opbygger, bredt sig i vigtige industri- og militærkredse i mange europæiske stater bag kulisserne – på trods af de vestlige mediers udbredte censur, der stadig finder sted. Frem for alt i den tyske middelstand har den bitre erkendelse meldt sig, at sanktionerne mod Rusland har skabt et dybt indsnit i deres eget kød, med tilbagegangen i eksporten på 35 %, mens USA – der forlanger, at Europa forordner sanktioner imod Rusland – samtidigt øgede deres eksport til Rusland med 17 %.

I stadigt videre kredse udbredes ligeledes kendskabet til den nye form for internationalt samarbede mellem BRIKS-staterne og et stort antal yderligere nationer, der ikke alene virkeliggør fælles infrastrukturprojekter og talrige samarbejdsaftaler, frem for alt inden for højteknologiske områder, men også tilbyder alle nationer en inkluderende model for samarbejde inden for såvel økonomiske som finansielle områder, som repræsenterer et bevidst og klart alternativ til geopolitisk konfrontation mellem blokkene.

Det seneste eksempel på denne totalt forandrede dynamik udgøres af den indiske premierminister Narendra Modis tredages statsbesøg i Kina, hvor man vedtog 24 omfattende samarbejdsaftaler og en fortsat intensivering af partnerskabet mellem de to nationer. De kinesiske medier understregede, at styrkelsen af partnerskabet mellem Kina og Indien ikke alene stimulerede begge de to, fremvoksende landes økonomi, men også lovede godt for regionen og den øvrige verden. I betragtning af en fælles befolkning på 2,5 mia. mennesker er den fælles udvikling af disse to nationer i sig selv en god nyhed. Præsident Xi understregede, at de to nationaløkonomier mere og mere ville supplere hinanden og desuden ville være de to lokomotiver for vækst, på hvilke den regionale udvikling og udviklingen af verdensøkonomien beroede.

Kina har gentagne gange indbudt USA og andre, store nationer til at samarbejde med denne inkluderende, økonomiske model og de nye banker, som AIIB (Asiatisk Infrastruktur-Investeringsbank) og den Nye Udviklingsbank (»BRIKS-banken«), om en politik til gensidig fordel – altså den såkaldte win-win-strategi; frem for alt udgør det et nyt koncept for samarbejde mellem store nationer, der er baseret på fuldkommen respekt for den gensidige suverænitet og det herskende samfundssystem. Den tyske industri ville for længst være brudt sammen, hvis der ikke bestod en voksende, økonomisk relation til Kina, og Indiens ligeledes signifikant stigende betydning er ikke først kommet i fokus siden den seneste Hannovermesse. Hvad er det så, der forhindrer Tyskland og de andre europæiske nationer i at gøre det, der ligger i deres egen interesse – nemlig, sammen med BRIKS-staterne, at komplettere dette nye verdensøkonomiske og verdensfinansielle system, dette alternativ til den transatlantiske verdens bankerotte kasinomodel, et alternativ, der er orienteret mod realøkonomi og det almene vel?

Hvis Tyskland ville gå foran, ville resten af Europa følge efter lige så vel, som det nu er tilfældet med tugtemester Schäuble og hans fordømte nedskæringspolitik over for Grækenland. En klar, europæisk politik for en ny fredsorden for det 21. århundrede, som er grundlaget i strategien for den Nye Silkevejspolitik, der er inkluderende for alle verdens stater, ville også være den bedste støtte til, at USA kan finde vej tilbage til sin karakter af republik sådan, som det oprindeligt blev grundlagt under den amerikanske revolution og forfatning, og i traditionen efter Benjamin Franklin, Alexander Hamilton, John Quincy Adams, Abraham Lincoln, Franklin D. Roosevelt og John F. Kennedy.

Lydighed som forhåndsindstilling – hele vejen til verdenskrigen?

Den tænkende del af det tyske etablissement og velmenende, såkaldte almindelige borgere er absolut i stand til at erkende, at BRIKS-staternes nye, økonomiske koncept repræsenterer et virkeligt fremtidsperspektiv. Men det, som forhindrer, at man aktivt forfølger sin egen interesse, er en ligefrem skizofren forhåndsindstilling med i lydighed at opføre sig i konformitet med den politiske korrekthed i den nye Kolde Krig med Rusland. Og det hører med til denne regel for, hvad der må siges, at Rusland var aggressoren i Ukraine, at Putin var ansvarlig for en »kriminel og folkeretsstridig annektering af Krim«, som Merkel atter understregede det i Moskva.

Sandheden er tværtimod, at Rusland, efter en lang række af forsøg på regimeskift gennem farverevolutioner, som Victoria Nuland & Co. finansierede, og NATO’s udvidelse mod øst, reagerede på, at USA af geopolitiske grunde anstiftede et statskup i Kiev, der udgjorde en substantiel trussel mod Ruslands sikkerhedsinteresser. Rusland intervenerede bogstaveligt talt i sidste øjeblik for at forhindre, at NATO fik kontrollen over Krim, og dermed over russernes adgang til Sortehavsflåden, et forløb, som selv George Friedman fra den amerikanske tænketank »Stratfor« understregede, ville have gjort Rusland umulig at forsvare.

Ved fru Merkel det? Hvis hun ikke ved det, bør hun ikke beklæde kanslerembedet. Hvis hun ved det, og alligevel taler om »kriminel annektering af Krim«, så burde det tilføje et par ekstra meter til hendes næse, som, gennem hendes udtalelser om samarbejde med NSA, allerede burde vokse sig til en meget lang tud.

Men hvorfor underkaster så mange, i øvrigt udmærket begavede tyskere sig denne politiske korrekthed med den nye Kolde Krig, som i værste fald inden for kort tid kunne føre til Tysklands og hele verdens totale udslettelse i en atomkrig? Hvorfor bedrager de sig selv efter mottoet: »Jeg er lille, mit hjerte er rent, og vi forsvarer jo blot de vestlige værdier, som demokrati og menneskerettigheder?« Af hjertets fejhed – og fordi det er vigtigere at tilhøre »klubben« og nyde godt af alle de privilegier, som er forbundet med dette, end at ville erkende sandheden, og efterfølgende eventuelt at måtte forsvare den.

70-års dagen for nationalsocialismens totale nederlag er måske et godt tidspunkt til at erindre sig, at det netop var denne fejhed, som i 1930’erne fik mange tyskere, der slet ikke var nationalsocialister, til alligevel at blive til medløbere, idet de skridt for skridt reducerede, og slutteligt opgav, deres modstand mod Hitler. Det amerikansk støttede statskup i Kiev har uden for enhver tvivl bragt ukrainske fascister, der åbenlyst bekender sig til Stepan Bandera og benytter hagekorslignende symboler, til magten. Bør det ikke forurolige os? Men det bestrides, altid efter devisen: Vore fascister er gode fascister.

Men hvad ville der ske, spørger den kiksede, tyske intellektuelle, hvis det skulle komme til en militærkonfrontation over Ukraine? Har vi da ikke brug for NATO’s beskyttelse?

Hvis tyskerne holder fast i denne fejlagtige tænkemåde, er vi snart alle døde. Og hvordan skal vi naivt tro på, at fru Merkel i et sådant tilfælde vil huske på sin embedsed, efter at hun åbenlyst har lært at spille så godt skuespil – »Udspionering blandt venner går slet ikke« – at man måske skulle indstille hende til en Oscar. Eller i det mindste til en kabaret-pris.

For nu at adressere et andet, meget vigtigt aspekt: Den hjertegribende flygtningekatastrofe, hvor en million mennesker allerede er flygtet, og hvor, iflg. Amnesty International, yderligere 57 millioner i den nærmeste tid kunne flygte, er frem for alt et resultat af krige, der var bygget på Blairs og Bush’ løgne. Den eneste, indlysende løsning ligger i den omfattende Marshallplan for Afrika, Mellemøsten og det øvrige Sydvestasien – men som, under de aktuelle omstændigheder, kun kan virkeliggøres gennem samarbejdet med BRIKS-staterne.

Spørgsmålet er altså: Er vi tyskere stadig et folk af digtere og tænkere – eller en Pinocchio-fanklub? Lad os være optimistiske og beslutte os for den første variant!

Titelbillede: Specialrapport: 

Et økonomisk mirakel for Sydeuropa, Middelhavsområdet og det afrikanske kontinent.

De seneste dages begivenheder gør det klart, at Obama er på vej ned – hurtigt. Hans eget Demokratiske Parti nedstemte hans frihandelslov i Senatet med en hidtil uset, næsten enstemmig ’Nej’-stemme i tirsdags. Selv om der efterfølgende har været tale om et kompromis mht. fire betydningsfulde tillæg til loven, som Senatets demokrater forlangte, er der ingen sikkerhed for, at dette nye forsøg vil lykkes; og i Huset er stemmerne der ikke.

Obamas foragtelige boykot af mindehøjtidelighederne i Moskva i anledning af 70-året for sejren over Hitler gav bagslag, idet mange verdensledere, især fra Asien, deltog sammen med præsident Putin i fejringen af menneskehedens sejr over fascismen for 70 år siden.

Den seneste indikation på, at Obamas tid i Det Hvide Hus er talte, kom i går, da amerikanske institutionelle kræfter ved deres fornufts fulde fem intervenerede, og udenrigsminister John Kerry rejste til Sotji, Rusland, for at indgå i otte timers drøftelser med den russiske udenrigsminister Lavrov og præsident Putin. Drøftelsernes formål var at nedtrappe briternes/Obamas provokationer mod Rusland, før disse nåede punktet for atomkrig. Kerry gav et klart budskab, der gik ud på, at fornuftige kredse i Washington har til hensigt at genoptage samarbejdet med Rusland til forhindring af krig. Det tydeligste offentlige udtryk for dette kom under den fælles Kerry/Lavrov-fremtræden for pressen efter et fire timers møde med Putin, og hvor Kerry leverede en klar advarsel til den ukrainske præsident Poroshenko om at afholde sig fra planer om at genoptage militære handlinger for at genindtage Donetsk-lufthavnen.

Der er andre indikationer på, at drøftelser med Iran hen imod en P5+1-aftale, før deadline den 30. juni, skrider frem. Dette gør det endnu mere presserende, at de anglo-saudiske krigsplaner omgående standses – gennem en fortsat mobilisering for at frigive de 28 [hemmeligstemplede] sider fra den oprindelige Fælles Kongresundersøgelse af 11. september [2001].

I denne uge afslørede (undersøgende journalist) Seymour Hersh svindelnummeret om Den Store Saudi-Obama Løgn om drabet på Osama Bin Laden. I en artikel på 10.000 ord afslørede Hersh, at Bin Laden blev dræbt i et overlagt mord, der blev planlagt sammen med saudierne. Der var ingen ildkamp med al-Qaeda-vagter. Der var ingen beviser, fremkommet ved brug af tortur, der førte til lokaliseringen af Bin Ladens pakistanske, sikre opholdssted. Ikke en eneste detalje i den »officielle« regeringsrapport var sand – og ved at fremkomme med den ene løgn efter den anden forrådte Obama de selv samme, pakistanske militære regeringsfolk, der udleverede nøgleinformationerne og ledsagede de amerikanske mordere ind i Bin Ladens ubevogtede opholdssted, hvor han i realiteten var under det pakistanske ISI’s husarrest.

I onsdags kommenterede Lyndon LaRouche, at fremskridtene med P5+1, kombineret med drøftelserne i Sotji og den fortsatte, demokratiske revolte mod Obama, ligeledes betyder, at indsatsen for at smide Obama ud befinder sig på en accelereret kurs og kunne betyde, at den overhængende, finansielle nedsmeltning kan undgås. Dette, understregede han, må være hensigten.

Med Obama væk vil det være muligt hurtigt at annullere det finansielle svindelnummer og, gennem hastelovgivning, lancere en ny finansiel og monetær struktur til genoplivning af den produktive økonomi. Dette begynder med den omgående genindførsel af Glass/Steagall. Der må komme en genoplivning af den produktive økonomi, hvilket betyder, at spillegælden og det andet affald må fjernes og forbydes. Glass/Steagall er vigtigere end nogen sinde før, i betragtning af den aktuelle situation. Der må udstedes kredit til gavnlig produktion og især med det formål at uddanne en ny generation af faglært arbejdskraft. Vi må opbygge de knuste lokalsamfund rundt omkring i landet, som er blevet ødelagt af de seneste 40 års politik, og ægte, økonomisk vækst må genindføres på en progressivt accelererende skala.

Kort sagt, så skal det aktuelle system vendes, og parasitterne skal væk.

Det skift, der har fundet sted i løbet af de seneste dage, er konsekvensen af, at nogle mennesker har set i øjnene, at verden var på vej mod en atomar udslettelse, og at menneskehedens overlevelse direkte stod på spil. Afgørelsen er klar: Det ville være mere end sindssygt at løbe risikoen for en sådan skæbne, og derfor måtte der gribes til handling for at vælte briternes/Wall Streets desperate fremstød for krig.

8. maj 2015 – Sammen med den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov lagde den tyske udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier i går i Volgograd (tidl. Stalingrad) en krans på stedet for kampen om Stalingrad for at mindes 70-året for sejren over de nazistiske styrker i Anden Verdenskrig, rapporterer Agence France Presse. Selv om kansler Angela Merkel ikke deltager i højtideligholdelse af mindedagen i Moskva, den 9. maj, vil hun være i byen dagen efter for at mødes med Vladimir Putin og lægge en krans på den ukendte soldats grav, til minde om Sovjetunionens ofre under krigen.

Steinmeier var tydeligt bevæget af den højtidelige begivenhed i Volgograd og bemærkede, at »de lidelser, som de tyske, nazistiske styrker påførte befolkningen og soldaterne her i Volgograd, er fuldstændigt ufattelige … For mig, pga. krisen i Ukraine, var det især vigtigt at komme her som et tegn på forsoning og forståelse.« Hvor komplicerede, tingene end har været, tilføjede han, og »hvor forskelligt, vi end ser på forskellige spørgsmål, så må vi, konfronteret med mindet om Stalingrad, forsøge så hårdt som muligt at løse konflikten i Ukraine.«

Ifølge TASS rapporterede Steinmeier, at NATO gør fremskridt mht. at genetablere militære kontakter med Rusland, og mht. Ukraine sagde han, at »efter den situation, vi havde sidste år, er vi nu i færd med at genetablere information på dette niveau.« Han noterede sig også resultatet af Kontaktgruppens møde i Minsk og sagde, at det markerede »overgangen til den næste fase af gennemførelsen af Minsk-aftalerne. Jeg håber, at begge sider fortsat vil gå fremad.«

Lavrov understregede, at Moskva tillægger »den øgede dialog mellem Moskva og Berlin særlig stor betydning« og tilføjede, at »vi har store forhåbninger til de drøftelser, der er planlagt til kansler Merkels besøg i Moskva den 10. maj.«

Foto: Mindesmærket for kampen om Stalingrad, hvor 700.000 mennesker mistede livet.

Med Tom Gillesberg

Mens verden har kurs mod nogle uger, der er afgørende for Det britiske Imperiums desperate forsøg på at fremprovokere et opgør gennem økonomisk fascisme og atomkrig, udstedte Hung Tran, direktøren for Instituttet for International Finans – IIF, også kendt som Ditchley-gruppen eller »bankierernes kartel« – en skarp advarsel om, at, hvis Grækenland skubbes ud af eurozonen ved at insistere på, at landets regering gennemtvinger umulige nedskæringsbetingelser, så »kunne der opstå tvivl om hele sammenhængen i den vestlige alliance«, og det kunne bringe hele det transatlantiske finanssystem til fald med kort varsel.

Dette er fuldstændigt sandt, lød Lyndon LaRouches kommentar i dag. Hele systemet kan falde, hvad øjeblik, det skal være, og Grækenland kunne bliver aftrækkeren. Men, forklarede LaRouche, man behøver ikke få denne krise; den vil kun fremkomme, såfremt Europa fortsat forsøger at forpligte sig til et svindelnummer, som består i de falske, finansielle værdier i forbindelse med den græske og tilsvarende gæld. Dette svindelnummer består af alt, hvad Wall Street foretager sig.

Alt dette kan forandres gennem en tilbagevenden til Franklin Roosevelts Glass/Steagall-politik. Glass/Steagall er toneangivende for alt det, der må gøres, og vi må presse på med det i USA og lægge alle vore kræfter bag et sådant fremstød, sagde LaRouche. Det er blevet gjort til det centrale spørgsmål i præsidentkampagnen af Martin O’Malley, hvis mission foreløbig er fin og kvalificerer ham til præsidentskabet. En sådan genindførelse af Glass/Steagall ville være meget smertefuld for Wall Street, men det er præcist, hvad landet og verden har brug for. O’Malley som potentiel præsidentkandidat med en kampagne for denne politik frembyder en global løsning.

Men vi kan ikke bare vente og se, om det sker, fortsatte LaRouche. Vi må gribe forebyggende ind, både mht. Glass/Steagall og den hermed tilknyttede politik for at løse den såkaldte »ferskvandskrise« gennem at rejse spørgsmålet om det galaktiske princip, som er blevet udarbejdet og fremlagt af LaRouches videnskabspolitiske team. Det er dette galaktiske, universelle, fysiske princip, der er årsag til vandcyklussen på Jorden, understregede LaRouche i dag, og ikke omvendt. Det, man skal tænke, er ikke på Jorden her og nu, men ud mod galaksen (mindst) og tænke frem 32 millioner år ud i fremtiden (mindst) for at danne sig et begreb om de universelle, skabende processer, der styrer de lokale, planetariske udviklinger i dag.

Som LaRouche erklærede det under drøftelser med sine medarbejdere her til eftermiddag:

»Der er ingen knaphed på vand. På planeten Jord er der ingen knaphed på vand! For knapheden på vand udgør en forbindelse mellem de overordnede kræfter, galaksen, og de lokale kræfter, som er planeten Jord. Planeten Jord er en mindre, underordnet enhed i det galaktiske system … Og det eneste, vi behøver at gøre, er at tænke over den teknologi, som vi må anvende for at udnytte de fordele, som det galaktiske system frembyder. Det betyder mange ting, og mange formodninger hos en masse mennesker, i USA og andre steder, må ændres.«

»Problemet er, at vi må få folk i USA i særdeleshed til at forlade den politik, som er den aktuelle politik under Obamaregeringen. Med andre ord, så må Obama fjernes fra [regeringsmagten i] USA. Det er den nødvendige handling … Vi må ganske enkelt ændre USA’s politik og USA’s relation til andre nationer i det transatlantiske område. Vi må ændre vores politik i overensstemmelse med denne forudsætning. Og det kan lade sig gøre. Spørgsmålet er, vil det blive gjort? Og hvad der er vigtigere: Vil vi, som nation, få lov til, få tilladelse til at tage de skridt, der kan tages for at løse dette problem?«

Denne krise, og den foreliggende løsning, er grunden til, at briterne og Obama ønsker at dræbe, dræbe og dræbe, sagde LaRouche. Folk indser ikke, at Obama blot er en farlig idiot. De er forvirrede, fordi han udviser de kendetegn på magt, som er forbundet med det amerikanske præsidentskab. Men han er ikke en intellektuel person, uanset, hvor meget man strækker sin forestillingsevne; han er en tåbe, om end en farlig én af slagsen.

Briternes/Obamas ’kill-kill’-politik er deres svar på Kinas ’win-win’-strategi. Den udstilles gennem de fortsatte mord på migranter i Middelhavet, som er en direkte konsekvens af Obamas krig og statskup i Libyen i 2011, der igen var en direkte efterfølger for den britisk/amerikanske promovering af den tjetjenske opstand mod Rusland, der så levende blev fordømt af LaRouche i hans videoberetning, »Storm over Asia«, fra 1999.

Dette tjetjenske spørgsmål er stadig afgørende i dag som omdrejningspunkt for fremvæksten af den britisk-sponsorerede jihadist-terror, som stedfortræderkrig imod Rusland, og imod et civiliseret menneskebegreb generelt.

Denne ’kill-kill’-politik ses også i den seneste nedslagtning af yazidier (kurdisk stammefolk, hovedsageligt i Irak, -red.), udført af ISIS-udyrene, som Obama har bragt til magten tværs over hele Nordafrika og Sydvestasien. Og politikken er skarpt udstillet i det ukrainske brændpunkt for krig mod Rusland og Kina, hvor det samme slæng, som frembragte Anden Verdenskrigs nazister – dvs. Det britiske Imperium og Prescott Bush og hans lige – er fanatisk besluttet på at sikre, at ingen i dag vil fejre 70-året for sejren over deres nazister, med mindre disse samme nazister stoppes igen i dag.

»Er der noget at fejre?«, kan man næsten høre Dronningen (den britiske, -red.) mumle, med en vis irritation.

Foto: Franklin D. Roosevelt, USA’s præsident 1933-45.

(FDR underskrev den 16. juni 1933 Glass/Steagall-loven, der var i kraft frem til 1999, og som indførte en skarp adskillelse mellem kommercielle banker med normal indlåns- og udlånsaktivitet, og så investeringsbanker, der promoverer hasarderet spekulation, der ikke investerer i et lands fysiske realøkonomi, herunder infrastruktur, og som, uden Glass/Steagall-loven, har adgang til almindelige indskydermidler til at spekulere med. (-red.))

2. maj 2015 – Der kommer ikke fred i det sydøstlige Ukraine, så længe der fortsat sidder fascister på magten i Kiev, og deres fjernelse fra magten kan kun fremmes ved, at præsident Obama, der støtter dem, fjernes fra magten i USA. En potentiel sabotage af Minskaftalens våbenhvile, så længe denne situation er fremherskende, blev yderligere antydet i går, da den ukrainske præsident Petro Poroshenkos kontor udstedte en erklæring, der hævdede, at den russiske præsident Vladimir Putin havde antydet, at han var åben over for idéen om at udstationere FN-fredsbevarende styrker i Donbass-regionen.

»I forbindelse med drøftelserne hen imod en fredelig løsning [på konflikten], har præsident Putin accepteret muligheden af, at der udstationeres en fredsbevarende styrke i Donbass-regionen«, sagde Poroshenkos kontor i kølvandet på firevejs-telefonsamtalen mellem Poroshenko, Putin, den tyske kansler Angela Merkel og den franske præsident François Hollande.

Talsmand for Kreml, Dmitry Peskov, benægtede imidlertid, at Putin skulle være åben over for spørgsmålet om fredsbevarende styrker. »Før ordlyden i Minskaftalen og aftalens konkrete punkter bliver gennemført mener vi, at det ville være absolut forkert at rejse andre spørgsmål, inklusive spørgsmålet om fredsbevarende styrker«, sagde han. Forespurgt, om Putin var åben over for spørgsmålet, sagde Peskov, »Nej, dette er ikke sandt.« Det er op til Kiev og republikkerne Luhansk og Donetsk at indgå aftale om en sådan udstationering, sagde han, men først må de overholde det dokument, som de allerede har underskrevet.

Med hensyn til Poroshenkos erklæring i går om, at krigen i den sydøstlige del ikke vil slutte, før Krim og Donbass er genintegreret i Ukraine, så udstedte Denis Pushilin, repræsentant for den selvudråbte Folkerepublik Donetsk, er erklæring til Minsk Kontaktgruppen som svar, hvor han advarede om, at sådanne erklæringer blot indikerer Kievregimets plan om at optrappe konflikten. »Dette bekræfter endnu engang den kendsgerning, at Kiev ikke er parat til at gennemføre alle Minskaftalens betingelser«, sagde han. Han tilføjede, at Poroshenkos erklæring også reflekterer holdningen hos regimets støtter, nemlig USA. »Dette siger endnu engang, at Kievs oversøiske støtter forbereder en ny krig og ikke har til hensigt at handle på linje med Minsk-2«, sagde han.

I mellemtiden sagde den offentlige anklager i Krim i går, at et medlem af Azov-bataljonen var blevet tilbageholdt i Simferopol under forsøg på at udføre et terrorangreb imod den offentlige anklagers kontor, rapporterer TASS. Den samme person mistænkes også for at være indblandet i en ildspåsættelse af en moske.

Foto: Den ukrainske præsident Petro Poroshenko sagde torsdag, den 30. april, at krigen i Ukraine vil være forbi, når Donbass og Krim er tilbage i Ukraine. (TASS)

22. april 2015 – I henhold til TASS sagde Oppositionsblok-partiet i Ukraines parlament fredag, 17. april, at det havde modtaget en e-mail med trusler fra en gruppe, der kalder sig Ukraines Oprørshær (UPA). Oppositionsblokpartiet kalder sig selv for Østukraines stemme, partiet for landets industri og realøkonomi. Det ledes af Yuriy Boyko, en tidligere vicepremierminister og energiminister under præsident Victor Janukovitj.

Ukraines Oprørshær er navnet på Stepan Banderas parti, der samarbejdede med nazisterne [under Anden Verdenskrig]. Den 9. april vedtog det ukrainske parlament en lov, der karakteriserede medlemmer af denne organisation og OUN som »uafhængighedskæmpere«.

I brevet påtager UPA sig ansvaret for »elimineringen« af eks-MP Mikhail Chechetov, forhenværende formand for regionalregeringen i Zaporizhia Alexander Peklushenko, tidligere lovgiver Stanislav Melnik, tidligere MP Oleg Kalashnikov og journalisten Oles Buzina.

I henhold til TASS har gruppen også truet med den fysiske eliminering af repræsentanterne for de aktuelle, ukrainske myndigheder og anklaget dem for ikke at have gennemtvunget en undtagelsestilstand i landet og beskyldt dem for frivilligt at have opgivet ukrainske territorier.

UPA, der er blevet forbudt i Rusland, siger, at de, der er skyldige i »anti-ukrainsk og anti-folkelig aktivitet«, har 72 timer til at forlade Ukraine.

Rapporten om denne e-mail-trussel fra UPA og gruppens indrømmelse af ansvar for den seneste tids mord i landet understreger den kendsgerning, at Victoria Nuland har påtvunget den ukrainske befolkning et nazistisk terrorregime på vegne af Obama.

Den 14. april udstedte Lyndon LaRouche en erklæring, der krævede, at Victoria Nuland stilles til regnskab, hvis nogen overlast overgik Natalia Vitrenko, der har været udsat for en bagvaskelseskampagne, som sætter scenen for hendes mord. Denne e-mail understreger denne nødsituation.

21. apr. 2015 – I går indviede den ukrainske præsident Petro Poroshenko det amerikanske træningsprogram for Kievregimets nationalgarde med en tale, der blev holdt i øsende regnvejr. I talen hævede han elevernes dyder til skyerne, og mange af disse elever kæmpede imod »russisk-støttede separatiststyrker«, som de vestlige medier karakteriserer dem. Poroshenko bemærkede, at programmet vil begynde på 70-års jubilæet for sejren over nazisme og Anden Verdenskrig, og som tidligere, »er den fremskudte grænse for civilisationens kamp for Europas fremtid atter placeret i Ukraine«. Nyhedsmediernes dækning af begivenheden gad imidlertid ikke rapportere, at Vesten denne gang er allieret med nazisterne imod Rusland.

Hidtil har USA afvist at levere »dødbringende hjælp«, så som våben, til Ukraine, rapporterer Stars & Stripes. »Uddannelsesprogrammet har i stedet til hensigt at forbedre ukrainske styrkers anvendelse af deres egne våben, såsom Kalashnikov-rifler, sagde amerikanske embedsfolk til Stars & Stripes. S&S bemærker, at et mindre antal ukrainske tropper, der deltog i ceremonien, var iført amerikansk leverede kropsrustninger og hjelme lig dem, der blev båret af amerikanske styrker i begyndelsen af den seneste tids krige i Irak og Afghanistan.«

Foto: Den ukrainske præsident Petro Poroshenko mødtes med den amerikanske præsident Barack Obama i Det Hvide Hus, september 2014. Obama lovede sin støtte og sagde: Som De så i Kongressen i dag, har De stærk opbakning fra begge sider her i USA, og det amerikanske folk står sammen med det ukrainske folk.«   

20. apr. 2015 – Hovedemnet på økonom og leder af Ukraines Progressive Socialistparti, dr Natalia Vitrenkos webside www.vitrenko.org, er et overblik over LaRouche-bevægelsens handlinger i hele verden med titlen »Verdenssamfundet forsvarer Natalia Vitrenko«. Rapporten http://www.vitrenko.org/article/25329 beskriver handlinger i Australien, Tyskland, Italien, Rusland, Slovakiet, USA, Frankrig plus en bemærkning om, at to artikler var blevet cirkuleret på dansk, svensk og spansk, og i Irland.

»Rusland« refererer til den kendsgerning, at RIA Novosti den 19. april oversatte bemærkninger fra EIR’s Mike Billington til det Iranske PressTV om sagen, som dernæst blev bragt som et indslag på russisk på Novosti med overskriften, »Amerikansk analytiker siger, mordene på Kalashnikov og Buzyna er på Nulands samvittighed.«

16. 2015 – Følgende erklæring blev udstedt den 16. april 2015 af dr. Natalia Vitrenko og Vladimir Marchenko, tidligere medlemmer af parlamentet og ledere af Ukraines Progressive Socialistparti:

»Europæisk demokrati og europæiske værdier, der blev lovet af Euromaidan, er i realiteten blevet glemt og nedtrampet.

Den sande kerne hos dem, der i øjeblikket sidder ved magten i Ukraine, er nazisme, den fysiske eliminering af dissidenter, politisk undertrykkelse, terror inden for informationsområdet, ødelæggelse af nationaløkonomien og socialt folkemord.

Vi er politikere med tilstrækkelig erfaring, inklusive som ukrainske parlamentarikere, til, at vi kan foretage en evaluering af det aktuelle regime. Vi gør dette med beklagelse, men kendsgerningerne tvinger os til at forsvare retfærdighed.

Vi appellerer derfor til Dem: Indstil støtten til neo-nazisme, både inden for politik og som ideologi; hold op med at skabe helte af Hitlers medskyldige fra Organisationen af Ukrainske Nationalister og Ukraines Oprørshær (OUN-UPA), både som en politisk bevægelse og for den måde, hvorpå den udførte kampen for »Ukraines uafhængighed«.

I massemedierne, inkl. jeres Kanal 5, er alle afvigende synspunkter overhovedet i mere end et år blevet klassificeret som tilskyndelse til separatister, krænkelse af Ukraines territoriale integritet og underminering af den nationale sikkerhed. Politiske og offentlige personer, videnskabsmænd og lærere, journalister og forfattere, og selv almindelige ukrainske borgere, der har været, og fortsat er, fortalere for at bevare landets integritet, men som forestiller sig dets beskyttelse baseret på andre principper om national- og udenrigspolitik, end De, det parlamentariske flertal og regeringen dannet ved dette flertal, gør, stemples omgående som fjender af folket, ukrainofober og agenter for Putin. Der udfærdiges lister over »separatist- og terroristmedsammensvorne«, og de spredes så via Internettet.

Ukraines Sikkerhedstjeneste og Ministeriet for Interne Anliggender spreder falskheder om folk, der ikke passer dem, indleder kriminelle sagsanlæg imod dem, fængsler dem og driver dem til selvmord. Blandt disse er, uden for enhver tvivl, V. Semenyuk-Samsonenko, M. Chechetov, S. Melnik, A. Peklushenko, A. Bondarchuk, S. Dolgov, A. Mayecsky, D. Denisov, samt andre. Magthaverne har ligeledes rettet deres undertrykkende miskrediterings- og forfølgelsesmaskine imod N. Vitrenko og P. Symonenko.

I to på hinanden følgende dage er Ukraine blevet rystet af mordene på myndighedernes politiske modstandere: parlamentsmedlem i Ukraine Oleg Kalashnikov og forfatter og journalist Oles Buzyna. Disse mord var brutale, provokerende og hævet over enhver tvivl politisk motiverede.

Vi mener, at rædslerne, der opleves af den ukrainske befolkning, er knyttet til neonazistiske parters og bevægelsers aktivitet, samt støtten til disse aktiviteter fra magthaverne (både i medierne og i tjenester, der håndhæver loven).

Ukraines love: »Om den evige ihukommelse af sejren over nazismen under Anden Verdenskrig, 1939-1945«, »Om fordømmelsen af kommunistiske og nationalsocialistiske (nazistiske) totalitære regimer i Ukraine og forbud mod propaganda for deres symboler« og »Om den legale status og æresbevisning af mindet om kæmperne for Ukraines uafhængighed i det 20. århundrede«, vedtaget 9. april 2015, anerkendte USSR’s og det Ukrainske SSR’s regimer som kriminelle, alt imens det samtidigt glorificerede Hitlers medskyldige fra OUN-UPA som deltagere i den ukrainske befrielsesbevægelse og glorificerede således deres former og metoder til bekæmpelse af deres politiske modstandere. Disse former og metoder til kamp, og tilfældene med de millioner af uskyldige civile – kvinder, børn og gamle mænd – som var deres ofre, blev efterforsket ved Den internationale militærdomstol i Nürnberg. Hele verden gøs over den sandhed, der her blev afsløret. Grusomheder begået af medlemmer af OUN-UPA blev ligeledes afsløret under tusinder af retssager i Ukraine efter afslutningen af den Store Patriotiske Krig. Disse forbrydelser blev vurderet til at være så monstrøse, at de selv under ny undersøgelse af sagerne efter 1991 blev bedømt til at være uegnede til processer for oprejsning (rehabilitering).

Vi har allerede sendt vore åbne breve til Dem med krav om, at De ikke underskriver de føromtalte love, eftersom De ved at gøre dette ville splitte Ukraine og udløse en mekanisme med den fysiske tilintetgørelse af millioner af ukrainere for neonazistiske banders hånd, som er bevæbnet til tænderne. Lige som deres forgængere vil de dække over alle sådanne rædsler i kampen for et uafhængigt Ukraines navn. Og de vil anse mordet på forfatteren og journalisten Oles Buzyna for at være en »stor dåd«, ligesom mordet på den fremragende, antifascistiske forfatter Yaroslav Halan i Lviv, den 24. okt. 1949.

Petro Alexeyevich, luk op for Ukraines Forfatning og den Europæiske Konvention for Menneskerettigheder og Fundamentale Friheder, og læs om Deres forpligtelser over for Ukraines borgere, af hvilke den vigtigste er forpligtelsen til at garantere retten til liv, tryghed og ukrænkelighed for hver eneste person i Ukraine. Sikkerhedstjenesten og tjenesterne under Ministeriet for Interne Anliggender, som er underlagt Deres myndighed, er forpligtet til at sikre disse garantier, snarere end at udføre politisk undertrykkelse.

Vi kræver, at De personligt opfylder Deres forfatningsmæssige forpligtelse, eller træder tilbage fra den politiske scene!«

Pro-russiske personer myrdet i Ukraine

16. apr. 2015 – Under det fire timer lange russiske program, Direkte Linje, hvor man kan ringe ind, refererede præsident Vladimir Putin til skuddrabet af den antifascistiske, ukrainske journalist Oles Buzyna den 16. april som et politisk mord og erklærede, at det ikke var det første, samt bemærkede, at »Ukraine oplever en hel stribe af sådanne mord«.

Putin tilføjede: »I Ukraine, der har prætentioner om at være en demokratisk stat og aspirerer til at tilslutte sig et demokratisk Europa, foregår der intet af denne art. Hvor er disse menneskers drabsmænd? De eksisterer ganske enkelt ikke. Ingen har udført forbrydelserne, og ingen har beordret dem. Og i Europa og Nordamerika foretrækker folk ikke at bemærke dem.«

Buzyna blev myrdet i morges, da han forlod sit hjem. I går blev parlamentsmedlem Oleg Kalashnikov skudt og dræbt; han var en forhenværende nær medarbejder til præsident Viktor Janukovitj, før denne blev afsat i det nazistisk ledede Maidan-kup.

Disse drab understreger Lyndon LaRouches advarsel om, at dr. Natalia Vitrenko, tidligere parlamentsmedlem, står over for en risiko for at blive myrdet pga. sin højlydte opposition til det nazistiske kup.

Begge mordofrene var involveret i anti-Maidan-bevægelsen, der var modstander af kuppet imod Janukovitj i februar måned sidste år. Ifølge ukrainske medier blev endnu en anti-fascistisk journalist, Serhiy Sukhobok, skudt. Desuden er flere Janukovitj-allierede døde under mistænkelige omstændigheder i de seneste tre måneder, iflg. nyhedsrapporter.

Med formand Tom Gillesberg