Leder fra LaRouche PAC, USA; 9. nov., 2017 – I sin ugentlige webcast, hvis tema er »Den Nye Silkevejsånd«, i dag, talte Schiller Instituttets internationale formand, Helga Zepp-LaRouche, om den enorme, strategiske betydning, som præsident Donald Trumps statsbesøg til Kina, og hans møde med præsident Xi Jinping, har, og hun beskrev den amerikanske præsidents besøg som »et gigantisk skridt i den rigtige retning«, selv om, som hun bemærkede, »et samarbejde som sådan fra USA’s side om Bælte & Vej Initiativet endnu ikke har været nævnt direkte … Jeg ved, det er præsident Xis tankegang, og også det, der kommer som resultat af Kinas Kommunistiske Partis 19. Nationalkongres, hvor Xi Jinping har fastlagt målet om, frem til år 2050, at bygge ’et fællesskab for menneskehedens fælles fremtid’«.

Zepp-LaRouche påpegede, at, »jeg mener, at kineserne virkelig formår at fremkalde bevidsthed om Kinas 5.000 år lange historie, og Trump blev virkelig behandlet godt«. Den amerikanske præsidents besøg og det dybere venskab og den personlige relation, han etablerede med Xi, har »bevæget menneskehedens historie fremad«, sagde hun, noget, som de kyniske og absurde, amerikanske og vestlige medier ikke evner at forstå. Vestlige journalister »burde simpelt hen skamme sig«, sagde Zepp-LaRouche, »for de er så kyniske, at intet nogensinde vil røre deres hjerte og sind«.

Kendsgerningen er den, sagde Zepp-LaRouche, at, på andendagen for præsident Trumps historiske besøg til Kina, »mener jeg, at det præcis er, hvad jeg forventede, ville ske: At begge sider er fuldstændig klar over, at menneskehedens fremtid afhænger af relationen mellem USA og Kina, som de to vigtigste atommagter og økonomiske magter i verden. Og jeg mener, det gik virkelig godt. Præsident Xi Jinpings udtalelser, hvor han karakteriserer mødet som en ny, strategisk begyndelse, en gensidig fordelagtig relation af historisk betydning, og som kan løse, ikke alene de to folks, men også hele verdens, problemer, mener jeg virkelig rammer hovedet på sømmet. Og præsident Trump var meget entusiastisk: Han roste Kina og dets store præsident, som han, iflg. sin Tweet, har meget varme følelser for – dette er virkelig godt. For, hvis de to præsidenter forstår hinanden og kan få det til at fungere, så er jeg helt enig i, at der ikke er det problem i verden, der ikke kan takles«.

Af yderligere betydning er det nu meget sandsynlige møde mellem præsidenterne Trump og Putin på sidelinjen af APEC-topmødet i Vietnam, og som, bemærkede Zepp-LaRouche, også kunne repræsentere et betydeligt gennembrud. I en artikel, der blev udgivet i går, og som vi andetsteds rapporterer mere detaljeret om, fremlagde Putin også det forslag, som Rusland vil præsentere for APEC-topmødet, om udviklingen af det Russiske Fjernøsten, og med spændende muligheder for udvidet samarbejde mellem asiatiske nationer i sammenhæng med Bælte & Vej Initiativet og det, Putin kalder det »Større Eurasiske Partnerskab«. Dette er ligeledes noget, USA bør vise større opmærksomhed.

Trump og Xi aftalte ligeledes ikke blot at forbedre og styrke deres personlige relation, men også øge samarbejdet på alle niveauer for at styre de fire permanente dialoger, der blev etableret, da de to mødtes i Mar-a-Lago i Florida i april måned i år. Zepp-LaRouche understregede, »jeg mener således, at et absolut fundament er blevet lagt for en fortsat udvikling af denne relation til fordel for, ikke alene Kina og USA, men reelt set for hele verden«. De to præsidenter blev enige om behovet for at løse det nordkoreanske problem, omkring hvilket de ønsker at samarbejde, og Trump udtrykte sin overbevisning om, at, med hjælp fra Kina og Rusland, kan problemet løses på en positiv måde.

Med præsident Putins meddelelse, der kommer oven i mødet mellem Trump og Xi, understregede Zepp-LaRouche, at »det, der tydeligvis nu vokser frem, er et mere og mere integreret, nyt økonomisk system … det strategisk vigtige centrum flytter tydeligvis over mod Asien i øjeblikket«. Hun udtrykte sin optimisme mht., at, hvis relationen mellem Trump og Xi fortsat udvides, og hvis den amerikansk-kinesisk-russiske trekant kan konsolideres, »så vil Indien måske skifte mening, og måske vil selv europæerne gå med om bord, og så kan vi indlede en totalt ny ramme for relationer mellem lande«. Det er på høje tid, sagde hun, »at vi giver menneskeheden en orden, der er den menneskelige art værdig«.

Leder fra LaRouche PAC, USA, 8. nov., 2017 – Rapporter fra første dag af præsident Donald Trumps besøg i Kina lyder, at der er udarbejdet papirer om for henved $250 mia. i aftaler om handel og investeringer, som fokuserer på salg af landbrugsvarer og teknologi- og energiinfrastruktur, og som vil være til betydelig fordel for USA. Præsidenten og hans familie fik en sjælden fremvisning af alle dele af den Forbudte By i Beijing, som omfattede opførelser af traditionel opera og en virkelig fornemmelse af historien og kulturen i den store nation, han har med at gøre.

Præsident Xi Jinpings koncept om relationer mellem store magter er et koncept, der går ud på gensidig fordel og gensidigt samarbejde sådan, som det præsenteres for præsident Trump i disse dage. Præsident Trump burde gøre gengæld. USA bør ligeledes føre sine relationer med andre nationer efter et sådant koncept; og under de bedste dele af USA’s historie, har det gjort netop dette.

Præsidenten kunne indgå aftaler med Kina om fælles projekter inden for infrastruktur og industriel udvikling i andre lande, såvel som også bringe sådanne fremskridt med tilbage til USA. Vi venter på, at præsident Trump tilslutter Amerika til Bælte & Vej Initiativet, med dets store projekter for infrastruktur og produktivitet i en stor del af verden.

Det bør bemærkes, at koordinering for et bilateralt møde med den russiske præsident Putin under rejsen nu også er blevet bekræftet. Præsident Trump kan og bør lade hånt om den miskrediterede »Russiagate«-plan fra britiske og amerikanske efterretningstjenesters side, samt deres juridiske morder, Robert Mueller.

Det har faktisk været miskrediteret lige fra begyndelsen – hvis Trump-teamet havde været »under indflydelse af«, eller havde et »aftalt spil« med regeringsfolk fra mange andre, betydningsfulde nationer, ville ingen have sagt et ord. Men efterretningscheferne brugte et falsk »dossier« til at forsøge at afpresse præsidenten ind i en farlig politik, der er antirussisk, antikinesisk og går ind for »eneste supermagt«, og Mueller, der har baggrund i denne afpresning, bør træde tilbage.

I stedet kan Trump få et samarbejde, der ville afslutte de britisk- og saudiskanstiftede krige og i stedet sprede højteknologisk udvikling.

Præsidenten, der førte kampagne omkring Amerikas nedbrudte infrastruktur, synes nu at have glemt, at USA’s økonomi også har hårdt brug for dette. Det er kun Wall Street, der ønsker lavere skatter og højere selskabsprofitter i et forsøg på at dække over gældsbobler, der ikke kan betales. Det øvrige Amerika har brug for højere lønninger og større produktivitet, der skal komme fra ny infrastruktur og en Glass/Steagall-bankreorganisering.

At acceptere Kinas tilbud om at »være til fordel for den anden nation« kræver, at samme idé tilbydes som modydelse. Gå med i Bælte & Vej Initiativet. Glem Wall Street-markederne, inden de krakker. Byg den nye infrastruktur, som USA så desperat behøver, og resten af verden med.

Foto: Den 9. november afholdt den kinesiske præsident Xi Jinping en velkomstceremoni på pladsen foran Folkets Store Hal, for at byde den amerikanske præsidents og hans hustrus besøg velkommen. (www.news.cn)          

Leder fra LaRouche PAC, USA, 6. nov., 2017 – Ved afslutningen af præsident Trumps besøg til Japan i dag – det første af de i alt fem nationer, han skal besøge på sin Asien-rejse – er der lækket nogle oplysninger om noget af det økonomiske indhold, der forventes drøftet på Trumps møde på torsdag med den kinesiske præsident Xi Jinping; og den blotte udsigt til dette er bandlyst i London/Wall Street-aksen, der er fast besluttet på at beholde sit mislykkede, monetaristiske system for udplyndring, geopolitik og krig, koste, hvad det vil.

Efter besøget til Sydkorea i morgen og aktiviteter i Kina onsdag, vil Trump og Xi mødes den 9. november i Beijings Folkets Store Hal, hvor, siges det, man vil annoncere, at den uafhængige, kinesiske rigdomsfond, China Investment Corp. (CIC) vil indgå i en enhed med Goldman Sachs, med kinesisk finansiering af investeringer i amerikansk, fysisk økonomi som formål. Dette blev, uden kildeangivelse, rapporteret i dagens Wall Street Journal (der ellers har brokket sig og jamret over, at Kina ikke åbnede tilstrækkeligt op for Wall Streets indtræden).

Man forventer annoncering af andre hensigtserklæringer for kinesisk-amerikanske erhvervsrelationer, for aftaler om energi, landbrug, transport, osv. Handelsminister Wilbur Ross er på vej til Kina med en delegation af ledere fra 29 amerikanske firmaer.

Der har været ubekræftede forlydender om en investering på omkring $5 mia. til CIC-Goldman Sachs-projektet. Men målene for investeringerne siges at omfatte højteknologisk varefremstilling, jernbaner, hovedveje og lignende kategorier, der falder uden for området for fast ejendom. Mulighederne i USA inden for disse områder er enorme, i betragtning af det desperate behov for byggeri af infrastruktur i katastrofeområderne, der har været ramt af orkaner og brande, samt i afgørende zoner med forfalden infrastruktur i hele landet, såsom New York/New Jerseys transportsystem og de aldrende sluser og dæmninger på De Store Søer og floderne, osv.

Det, der er nødvendigt på den amerikanske side, ud over en »kick-start«-enhed som eksemplificeret med CIC-Goldman-initiativet, er en nationalbank, der tjener nationen, og som kan modtage og dirigere enorme mængder af investeringer og kreditter inden for rammerne af et banksystem, der er reorganiseret efter Glass/Steagall-lovens principper. Kinesiske investeringer, inklusive konvertering af beholdninger i eksisterende, amerikansk statsgæld til i stedet at ligge til grund for gæld, der er infrastrukturrelateret, er mere end velkomne.

Det, der i denne uge står på spil i Beijing, er konceptet for »Kinesisk-amerikanske bånd i en Ny Æra«, rapporterede Xinhua i dag med reference til præsident Xis fremlæggelse af en Ny Æra på det nyligt afsluttede, KKP’s 19. Nationalkongres. Xinhua bemærker, at »de kinesisk-amerikanske bånd er afgørende for en ny type af internationale relationer og for fællesskabet for menneskehedens fælles fremtid. Siden Trump blev indsat i embedet, har de to ledere bevaret en tæt kontakt, inklusive personlige møder, telefonsamtaler og meddelelser til hinanden … [Denne uges] møde er af stor betydning for de kinesisk-amerikanske relationer og for fred, stabilitet og fremgang i det asiatiske Stillehavsområde, og i verden«.

Denne favorable sammenhæng forklarer timingen for udløsningen af et vildt Russiagate-angreb mod Wilbur Ross, lederen af den amerikanske erhvervsdelegation, der skal slutte sig til Trump i Kina. Operationen mod Ross har en klassisk, britisk modus operandi for beskidte tricks. I løbet af den forgangne weekend, kom der anklager ud i britiske og tyske medier om, at Ross har hemmelige, belastende, russiske forretningsforbindelser, baseret på data i optegnelser, der for nylig er dukket op, ved navn »Paradis-papirerne«. Det er en gentagelse af hit-operationen fra 2015, »Panama-papirerne«, som blev lanceret imod bestemte personer. I dag er denne smædekampagne i alle de amerikanske medier, med britiske »eksperter«, såsom Londonavisen Guardians Jon Swaine, der er gæst på National Public Radio. Dagens hovedoverskrift i Washington Post lyder, »Lækkede filer forbinder USA’s handelsminister til Putin-allierede«. Ross fordømte angrebet som »fuldstændig forkert«, da han i går talte med CNBC, aftenen før sin afrejse til Kina.

Kendsgerningen er den, at muligheden for bevægelser mod en »Ny Æra«, fra Trumps dage, 8.-10. nov., i Kina, er i live og har det godt. Han vil dernæst mødes med den russiske præsident Vladimir Putin i forbindelse med APEC-topmødet i Vietnam, og med den indiske premierminister Narendra Modi på sidelinjerne af ASEAN/Østasiatisk topmøde i Filippinerne.

Foto: Præsident Donald J. Trump og frue Melania Trump besøger Japan. 6. nov., 2017.  (Official White House Photo by Shealah Craighead)

Med formand Tom Gillesberg, Schiller Instituttets KV 2017 spidskandidat i København.

Sidste nyt: 5. nov., 2017: Et forsøg på at køre præsident Donald Trumps forestående møder med Kinas præsident Xi, Ruslands præsident Putin og andre ledere, af sporet, blev søndag lanceret i tyske og britiske medier. Disse medier rapporterer, at handelsminister Wilbur Ross, der ledsager præsidenten til Asien, er under russisk indflydelse, baseret på en indirekte investering i et shippingfirma på Marshall-øerne. Den underliggende rapport er tydeligvis blevet udarbejdet forud for rejsen og er udkommet fra International Consortium of Investigative Journalists.

Leder fra LaRouche PAC, USA, 5. nov., 2017 – Præsident Donald Trump blev den 4. nov. hårdt presset af interviewer fra Fox News, Laura Ingraham, om krav om strategisk adgang til Kinas finansielle markeder, store handelskoncessioner, bekendelser om at »stjæle intellektuel ejendom«, og så videre, og så videre, når han skal mødes med Kinas præsident Xi Jinping. Det skal især bemærkes, at Trump svarede, at han ikke tog til Asien for at stille disse krav, fordi hans store interesse ligger i at løse atomvåbenkrisen omkring Nordkorea, og fordi han har en særdeles god arbejdsrelation med præsident Xi.

I nattens løb den 4. nov., mens han fløj fra Hawaii til Japan, bekræftede præsident Trump, at han skal have et tredje møde med den russiske præsident Putin i forbindelse med APEC-topmødet i Da Nang, Vietnam.

Præcis, som han har gjort, siden før han blev valgt, trodser Trump atter Londons og Wall Streets politik med hensyn til Kina og Rusland, og det er grunden til, at disse kræfter fortsat indsætter den juridiske morder, Robert Mueller, og britisk efterretning, til at forsøge at tvinge præsidenten ud af embedet.

Tidligere chef for Goldman Sachs og tidligere finansminister Hank Paulson repræsenterede Wall Street og City of London i en kronik i Washington Post søndag, hvor han krævede, at, med Xi, »burde Trump være strategisk og insisterende mht. at forsvare Amerikas industrier i fremtiden, i særdeleshed inden for finansielle tjenesteydelser«, og burde insistere på, at Kinas finansmarkeder åbner op for investeringsbank-/hedgefund-modellen. Samme dag udløste Londonavisen Times et langt angreb på Putin og Trump, og som hævdede, at det »endelig står fuldstændig klart«, at både Brexit og valget af Trump var indbydes forbundne resultater af den samme, onde indflydelse fra »Putins venner«. (Dette er utvivlsomt også kilden til de transatlantiske økonomiers 10 år lange stagnation!)

Trumps afgørende opposition mod disse ’Rumleskaft-lignende’ imperietiltag betyder, at der er et enormt potentiale for »win-win«-samarbejde som resultat af denne Asien-rejse.

Men den virkelige udfordring for Trump er at forstå, hvor stort, behovet for USA’s økonomi – for slet ikke at tale om Europas – er for fordelene ved at tilslutte sig Kinas Bælte & Vej Initiativ, og for at forfølge et nyt paradigme for gensidigt fordelagtige, nye infrastrukturprojekter og videnskabelige gennembrud.

Trump tog til Asien, mens han pralede med USA’s aktiemarkeder og »2 million nye jobs«; men Amerikas arbejderes reelle lønninger falder fortsat, 90 % af disse jobs er ikke produktive; og den amerikanske arbejdsstyrke holdes i en nedgangstilstand pga. den eksploderende epidemi af narko- og alkoholafhængighed, affødt af afindustrialiseringen.

Og, i kølvandet på de mange katastrofer med orkaner og brande, fremkommer der nu krav om omgående byggeri af ny infrastruktur til beskyttelse af befolkningen, og som løber op i hundreder af milliarder af dollar i investeringer, der er nødvendige nu. Dette er, bortset fra at være nødvendigt for at redde liv og bevare økonomisk produktivitet, det enkeltstående område, hvorfra produktiv, vellønnet beskæftigelse vil komme.

Dette var Trumps valgsignatur, som hidtil ikke er blevet initieret. Den eneste, nye infrastruktur, der foreløbig er blevet lanceret i de orkanramte områder i USA, er en ny kystpipeline i Texas, som finansieres af PowerChina. Linjerne af økonomisk innovation, som Wall Street hævder, Trump må tvinge ned i halsen på Kina, bliver allerede hurtigst forfulgt i Kina, takket være præsident Xi.

Den enkeltstående vej til det, Trump førte kampagne for, er igennem en genindførelse af Glass/Steagall og en nationalbank efter Hamiltons principper således, som det er skitseret af EIR’s stiftende redaktør, Lyndon LaRouche, og gennem at USA tilslutter sig »Bælte & Vej«-politikken.

Dette er værd at kæmpe for; det inkluderer at lukke Muellers heksejagt ned sådan, som medlemmer af USA’s Kongres er begyndt at kræve.

Foto: Præsident Donald J. Trump holder tale på Yokota Flybase, Japan, 5. nov., 2017.  (Official White House Photo by Shealah Craighead)

Jeg mener, at folk, der ligesom er hjernevasket af de vestlige medier, og det, vi ofte finder i gaderne, ved vore informationsborde, hvor folk siger, »Åh, jeg stoler ikke på kineserne«; jeg ville bede disse mennesker om simpelt hen at undersøge tingene lidt og gøre sig mere bekendt med det, som er kinesernes overordnede plan, og ikke lade sig nøje med mediernes rapporter imod Kina. Hvorfor skulle folk tro på medierne om Kina, når disse medier så åbenlyst lyver om så mange andre spørgsmål? Så jeg ville ønske, at tilhørerne – I – åbner jeres tanker og åbner jeres hjerter og selv finder ud af det. For jeg mener, at det, vi i øjeblikket er vidne til, er en af de mest exceptionelle forandringer i menneskets historie: For, hvis denne kinesiske model lykkes, så ville faren for krig og faren for den menneskelige races udslettelse gennem anvendelse af atomvåben, f.eks., for altid være overvundet. Og det er ganske bestemt noget, jeg mener, det er værd at forsøge at opnå. …

Download (PDF, Unknown)

Vært Matthew Ogden: Det er den 3. nov., og jeg er Matthew Ogden på LaRouche PAC Internationale Webcast. Som man ser af titlen på aftenens udsendelse, så er temaet for vores udsendelse, »Stor grund til optimisme: Silkevejsånden smitter«. Vi har været i nedtælling til præsident Donald Trumps rejse til Asien. Air Force One har forladt Washington, D.C., og han er på vej til sit første stop på Hawaii, hvor han vil besøge Pearl Harbor; dernæst fortsætter han til Asien.

På skærmen her ser vi vores kalender. Her er Helga Zepp-LaRouches citat [Fig. 1]. Hun sagde, »Da Xi Jinping på den 19. Nationalkongres sagde, at Kina ønsker at gøre hele verden smuk frem til år 2050, for alle mennesker, så mener jeg, at dette absolut er opnåeligt. Vi bør alle gå med i denne bestræbelse. Silkevejsånden vokser, når man først kender den.« Det var et citat fra Helga Zepp-LaRouches webcast i går; Schiller instituttet har haft en række webcasts om temaet, »Silkevejsånden«. Denne optimistiske ånd, som Helga Zepp-LaRouche har reflekteret, både i det citat, I netop hørte, men også i løbet af de seneste par uger under vores nedtælling til præsident Trumps potentielt historiske rejse til Asien. Denne optimistiske ånd, Silkevejsånden, smitter virkelig. Vi udfordrer dig til, hen over de kommende par dage, at indfange denne optimistiske ånd, og til at hjælpe os i vore bestræbelser for, at USA skal tilslutte sig dette nye, fremvoksende paradigme, der vokser frem fra Kina.

Her følger resten af udskriftet på engelsk:

On the eve of President Trump’s Asia trip, we’re seeing
efforts from both President Xi Jinping and from President Trump
himself to try to set a very positive tone for this upcoming
summit between President Trump and President Xi.  At a speech at
Tsinghua University, which took place on Wednesday, President Xi
Jinping reiterated his commitment to “win-win” relations between
the United States and China.  He stated the following:  “China is
willing to work with the United States side to look far ahead and
to aim high; to establish a community of shared future for
mankind.”  So, that’s an image [Fig. 2] there obviously from
President Trump’s and President Xi’s last visit, which was them
sitting in the living room of the Mar-a-Lago resort down in
Florida during President Xi Jinping’s visit during the Spring of
this year.  But since that time, their relationship has continued
to be positive and has continued to develop.  That kind of
vision, what President Xi Jinping called working “with the United
States to look far ahead and to aim high”, this is the kind of
statecraft that indeed President Trump should engage in.  To have
an over-arching vision which is built on this idea that yes, over
the coming generation, China and the United States will be two of
the leading economies in the world.  Our task at this point is to
look far ahead into the future and to achieve some visions which
are, indeed, very high; and to establish a community of shared
future for all mankind.
Now obviously, that comes in the form of the United States
joining in with this “win-win” vision of cooperation which China
has built around the New Silk Road, the One Belt, One Road
Initiative.  So that was President Xi Jinping obviously trying to
set a very positive tone for this upcoming summit between him and
President Trump.
Now let’s take a look at what President Trump himself had to
say.  In an interview last night with Fox News, President Trump
went into a long discussion of what he expects from his upcoming
trip to Asia; especially with his upcoming trip to China.  Here
you can see a screen shot [Fig. 3] from that interview subtitled
“President Trump on US-Chinese relationship”.  Here’s what
President Trump had to say about his relationship with President
Xi Jinping [Fig. 4].  He said, “President Xi has been pretty
terrific.  I’ve become very, very close to President Xi of China.
I think a lot of good things are going to happen.  I think it’s a
very important trip.  I think this is one of the more important
trips that a President has made.”  So, that’s President Donald
Trump talking about his upcoming trip to China.  As you can see,
even he himself acknowledges the very historic importance of this
trip that he’s making to China.  So, on both sides you can see
both President Xi and President Trump are trying to set a very
positive tone for this upcoming summit that they’re going to be
having.
Now, what did President Trump say about his relationship
with President Xi Jinping?  He said it’s a very positive
relationship.  Now, he is sticking to that, despite all of the
efforts from the mainstream media otherwise in the United States
and in Europe and coming out of the geopolitical faction in Great
Britain, where they’re trying to say “Oh, we have to try to give
Xi Jinping a bad name, and we have to say that he’s actually a
dictator and a new Stalin and a new Mao.”  Well, in fact,
President Trump is acknowledging that President Xi Jinping has
done some very positive things; saying that he’s a terrific
person and that their relationship is very positive.  In fact,
this is the tone that you’re getting from the Chinese media as
we’re leading into this historic summit meeting.
Now if you were reading all of the US media, you would
definitely be getting a completely different picture.  But what
has the Chinese media been saying?  Well, let’s take a look at an
article that just came out yesterday in the People’s Daily
[Fig. 5].  It’s titled “Trump’s Visit to China to Yield
Significant Outcomes”.  The article begins by saying, “U.S.
President Donald Trump’s first state visit to China is an
historic opportunity to boost cooperation between the world’s two
largest economies, and a chance to tackle the problems that
dampen bilateral ties, said experts”¦.
“In addition to security, the two nations’ trade and
economic cooperation will also become a crucial topic during
Trump’s visit “[E]xperts believe that deepened mutual trust and
profound cooperation will benefit both nations in the long run.”
Then it goes on to quote a very significant person, Wang
Huiyao, who is the director of the Center for China and
Globalization, which is a leading think tank in Beijing.  He
said, “Bilateral cooperation in infrastructure will provide great
opportunities for both nations. Trump has rolled out plans to
upgrade America’s infrastructure, but his $1 trillion plan is as
elusive as ever. On the other hand, China has spent $11 trillion
on infrastructure in the past decade, accumulating rich
experience in building high speed rails, roads, and energy plants
and proving itself to be a strong partner.”  Then he went on to
say the following — the article says:
“Meanwhile, the U.S. can also help China’s Belt and Road
initiative, as the former has rich experience in economic
cooperation with countries along the Belt and Road.
“‘It would be a win-win solution for both nations if the
U.S. is willing to participate in the Belt and Road initiative
and the Asian Infrastructure Investment Bank,’ added Wang.”
So, that was an article in People’s Daily online.  As you
can see, the Chinese experts are saying look the opportunity is
there for Trump to use this visit to China to announce that he’s
joining the Belt and Road Initiative and joining the Asia
Infrastructure Investment Bank.  Of course, this has been the
theme that the LaRouche organization has had for the last several
weeks, as we’ve been carrying out our ongoing countdown to this
historic trip.  Now the Chinese are saying explicitly that Trump
has got the opportunity to announce that he is joining these
crucial initiatives.  Not only for the Chinese side, but saying
explicitly that this is the opportunity for Trump to use the
expertise and the financing that China is willing to provide to
follow through on his promise here in the United States for
trillions of dollars in infrastructure investment.  Take what
China has already accomplished with roads, high-speed rail, water
management, power projects, domestically within China and also
elsewhere, and bring that into the United States; and modernize
the infrastructure here in the United States with that
relationship.
Another Chinese media outlet has interviewed a US expert,
this is actually an establishment figure; a fellow named Joseph
Nye, who’s the former dean of the Kennedy School of Government at
Harvard University.  This is what he had to say.  This is an
article from XinhuaNet [Fig. 6].  “Interview:  Better
Understanding Between the United States and China Benefits Both
Says US Scholar”.  This is his quote:
“I don’t see any reason why the United States can’t have
cooperation with China on many of the types of projects which
will go into the One Belt, One Road.  The One Belt, One Road
should be able to produce global public goods.  I think it can.
Those public goods are good for China, and they’re good for the
United States; but they’re also good for other countries.  So in
terms of producing public goods or global public good, that’s
‘win-win’ for everyone.”
Again, that’s Joseph Nye, former dean of the Kennedy School
of Government from Harvard University.  As you can see, he’s
saying look this is an opportunity for “win-win”.  Not only would
they benefit China and the United States, but he said there are
also third party benefits.  The entire world could benefit from
this kind of “win-win” relationship between the United States and
China.  So, that’s very significant coming from an establishment
figure here in the United States — the former dean of the
Kennedy School of Government at Harvard University.
So indeed, you have a growing chorus of people who are
beginning to recognize exactly what time it is, and exactly what
the potential benefits would be for Trump to announce that the
United States is joining the Belt and Road Initiative coming out
of China.
Helga Zepp-LaRouche had a very significant appearance —
this was actually last week — but it hasn’t received yet the
coverage that it should, although there is an article that is
forthcoming in the Chinese-language press on this event.  But
Helga Zepp-LaRouche delivered a speech at an event in Paris on
October 24th which was jointly sponsored by the international
Schiller Institute and the Geopolitical Academy in Paris — the
Académie de Gépolitique de Paris.  Helga Zepp-LaRouche’s
speech was titled “Achieving a ‘Win-Win’ Cooperation with China”.
Now, I’m going to play a portion of her speech.  You’ll see that
it’s sort of broken up because there was a simultaneous
translation into French for the French-speaking audience; but
we’ve just selected out the portion of Helga Zepp-LaRouche
speaking English for our English-speaking audience here.  But
it’s a very important strategic overview going into President
Trump’s trip to Asia.  So, I’m going to play that speech for you
now.

HELGA ZEPP-LAROUCHE:  Ladies and Gentlemen, Excellencies,
Dear Guests:  I would like to approach the issue of the China
question from the standpoint that there is right now a complete
clash between what I would call the old paradigm and the new
paradigm, and that new paradigm has been very little understood
in the West.  I would like to start by talking about what just
happened, namely the 19th National Congress of the CPC and
especially the perspective outlined by President Xi Jinping for
the next 35 years.
First I want to say, I was in China for the first time in
1971 in the middle of the Cultural Revolution, and therefore, I
basically take credit of having the advantage of having seen
firsthand, the absolutely incredible development of the Chinese
miracle.  China has developed in the last 40 years in particular,
since Deng Xiaoping’s reforms, into the most incredible economic
transformation of any country on the planet.  It has uplifted in
the last 30 years, 700 million people out of poverty; it has now
a growing middle class of people who are economically doing very
well, and it has a perspective of eliminating all poverty by
2020, that is three years from now, of the remaining 42 million
poor people in the rural areas.
What Xi Jinping did first in his speech, was to take a
review of what has happened in the last five years since he
became General Secretary of the CPC, and that was essentially to
develop the inner and western regions of China, which also is
very difficult, because these are mostly deserts, and it’s very
difficult because this is a tremendous challenge.  But China has
done an incredible job in doing exactly that.
One year after Xi Jinping had become General Secretary, he
announced the New Silk Road, the Belt and Road Initiative in
Kazakhstan, and in the four years since this project has been put
on the agenda, again, the most breathtaking development has taken
place where now, about 70 countries are now actively
participating in this project.

By 2020, Xi announced that China should be a moderately
prosperous country; by 2035 China should be fully modernized, and
by 2050 it’s supposed to become a “strong, democratic, culturally
advanced, harmonious and beautiful nation.”  Xi emphasized that
in China’s development, they were adding miracle upon miracle and
basically would draw on the 5,000 years of China’s history, where
China contributed many advances to humankind, and also develop a
spirit of science, of innovation, and excellence for the future.
He mentioned 14 times in his speech that the aim of all of this
is that people would have a better and a happy life.  Now, I have
not heard that said from any Western politician since a very long
time.  It is in the Declaration of Independence that the “pursuit
of happiness” is an inalienable right of all people, but if I
look at the political processes in Europe or the United States,
“happiness” is not a subject of discussion as the purpose of
policies.
What China has done is to take the Chinese economic
miracle, and offer it through the Belt and Road Initiative to all
participating countries, and that has already transformed all of
Asia, much of Europe, Eastern Europe, Southern Europe, Africa,
Latin America.  And at this Party Congress, there were many
leaders who said they will now take the inspiration of the
Chinese model for their own development.
While this is happening in China, you had a peak of
unprecedented attacks on China in the Western media.  Bloomberg,
Time magazine, the Wall Street Journal, you had a barrage of
articles accusing China that this is all just an attempt to gain
global power, to replace the Anglo-American imperialism with a
Chinese imperialism, that it’s a grab for raw materials; that Xi
Jinping would be like Stalin, like Mao Zedong, just nothing which
has not been said.
So, how come the countries that are participating with
China, 70 countries or maybe even more than 100, are all happy,
they’re all praising what China is doing, and how can it be that
there is such a complete difference in perception of what is
going on?  This is what I call the clash between the old paradigm
and the new paradigm, because what China is offering is a
cooperation on the basis of a “win-win cooperation” where
naturally China is pursuing its interests, but it is also at the
same time, giving the interest of the participating countries; so
it’s in a mutual benefit for both sides.
Let’s take it back a little bit:  When the Soviet Union
approached its last phase, in the United States the neo-cons
developed a concept which they called the Project for a New
American Century (PNAC), which was the idea that there should be
only a unipolar world, dominated by the Anglo-Americans.
When the Wall in Berlin came down, the organization around
my husband, Lyndon LaRouche, had an answer:  We proposed the
Productive Triangle economic development Paris-Berlin-Vienna,
which was the idea to transform the Comecon countries with
Western technologies through development corridors.  In 1991,
when the Soviet Union disintegrated, the Iron Curtain was no
longer there, and we proposed the Eurasian Land-Bridge, which was
the idea to connect the population and industrial centers of
Europe with those of Asia through development corridors, and we
called that in ’91 already, the Eurasian Land-Bridge, the New
Silk Road.
We campaigned for this over 26 years, but naturally, if you
go back to ’91, this was not in the interests of the Bush Sr.
administration; or Margaret Thatcher, who called the German
unification the “Fourth Reich”; or even Mitterrand who opposed
German reunification, so there were many geopolitical obstacles
to realize this plan at that time.
So the unipolar world forces pursued their policy which
consists of regime change of any country, any government which
would oppose the unipolar world, color revolution, such concepts
as “right to protect” (R2P), under the pretext of fighting for
human rights and democracy to conduct interventionist wars, which
has given us the mess in the Middle East and the refugee crisis.
This was what ensued over these decades.
That military-strategic policy was combined with an economic
side, which was essentially the lack of development caused by the
IMF conditionalities, which prevented explicitly Third World
development; a policy of the Troika in Europe which prescribed
brutal austerity to Southern European countries such as Greece,
Italy, Spain, Portugal.  And this led to the revolts against this
system which we have been watching for the past almost two years.
That revolt expressed itself in the Brexit, in the election
victory of President Trump and the loss of Hillary Clinton, in
the “no” to the referendum in Italy for the change in the
Constitution; in the recent developments, such as the election
victory of Kurz in Austria, Babic in the Czech Republic, the
eruption in Catalonia, so this is an ongoing revolt.
That policy is now leading to the danger of a new financial
crisis, much worse than 2008, because the causes of that crisis
had not been addressed.  To the contrary, through quantitative
easing, negative interest rates, an enormous amount of liquidity
was pumped into the system which manifests itself now in the form
of a much, much bigger indebtedness of governments, of firms, of
student debt, of car loans, and this is a bubble about to explode
again.
China is not unaware of what is the reaction of the Western
media towards the Chinese model, and I found it very interesting
that in the last days there is a completely new tone in the
Chinese media about this reaction of the West.  They say, with a
very new self-confidence, less diplomatic than the Chinese would
usually speak, that their model is superior to the Western model.
And they talk about the errors of Western conceptions about
China, that the West completely misses the true nature of the
Chinese development, that the West obviously does not want China
to succeed and predicting, that it will not succeed.  One article
says, that the West thinks the closer that China is to the West,
then they’re on the right path; if they are diverging it’s
dangerous; that China should consolidate the interests of the
West, and therefore China’s development is negative and
challenges the world order; and that China should not challenge
what they call “universal values,” but in reality these
“universal values” are just Western interests.  And then, in
several articles, they say, look at the chaos of the West, the
influence of the Western media is shrinking and China should no
longer care about Western prejudices.
So, I’m just touching upon these things, because it is my
firm belief that the New Silk Road dynamic is unstoppable,
because it is the much more attractive model of international
cooperation, and it will eventually also be put on the table in
all of Europe.  I think it would be in the fundamental interests
of European nations to cooperate with China and with Russia, in
the development of Africa:  This is the only human way to stop
and overcome the refugee crisis.  China has offered a “win-win
cooperation” to Mrs. Merkel, to Italy’s Gentiloni, to [former
French Prime Minister] Mr. Raffarin, when he was at the Belt and
Road Forum in Beijing in May, so the offer is on the table.  The
same goes for the reconstruction of the war-torn countries of the
Middle East, where, in the case of Syria, there is already an
emerging tripartite cooperation, where China provides the
infrastructure, Russia the energy, Iran the industrial parks, and
other countries are invited to cooperate in reconstructing Syria;
and also the same goes for Iraq, Afghanistan, Yemen, and other
countries of the region.
Contrary to what you read in most Western mainstream media,
the possibility that it would come to a good relationship between
Trump and Xi Jinping in the upcoming visit of President Trump to
Asia, where he will go to Vietnam, Philippines, South Korea,
Japan, and a state visit to China, are very good.
The whole Russia-gate against President Trump, the idea that
there was collusion between the Trump team and Russia, whereby
Putin would have helped Trump to win the election, is utter
nonsense, there’s no evidence for it, and it was designed
entirely by the intelligence services of Great Britain and the
Bush-Obama administrations, to prevent Trump from having a
positive relationship with Russia and China — and that is not
succeeding.
The United States is undergoing right now a tremendous
economic crisis, a total collapse of infrastructure due to a
non-investment for about 100 years; infrastructure in the United
States is collapsing.  The United States has 150 km fast train
system between New York and Boston, as compared to more than
20,000 km fast train system in China, and there is right now a
very concrete discussion that China would, together with the
Japan, invest in the infrastructure of the United States, and
this could be a subject in the upcoming Trump visit in China.

There are already many strategic realignments going on: I
only want to point to maybe the most obvious case, that of Japan.
Japan right now is seeking a very good relationship with Russia,
they are developing the Kuril Islands together economically.
Because of the strategic close relationship between Xi Jinping
and Putin, the relation between Japan and China is now improving.
I want to just say, that from the standpoint of universal
history, I think that mankind has reached the point where either
we move to a new paradigm of self-governance of relations among
nations, and stop thinking that war can be, in the age of
thermonuclear weapons, a means of conflict resolutions, if you
don’t want to risk eliminating ourselves as a species.
So we have to think about a new paradigm of cooperation, and
it is on the table.  So, I think that the kind of discussion we
need to have in Europe really needs to take on a completely
different shape and form.  I don’t even think multi-polarity is
what we want, because multi-polarity still has the idea of
geopolitical confrontation, that you have one group of countries
who has an interest against another group of countries; where I
think that the idea pronounced by President Xi Jinping of the
“community of a shared future of humanity,” where you start with
the one mankind first, and then you come to the national or
regional interest, is the way we have to think.
As a last comment, I think that the West can only find this
kind of cooperation if we develop or rediscover our best
traditions, like China has revived its Confucian tradition of
2,500 years, and the West has to revive its best Classical
traditions of all our  European cultures.  If we do that, I think
we are at the verge of a new era.

OGDEN:  So that was a speech that Helga Zepp-LaRouche
presented to a joint event in Paris on October 24th, sponsored by
the international Schiller Institute and the Academy of
Geopolitics in Paris.  As you can see, this is a wonderful
overview of exactly the kind of strategic situation that is now
presenting itself as President Trump is flying on his way to this
historic summit in China with President Xi Jinping.
Now, one more item that we need to conclude with, this is
just some breaking news on the so-called “Russia-gate” narrative,
which is now completely falling apart.  Last week on this
broadcast we reported that the news had come out that Hillary
Clinton and the DNC had been exposed as directly financing the
so-called “dodgy dossier” from Christopher Steele, the British
intelligence agent who had put together this so-called dossier on
President Trump.  Now it has come out that that was only the tip
of the iceberg.  What’s now being revealed is that the Democratic
nomination during the 2016 Presidential campaign was completely
rigged – 100 %; even more than we knew at the time.  The facts
have come out that expose the reality that the DNC, all the way
through the primaries, starting a year before the Presidential
primaries even occurred, was in fact nothing but a subsidiary of
the Clinton campaign.  100 % bought and paid for and controlled.
Donna Brazile, of all people, who is a long-time Democratic Party
figure and was the interim chairperson of the Democratic National
Committee, has just exposed in her forthcoming book; this is an
article that was in {Politico} which is quoting an excerpt from
her forthcoming book, but the article is titled “Inside Hillary
Clinton’s Takeover of the DNC”.  Donna Brazile reported that the
Democratic National Committee’s rigging of the party nomination
for Hillary Clinton against Bernie Sanders, also Joe Biden,
Martin O’Malley, and any other Democratic nominee who never had a
chance.  This rigging of the nomination process was far worse
than we even had known before; and far worse than was even
exposed by the DNC emails and the John Podesta emails that had
been published by WikiLeaks.  In fact, it turns out that the
Clinton campaign was in {total} control, a lockdown of the entire
DNC and total control of every aspect of the so-called “neutral”
Democratic National Committee, beginning all the way back in
August of 2015; almost a year before Clinton became the official
Democratic Party nominee.
Here’s how it worked.  Apparently, Obama had left the DNC
deeply in debt; over $24 million in debt after the 2012
Presidential campaign.  He was paying off that debt very slowly,
so under Donna Brazile’s predecessor, former DNC chairperson
Debbie Wasserman-Schultz, the DNC had signed a secret agreement
with the Clinton campaign which specified that in exchange for
sending money to the DNC, Hillary Clinton would control every
aspect of the Democratic National Committee’s operations — the
party’s finances, the party’s strategy, and all of the money that
was raised by the DNC.  Her campaign would have the right of
refusal of who would be the party communications director, and it
would have the right of final decision on all other staff that
was hired by the Democratic National Committee.  The DNC would
also be required to consult with the campaign about all other
staffing, budgeting, data, analytics, and even mailings that were
sent out by the Democratic National Committee.
So, as you can see, what this shows is that the DNC was
nothing but a bought-and-paid-for subsidiary, a completely
subservient part of the Clinton campaign; whereas it is supposed
to be a completely unbiased party organization which gives every
candidate a fair shake.  Additionally — and this is going to be
a much bigger story over the coming days — apparently the
Hillary Clinton campaign was using the DNC as a fundraising
clearinghouse to evade Federal Election Commission regulations;
virtually laundering campaign cash through the DNC, which was
then funneled into the Hillary Clinton for President campaign,
bypassing or evading FEC regulations.  Under FEC law — this is
the law that every candidate in the entire country is supposed to
follow — the Federal Election Commission says an individual US
citizen can only contribute a maximum of $2700 directly to a
Presidential campaign.  So if you wanted to contribute to the
Hillary Clinton for President-campaign, your max is $2700.  But
the limits for contributions are much higher for contributions to
state party organizations and to the party’s national committee.
So, therefore, any citizen, any individual who had maxed out
their $2700 contribution limit to the Hillary Clinton campaign,
could then turn around and write a check to the Hillary Clinton
Victory Fund, which would be an additional check for up to
$353,000; which represents $10,000 to each of the 32 state party
organization, plus $33,000 to the DNC.  So that money was then
deposited in the state party coffers first, but then was vacuumed
into the DNC and then directly to the Presidential campaign.
Apparently less than 1% of that money stayed in the state party
organizations.
Now this information, this bombshell, is coming directly
from Donna Brazile; this is not some sort of disinformation or
fake news that’s coming from some troll in St. Petersburg or
something.  This is contained within Donna Brazile’s own book
about the DNC.  As Elizabeth Warren said in response to a CNN
interview yesterday when she was asked “Was the DNC campaign, was
the Democratic nomination process completely rigged in favor of
Hillary Clinton?”  “Yes, it was.”  No other nominee even had a
chance, despite the fact that there was overwhelming support
within the Democratic base for anybody but Hillary.
What President Trump said in response to this news, in a
series of tweets that he put out over the last 24 hours, is the
following.  He said, “This is real collusion and dishonesty.
This is a major violation of campaign finance laws and money
laundering.  Where is our Justice Department?  Let’s go FBI and
Justice Department.”  Then he also said, “Bernie Sanders
supporters have every right to be apoplectic of the complete
theft of the Democratic primary by crooked Hillary.”
So, this is a bombshell.  This news will definitely develop
over the next few days, and this is going to be a major story as
President Trump leaves on his historic trip to Asia.  We have an
opportunity right now to organize the entire country to say
“Let’s abandon this entire Russia-gate false narrative.  Let’s
focus on the true story.”  Let’s take a look at the opportunities
that are ahead of us for our President as he takes this trip to
Asia, and what all Americans have in common.  We have crumbling
infrastructure, we have an opioid crisis which is unprecedented
in its proportions.  The stories about this are absolutely
unfathomable about how many deaths we’ve experienced over the
last year from opioid and heroin overdoses.  The statistics are
that we have had one September 11th every three weeks in terms of
the number of Americans that have died.  Or, over the past year,
more Americans have died from opioid and heroin overdoses than
died in the entirety of the Vietnam War.  This is the economic
reality that is confronting the American people; and this is the
kind of situation which could be resolved overnight by taking a
completely different turn towards a spirit of optimism which
Helga Zepp-LaRouche has characterized as the spirit of the New
Silk Road.

So, let me put on the screen one more time as we conclude
our webcast, the image of our calendar [Fig. 7].  We’ve been
counting down the days up to today over the course of the month
of October, as we approached the departure of President Trump for
his historic trip to Asia.  President Trump and President Xi
Jinping will be meeting on November 8th and November 9th, so this
is coming up next week.  This historic summit between President
Trump and President Xi Jinping could, indeed, be a
history-changing event.  So as the title webcast stated, “Great
Cause for Optimism:  The Silk Road Spirit Is Contagious”.  We
challenge you to catch the Silk Road spirit over the next few
days, and to do everything that you can to ensure that this
summit is indeed a watershed moment for the history of US-China
relations and the history of the entire human race.
Thank you very much for tuning in today, and please stay
tuned as we follow this important and historic trip that
President Trump is making to Asia as we approach this bilateral
summit on November 8th and 9th next week.

Thank you for tuning in, and stay tuned to larouchepac.com.

Leder fra LaRouche PAC, USA, 1. nov., 2017 – Aftenen før Donald Trumps afrejse til Asien, tager den kinesiske præsident Xi Jinping skridt til aktivt at forme tonen og indholdet i sit forestående topmøde med præsident Trump den 8. nov., så vel som også at væve Rusland og Indien ind i det fremvoksende Nye Paradigme. I en tale, han holdt for den rådgivende styrelse for Tsinhua Universitetets Skole for Økonomi og Management, og som for en stor del er sammensat af indflydelsesrige, amerikanske erhvervs- og finansledere, gentog Xi først sit forpligtende engagement til at skabe gode relationer mellem Kina og USA, baseret på økonomisk win-win-samarbejde, og erklærede dernæst, at »Kina er villig til at arbejde med den amerikanske side for at skue langt fremad og sigte højt« for at etablere et »fællesskab for menneskehedens fælles fremtid«.

Når den kinesiske præsident opfordrer til at skue »langt fremad« og sigte »højt«, så er det ikke blot tomme ord – som vi er så vant til at høre fra intetsigende politikere i Vesten. Husk, at Xi netop har ført sit land igennem Kinas Kommunistiske Partis 19. Nationalkongres, der vedtog et konkret perspektiv for at »bygge et smukt Kina og en smuk verden« frem til år 2050, centreret omkring at udvide Bælte & Vej Initiativet til hele planeten. Husk, at Kina har løftet 700 million af sin egen befolkning ud af fattigdom på blot tre årtier, og at de nu er gået i gang med at hjælpe Afrika med at gøre det samme, såvel som også alle andre dele af planeten, der er intelligente nok til at acceptere deres tilbud om at samarbejde. Og husk, at Xi Jinping har lagt et forslag frem på bordet til USA om at tilslutte sig Bælte & Vej Initiativet, næsten lige fra det øjeblik, hvor han havde lanceret denne politik tilbage i 2013.

Det er ekstremt vigtigt, at Xi Jinping udtaler sig offentligt forud for topmødet med Trump, lød Schiller Instituttets forkvinde Helga Zepp-LaRouches kommentar i dag, for at skabe et fordelagtigt klima for det afgørende møde. Han har på forhånd lagt sine tanker og forslag ud, og det er godt, sagde hun.

Tiden er nu inde til, at præsident Donald Trump tager imod en lektion i statsmandskunst fra Lyndon LaRouche. Man kan ikke besejre ens fjende ved blot at modgå hans angreb og afparere hvert af hans stød – hvor absurde, disse end måtte være, som i tilfældet med Robert Mueller-sagen. Man må gøre præcis det, som ens fjende med sine angreb forsøger at stoppe én i gøre, fordi han ved, at det betyder ødelæggelsen af hans eget, bankerotte system. Gør det, din fjende mest frygter fra din side, og anbring ham på ukendt, defensiv grund.

I dette tilfælde vil det sige, at Trump må handle som en ægte statsmand og bruge sit topmøde med Xi Jinping om en uge fra i dag til ivrigt at tage imod Kinas stående tilbud om at tilslutte sig Bælte & Vej Initiativet. Og han må gøre sine plageånder tavse ved at gøre deres herrer bankerot og hurtigt genindføre Glass/Steagall-bankopdeling. Disse forholdsregler vil gøre en ende på City of Londons og Wall Streets spekulationsimperium – hurtigere, end man kan sige ’George Papadopoulos’.

Foto: Den kinesiske præsident Xi Jinping (højre) møder sin amerikanske modpart Donald Trump i sidstnævntes Florida-feriested, Mar-a-Lago, i USA, 6. april, 2017.  (Xinhua/Lan Hongguang)

Leder fra LaRouche PAC, USA, 30. okt., 2017 – Kinas Kommunistiske Partis netop afsluttede 19. Nationalkongres har konsolideret ideen om, frem til midten af dette århundrede, at skabe et »smukt Kina« og en »smuk verden«, hvor regeringer vil blive styret af konceptet om at sørge for deres befolkningers voksende »lykke«.

Dette er en betagende udvikling af strategisk betydning, understregede Helga Zepp-LaRouche i denne weekend, og som er gået fuldstændig hen over hovedet på det meste af USA’s og Europas befolkning – for slet ikke at tale om, at det er en fornyet erklæring »med kinesiske karaktertræk« af de centrale, filosofiske koncepter, omkring hvilke USA selv blev grundlagt. »Hvilken leder, fra hvilket land i Vesten, har en sådan vision i dag?« spurgte Zepp-LaRouche. Hvor længe siden er det, at en amerikansk statsmand har gjort et sådant perspektiv, med samt dets medfølgende begreb om mennesket, til emnet for national diskurs?

Og dog ville disse dybtgående ideer ikke være så fremmedartede for flertallet af amerikanere i dag, hvis ikke Lyndon LaRouche, sammen med mange af hans medarbejdere, uretmæssigt og på falske anklager var blevet jaget i fængsel og hen over tre årtier fremstillet som en udstødt person. Denne forbrydelse blev begået af den samme, britiskkørte bande af bøller, med Robert Mueller som et fremtrædende bandemedlem, og som gik videre til at dække over den saudisk-britiske rolle i 11. september-angrebet, og som nu forsøger at vælte Trump-regeringen og selve USA’s forfatning – et billede, der hinsides enhver rimelig tvivl er bevist i EIR’s Robert Mueller Specialrapport[1], der nu cirkuleres bredt i hele landet.

Briterne gjorde alt dette for at forsøge at bringe de ideer til tavshed, som Lyndon LaRouche på enestående vis har skabt hen over årtier, og som fastlægger grundlaget for at virkeliggøre et Nyt Paradigme for menneskeheden, der vil lægge Det britiske Imperium i graven én gang for alle. Det er de ideer, der nu tager form i Kinas Bælte & Vej Initiativ, som ubønhørligt går fremad på alle kontinenter.

»Vi skaber ideerne«, erklærede Zepp-LaRouche som et faktum. Det, der nu vokser frem på verdensscenen, er et resultat af vores mobilisering, vores organisering og vores opdragelse hen over årtier – ikke alene omkring projekter og politikker, men også omkring Lyndon LaRouches banebrydende opdagelser, hans udarbejdelse af det centrale begreb om menneskets skabende identitet og det, der adskiller mennesket fra alle andre, kendte arter. Det ville være udbytterigt at studere disse skrifter i dag, både i Vest og Øst. I særdeleshed tilskyndede hun til læsning, eller genlæsning, af Lyndon LaRouches skrift fra 2004, »En dialog mellem eurasiske civilisationer: Jordens kommende 50 år«[2].

Åbningsbemærkningerne til denne rapport fra LaRouche, der figurerer som frontispice i bogversionen, lyder som følger:

»Kreativitet, som jeg her har identificeret det, er forskellen på dig og en abekat. Der er faktisk to egenskaber ved denne forskel. For det første, så kan et medlem af den menneskelige art øge hans eller hendes arts potentielle, relative befolkningstæthed gennem sin viljemæssige anvendelse af kreativitet, som ingen form for dyr kan gøre. For det andet, så afhænger samfundets fremskridt hen over successive generationer af, at disse generationer gen-vedtager, eller atter sætter i kraft, den skabende opdagelse af denne form for universelle, fysiske principper. Sammen kan disse to udtryk for kreativitet (som jeg definerer det) fastlægge grundlaget for det, vi kunne kalde naturlig, menneskelig moral, den form for forskel, der adskiller menneskelig moral fra aberigets kultur.«

Ti år tidligere, i 1993, da Lyndon LaRouche stadig var fængslet, skrev han en lang artikel, der udredte denne, hans enestående opdagelse, i en artikel med titlen, »Om LaRouches opdagelse«[3], hvis indledende afsnit lyder:

»Det centrale træk af mit originale bidrag til Leibniz’ videnskab om fysisk økonomi, er at give en metode til at adressere den årsagsmæssige sammenhæng mellem, på den ene side, enkeltpersoners bidrag til aksiomatisk revolutionerende fremskridt i videnskabelige og analoge former for viden, og, på den anden side, de heraf følgende forøgelser af den potentielle befolkningstæthed i de korresponderende samfund. I sin anvendelse i politisk økonomi, fokuserer min metode på analyse af den centrale rolle af den følgende tretrins rækkefølge: For det første, aksiomatisk revolutionerende former for videnskabelig og analog opdagelse; for det andet, de heraf følgende fremskridt i principper for maskinredskaber og analoge ting; sluttelig, de heraf følgende fremskridt i arbejdskraftens produktive evne.«

Nu er et godt tidspunkt for verden til fuldt og helt at opdage LaRouches opdagelse.

Foto: Xi Jinping: »Flere end 60 million mennesker er blevet løftet ud af fattigdom i løbet af de seneste fem år.«  (Xinhua / New China)

[1] Læs Mueller-dossieret her.

[2] EIR, 7. januar, 2005; artiklen er indeholdt i LaRouches bog, »Jordens kommende 50 år«, der kan købes fra Amazon.com (eller ved henvendelse til vores kontor, -red.)

Læs artiklen her.

[3] Læs artiklen her.

For det første, så var det, der virkelig imponerede mig meget, Xi Jinpings, og også andre taleres, fokus på formålet med det hele – nemlig, at det er forbedringen af folks liv. At folk skal leve et bedre liv, et lykkeligere liv – og det mangler fuldstændigt i diskussionen i Vesten: At formålet med politik er, at folk skal være lykkelige! Lykke er en umistelig rettighed, som trods alt blev indskrevet i det unge USA’s Uafhængighedserklæring.

Men der er et yderligere aspekt. Især i sine afsluttende bemærkninger talte Xi Jinping om en socialistisk model med kinesiske karaktertræk for en ny æra. Og målet, som blev meget udtrykkeligt formuleret, var, at Kina vil indtage en global rolle i skabelsen af en smuk fremtid for hele menneskeheden. Se, det er virkelig noget! Hvornår har en vestlig politiker haft en vision om at skabe en smuk fremtid for hele menneskeheden? Jeg mener, man skal langt tilbage i tiden for at finde folk, der overhovedet tænkte i disse baner; og jeg mener, at Kina har skabt en model for international styrelse og internationale relationer, baseret på suverænitet, respekt for det andet lands anderledes samfundsmodel, med andre ord, ikke-indblanding; og uden noget forsøg på at ændre systemet til den vestlige model, eller til deres egen model, men derimod respektere de andre landes suverænitet.

Jeg mener, at dette er et utroligt perspektiv, for, hvis man ser på det ud fra menneskehedens lange, historiske bue, så var dette et initiativ, der måtte ske på et vist punkt i menneskehedens udvikling. Der måtte på et givent tidspunkt komme et menneske, der sagde, »vi er den menneskelige art, og den menneskelige art er én«

Download (PDF, Unknown)

Leder fra LaRouche PAC, USA, 25. okt., 2017 – »Folk i Vesten er i den grad bagud«, lød Helga Zepp-LaRouches kommentar i dag efter den ekstraordinære afslutning af Kinas Kommunistiske Partis 19. Nationalkongres. I det store og hele synes de vestlige regeringer at være fast besluttet på at gå ned sammen med det transatlantiske finanssystems Titanic. Og befolkningerne er fortsat sørgeligt uvidende om, hvad det er, der faktisk sker i Kina, og om den store plan om at bruge Bælte & Vej Initiativet til at være med til at opbygge en »smuk verden« for alle – en uvidenhed, som Helga Zepp-LaRouches ugentlige webcasts om »Den Nye Silkevejsånd« er skabt for at råde bod på.

»Vi, 1,3 mia. kinesere, lever i jubel og værdighed«, rapporterede den kinesiske præsident Xi Jinping i sine korte, afsluttende bemærkninger til KKP-kongressen. Så betydningsfulde, som de tidligere præstationer end har været – så som at løfte 700 millioner mennesker ud af fattigdom – så fokuserede Xi på fremtidens opgaver og erklærede, at Kina »omfavner fremragende udsigter« og vil »skride fremad til en stadig mere lovende fremtid«. Med den nøgterne tilføjelse, at »vi føler også det tunge ansvar hvile på os«.

KKP-kongressen udstedte en slutresolution, der satte Kinas mission i en global sammenhæng og annoncerede deres forpligtelse over for at »bevare verdensfred og fremme fælles udvikling«. Hovedhjørnestenen i denne mission er »aktivt at fremme internationalt samarbejde gennem Bælte & Vej Initiativet« og at bruge win-win-fremgangsmåden, som præsident Xi har været foregangsmand for, til at »arbejde sammen med folk i alle lande for at opbygge en åben, inkluderende, ren og smuk verden, der nyder varig fred, universel tryghed og fælles fremgang«.

Hvorvidt denne »smukke verden« vil blive opbygget er i høj grad afhængig af præsident Trumps forestående rejse til Asien, og i særdeleshed af hans møde med Xi Jinping den 8. nov. Hvis Trump accepterer Xis gentagne tilbud om at tilslutte sig Bælte & Vej Initiativet, vil der finde en dramatisk kursændring sted. Men hvis Trump imidlertid i vid udstrækning forbliver bundet til jorden (som Gulliver …) af britisk bagvaskelse og trusler imod ham – såsom den tidevandsbølge, som er Russia-gate og anti-kinesisk propaganda, der udspys af Det britiske Imperium og dets aktiver – så kunne hele verden meget vel gå ned, sammen med det bankerotte, Gamle Paradigme. Gårsdagens afsløringer om, at både DNC og Clinton-kampagnen direkte finansierede den britiske efterretningsagent Christopher Steeles arbejde – ophavsmanden til det løgnagtige anti-Trump-dossier, der ad nauseam gylpes op i de liberale medier – er længe ventede, men kommer nu særdeles rettidigt for at være med til at befri Trump fra den britiske kampagne.

Netop, som KKP’s Kongres afsluttende pressekonference skulle til at finde sted, henvendte China Global Television Network sig til Bill Jones, leder for EIR’s Washington-bureau, for at få et live-interview om hans synspunkter om Kongressen, og om Trumps forestående møde med Xi. Jones’ svar fastslog pointen: Bælte & Vej Initiativet »kunne blive den lim, der virkelig cementerer relationen« mellem de to lande; hvis Trump og Xi når frem til en sådan aftale, »vil verden bevæge sig mod en ny æra af udvikling«.

Foto: Arkivfoto. (www.news.cn)

25. okt., 2017 – Netop, som Kinas Kommunistiske Partis nyvalgte Centralkomite skulle til at blive præsenteret for offentligheden, udsendte China Global Television Network (CGTN), Kinas fremmeste engelsksprogede kanal, en løbende kommentar med Zou Yue som ankermand og to gæster i Beijing-studiet og med forbindelser til andre gæster i USA og andre steder, inklusive leder af EIR’s Washington-bureau, Bill Jones.

Efter at have bedt Roee Ruttenberg, CGTN’s Washington-korrespondent, og tidligere amerikanske ambassadør til Kina, Gary Locke, om deres kommentarer, spurgte vært Zou Yue Jones: Får kongressen nogen opmærksomhed blandt folk i USA?

»Der er mere opmærksomhed over for KKP’s kongres i år end nogen tidligere kongres i historien, og dette skyldes den betydningsfulde, økonomiske rolle, som Kina spiller i verden i dag, og betydningen af Kinas politikker«, svarede Jones. »Der er stor interesse, fordi de har vanskeligheder her, og de ser den udvikling, der finder sted i Kina. Dette omfatter delstatsguvernører og lokale folkevalgte.«

Zou Yue spurgte Jones, hvad der var det vigtigste, han bemærkede om kongressen.

Jones talte om genoplivningen af partiets primære fokus som værende at forbedre folks levevilkår og tilføjede, »jeg ville ønske, flere regeringer havde dette på deres dagsorden«.

Dernæst, sagde Jones, kom betydningen af at gøre Bælte & Vej til en del af KKP’s forfatning. »Dette projekt har ændret historiens kurs«, understregede han. »Før Bælte & Vej befandt verden sig på en nedadgående kurs. Men initieringen af dette projekt lancerede en opadgående bane for menneskeheden og har skabt stor optimisme og modtaget stor støtte fra udviklingslandene og endda fra lande i den udviklede del af verden. KKP-kongressen har nu konsolideret partiet omkring programmet, som Xi Jinping initierede. Med Bælte & Vej, der er indskrevet i partiets forfatning, betyder det, at det er kommet for at blive.«

»En opadgående bane«, gentog Zou Yue, synligt tilfreds.

Og hvordan vil dette påvirke de amerikansk-kinesiske relationer, med præsident Trumps besøg i november? Spurgte Zou Yue.

»Jeg mener, dette er virkelig afgørende for etableringen af den amerikansk-kinesiske relation. Præsident Trump er ivrig efter at genopbygge infrastrukturen i USA. Og BRI handler om infrastruktur. Jeg mener, dette kunne blive den lim, der virkelig kunne cementere den amerikansk-kinesiske relation. De to ledere har en hel del respekt for hinanden, og der er en god kemi. Alt imens der vil være omstridte spørgsmål, såsom handel og Nordkorea, så mener jeg, at den gode relation mellem de to ledere kan overvinde dette og skabe fælles fodslag på basis af udviklingen af begge nationer, og af verden.

Og præsident Xi har fremlagt begrebet om menneskehedens fælles skæbne og samarbejde om en win-win-situation, som han sagde i sin tale til Kongressen og understregede, at ’lande må holde sammen’. Jeg er optimistisk over, at de to ledere vil finde dette fælles fodslag i samarbejdet om infrastruktur. Og, hvis de to lande kan arbejde sammen omkring disse spørgsmål, vil hele verden bevæge sig fremefter mod en æra for udvikling. Og, hvis de ikke kan, vil hele verden lide skade.«

Zou Yue takkede Jones for hans optimistiske kommentarer.

Foto: Leder af EIR’s Washington-bureau, Bill Jones. Foto fra 2016. 

newparadigm.schillerinstitute.com

I takt med, at Kina, under Xi Jinpings lederskab, går fremefter med planer for Bælte & Vej Initiativet (BRI) for at realisere drømmen om global, økonomisk samarbejde som grundlaget for fred, er de af City of London/Wall Street-kontrollerede medier blevet mere uærlige og ondskabsfulde end nogensinde. I løbet af de seneste dage har Wall Street Journal, Time-magasinet og Londons flagskib Economist føjet deres stemme til skrige-koret, der angriber Kina.

Alt imens de på inkompetent vis insisterer på, at Kinas politik skaber en uholdbar gældsboble – og ignorerer den VIRKELIGE gældsboble, der er klar til at eksplodere i det transatlantiske område – så anklager forsvarerne af det bankerotte, geopolitiske imperium Kina for at bruge udvikling af infrastruktur til at slavelænke fattige nationer ved at overlæsse dem med gæld og stjæle deres råmaterialer (hvilket er præcist, hvad Det britiske Imperium har gjort i århundreder).

Så hvorfor al denne panik? Med præsident Trump, der er klar til det, der kunne blive en verdenshistorisk række af møder i Asien, vil muligheden for, at USA bliver en deltager i BRI, være et betydningsfuldt skridt mod at afslutte den unipolære verden, der er gennemtvunget af det kollapsende bank- og finansimperium.

Se Schiller Instituttets ugentlige webcast på torsdag for at få de virkelige nyheder om denne dynamiske proces og blive en deltager i denne verdenshistoriske transformation.

Leder fra LaRouche PAC, USA, 24. okt., 2017 – På den sidste dag af Kinas Kommunistiske Partis 19. Nationalkongres, placerede Kongressen Bælte & Vej Initiativet i sin forfatning. Det nye afsnit opfordrer nationen og folket til at »forfølge Bælte & Vej Initiativet«. Det tilføjer ligeledes ordene: »Xi Jinping tænkte på socialisme med kinesiske karaktertræk for en ny æra«, og en opfordring til at »følge princippet om at opnå fælles vækst gennem diskussion og samarbejde«.

Dette leverer en sammenhæng, hvor præsident Trumps besøg i Asien, der begynder 3. nov., kan blive et vendepunkt i historien. Trump skal mødes med Xi Jinping i Beijing 8. nov. Hvis han dér annoncerer, at USA vil deltage fuldt og helt i Bælte & Vej Initiativet og tilslutter sig Asiatisk Infrastruktur-Investeringsbank (som Obama så ihærdigt forsøgte at sabotere), kan det nye paradigme, der blev født gennem Xi Jinpings Nye Silkevej, blive en universel kendsgerning.

Hvis Trump dernæst mødes med Vladimir Putin på sidelinjen af APEC-mødet i Vietnam, som Det Hvide Hus har indikeret, er en mulighed, og her konsoliderer sin plan om at etablere en venskabelig arbejdsrelation med Rusland, så kan Det britiske Imperiums opsplitning af verden i Øst og Vest stedes til hvile, forhåbentlig for evigt. Den i stigende grad gennemskuelige svindel med Robert Muellers »Russiagate«-kupforsøg imod Trump kan yderligere afsløres og knuses.

Den japanske premierminister Shinzo Abe, hvis regeringskoalition vandt en overvældende sejr i valget til Underhuset den 22. okt. med et »superflertal« på to tredjedele, har allerede sagt, at han nu har mandat til at gå fremefter med en »stærk udenrigspolitik« og især specificeret, at han planlægger at mødes med Putin, Xi Jinping og Trump i de kommende dage. Abe og Putin har allerede formet en stærk relation, baseret på at opnå at få en fredstraktat (fra Anden Verdenskrig!) gennem en fælles udvikling af omstridt territorium og Japans fulde engagement i udviklingen i det store, underudviklede område i det russiske Fjernøsten.

I Sydøstasien meddelte forsvarsministeren for Singapore efter ASEAN-ministermødet i Manila, at de ti ASEAN-lande og Kina forbereder fælles flådeøvelser til næste år i det Sydkinesiske Hav – endnu en demonstration af, at win-win-fremgangsmåden er ved at transformere historien.

Vi har nu muligheden for at transformere USA, for, at amerikansk videnskab og industri atter engang kan blive engageret i nationsopbygning i hele verden som en del af Bælte & Vej. Vi har nu muligheden for, at Kina og Japan kan lægge deres egne ekspertiseområder – og deres massive beholdning af amerikanske statsobligationer – i produktive investeringer i USA og således være med til at vende den systemiske nedgang i USA’s produktive vækst i løbet af de seneste 50 år. For at dette kan ske, må vi både tilslutte os den Nye Silkevej og også udskifte de bankerotte, Wall Street ’for-store-til-at-lade-gå-ned’-banker med finansinstitutioner efter Hamiltons principper, der kan dirigere kredit til at opbygge en fremtid for vores nation, og for menneskeheden.

Det er dette, Helga Zepp-LaRouche refererer til som menneskehedens fælles mål, og det, Xi Jinping kalder »win-win« og et »samfund af nationer med en fælles fremtid«.

Foto: Xi Jinping blev valgt ind i Kinas Kommunistiske Partis 19. Centralkomite på den afsluttende samling af KKP’s 19. Nationalkongres tirsdag. (Photo: Xinhua New China)

Leder fra LaRouche PAC, USA, 22. okt., 2017 – Som Helga Zepp-LaRouche understregede i sit webcast den 19. okt., så kan tidevandet meget pludselig skifte i løbet af de kommende dage. De årtier gamle fastlagte og bestemte aksiomer kan blive smidt ud af vinduet til fordel for et alternativ, hvis eksistens man ikke engang havde nogen anelse om for et par måneder siden – men et alternativ, der omsider tilbyder et realistisk håb. Med nedtællingen af dagene til præsident Trumps Asienrejse, der begynder 3. nov., har han ikke opgivet sit projekt for gode relationer med Rusland på trods af alt det, han har fået smidt i hovedet. Og han har et personligt venskab med Kinas Xi Jinping og har udtalt sin støtte til Bælte & Vej Initiativets verdenstransformerende vision. I mellemtiden har Rusland og Kina tålmodigt opbygget en ekstremt dyb relation for arbejde og tillid mellem deres to lande hen over årtier. Som stifter og præsident for Schiller Instituttet, fr. Zepp-LaRouche, sagde, hvis disse tre store nationer nu kommer sammen og opgiver geopolitik i deres relationer med hinanden, så er forudsætningerne for verdensfred blevet opfyldt.

Hvis »Russia-gate« bliver slået tilbage, i vid udstrækning gennem vores indsats, og præsident Trump går fremad mod fuld deltagelse i Silkevejen, både i udlandet og med infrastrukturbyggeri i USA, så vil verden gå ind i en ny æra.

Skulle dette synes af være en vild fantasi for nogle af jer, så er det ikke mere en vild fantasi, end selve den Nye Silkevej var det, da det endnu blot var en idé hos Lyndon og Helga LaRouche – en idé, som de bar ud til hele verden og vandt folk for, før den sluttelig blev vedtaget af Kinas regering.

Hvis et sådant pludseligt skifte ikke er en reel mulighed i løbet af de kommende uger, så fortæl mig lige, hvorfor modstanderen er så bange? Hvorfor så dette endeløse crescendo af anklager mod Trump om ’aftalt spil’ med russerne – hvoraf mange bliver tilbagevist inden for få dage – selv nu, efter ni måneder med en myriade af sådanne anklager, uden noget bevis? Og, hvad der er endnu mere slående, fordi det kommer mere pludseligt og uventet – hvorfor har vores presse pludselig besluttet, enstemmigt, blot i de seneste par dage, at Xi Jinping er reinkarnationen af Joseph Stalin, der gennemtvinger en forfærdelig politistat i Kina?

Hvorfor? Det er lige ud ad landevejen. Fordi dinosaurerne lugter den kommende afslutning af Dinosaurernes Tidsalder.

Foto: Præsident Donald J. Trump i det Ovale Kontor. 17. okt. 2017. (Whitehouse Photo)

Før vi lægger ud, vil jeg blot fremhæve et par vigtige punkter, som præsident Xi Jinping fremlagde i sin hovedtale i onsdags på den 19. Partikongres i Kina, som der har været store forventninger til. Det vil Bill forklare lidt mere om; men blot til jeres almindelige orientering, så er her Xi Jinpings egen stemme. Ét af de betydningsfulde aspekter af hans tale fokuserede på den ekstraordinære rate af udvikling og lettelse af fattigdom, som Kina har været i stand til at præstere i løbet af de seneste fem år, og optrapning af den rate, ved hvilken de har til hensigt fortsat at løfte det kinesiske folk ud af fattigdom i løbet af de næste fem år. Målet er frem til år 2020 at have løftet og totalt udryddet fattigdom fra Kina fuldstændigt. Han sagde, at, med Bælte & Vej Initiativet, som nu er den kinesiske regerings primære politiske initiativ, »Er det kinesiske folks drømme og andre folkeslags drømme i hele verden tæt forbundet«. Han sagde, at Kina stræber efter »menneskehedens fælles skæbne og varig fred og stabilitet«. Hans anden understregning var, at den kinesiske regerings eneste opgave er at fremme det kinesiske folks lykke og velfærd. Og det er gennem dette forpligtende engagement til udvikling, til videnskab, til teknologi og til udryddelse af fattigdom, at den kinesiske regering og præsident Xi Jinping agter at udføre denne opgave.

Download (PDF, Unknown)

Eftersom dette er blevet meget lidet rapporteret i de vestlige medier, så lad mig gentage, hvad han sagde. Han sagde, at målet for Kina er at fjerne al fattigdom frem til år 2020. Der er så, jeg tror det er 42 mio. mennesker tilbage; hvilket ikke er meget, når man tænker på, at Kina er et land med 1,4 mia. mennesker. Men de vil løfte alle mennesker op, så der ikke er nogen tilbage i fattigdom frem til 2020. Næste mål er så frem til år 2035, hvor det er meningen, at Kina skal blive et moderat velstående, moderne, fungerende, socialistisk land. Dernæst, frem til år 2050, er det meningen, at Kina skal blive et stærkt, demokratisk, civiliseret, harmonisk og smukt land; fuldt ud moderniseret. Jeg mener, dette er et utroligt, et smukt mål. I sin tale understregede Xi Jinping, at, efter århundredet med ydmygelse for Kina, som var karakteriseret ved opiumskrigene og lignende begivenheder, besluttede Kina ikke at tage nogen udenlandsk model, men i stedet udvikle sin egen model for socialisme med kinesiske karaktertræk.

Jeg mener, at Vesten ville gøre klogt i rent faktisk at se på, hvad disse kinesiske karaktertræk er, for hemmeligheden ved det kinesiske økonomiske mirakels succes må findes, mener jeg, og kan findes i Kinas 5.000 år lange historie. Xi Jinping understregede, at, i løbet af disse 5.000 år, har Kina bidraget med mange ting til menneskehedens udvikling, og det har Kina tænkt sig at blive ved med. Ét af Kinas store bidrag var med sikkerhed ikke alene, at Konfucius (Konfutse) blev født [i Kina] og udviklede sig til at blive én af de største lærere til alle tider, men at det faktisk var Kinas statsfilosofi i størstedelen af 2.500 år, med Kulturrevolutionen som en kortvarig undtagelse – de ti år fra 1966 til 1976. Derfor er konfuciansk tankegang og Konfucius’ ideer dybt indgroet i den kinesiske model; og jeg har mange gange givet udtryk for, at jeg, ud fra studier af Xi Jinpings taler, personligt er kommet til den slutning, at Xi Jinping selv er et menneske med en konfuciansk tankegang.

Download (PDF, Unknown)

Leder fra LaRouche PAC, USA, 17. okt., 2017 – Der er gået fem år, siden Xi Jinping blev partiformand og præsident for Kina under Kinas Kommunistiske Partis sidste Nationalkongres i 2012. Den transformation, der, som et resultat af Bælte & Vej Initiativet har fundet sted i dette korte tidsrum, ikke alene internt i Kina, men også internationalt, er verdenshistorisk og betagende. Det Nye Paradigme, som Lyndon og Helga LaRouche har foreslået i løbet af de seneste halvtreds år – for en verden fri af krig, og fri af fattigdom, hvor alle borgere i verden kan deltage i skabelsen af hans eller hendes egen, og hele menneskehedens, fremtid – dette Nye Paradigme opleves nu i Kina og bliver spredt til hele verden gennem den Nye Silkevej.

Tuo Zhen, talsmand for Kinas Kommunistiske Parti, sagde på en pressekonference i dag, at Bælte & Vej Initiativet nu er blevet inkorporeret i flere FN-dokumenter, at, »mellem 2013 og 2016, har kinesiske selskaber investeret omkring $560 mia. i udlandet, betalt over $100 mia. i forskellige former for skat til værtslandene, og skabt millioner af jobs for lokalsamfundene«. Han sagde, at investeringerne har været med til, at modtagerlandene har kunnet »transformere deres resurser og arbejdskraft til fordel for udvikling«, og at »Kina har udviklet partnerskaber af forskellig art med omkring 100 lande, regioner og regionale organisationer. Kinas venskabskreds udvides dag for dag«.

Præsident Trump anser sig selv for at tilhøre denne voksende venskabskreds, men det haster med, at han benytter chancen med sit besøg i Kina om to uger til fuldt og helt at integrere USA’s økonomi i Bælte & Vej, både for, at amerikansk industri kan deltage i og drage fordel af de massive udviklingsprojekter i hele verden, og ligeledes for, at Kinas enorme beholdning af amerikanske statsobligationer kan få lov til at deltage som kredit til genopbygning af den tidligere amerikanske, industrielle og videnskabelige storhed. LaRouches begreb om en nationalbank til udvikling, efter Hamiltons principper, og som er én af LaRouches Fire Love, er blevet entusiastisk modtaget af ledende kinesiske og japanske økonomer under diskussioner med EIR, som et middel til at anbringe deres enorme reserver af amerikanske statsobligationer i nyttige, produktive investeringer, og som atter vil gøre USA til en partner i global udvikling, som det var i FDR’s og JFK’s æra.

Londons og Wall Streets herrer, der forsøger at bevare deres bankerotte derivatbeholdninger, er desperate for at standse præsident Trump i at tilslutte sig det Nye Paradigme. I løbet af de seneste dage har BBC, City of Londons The Economist, Wall Street Journal og Washington Post alle publiceret vilde udfald mod Xi Jinping (den nye Mao, diktatoren, den nye Stalin, storinkvisitoren, osv.), med det formål at forgifte præsidentens besøg i Kina. Ligesom med Russiagate-hysteriet fra samme kilde, lader det amerikanske folk sig ikke længere så let snyde.

Under en konferencesamtale med sine medarbejdere i dag sagde Helga Zepp-LaRouche, mht. dette svangre øjeblik i historien:

»Vi bryder igennem på mange niveauer. Det er måske ikke det store, bragende gennembrud, men jeg ser fremskridt på mange niveauer mht., at folk anerkender vores autoritet for at have udviklet denne vision og er villige til at konfrontere mere seriøse ideer, og især, at folk forstår, at Lyndon LaRouche var den, der forudsagde alle disse ting, med begyndelse i hans erkendelse fra 1971 af, hvad det betød, at Nixon fjernede Bretton Woods-systemet, og især, at han praktisk talt var den eneste, der identificerede, at Sovjetunionen ikke ville overleve sine politikker i 1984, hans forudsigelse i 1988 om den tyske genforening, og hans forudsigelse fra 2007 om sammenbruddet af det globale finanssystem. Jeg mener, at folk virkelig må hævde vores autoritet mht., hvem, vi er, mht. at fremlægge Lyns økonomiske teori og tanker. Jeg tror, folk nu er bedre i stand til at konfrontere disse mere dybtgående begreber, som er associerede til Lyns evne til at foretage denne form for korrekte analyser.

Så jeg er forhåbningsfuld mht., at vi kan vinde denne kamp på kort sigt. Vi bør være passende glade og motiverede for at overbevise folk om at komme med på vognen og tilslutte sig en helt ny æra i civilisationen; for på en eller anden måde at appellere til folks forestillingsevne – med klassisk musik, en verden uden fattigdom, en verden, der er forenet omkring ideen om én menneskehed. Jeg mener, vi kan få budskabet ud og få folk med om bord i stort tal.«

Foto: Xi Jinping aflægger rapport til Kinas Kommunistiske Partis (KKP) 19. Nationalkongres på vegne af KKP’s 18. Centralkomite i Folkets Store Hal i Beijing, Kinas hovedstad, 18. okt., 2017. (Xinhua/Lan Hongguang)

Leder fra LaRouche PAC, USA, 16. okt., 2017 – Advarslerne fra IMF, fra Trumps økonomiske rådgiver Gary Cohn, fra aktiemarkedsanalytikere, er underdrevne, i forsigtige vendinger, men peger ikke desto mindre på det fremstormende faktum: nogle af de mange overforlængede gældsbobler, der er blevet skabt af centralbankerne siden 2008, vil snart krakke. Disse »læk« slutter sig til en vedvarende trommehvirvel af advarsler, der kommer selv fra sådanne normalt udtryksløse personer som den tyske finansminister Wolfgang Schäuble, om, at et sammenbrud er på vej.

I den 35 medlemmer store Organisation for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), advarer IMF, er graden af gældens gearing både for ikke-finansielle selskaber og for husstande, rekordhøj og kan ikke overleve en stigning i rentesatsen; centralbankerne er i færd med at nedtrappe deres programmer for »kvantitativ lempelse«, som driver gearingen af gælden endnu højere op. Ethvert fejltrin, der hurtigt sætter rentesatsen op, vil udløse betalingsstandsning i 20 % af alle amerikanske selskaber, sagde IMF. »Lånemarkedet befinder sig i en ikke tidligere set tilstand«, sagde Brian Raven fra Tavistock Investments til CNBC den 9. okt. Fejltagelser fra centralbankernes side med at hæve renterne »kan give uforudsigelige bagslag og sammenbrud i markeder, der ikke er særlig likvide.«

Og nu, den voksende fare for de Londoncentrerede clearinghuse for finansielle derivater og valutahandel – især i tilfælde af et uordentligt udfald af »Brexit« – antydes både af Cohn, i en tale for Gruppen af 30 bankierer den 13. okt., og af USA’s Finansministerium. Disse underkapitaliserede clearinghuse er nu, siger City of Londons Financial Times, »en ubehagelig hovedpine for derivatmarkederne« – som, med $600 billion i uregulerede, spekulative væddemål, er alt, alt ’for store til at lade gå ned’ – eller til at redde gennem bail-out.

Disse enorme gældsbobler, der blev skabt, eller genskabt, efter krakket i 2008 af centralbankernes pengetrykning, er i overvældende grad blevet brugt til spekulation, især i »konstant stigende« aktiemarkeder. Ironisk nok er den gæld, Kina har udstedt, og som konstant fordømmes, undtagelsen – bakket op af nye, offentlige aktiver til $10 billion eller mere, $3 billion i reserver af fremmed valuta, $1 billion i statens egenkapital, og nu, af offentligt byggeri uden for Kina hele vejen langs det ekspanderende Bælte & Vej.

Et ukontrolleret krak vil blive den største, menneskeskabte katastrofe. Endnu en »Lehman-orkan« vil langt overstige Maria eller Harvey i økonomisk ødelæggelse og bære faren for en optrappet krig med sig. De skridt, der hurtigt kan bringe denne fare under kontrol, fremlægges af EIR og LaRouche PAC, samtidigt, ved hjælp af de midler, der – ifald de tages op og anvendes – kan stoppe heksejagten, der anføres af Robert Mueller imod præsident Trump, og således sætte Trump fri til at tage disse skridt.

Det første skridt – en genindførelse af Glass-Steagall – fremsættes i hele Europa, såvel som i USA. Det var faktisk den klare og indlysende løsning til selve den trussel, som Trumps rådgiver Gary Cohn understregede i sin tale den 13. oktober, om den konstant voksende størrelse og kompleksitet af de største banker, der dominerer finanssektoren.

Hvis Trump, når han om to uger rejser til topmøder i Asien, diskuterer det yderligere skridt med at skabe en national kreditinstitution i USA til infrastrukturbyggeri, vil Amerikas tilslutning til Bælte & Vej Initiativet stort set være sikret, og den store fare med Wall Streets finansielle nedsmeltning vil komme under kontrol.

Foto: Præsident Trump underskriver en eksekutiv ordre i det ovale kontor den 3. februar, 2017, mens Gary Cohn, til højre for Trump, overværer underskrivelsen. (Whitehouse Photo)

Leder fra LaRouche PAC, USA, 15. okt., 2017 – Kampen om USA’s præsidentskab er ved at blive den kamp, der vil afgøre skæbnen for civilisationen, som vi kender den. Vi oplever historiske forandringer i verden, med finansimperiet, centreret i London og New York, der vakler mod et katastrofalt kollaps. Finanssektorens herrer kan ikke længere holde deres egne aktører tilbage fra at komme med advarsler om, at kollapset er umiddelbart forestående, som tidligere tyske finansminister Wolfgang Schäuble sagde i sidste uge med en refleksion over den massive likviditet, der dækker over den voksende gældsboble – som han selv var med til at skabe. Den eneste udvej ligger i, at præsident Trump fuldt og helt implementerer de politikker, han har formuleret: En Glass/Steagall-reorganisering af finsanssystemet samtidig med, at man afskriver den kunstige gæld og skaber ny kredit til realøkonomien; fuldt ud at tilslutte sig den Nye Silkevejsproces med at dirigere statslig og international kredit til sand nationsopbygning, inklusive i USA; med at forny Amerikas helligelse til de fremskudte grænser af menneskets viden, gennem et genoplivet rumprogram, fuldskalaproduktion af kernekraft og optrapning af forskning i fusionskraft. Disse koncepter, som Lyndon LaRouche har promoveret gennem sine Fire Love, er begge inden for rækkevidde, og det haster.

Som modspil forsøger briterne og deres aktiver i USA hektisk at afsætte Trump fra embedet, hvilket de mener, er den eneste måde, momentum for et virkeligt paradigmeskifte kan stoppes. I løbet af den seneste uge har LaRouche Politiske Aktionskomite (LPAC) distribueret vores 32 sider lange dossier, »Robert Mueller er en umoralsk, juridisk morder – Han vil gøre sit job, hvis I giver ham lov«, der afslører særlige anklager Robert Muellers forbrydelser, til næsten alle medlemmer af Kongressen. Rygterne og sladderen begyndte omgående at svirre om forslag om at konfrontere Mueller direkte. I fredags sendte 19 kongresmedlemmer et åbent brev til lederne af Husets, hhv. Senatets Justitskomite og krævede omgående kongreshøringer om den »mulige interessekonflikt og beskyldninger om politisk partiskhed« vedr. hr. Mueller. Senator Chuck Grassley, der er leder af Senatets Efterretningskomite, og formand for Husets Efterretningskomite, Devin Nunes, fører begge en kamp mod efterretningssamfundet, fordi disse har blokeret for deres bestræbelser på at efterforske hele Russiagate-fupnummeret mod præsidenten. Det vil kræve maksimalt pres fra det amerikanske folk for at optrappe denne modstand mod forsøget, der kommer fra London, på at udføre et kup mod nationen.

De amerikanske massemedier støtter fuldt og helt dette britiskanstiftede kup og kolporterer påstande om, at præsidenten er uskikket til embedet, og med flere, der kræver, at man påkalder Forfatningens artikel 25 for at fjerne ham fra embedet pga. mental ustabilitet. Det må bemærkes, at selvsamme presse var tavse, da Obama begik forbrydelser mod menneskeheden med ødelæggelsen af Libyen og Syrien, i ledtog med al-Qaeda, eller da han overgav den nationale beslutningstagning til narkohandlende finansinstitutioner og legaliserede anvendelsen af narkotiske farmaceutiske lægemidler, der ødelægger menneskers hjerne.

I dag optrådte udenrigsminister Rex Tillerson på CNN og CBS søndags-talkshows, hvor han udtrykte sin totale afsky for det smålige, degraderende bras, der fylder 24-timers nyhedskværnen i USA, alt imens verdenshistoriske forandringer, der finder sted på globalt plan, og som fortjener og kræver fuld opmærksomhed, ignoreres. Da han blev presset til at angribe præsidenten, svarede han: »Præsidenten er en meget ukonventionel person, som vi alle ved, mht., hvordan han kommunikerer, hvordan han kan lide at skabe begivenheder, der fremtvinger handling. Præsidenten tager derfor ofte skridt til at fremtvinge handling, når han føler, at tingene simpelt hen ikke flytter sig.« Han udtrykte sin fulde støtte til Trump og hans politikker og tilbageviste løgnene om, at han skulle være undermineret af præsidenten.

Faren ligger i, at folk sidder fast i denne 24-timers nyhedskværn og ikke ser, at vi nu gennemlever en forandring i historiens lange bue. Sådanne øjeblikke med fundamental forandring, der fører til enten en ny, global renæssance, eller også til katastrofalt kaos og katastrofal krig, er farlige, men er også mulighedernes øjeblik, hvor folk er i stand til at overvinde fordomme og politisk dovenskab for at tænke over universelle ideer – det, som digteren Shelley identificerede som »intense og passionerede begreber om menneske og natur«. Og det er sådan, vi må adressere vore medmennesker i dette dyrebare øjeblik.

Foto: Tidligere præsident George W. Bush og FBI-direktør Robert Mueller applauderer klasseformanden torsdag, 30. okt., 2008, ved dimissionsfesten for FBI-specialagenter i Quantico, Va. (Whitehouse Photo)

Dette er en utrolig historie, og på nuværende tidspunkt står det ikke klart, hvilken af siderne, der vinder. Men det forholder sig altså modsat i forhold til den måde, det fremstilles på: Det er nemlig de personer, der går efter Trump, som er dem, der bør efterforskes, og, hvis de findes skyldige, stilles for en domstol. Det er, hvad der virkelig foregår, og formålet er at gøre med Trump, ligesom det billede fra Gullivers Rejser, husker I nok, hvor Gulliver bliver holdt nede af så mange små reb, at han ikke kan røre sig. Og hele ideen bag kampagnen imod Trump er selvfølgelig, at han har så travlt med at forsvare sig, at han ikke kan gennemføre sin faktiske dagsorden.

Dette er den kamp, som USA’s, og gennem implikation, hele resten af verdens, eksistens beror på, i betragtning af USA’s strategiske betydning.

Se webcast her: https://www.youtube.com/watch?v=MslkvEHnOn0

Download (PDF, Unknown)

Vært Matthew Ogden: Som titlen på vores webcast, »Nedtælling til Trumps besøg i Kina: Ny Silkevej, ikke geopolitik«, antyder, så befinder vi os i en nedtælling til en begivenhed, der kunne vise sig at blive et vendepunkt i verdenshistorien; hvis vi gør vores job rigtigt. Om 21 dage, nøjagtig 3 uger fra i dag, vil præsident Trump tage af sted på sit første statsbesøg til Kina; som finder sted i forbindelse med en rundrejse til andre asiatiske lande og Trumps deltagelse i ASEAN-topmødet. Alt imens en stor del af mediefokus har været på Nordkorea, så er de virkelige nyheder, at der foreligger en meget klar mulighed for, at præsident Trump under sit besøg med Xi Jinping kunne bruge denne mulighed til at signalere, at USA er villig til at tilslutte sig Kinas store projekt for Bælte & Vej Initiativet. Selv om præsident Trump tydeligvis fremstillede et billede af sig selv under valgkampen som værende anti-Kina, sandsynligvis under indflydelse af pseudo-højrefløjs-populistiske Kina-angribere som Steve Bannon og andre, så peger præsident Trumps handlinger under sin embedstid på et helt andet billede. Under præsident Xi Jinpings statsbesøg i USA – det såkaldte Mar-a-Lago-topmøde – udviklede han og præsident Trump en meget varm, særlig, personlig relation. Og det var ud af denne konstruktive relation med præsident Trump, at denne gav sit samtykke til præsident Xi Jinpings anmodning om, at der blev sendt officiel amerikansk repræsentation til Bælte & Vej Forum; det storslåede, internationale Silkevejstopmøde, der fandt sted i maj i år (i Beijing). Dette fulgte præsident Trump op på og sendte en særlig repræsentant fra Udenrigsministeriet, Matt Pottinger, som blev særligt bemærket af Kina. Og, som vi har berettet, har præsident Trump, under flere private møder med højtplacerede repræsentanter fra den kinesiske regering – inklusive med statsrådgiveren (Yang Jiechi), som er den tredjehøjest rangerende embedsmand i den kinesiske regering – indikeret sin beredvillighed til USA’s tilslutning til den Nye Silkevej.

Vi ved, det haster med, at disse planer bliver til virkelighed. Det haster mht. den internationale, strategiske situation; det haster mht. USA’s nationale, økonomiske situation; og det haster med endelig at afviste fortidens mislykkede geopolitik og erstatte den med hr. LaRouches økonomiske metode – som vi gennemgår hver onsdag på denne hjemmeside.[1] Vi vil fortsætte med at udvikle disse temaer. Men dette kræver et totalt skifte i tankegang, hvor vi afviser de forfejlede aksiomer med begrænsede resurser og affolkning, som er blevet tvunget ned over os; og at vi erstatter dem med en helt ny idé om økonomi, ja, faktisk hele menneskets forhold til omgivelserne og Universet, som er baseret på en idé om en til stadighed ekspanderende produktivitet i overensstemmelse med menneskets unikke, skabende natur. Dette er faktisk kernen i LaRouches økonomiske metode; og i løbet af disse kommende uger, hvor du, forhåbentlig, deltager i denne undervisningsserie i økonomi, vil du lære, at det er den sande kerne i en aksiomatisk forståelse af, hvad sande »win-win«-relationer må være baseret på.

Det er i denne sammenhæng, at det haster med, at USA tilslutter sig den Nye Silkevej. I løbet af de kommende 21 dage, hvor vi tæller ned til Trumps statsbesøg, kan jeg forsikre jer for, at dette bliver spørgsmålet; det bliver de parametre, der er i færd med at udforme verdenspolitik og verdenshistorie. Spørgsmålet om denne rejse og dens resultat inkarnerer på en meget virkelig måde alt, som er det centrale spørgsmål i denne aktuelle krig, som nu finder sted, over selve det amerikanske præsidentskabs sjæl. Det har mange aspekter. Det omfatter ikke alene det institutionelle kup, som køres mod præsidenten indefra, men vi kan også se virkningerne fra krigsførelsen mht. informations- og mediekrigsførelse, der kommer, ikke alene fra mainstream-medierne, men fra den skændige rolle, der spilles af personer som Steve Bannon og andre, i forsøg på at tvinge Trump ind i en anti-kinesisk dagsorden. Det er vores ansvar at modgå dette og informere det amerikanske folk om, at vejen frem for USA udelukkende ligger i, at USA tilslutter sig den Nye Silkevej.

Dette spørgsmål om, hvorvidt USA afviser fortidens mislykkede, britiske geopolitik og tilslutter sig den Nye Silkevej og vedtager den nye, internationale, økonomiske orden og dette nye »win-win«-system for internationale relationer, som Kina på det seneste har været fortaler for; dette spørgsmål er faktisk på en meget virkelig måde kerneprincippet i alt det, som Lyndon og Helga LaRouche har kæmpet for i de seneste 40 år. Dette spørgsmål er selve roden i det kup, man forsøger at gennemføre imod vores siddende, lovmæssigt, behørigt valgte præsident. Lad dig ikke narre; det har intet at gøre med Trump personligt. Det har alt at gøre med det potentielle resultat af et skifte i politikken i dette land i løbet af de forestående dage, uger og måneder; med vores beslutning om, hvad vores fremtid vil være i relation til dette Nye Paradigme, dette nye, fremvoksende »win-win«-system for internationale relationer, som Kina er i færd med at opbygge omkring Bælte & Vej Initiativet.

I går beskrev Helga Zepp-LaRouche det under sit webcast; det er som med billedet af Gulliver fra Jonathan Swifts berømte Gullivers Rejser, hvor han bliver bundet til jorden af hundreder eller tusinder af små bitte reb af Lilliputterne, som han møder. Dette er det billede, man må have, når man forestiller sig situationen i Det Hvide Hus; med præsident Trump, der bliver forhindret i at gennemføre nogen af de positive programinitiativer, som fik ham valgt. Infrastruktur; genopbygning af ’Rustbæltet’; genopbygning af amerikansk industri; begrænsning af Wall Street; genindførelse af Glass-Steagall. Som vi har set af dækningen af valgstrategien, så var det dette, som amerikanerne responderede til; dette er grunden til, at folk, der både var konservative og Demokrater, skiftede over og valgte denne præsident. Det var pga. disse spørgsmål, der stadig plager det amerikanske folks hverdag, men vi mangler stadig at se beslutsom handling finde sted mht. disse presserende spørgsmål for det amerikanske folk. I mellemtiden har vi den overhængende trussel om et transatlantisk finanssammenbrud, som, med hensyn til proportionerne, langt kunne overstige det, der fandt sted i 2008.

Som en erklæring, der gik ud til LaRouche PAC’s mail-liste i går, korrekt sagde, så vil udfaldet af denne kamp – det, jeg netop har forklaret – med disse 21-dages nedtælling til Trumps besøg i Kina, og om vi vil lykkes med at guide dette land i retning af at tilslutte sig dette fremvoksende Nye Paradigme; udfaldet af denne kamp vil afgøre, hvad der vil ske med dette land i de næste 50, for ikke at sige 100 år. Det er en sådan historisk skillelinje, vi står ved.

Her følger resten af udskriftet på engelsk:

That statement, which I just referred to, went on to read as
follows:  “The British have a plan.  It is the same one which
they have always used: control political entities, whether it be
the anti-fa on the left, or the alt-right on the right; split the
country in two on issues of identity.  The actual ideas and
philosophical roots of this country, the great republican ideas
of our founders, who built upon the revolution of the
Renaissance, those actual ideas are lost in the heated wars of
fake populism.
“Look at what is missing.  Puerto Rico is a disaster, as its
entire infrastructure was destroyed, not by a hurricane, but by
Wall Street predators.  California is in flames.  Texas and
Florida have not recovered from the manmade disasters which
destroyed whole cities and the livelihoods of thousands.  Day by
day, hundreds of our citizens, particularly in the economically
devastated formerly industrial heartland, are dying of drug
overdoses.  This epidemic is killing more people daily than AIDS
at the height of its devastation.  Wall Street stands on the
verge of another financial collapse.
“President Trump began to move on answers to all of this —
overthrowing the British thinking which had come to govern us.
That is at the center of the whole furor against Trump.  Lyndon
LaRouche has provided a comprehensive solution in his Four
Hamiltonian Economic Laws.  Implementation of these ideas will
actually overthrow the swamp which is in the process of
destroying this country; but only if we go all out right now.”
So that’s the kind of call to action for the next 21 days.
That spells out exactly the parameters within which this fight is
being waged.
Those of you who might now know this yet, there is a new
feature from Helga Zepp-LaRouche which is being featured on the
Schiller Institute New Paradigm website every week on Thursdays,
which is an international webcast on the New Silk Road.  That’s
accessible via the Schiller Institute New Paradigm YouTube
channel, but we’ve also been posting a link to that on the
larouchepac.com website.  This is a very important initiative
from Helga Zepp-LaRouche; and it’s coming from somebody who is
not merely a commentator watching events unfold as if from the
outside, but somebody who is directly at the center of making
history unfold around this direction of the New Silk Road.  As
those of you who have watched this broadcast know, Helga
Zepp-LaRouche herself was personally one of the featured guests
at the Belt and Road Forum back in May in Beijing, China;
speaking at several of the roundtable discussions and sideline
meetings, and attending in person the main event, where she heard
President Xi Jinping’s keynote along with the addresses of all of
the other heads of state who attended that conference.  Helga
Zepp-LaRouche was also featured in a major one-page full spread
article in China Daily just about one month ago, for her
history in terms of her lifetime dedication to fighting for the
emergence of the new international economic order, which is now
taking its form in this New Silk Road — the Belt and Road
Initiative in China.
So, what I would like to do to promote this weekly webcast
that Helga Zepp-LaRouche is doing, and also to highlight some of
the very important strategic insights that she had in her webcast
that she broadcast yesterday, I would like to play just two short
clips for you from that broadcast yesterday.  Here’s the first
one, and I’d like you to listen to her strategic overview, and
also the call to action that she has at the very end of the
remarks that you’re about to hear now.

HELGA ZEPP-LAROUCHE:  As a matter of fact, this
coming trip of President Trump to Asia will be extremely
important, because this trip occurs in the context of a very
dramatic strategic situation.  We have all signs that a new
financial crash is in the workings, and we can talk about that in
a little while.  There is an alternative already in existence,
which is the incredibly dynamic Belt and Road Initiative which
has been initiated by China four years ago.  As we already made
the point before the first summit between President Xi and
President Trump in April, that the best way to solve the
strategic situation is if you could get the United States and
China to work together in the Belt and Road Initiative.  That
would mean Chinese investments in infrastructure in the United
States, which is starting slowly.  There is very good news that
there is a new taskforce which has been formed in California in
San Francisco, which is supposed to make it easier for Chinese
investors to invest in infrastructure in the United States.
There is bidding going on where Chinese railway companies are
trying to win the bid to build fast train systems in California.
So there are promising signs.
But given the enormous destruction of the infrastructure,
both through attrition — because all of this infrastructure in
the United States, much of it is more than 100 years old — so
it’s decrepit already all by itself.  But then you had the
hurricanes in Florida, Texas, Puerto Rico; and now you have the
wildfires in California.  So, there is a gigantic requirement.
We want China to invest in infrastructure in the United States as
part of the Belt and Road Initiative.  On the other side, we want
American firms to be involved in the many, many projects of the
Belt and Road Initiative in Asia, Africa, and Latin America.
That must somehow be more on top of the agenda.  We are
right now mobilizing, mostly in the United States, but also
elsewhere, that when President Trump makes this long-awaited and
extremely important strategic trip of a state visit to China in
the context of his Asia tour, we wish very much that the Belt and
Road Initiative is formalized.  I think that there are absolute
potentials that this could occur.  If it occurs, we really are
over the hump of the danger of war; that is my deepest belief.
Because the “win-win” cooperation of the New Silk Road offers a
new model not only of relations among nations in general, but
especially one big component has been the proposal by China to
set up a new model of major power relations.  If there would be
such a transformation, I think the world would really enter a new
era of cooperation in the mutual benefit to end geopolitical
games, to end for sure the policies of the Bush and Obama
administrations of interventionist wars for regime change, of
color revolution.  You would replace that with a system of
sovereign nations working together for their mutual benefit.
So, if we can all work together to accomplish that, and I
appeal to all listeners and viewers of this program to help us;
because the mainstream media are still not reporting the
extraordinary importance of this new dynamic.  Therefore, it is
not generally known enough, but I think this must be changed in
the next three weeks.  So, I’m really asking all of you to help
to spread the message.

OGDEN:  So, as you just heard, that was a direct appeal from
Helga LaRouche to all of the viewers, asking you directly to help
spread the message.  She said, I appeal to all listeners and
viewers to realize the extraordinary importance of the next three
weeks.  This, in fact, could be the beginning of an entirely new
era in terms of international politics and policy; that’s this
kind of watershed moment.
Now, the question of what has prevented these positive
inclinations from coming to fruition up to this point, and what
must be defeated if we are to allow these positive inclinations
of the Trump Presidency to take precedence; that’s the issue
which Helga LaRouche took up next.  I’d like to just play this
clip for you here.

ZEPP-LAROUCHE:  I actually would like to talk about
the battle inside the United States first, because there is right
now, as you say, an attempt to prevent Trump from having a
positive relationship with China and with Russia.  Now the famous
Russia-gate is about to be put where it should have been from the
beginning — in the trash can.  Namely, there is no evidence.
There was a statement by Senator Burr and one other Senator, who
said they investigated all the accusations about collusion
between the Trump administration and Russia and they could find
nothing.  But there is still reason, they say, to assume that
there is Russian collusion because the intelligence agencies are
saying so.  Now this is an incredible story, and we have produced
a dossier about who is the apparatus behind the effort to impeach
Trump or have a coup against Trump; namely, it is all centered
around Special Counsel Robert Mueller.  This dossier is an
absolute bombshell, because it establishes without any doubt that
the same people and the same apparatus which went after my
husband Lyndon LaRouche in the ’80s and after that, is the same
apparatus which covered up the Saudi role in 9/11, and which is
now organizing with the British Intelligence to set up a fake
story against President Trump.  This is a huge battle.  There is
some fight, for example, Senator Grassley and Congressman Nunes
both in their respective committees, pointed to the fact that
there is collusion, yes; but not with the Russians, but with
British Intelligence.  Senator Grassley made a big point that the
so-called “evidence” of Comey and Mueller about Russian
cooperation is actually centered around this firm GPS Fusion,
which hired the former MI-6 agent Christopher Steele who produced
this infamous so-called dodgy dossier about Trump.
Now, Senator Grassley made the point that the FBI was not
investigating this on its own, but they took material from
British Intelligence as evidence.  So, this is an unbelievable
story, and it is at this point very unclear which side will come
out on top.  But it is the opposite of the way it is being
portrayed; namely, it’s those people who are going after Trump
who are the ones who are the ones who should be investigated, and
in the case they’re found guilty, put on trial.  So that is
really what is going on, and the aim is to make with Trump — you
remember this picture in {Gulliver’s Travels}, where Gulliver was
tied with so many little ropes and so forth that he couldn’t
move.  Obviously the whole idea of the campaign against Trump is,
that he is so busy defending himself, that he doesn’t get to his
actual agenda.  So this is the battle on which the existence of
the United States depends, and by implication the rest of the
world, given the strategic importance of the United States.

OGDEN:  So that video is available in full; there’s a link
to it on the LaRouche PAC website, so you can watch Helga
LaRouche’s full strategic webcast from yesterday.  As I said,
this is a new regular feature that she will be engaged in.  What
you just heard Helga LaRouche talk about was this bombshell
dossier which has been issued by LaRouche PAC, and is already
being circulated quite widely in the United States; although we
have the responsibility to circulate far, far more widely over
the coming days.  But it’s been circulated in the US Congress,
among very relevant Congressional committees; it’s being
circulated in various cities across the United States.  We’re
encouraging you to access the digital version of this pamphlet
online.  I’m going to put an image here on the screen for you of
the cover of that pamphlet [Fig. 1]; you’ll see it right here.
This is “Robert Mueller Is an Amoral Illegal Assassin: He Will Do
His Job if You Let Him”.  As it says on the back cover [Fig. 2],
“Robert Mueller has played a central role in three of the most
shameful chapters of our nation’s recent history:  the frame-up
of Lyndon LaRouche; the cover-up of September 11th; the set-up of
President Trump. This dossier exposes the story of deceit that
has been perpetrated against the American people for far too
long.  Read the contents of this report, and help us to stop the
attempted coup now being run against the US Presidency.”  So,
again, that’s available on the LaRouche PAC website —
http:lpac.co/ytdos — the link is available on the screen there.
Now, I’m going to show you one snapshot from the inside of
this pamphlet, this is the next image [Fig. 3].  And this
actually gives you a sense of not just the mechanisms of this
kind of apparatus and how it is utilized to try to suppress
certain tendencies in US policy, as was just documented by Helga
LaRouche; but it actually gives you the sense of what the true
issue at the root of this is, and what links these episodes
together going back to Lyndon LaRouche’s fight for a new
international economic order and going forward to today around
the question of what Trump’s relationship will be to this new
international economic order which has emerged.  What you’ll see
there on the screen, is a snapshot of 1982.  This is another
crucial watershed moment in history, comparable in a very real
way to where we find ourselves now, although things have advanced
much more since then.  But at that period, 1982, which is taken
up in detail by the contents of the dossier, this was a moment in
history where this new international economic order was on the
table in very high-level circles, and was central to many of the
historic events of that period.  So, you’ll see there on this
page, a few pictures of Lyndon LaRouche.  On the top left corner,
this is a picture of Lyndon LaRouche meeting with several leading
policymakers in India, during a trip that he made to India in
1982.  The purpose of this trip was for Lyndon LaRouche to meet
with the prime minister of India, Indira Gandhi, which he did in
1982; he did again the following year in 1983.  They were
discussing exactly the role that India could play in helping this
new international economic order to emerge.  In fact, Indira
Gandhi, when she hosted the Non-Aligned Movement summit in India
in 1983, put this on the table as the central principle of the
Non-Aligned Movement; the emergence of a new international
economic order.  Now tragically, Indira Gandhi was assassinated
less than one year later.
Now the other aspect of that 1982 period was Lyndon
LaRouche’s involvement with another head of state.  This was
Mexican President Jose Lopez-Portillo.  There’s a picture there
also on that page of Lyndon LaRouche and his wife Helga
Zepp-LaRouche at a press conference in Mexico City in 1982;
directly following a personal meeting that they had with
President Jose Lopez-Portillo.  What were they discussing?
Lyndon LaRouche’s policy for a new international economic order.
That was spelled out in detail in a document called “Operation
Juarez”, and this was a proposal for the debtor countries of
Central and South America to use their collective status as
debtor countries as a strategic leverage, and to declare a
unilateral simultaneous debt moratorium which would cause the
reigning IMF and World Bank system to be forced into a new
international economic order.  That was spelled out in detail in
LaRouche’s document “Operation Juarez”, and in fact, Jose
Lopez-Portillo adopted this as his personal policy.  In an
appearance at the United Nations General Assembly in the autumn
of that year — 1982 — Jose Lopez-Portillo called for exactly
this: a new international economic order.  He warned that were
this new economic order not to be adopted, the world would be
facing a new medieval dark age.
So, you can see just in that snapshot of 1982, that Lyndon
LaRouche was central to the policies that were shaping world
history, and this was something which really was a battle for the
very soul of economic policy, both in the United States and
abroad.  Now, at that time, this was the moment in which the
legal prosecution against Lyndon LaRouche was ramped up to a
level that was unprecedented in our republic’s history.  This was
something that former Attorney General Ramsey Clark personally
said, that he had not ever witnessed this kind of government
campaign against a private US individual in his entire career or
elsewhere.  So, it was this question, however, this fight for a
new international economic order.

Now, we are 35 years later, and we’ve fast-forwarded from
1982 to 2017.  Look at how the world has changed; look at the
fact that the world’s leading most-populous country on the
planet, China, has adopted the New Silk Road policy, the new
international economic order which Lyndon and Helga LaRouche have
fought for, for so long.  This is the defining question of
history:  What will our relationship, as the United States, be to
this emerging new dynamic as it’s taken its form?  This is the
question for President Donald Trump.  As we approach this
historic visit, this historic summit between Trump and President
Xi Jinping, this state visit to China, we have 21 days as we
count down between now and three weeks from now when President
Trump departs for this trip.  In a very real way, it will be the
activities of the intellectual leadership of this country, among
those of you who are watching this broadcast, to educate our
fellow Americans and to ensure that the positive proclivities of
this administration are allowed to be fulfilled and are allowed
to take their culmination in President Trump having a very
positive and constructive meeting with President Xi Jinping; and
announcing for the world to hear, that the United States is done
with the failed British geopolitics of the past.  It has only led
to failed states, regime change, and perpetual war.  The era of
the future is “win-win” relations, great projects in the image of
the New Silk Road, and a great power relationship between the
United States, China, and Russia; and as Lyndon LaRouche has
called for, India as well.  These four great powers can revisit
what President Franklin Roosevelt intended to shape the world
into following World War II; as he was intending to take the New
Deal of the United States, the American System, and bring it to
the countries of the world — including the former colonial
countries — to develop them and to bring an end to British
imperial geopolitics once and for all.
So that job has come down to us, and we must shoulder the
responsibility to make the fullest out of this next 21 days as we
count down to what could be a watershed historic moment for the
history of the world.  So, thank you very much for joining us
here today.  Please stay tuned over the next 21 days, as we
proceed through this very important period in history.  Thank you
and good night.

[1] Se tag: LaRouche Economic Class series 

Også danske læsere kan tilmelde sig undervisningsrækken: Meld dig til her: lpac.co/econ2017

Klik her for webcast.

11. okt., 2017 – Sidste torsdag indviede Schiller Instituttet en ugentlig webcast for at udbrede til borgere i hele verden, kendskabet om den utrolige, nye dynamik, der er blevet udløst omkring Kinas Bælte & Vej Initiativ (BRI). BRI er i færd med at definere et Nye Paradigme for menneskeheden, hvilket vil sige en afslutning af geopolitik med dens endeløse krige; dens bail-out og bail-in af bankerotte finansinstitutioner og dens krav om dødbringende nedskæringspolitikker over for det store flertal af menneskeheden. Denne BRI-dynamik, som Schiller Instituttets stifter, fr. Helga Zepp-LaRouche, har karakteriseret som den »Nye Silkevejsånd«, repræsenterer en mulighed for, at menneskeheden kan opnå en ny æra for fred gennem udvikling.

Om mindre end en måned vil præsident Trump rejse til Asien, hvor han skal besøge Kina, Japan, Sydkorea, Vietnam og Filippinerne. Hans møde med Kinas præsident Xi Jinping har mulighed for at blive verdenshistorisk, på baggrund af det positive forhold mellem de to under deres indledende møde i april på Mar-a-Lago, Florida.

Det transatlantiske, neokonservative oligarkis kræfter er engageret i en desperat deployering for at forhindre, at denne relation udvikler sig til fuldt samarbejde. Det er, hvad der står bag »Få ram på Trump«-operationen, og grunden til, at det ikke må få lov at lykkes.

For, USA’s og de europæiske nationers tilslutning til den Nye Silkevej er den eneste måde, hvorpå endnu et nyt finanssammenbrud kan afværges, et finanssammenbrud, som selv den afgående tyske finansminister Wolfgang Schäuble advarer om.

Lyt til Helga Zepp-LaRouche og Schiller Instituttet denne torsdag for en komplet, strategisk opdatering af denne igangværende dynamik, på Schiller Instituttets Nye Paradigme webside (engelsk): http://newparadigm.schillerinstitute.com/

Leder fra LaRouche PAC, USA, 10. okt., 2017 – Med præsident Trumps planlagte, lange række af topmøder i Asien om kun tre uger, er det ikke et spørgsmål om gradvis modstand for at besejre forsøget på at tvinge ham ud af embedet: Det er en yderst presserende kamp. Hvis heksejagten, der ledes af »særlige anklager« Robert Mueller, stoppes, kan præsidenten bruge denne rejse til at fremme den dagsorden, der bragte ham til magten, og som er spørgsmålet om afgørende samarbejde for fred med stormagterne Kina og Rusland, og om det transformerende byggeri af infrastruktur, der kan »gøre Amerika stort igen«. Disse to spørgsmål er forbundet i form af, at USA tilslutter sig Bælte & Vej Initiativet eller den »Nye Silkevej« med store, globale projekter.

Potentialet for en sådan Trump-dagsorden har, fra begyndelsen i 2016, været motiveringen for britisk efterretning og deres medskyldige, europæiske eliter og amerikanske efterretningstjenester og medier, til at konspirere om at holde Trump ude, eller tvinge ham ud.

Præsidenten er under konstant angreb fra alle disse, om alle spørgsmål. Selv den største og mest vedvarende præsidentielle nødrespons i de seneste 80 år til tre successive, store orkaners ødelæggelser er blevet angrebet med bitter partiskhed, udløst af Obama-demokrater og medierne.

Men det, der står på spil for Muellers sponsorer og Trumps fjender på højeste angloamerikanske niveau, er ikke nogen af disse »spørgsmål«. Det er derimod muligheden for, at Trump kunne bryde alle love i britisk geopolitik og indgå en alliance mellem store magter for fred og gensidig økonomisk profit, baseret på deres fælles interesse.

Det betyder, at Kinas Bælte & Vej Initiativ, og dermed den politik for Verdenslandbroen, som Lyndon og Helga LaRouche i 40 år har forfulgt i hele verden, er det faktiske potentiale, der står på spil.

Alternativet, hvis Trump bliver stoppet og ikke gennemfører det, er ikke alene en forhøjet trussel om krig, men også endnu et finanssammenbrud; selv de, der har været mest med til at forårsage det, som Tysklands finansminister Wolfgang Schäuble, advarer nu om dette sammenbrud.

I intervallet frem til præsident Trumps afrejse til Asien holder Helga Zepp-LaRouche tre internationale webcasts om den fulde betydning af, at Amerika – og Europa – tilslutter sig Bælte & Vej Initiativet. Indholdet af disse webcasts er som følger:

Bælte & Vej Initiativet – ideen om udvikling gennem Verdenslandbroen sådan, som LaRouche-parret har udbredt det i årtier – involverer store, nationale kreditinstitutioner, der på basis af fælles aftaler iværksætter storstilede projekter for højteknologisk infrastruktur og en storstilet udvidelse af rumforskning og samarbejde om rumforskning, sammen med forcerede programmer for udvikling af nukleare fusionsplasmateknologier. Det involverer en stigende produktivitet og produktiv beskæftigelse – præcis, hvad præsident Trump tilsigtede. Og Wall Street og City of London må sættes under kontrol gennem Glass/Steagall-forholdsregler.

Indholdet og resultatet af denne Asienrejse og dens potentiale afgøres netop nu, gennem en mobilisering for at knuse Mueller-kuppet. Dette er det aktuelle øjebliks virkelige spørgsmål.

Foto: Præsident Donald J. Trump modtager en briefing om nødhjælps- og redningsindsatsen efter orkanen Maria. 26. sept. 2017. (Whitehouse Photo)

Som Lyndon LaRouche længe har hævdet, så går podekrystallen til nutidens Ét Bælte, én Vejs storstilede design for verdensfred, baseret på økonomisk udvikling, tilbage til Nicolaus Cusanus (kardinal Nikolaus von Kues) og hans umiddelbare medarbejdere: Paolo Toscanelli og Ferdinand Martin, kannik for Lissabon, Portugal, og kong Alfonso V af Portugals skriftefader. De var sammen ansvarlige for det første forsøg på at skabe et maritimt bælte mellem Europa og Kina, som udførtes af Christoffer Columbus, for at komplementere den allerede eksisterende Silkevej.

Download (PDF, Unknown)

Foto: Kort tegnet af Paolo Toscanelli over ‘søvejen mod vest til Kina’, hvor Nordamerikas faktiske kontur er indtegnet med lys blå farve.

Se også: En hyldest til Nicolaus af Cusa. En dialog mellem kulturer. Specialrapport.