Der er også en rapport fra Feride Gillesberg om LaRouche-kandidaternes valgkampagne i USA.

På grund af en teknisk fejl, er der ingen billeder i videoen, kun lyd.

Her er en separat lydfil:

Foto: video grab

(EIRNS) – 24. juni 2024

I dag er det sørgedag i Sevastopol på Krim, som er i undtagelsestilstand efter de ukrainske missilangreb på strandgæster den 23. juni, og i Republikken Dagestan i Rusland efter weekendens terrorangreb på religiøse steder på Trinitatis søndag. Den amerikanske våben- og militærekspert Scott Ritter sagde i går aftes i en særlig video: “Jeg henviser til to begivenheder: Det ukrainske angreb på Sevastopol, hvor der blev brugt amerikansk leverede ATACMS-missiler, og for det andet terrorangrebet i Dagestan, som ser ud til at have alle kendetegnene på vestlig involvering. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at der er tale om to direkte angreb på Rusland fra USA’s og NATO’s stedfortrædere, og det er mere end et stedfortræderangreb i betragtning af nødvendigheden af forberedelse, efterretninger, støtte osv. Det er et direkte angreb fra både USA, NATO og ikke-europæiske NATO-enheder, alle de parter, som i de seneste dage og uger har besluttet at udvide omfanget af deres involvering i den ukrainsk-russiske konflikt.”

I et interview i dag med portalen ilsussidiario.net<http://ilsussidiario.net/> bemærkede den italienske militærekspert og direktør for Analisi Difesa, Gianandrea Gaiani, at de ATACMS, der ramte Krim, styres af droner fra den amerikanske luftbase i Sigonella på Sicilien. “Brugen af ATACMS … involverer omfattende amerikansk teknisk støtte: De bruges sammen med HIMARS-raketter, og angrebet fremføres af en drone, der flyver over Sortehavet. Dronerne letter fra den sicilianske base i Sigonella og fungerer som pejlere og missilstyring.

Den fare, der ligger i optrapningen af disse to angreb, blev i dag beskrevet af Schiller Instituttets leder Helga Zepp-LaRouche som et tegn på, at vi er “et eller to skridt fra det punkt, hvor der ikke er nogen vej tilbage.”

Der har ikke været nogen fordømmelser fra vestlige myndigheder af det ukrainske angreb på det civile mål af feriegæster på stranden i Sevastopol ved middagstid. I Europa ratificerede EU’s udenrigsråd i dag deres 14. sæt sanktioner mod Rusland, som om de var på autopilot til krigsførelse som sædvanlig. Men der er ikke noget “sædvanligt” længere.

Zepp-LaRouche appellerede igen i dag: Vi er nødt til at få folk til at gribe ind og kræve, at forhandlingerne kommer tilbage på bordet. “Menneskeheden er afhængig af forhandlinger.” Der kan være alle synspunkter, men forhandlingerne skal begynde. Zepp-LaRouche sagde, at et gennembrud for forhandlinger kan “ske på mange måder”, men udpegede alligevel USA som det sted, hvor et skifte kan gøre hele forskellen.

Hvad sker der i USA indtil videre? En række individuelle stemmer giver lyd fra sig. Professor Jeffrey Sachs fra Columbia University har skrevet et indlæg den 19. juni med titlen “Russia’s Fifth Offer to Negotiate with U.S. on Ukraine” (Ruslands femte tilbud om at forhandle med USA om Ukraine). I indlægget, som blev bragt på Consortium News den 20. juni, siger Sachs: “USA’s neokonservative taktik har slået katastrofalt fejl, ødelagt Ukraine i processen og bragt hele verden i fare. Efter alle krigshandlingerne er det på tide, at Biden indleder forhandlinger om fred med Rusland.”

Tidsskriftet American Conservative bringer to artikler, der opfordrer til forhandlinger. Den ene er skrevet af forfatteren Doug Bandow og har overskriften: “Biden-administrationen har ingen opfattelse af, hvad en sejr i Ukraine er: Det er bare en af grundene til at starte forhandlinger.” En anden artikel er skrevet af den tidligere rådgiver i det amerikanske udenrigsministerium James Carden og udgivet den 20. juni med titlen “Putins fredsforslag: En aftale eller ingen aftale?” med tilføjelsen “Putins forslag ser ud til at være designet til at blive afvist. Men USA bør ikke uden videre afvise hans fredsønsker.” Carden siger: “Hvis Biden-administrationen havde nogle rigtige diplomater, der arbejdede for den, ville den måske forsøge at bruge dem [Putins forslag] som udgangspunkt for forhandlinger.”

American Conservative 2002 er oprindeligt et konservativt modstykke til de rasende neokonservative; tidsskriftet bringer artikler af andre, som nu opfordrer til, at fornuften skal sejre i genoprettelsen af diplomatiet i verdens relationer, såsom Scott Ritter, Douglas Macgregor, senator Rand Paul og andre. I Cardens aktuelle artikel hedder det, at problemet er, at USA’s udenrigspolitik i øjeblikket styres af “storhedsvanvid”. Ellers “ville de i det mindste overveje [Putins] plan”.

Det er ingen overraskelse, at dette tidsskrift og dets hovedforfattere er på flere af de samme hitlister over Ukraine – Molfar-OSINT, Center for Countering Disinformation (CCD), Texty.org.UA<http://texty.org.ua/> – som drives i samarbejde med det amerikanske udenrigsministerium og NATO.

Schiller Instituttet og internationale samarbejdspartnere tager initiativer til information og handlinger, der kan bryde igennem både mørklægningen af, hvad der virkelig foregår, og diplomatiets lammelse og skabe betingelser for at trække sig tilbage fra randen af en katastrofe.

EIR.news’ rolle er helt uundværlig. Se på elementerne i det, som alle “er nødt til at vide” og handle på i øjeblikket:

1) Den 26. maj udsendte Schiller Instituttet en rød alarm, der advarede om, at “Ukrainsk angreb på russisk varslingsradar truer med at udløse atomar verdenskrig”, og rapporterede om de ukrainske droneangreb den 22.-23. maj mod Armavir-radarstationen. Den 26. maj var et andet angreb rettet mod Orsk-varslingsanlægget i Orenburg.

2) Den 12. juni advarede [National Press Club-arrangementet i Washington D.C.](https://schillerinstitute.com/blog/2024/06/13/schiller-institute-holds-explosive-press-conference-at-the-national-press-club-on-the-danger-of-nuclear-war/) om faren for atomkrig med rapporter fra Schiller Instituttets leder, Helga Zepp-LaRouche, og tre militære eksperter: Scott Ritter, tidligere FN-våbeninspektør og efterretningsofficer i den amerikanske marine; oberst (pensioneret) Richard H. Black, tidligere leder af den amerikanske hærs strafferetlige afdeling i Pentagon og tidligere senator i Virginia; og oberst (pensioneret) Lawrence Wilkerson, tidligere stabschef for USA’s udenrigsminister Colin Powell, samt Anastasia Battle, koordinator for International Peace Foundation.

3) Den 14. juni præsenterede præsident Vladimir Putin en oversigt for den særlige forsamling i udenrigsministeriet over, hvordan Ukraine-krisen opstod, ud fra et synspunkt om hvordan forhandlinger og diplomati kan gennemføres for at afslutte krisen og sørge for den eurasiske sikkerhed og udvikling i alles interesse.

4) Den 15. juni udsendte det tyske OKV (Østtysk kuratorium for Foreninger – Ostdeutsches Kuratorium von Verbaenden) en international invitation til at støtte præsident Putins initiativ; og den 21. juni gjorde Den Internationale Fredskoalition det samme.

Derudover afholdt Schiller Instituttet en international, todages online-konference: “Verden på afgrundens rand; for en ny westfalsk fred”, der behandlede krisen og kom med løsninger,

Denne udvikling er grundlaget for at skabe mere momentum for at få et gennembrud i retning af forhandlinger og diplomati. Zepp-LaRouche understregede i dag: “Vi kan blive enige om principper. Så må vi finde ud af detaljerne.” Vi samler kræfterne for fornuft og indgriben.

Som Scott Ritters nødvideo i går udtrykte det, er vores mål at “stoppe dette vanvid – stoppe USA, NATO og Europa fra at fortsætte disse terrorangreb mod Rusland.” Før det punkt, hvor der ikke er nogen vej tilbage.

FLASH: JULIAN ASSANGE ER BLEVET LØSLADT FRA FÆNGSLET! De foreløbige meldinger går på, at han er gået med til at erklære sig skyldig i én anklage og blive idømt 62 måneder, hvilket er den tid, han har afsonet i det topsikrede HM Prison Belmarsh (hvor han ikke var anklaget). Ifølge forskellige nyhedsrapporter vil han personligt afgive sin erklæring ved den amerikanske domstol i Saipan, Nordmarianerne, den 26. juni, hvilket er i samme tidszone som Townsville, Queensland i Australien, hvor han blev født. Ifølge et X-opslag fra WikiLeaks er “Julian Assange fri. Han forlod Belmarsh højsikkerhedsfængsel om morgenen den 24. juni efter at have tilbragt 1901 dage der. Han blev frigivet mod kaution af High Court i London og blev løsladt i Stansted lufthavn i løbet af eftermiddagen, hvor han gik om bord på et fly og forlod Storbritannien.” Et indlæg fra Stella Assange takkede deres støtter efter at have skrevet “Julian er fri!!!!” Foto: A U.S. ATACMS missile wreaked havoc on a Sevastopol beach on June, 23. Credit: Combined Military Service Digital Photographic Files

af Helga Zepp-LaRouche, Schiller Instituttets stifter og internationale formand, 21. december 2023

Ingen vil kunne hævde, at vi er gået i søvne ind i Tredje Verdenskrig, som historikerne sagde om Første Verdenskrig. Krigsråbene i dag er så øredøvende, at de vækker alle ofrene for tidligere krige fra de døde – inklusive Første og Anden Verdenskrig. Mens den civile økonomi kollapser, infrastrukturen forfalder, og skoler og hospitaler går nedenom og hjem, hældes der skattepenge i alskens militærudgifter. Pentagons forsvarsbudget for 2024 beløber sig til næsten en billion dollars, mens hele EU-budgettet og alle nationale budgetter i Europa er planlagt til militarisering. Den tyske forsvarsminister Boris Pistorius kræver, at samfundet bliver “krigsklart”, og hævder, at vi blot har omkring 5 til 8 år før den store militære konfrontation med Rusland. Amerikanske tænketanke arbejder febrilsk på “krigsspil” til en storkrig mod Kina, som efter deres mening bør finde sted snarere før end senere (1).

Hvordan er vi endt på denne kurs, som kun kan føre os til en tredje verdenskrig, en global atomkrig mellem USA og NATO på den ene side og Rusland og Kina på den anden side, og dermed et atomart ragnarok?

Præsident Eisenhower advarede i slutningen af sin embedsperiode mod den daværende eksplosion af i det militær-industrielle kompleks’ (MIK’s) magt og sagde: “I regeringsrådene må vi beskytte os mod, at det militær-industrielle kompleks får uberettiget indflydelse, uanset om den er ønsket eller ej. Potentialet for den katastrofale stigning i fejlplaceret magt eksisterer og vil fortsætte.”

Siden da har historien desværre vist, at Eisenhowers anvisninger ikke blev fulgt, og at denne “uberettigede indflydelse” har spredt sig til hele samfundet og reduceret regeringer, kongres og parlamenter til institutioner, der går MIK’s ærinde.

Det afgørende vendepunkt indtraf, da Sovjetunionen blev opløst. I stedet for at etablere en ny global fredsorden, som Lyndon LaRouche havde forestillet sig med sit forslag om Den Eurasiske Landbro, der ville have integreret det eurasiske kontinent økonomisk og sikret tætte bånd til Vesten, satsede de neokonservative på angloamerikansk dominans over en unipolær verden. Wolfowitz-doktrinen fra 1971 fastslog, at intet land eller gruppe af lande nogensinde ville få lov til at overgå USA i politisk, økonomisk eller militær magt.

I modsætning til løfterne til Mikhail Gorbatjov på tidspunktet for den tyske genforening om, at NATO ikke ville udvide sig en “tomme” mod øst, gjorde NATO netop dette: I alt fem NATO-udvidelser, der strakte sig 1.000 km mod øst mod Ruslands grænser, inklusive installationen af potentielt offensive missilforsvarssystemer i dette område, er, hvad der gik forud for den russiske specialoperation den 24. februar 2022 i Ukraine. En Cuba-krise i sneglefart, så at sige.

USA og NATO-landene gik efter politisk kontrol, efter ideen om, at alle lande i verden skulle antage den vestlige neoliberale model, dvs. regimeskift, farvede revolutioner; interventionskrige, hvor mange millioner er døde; militærbaser over hele verden; krigstræning for deres udenlandske allierede; imperial udvidelse af EU og NATO indtil det punkt, hvor man skaber et globalt NATO som et middel til at inddæmme reelle og potentielle rivaler; sanktioner, der har til formål at gennemføre regimeskift; og endelig anvendelse af dollaren som våben. Alt dette under banneret af den “regelbaserede orden”, liberalt demokrati og menneskerettigheder.

Kina satsede derimod på økonomisk udvikling og på at overvinde fattigdommen for 850 millioner af sine egne borgere, i første omgang, og derefter i stigende grad på win-win-samarbejde med nationerne i det Globale Syd gennem det Nye Silkevejs-Initiativ. Takket være dette samarbejde fik disse nationer for første gang chancen for at frigøre sig fra fattigdom og underudvikling, der stammer fra kolonitiden. I dag arbejder 150 lande i det Globale Syd sammen med Kina på tusindvis af Nye Silkevejsprojekter, bygger veje og højhastighedsjernbaner, havne, lufthavne, udviklingskorridorer, industriparker og meget mere.

I de sidste ti år, siden Kina satte Bælte- og Vej-Initiativet på dagsordenen, har en ubegrænset kulturel optimisme spredt sig blandt nationerne i det Globale Syd, som for længst er blevet den Globale Majoritet, med ideen om, at de snart vil blive fuldt udviklede nationer. De reagerer på dollarens oprustning med af-dollarisering, dvs. ved at handle i deres egne valutaer og i sidste ende planlægge deres egen reservevaluta, ved at uddybe det strategiske partnerskab mellem Rusland og Kina og skabe deres egne organisationer, såsom BRIKS Plus, som vil omfatte ti medlemmer pr. 1. januar 2024 og snart adskillige flere.

Konklusion: Forsøget på at reagere på Sovjetunionens opløsning med utopien om en unipolær verdensorden, der holdes sammen af militær magt, har været en monumental fiasko. Det har ført til et strategisk tilbageslag uden fortilfælde.

Derfor er det mest afgørende spørgsmål: Kan vi i Vesten, USA og de europæiske nationer, korrigere vores politiske kurs i tide og vælge samarbejde med det Globale Syd i stedet for konfrontation? Kina og Rusland har gentagne gange understreget, at BVI og BRIKS-landene er åbne over for samarbejde med Vesten!

Den største vanskelighed ligger i, at en stor del af den økonomiske kapacitet i USA og en voksende del af den i Europa er blevet overtaget af MIK og er så tæt forbundet med de store investeringsfirmaer og kapitalforvaltningsselskaber på Wall Street og i City of London, at en bedre betegnelse er det militær-industrielle-finansielle kompleks (MIFK). Se EIR’s artikel om det militær-industrielle-finansielle kompleks her.

Teknisk set ville det være relativt let at omstille disse kapaciteter til civile formål og i stedet for at producere bombefly, kampfly og missiler producere moderne højhastighedstog, ufarlige atomreaktorer af 4. generation og atomfusionsreaktorer samt rumstationer til international rumfart. Med andre ord, al den industrielle kapacitet, der i øjeblikket bruges til at ødelægge faktiske fysiske værdier – hvad kan våbensystemer ellers bruges til? – kunne bruges til produktion af nyttige goder, der fremmer det fælles bedste. I stedet for kampvogne og ammunition kunne de producere skoler og hospitaler og hjælpe vores nationer med at blive velstående økonomier igen!

Den russiske økonom Sergej Glaziev udtrykte det i en nøddeskal i et budskab i anledning af det, der ville have været Lyndon LaRouches 100-års fødselsdag, som han desværre ikke nåede at opleve. LaRouche forudså ikke blot med fremsynethed det neoliberale systems krise, men foreslog også løsninger til at overvinde denne krise. De lande, der afviste hans løsninger, er i krise i dag, mens de, der gennemførte hans ideer, blomstrer, skrev Glaziev: “I praktisk talt alle de store lande i verden, der i dag udvikler sig med succes – frem for alt Indien og Kina – er der tilhængere af LaRouche. De har brugt hans tanker og ideer til at skabe deres økonomiske mirakler. Det er principperne om fysisk økonomi, som LaRouche er fortaler for, der i dag ligger til grund for det kinesiske økonomiske mirakel, og som udgør fundamentet i Indiens økonomiske udviklingspolitik. LaRouches tilhængere i disse lande udøver en frugtbar, meget positiv og konstruktiv indflydelse på udformningen af den økonomiske politik i disse førende nationer i det nye verdensøkonomiske paradigme.”

Det er endnu ikke for sent. Vi er nødt til at erstatte krigsråbene om stadig “flere våben” med en tilbagevenden til diplomatiet og ideen om, at vi kan – og skal – løse alle konflikter gennem forhandling, hvis vi skal undgå at ende i en global atomkrig og en atomvinter, som vil udslette al erindring om menneskehedens eksistens.

Over for grådigheden hos spekulanterne i MIFK, Wall Street og City of London, som regner med nye krige for at få de høje profitrater, som MIFK har brug for, for at skatteydernes penge kan blive ved med at strømme ind, må vi prioritere befolkningens eksistentielle interesser. Landmændenes, de små og mellemstore virksomheders, lokomotivførernes, bagernes osv. interesser.

Sværd til plovjern!
Vi er mange, de er få!
For samarbejde med nationerne i det Globale Syd!

(1) Foreign Affairs, “The Big One: Preparing for a Long War With China.”

15. december 2023 (EIRNS)–…Hvorfor er “Perfidious Albion” – det Britiske Imperium – mere ansvarlig end USA selv for den amerikanske udenrigspolitiks fiasko? Lav en liste over de amerikanske militærfolk, der for nylig er blevet slået til riddere af den britiske krone. Generalerne Brent Scowcroft, Colin Powell, Tommy Franks, Martin Dempsey, Joseph Dunford, Norman Schwarzkopf…. Undersøg derefter de krige, de udkæmpede, deres omkostninger, menneskelige og materielle, og deres udfald. Sammenlign de involverede nationers skæbne med nationernes skæbne i Anden Verdenskrig. Hvad oplevede efterkrigstidens Tyskland, Italien og Japan, alle fjendtlige nationer? Hvad har efterkrigstidens Irak, Afghanistan, Syrien og Libyen oplevet? Er det måske sådan, at generalerne blev slået til riddere, netop fordi de krige, som de udkæmpede, systematisk underminerede USA’s nationale interesser og fremmede imperiets interesser, og ikke det amerikanske folk eller den amerikanske regering?

Tænk et øjeblik – men måske ikke for dybt – over det rådne korpus af “geostrategiske” ideer, som Henry Kissinger repræsenterede, og som er destilleret, hvad angår deres konsekvenser i det virkelige liv, i det politiske memorandum ” Memorandum 200 –  om nationale sikkerhedsstudier – Konsekvenser af verdensomspændende befolkningsvækst for USA’s sikkerhed og oversøiske interesser.” Dokumentets usagte, men klart underforståede holdning var, at verdens underlegne folk, især dem, der boede i “det Globale Syd”, ikke skriver historie og derfor skal fratages besiddelsen såvel som brugen af de materielle ressourcer, der kræves for at gøre det. Kissingers tilståelse i Chatham House den 10. maj 1982 af, at han foretrak britiske imperialistiske holdninger frem for FDR’s vision for verden, herunder Roosevelts fire friheder, betyder, at han ikke ville have haft nogen reel uenighed med Churchills velkendte udtalelse om Israel og Palæstina:

“Jeg er ikke enig i, at hunden i krybben har den endelige ret til krybben, selv om den måske har ligget der i meget lang tid. Den ret anerkender jeg ikke. Jeg indrømmer for eksempel ikke, at der er gjort en stor uret mod de røde indianere i Amerika eller de sorte mennesker i Australien. Jeg indrømmer ikke, at der er sket en uret mod disse mennesker, fordi en stærkere race, en race af højere kvalitet, en mere verdslig klog race for at sige det på den måde, er kommet ind og har taget deres plads.” (Winston Churchill til Peel-kommissionen om et jødisk hjemland i Palæstina, 1937)

Kissingers bemærkninger fra den 18. oktober – “Jeg mener, at Vestbredden bør sættes under jordansk kontrol i stedet for at sigte mod en to-statsløsning, som efterlader et af de to territorier fast besluttet på at vælte Israel” – stammer fra den samme geostrategiske kloak, som Churchills “ærlige diskussion” om imperialismens rigtighed er et udtryk for. Zbigniew Brzezinskis 40-årige (1973-2017) vanhelligelse af amerikansk udenrigspolitik blev plagieret fra den britiske efterretningstjenestes mesteragent og “arabist” Bernard Lewis, hvis “islamiske fundamentalismekort”-politik, også kendt som Bernard Lewis-planen, blev gjort spiselig for “Readers Digest” (tidsskriftet “Det Bedste”) og ompakket af Brzezinski som “Krisens Bue,” og senere, mere groft som The Grand Chessboard (Det store skakbræt) og endnu grovere af Brzezinskis Sancho Panza, Samuel P. Huntington, som civilisationernes sammenstød.

Overvej følgende uregelmæssighed, rapporteret i dagens briefing, vedrørende den manglende udbetaling af over 53 milliarder dollars af allerede bevilgede penge i løbet af de sidste 17 måneder, godkendt under Schumer-Young “CHIPS and Science Act”, som blev vedtaget af Kongressen i juli 2022. Kun 35 millioner dollars af disse er blevet udbetalt, og de er gået til det britiske våbenfirma BAE Systems. Hvorfor bliver pengene ikke brugt? Og hvorfor blev pengene egentlig brugt på BAE? BAE Systems, lad os huske det, er i centrum af 1980’ernes “Al-Yamamah” olie-for-våben-aftale mellem Storbritannien og Saudi-Arabien. Husk en historie fra 29. november 2010 fra The Guardian i London: “Under det to timer lange møde i 2008 på et hotel i hovedstaden Bishkek (Kirgisistan) angreb [prins] Andrew, der rejser verden rundt som særlig britisk handelsrepræsentant, Storbritanniens korruptionsundersøgere i Serious Fraud Office (bagmands-politiafdeling) for det, han kaldte ‘idioti’. … I et telegram fra den amerikanske ambassade til Washington i oktober 2008 skrev (den amerikanske ambassadør i Kirgisistan), Tatiana Gfoeller: ” Uforskammet sprog à la britisk … [Andrew] vendte sig mod det generelle spørgsmål om at fremme britiske økonomiske interesser i udlandet. Han skældte ud på britiske anti-korruptions-efterforskere, som havde været så “idiotiske” næsten at ødelægge Al-Yamamah-aftalen med Saudi-Arabien.”

Mens Gfoeller udtrykte chok over Andrews ubehøvlede opførsel under den to timer lange dialog, fremhævede hun to emner: Prinsens pral om Storbritanniens genoplivning af det 19. århundredes “Great Game”; og hans åbenhjertige angreb på snagende britiske journalister og efterforskere, som vovede at blande sig i Storbritanniens Al-Yamamah-aftale. “Den amerikanske ambassadør, en erfaren karrierediplomat, der taler seks sprog, så ikke ud til at have stor respekt for Andrews intellekt.”

Den oprindelige titel på “CHIPS and Science Act” var “Endless Frontier Act of 2019”, som skulle indvarsle en “Apollo Project-style” eksplosion i udvidelsen af amerikanske videnskabscentre, rumforskningsudposter, kommunikationsteknologier osv. Men der er ingen fremdrift i dette, for videnskabelig og teknologisk optimisme skal nedprioriteres i Amerika. Videnskabsbegejstringen må ikke få lov til at påvirke den amerikanske ungdom, som den engang gjorde under Kennedy-administrationen. Vi forbereder nu “faktablade” om arten og karakteren af de amerikanske militærudgifter, som ikke kun afslører den iboende ødselhed i oppustede militærudgifter, såsom Pentagon-fly med prismærker på “900 millioner dollars”, men også det faktum, at penge under visse omstændigheder vil blive brugt vildt, men tilbageholdt, hvis deres anvendelse faktisk betyder et fremskridt for det menneskelige potentiale hos den amerikanske arbejdsstyrke og vælgerskare.

Det vil briterne ikke tillade i nogen regering, hverken republikansk eller demokratisk. Og det er derfor, USA stemmer, som de gør i FN i spørgsmålet om våbenhvile; hvorfor USA stadig forsøger at sende titusindvis af milliarder af dollars til Ukraine, når Ukraine er en militært tabt sag; og hvordan USA kan bruge 2 billioner dollars på en krig i Afghanistan og stadig tabe. Vi må frigøre USA’s sind for at standse den selvdestruktion….

Mod dette perspektiv har den seneste række af afstemninger og debatter, der har fundet sted i FN, især FN’s generalsekretær António Guterres’ handlinger, givet verdens regeringer moralske grunde til at overveje at vedtage løsninger på krige, som dem i Gaza og Ukraine, med ideer som Zepp-LaRouches Ti Principper. Konferencer som den der blev afholdt i Nicaragua i den forgangne weekend, især når de er forbundet med kampagnen for uafhængige amerikanske kandidater til høje embeder som Diane Sare, kan sprænge den beslutningsmæssige proces, en proces, der næres af en ny fremtoning af reel moral, som udtrykt i FN-processen, der må støttes fuldt ud overalt, og især i USA.

Billede: offentligt domæne

Lydfilen: 

2. del:


Invitation til deling:

Den 10. april 2023 (EIRNS) – En særlig begivenhed ved Moscow Economic Forum omfattede Sergey Glazyev, minister for integration og makroøkonomi i den Eurasiske Økonomiske Kommission, som direkte tog fat på spørgsmålet om, hvorvidt Rusland kan afdække hemmeligheden bag Kinas økonomiske mirakel og anvende denne metode på Rusland. Den særlige forsamling forekom at være tilrettelagt omkring Glazyevs nye bog, “Chinese Economic Miracle. Lessons for Russia and the World.”

Det centrale i hans rolige og afmålte præsentation var den kendsgerning, at regeringerne, før penge begynder at gøre sig gældende, kan overveje at udpege prioriteter for deres befolkningers generelle velfærd. De kan udforme kreditudstedelse baseret på den fornødne produktion, opfindsomhed, sundhed og uddannelse, der er nødvendig for at opfylde disse prioriteter. De anvender markederne til at tilskynde til iværksætteri, men regulerer markederne for at forhindre ukontrollerede finansielle konstruktioner og svindelnumre. Markederne tilskynder den enkelte til at anvende sine talenter til at opnå de sociale mål, der er fastsat i de valgte prioriteter. Vinderne opnår meget godt for sig selv og for deres samfund. De, der aldrig har tæmmet deres begær efter ekstreme profitter, kommer ingen vegne.

Glazyev genkendte dette som dét, kineserne kalder “socialisme med kinesiske særpræg”, men en rose med et andet navn ville dufte lige så sødt. Pointen er, at Kina i udgangspunktet prioriterede de offentlige interesser.

USA’s grundlæggere kaldte det for “det generelle velfærdsprincip”. Alexander Hamilton forklarede dette anliggende om regeringsprioriteter og skabelse af kredit i sin “Report on Public Credit” og i sin “On the Subject of Manufactures”. Franklin D. Roosevelts TVA-program var et klart eksempel på det, som kinesiske kommunister og ikke-kommunister studerede og anvendte. Efter at have udryddet den ekstreme fattigdom blandt 800 millioner kinesere i løbet af de sidste 30 år besluttede Kinas præsident, Xi Jinping, at eksportere denne succesfulde model for afskaffelse af fattigdom til resten af verden.

Det finansielle dynasti af derivater i City of London og deres kompagnoner på Wall Street burde bekymre sig mindre om, hvorvidt Kina nogensinde beslutter at sende et stykke militært udstyr til Rusland, og gemme deres ophidselse til Ruslands import af Kinas økonomiske mirakel.

Glazyev har identificeret Ruslands problem – den russiske centralbanks vedvarende mentale slavebinding af finansielle manipulationer. Men hvorfor blive ved med at gennemføre sådanne dumsmarte finansielle spil i en verden, hvor ens valutareserver simpelthen bliver beslaglagt, og hvor reglerne ændres vilkårligt? Hvad sker der, når præsident Putin, der ikke er uvant med at træffe dristige beslutninger, når hans nations eksistens er på spil, retter opmærksomheden på sin egen centralbank?

Frankrigs præsident Macron giver i denne uge antydninger af, at han mener, at overlevelse kan indebære at bryde med ordrerne om at isolere Kina og knytte sin økonomiske vogn til handelsaftaler med Kina. Selv om Macron helt sikkert er tilbøjelig til at lave numre, virker han i øjeblikket som en “Gibraltar-klippe” sammenlignet med Tysklands forpligtelse til slavisk at underkaste sig London-Washingtons krigspolitik. Selv Cypern havde ingen problemer med at trodse USA’s plan om at få dem til at sende deres missiler til Ukraine, og fortalte Ukraines forsvarsminister Oleksii Reznikov, at han skulle rejse hjem tomhændet. Men Tyskland går skridtet videre og afvikler rent fysisk deres verdensberømte, energiintensive industrielle produktivitet. I næste uge planlægger de at nedlukke de sidste tre af deres atomkraftværker. Landene har altså klare valg at træffe.

Mexicos præsident, López Obrador, er på grund af inflation og fødevaremangel gået i offensiven og har indkaldt statsoverhovederne fra nabolandene til en videokonference. I løbet af den næste måned vil de mødes direkte i Mexico og inviterer resten af Central- og Sydamerika til at deltage. I USA har det tidligere kongresmedlem Dennis Kucinich udformet en ” vejledende manual ” til den nuværende forkludrede kongres for at gøre op med krigsfeberen og løgnene. Det er et simpelt redskab til undersøgelse af Kongressen, der skal tage de beviser, som Seymour Hersh har fremlagt, om at præsident Biden og hans hold planlagde bombningen af Nord Stream-rørledningerne, og omdanne dem til en kompetent undersøgelse af Kongressen. Det omfatter indledningsvist et eksempel på en stævning til flådeministeren, for at undersøge de dykkere og sprængstoffer, der blev anvendt ved bombningen i september sidste år. Det er en slags grundlæggende advarsel. Med et fornuftigt og indlysende skridt kan Kongressen måske tage det næste skridt, og erkende at det, som Rusland lærer af Kinas økonomiske mirakel, er noget, som USA ærligt kan påstå, at vi opfandt først.

Mens I læser dette, er der ca. 96 timer tilbage til at organisere jeres egne sociale sammenkomster med henblik på en passende opfølgning på Glazyev-arrangementet – Schiller Instituttets forum den 15.-16. april med titlen: “Uden udvikling af alle nationer kan der ikke opnås nogen varig fred på planeten”. https://schillerinstitute.nationbuilder.com/conference_20230415

Den 4. april 2023 (EIRNS) – USA’s tidligere præsident Trump blev anklaget for 34 forbrydelser som følge af en politisk og juridisk set, gennemskuelig og latterlig retsforfølgelse. Hvorvidt denne seneste udstilling af retssystemets anvendelse til juridisk krigsførelse – et resultat af ikke tilstrækkeligt at have anfægtet den politiske retsforfølgelse af Lyndon LaRouche – øger Trumps anseelse i vælgernes øjne, eller, i koordination med andre anklager, fastlåser ham i en retssag, der muligvis vil stemple ham som forbryder, er én ting sikkert: Denne udvikling vil, som var det hensigten, blive altopslugende.

I et bredt perspektiv på verdens anliggender har det anglo-amerikanske imperiums interne forbrydelser den fordel (hvis man kan sige det), at de først og fremmest berører de flere hundrede millioner mennesker, der bor her, selv om det er en lidt kortsynet fortolkning. Men de eksterne forbrydelser – de evige krige, ødelæggelsen af verdensøkonomien med henblik på at give Rusland en lærestreg, angrebene på den frie diskussion på de sociale medier, forhindringen af udvikling gennem politikker som den grønne omstilling, “Great Reset” – truer med at udrydde menneskeheden helt og holdent ved at udløse den 3. verdenskrigs atomare brande, der vil opsluge hele planeten. Det er dér, opmærksomheden skal rettes hen!

Et rask opgør og hurtig anger er påkrævet, især i USA, hvis den planetariske civilisation skal overleve uskadt.

Den spirende udvikling af et nyt system baner vejen for en forbedret identitetsfølelse og en positiv mission, selv for de nuværende krigsførende magter, hvis befolkningen i USA, Storbritannien, EU og NATO forstår det.

De seneste udviklinger af dette blomstrende potentiale er den brasilianske politiske rådgiver Celso Amorims besøg i Rusland, den brasilianske præsidents kommende besøg i Kina, den store strøm af transaktioner i nationale valutaer for at undgå risikoen ved at bruge dollaren og BRICS-landenes mulighed for at lancere en ny valuta, lederen af KMT, Ma Ying-jeous, besøg på det kinesiske fastland, Irans præsidents accept af en invitation til at besøge Saudi-Arabien, enorme offentlige demonstrationer i Frankrig, og, selv i USA, fremkomsten af en bevægelse for “Defend the Guard”, der har til formål at få de statslige regeringer til at erklære sig som modstandere af evindelige krige.

Befolkningerne i NATO-landene, og især i USA, må holde op med at opføre sig som vasaller for en politisk elite, der har uanfægtet magt, og forsvare deres ret til at bidrage med noget af varig gavn til menneskehedens fremtid som helhed.

Schiller Instituttets kommende konference den 15.-16. april, der er organiseret under titlen: “Uden udvikling af alle nationer kan der ikke blive nogen varig fred på planeten”, har til formål at bringe det Globale Syd (den Globale Majoritet) sammen med den stadig mere selvhævdende fredsbevægelse i NATO-landene for at udstikke en ny kurs fremad. Tilmeld dig på forhånd til konferencen for at kunne deltage i diskussionsprocessen forud for konferencen: https://schillerinstitute.nationbuilder.com/conference_20230415

Den 2. april 2023 (EIRNS) – Mens Kina og Brasilien netop har indgået en aftale om at afvikle deres handel i Kinas yuan-valuta og gøre den til en kredit- og udlånsvaluta i Brasiliens økonomi, har de to lande hastigt solgt ud af deres centralbankers store beholdninger af amerikanske statsobligationer, ligesom den russiske centralbank gjorde tidligere, da den øgede sine beholdninger af guld og yuan. I løbet af 2022 solgte Brasilien for 22 mia. dollar – næsten 10 % af sine amerikanske statspapirer – og derefter yderligere 21 mia. dollar alene i marts 2023. Kina solgte for 175 mia. dollar i statsobligationer i 2022 og har reduceret sin engang enorme beholdning af dem med mere end en fjerdedel. Amerikanske dollaraktiver udgør stadig 80 % – men en stærkt faldende andel af den brasilianske centralbanks valutareserver, kinesiske yuan-aktiver udgør kun 5,4 %, men de stiger kraftigt og er ved at blive Brasiliens vigtigste handelsvaluta. Yuanens andel af Ruslands centralbanks reserver nærmer sig 30 %.

Men den kendsgerning, at Bank of Japan solgte 189 mia. dollars af selskabets statsobligationer i 2022, antyder, at der er mere til dollarens problem end BRICS-landenes planer om nye pengepolitiske ordninger og mere end det amerikanske finansministeriums beslaglæggelse af andre landes dollarreserver for at sanktionere dem; selv om disse er dele af den dynamik, der tiltrækker det ” Globale Syd” (“Globale Majoritet”) omkring BRICS-landene.

Den tredje, underliggende faktor er selvforskyldt, og det er den samme faktor, som har berøvet især den amerikanske økonomi produktive investeringer og produktivitetsvækst, og drevet mængden af ubetalelig spekulativ gæld – den såkaldte “alt-boble” – gennem samtlige lofter. Det er den amerikanske centralbanks politik med næsten nulrenter og massiv udstedning af penge i snart 15 år. Dette har forandret verdens største marked – det offentlige marked for amerikanske statsobligationer på 25 billioner dollars – fra at være et middel til opsparing og kreditgivning til et vildt ustabilt og spekulativt kasino, der spilles af de største banker, hedgefonde og andre skyggebanker, og bruges som sikkerhed for hundredvis af billioner i derivatvæddemål. Netop disse spekulative finansbutikker og FED selv kommer til at besidde alle statsobligationer!

Den amerikanske centralbanks forsøg siden foråret 2022 på pludselig at ændre sig selv og skrue renten op, har resulteret i en vigende økonomi, starten på en “kreditklemme” og en faldende dollar. Dette fald er på ca. 8 % i de seneste fem måneder i forhold til andre betydende valutaer, herunder 7 % i forhold til den kinesiske yuan. Den gigantiske London-bank HSBC advarede den 29. marts om, at dollaren vil falde i mindst seks måneder endnu. Hvad de store banker og andre økonomer, der fremsætter disse advarsler, ikke har en anelse om, er den hastighed, hvormed dollaren kan falde, i betragtning af de store centralbankers ødelæggende politik, som nu har skabt en transatlantisk kreditkrise, der benævnes “bankkrisen”.

Lyndon LaRouche, i sin artikel fra 2000, “On a Basket of Hard Commodities:Trade without Currency”, viste at grundlaget for den amerikanske dollars status som international reservevaluta i 1940’erne-1960’erne var høj produktivitet og hurtige investeringer i teknologi og produktion af de hårde råvarer. [https://larouchepub.com/eiw/public/2000/eirv27n30-20000804/eirv27n30-20000804_004-on_a_basket_of_hard_commodities-lar.pdf].

Dette råder Kinas økonomi nu over. Vejen er banet for nye internationale kreditaftaler mellem de store BRICS-økonomier og opbygningen af BRICS New Development Bank, f.eks. til en egentlig international udviklingsbank for industrialisering og store infrastrukturprojekter i udviklingslandene.

Desuden ville vejen være åben for USA til at tilslutte sig disse nye kreditaftaler, og sætte dollaren i arbejde ved at skabe produktiv beskæftigelse for det amerikanske folk i forbindelse med genopbygningen af verden.

NATO’s krigspolitik og dens tænketanke i London og Bruxelles risikerer en atomkrig i verden, selv om vi har grundlaget for fredsaftaler. Biden-regeringens og Kongressens politik for krig mod Rusland og Kina og “sanktioner over for verden” for ikke at deltage i denne krig er ødelæggende for hele verden og tilmed for USA og dets befolkning.

Schiller Instituttet har mobiliseret stadigt større sociale og politiske kredse for en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur baseret på alle nationers interesser. Det næste og største møde om en sådan politik er Schiller Instituttets online konference den 15.-16. april: ” Verdensborgere foren jer! Uden udvikling af alle nationer kan der ikke skabes varig fred på planeten”. Tilmelding: https://schillerinstitute.nationbuilder.com/conference_20230415

Den 30. marts 2023 (EIRNS) – De dyrebare tegn på fornuft er ved at springe ud ligesom tidlige forårsblomster. De ti ASEAN-lande, der mødtes i Indonesien på niveau af finansministre og nationalbankdirektører, intensiverede deres ordninger for handel i lokale valutaer – og løsrev sig fra dollaren, pundet, euroen og yen. Den indonesiske præsident, Joko Widodo, var meget tydelig omkring den helt enkle konstatering, at den geopolitiske galskab, der har beslaglagt Ruslands valutareserver, ikke skal have mulighed for at plyndre deres ASEAN-lande.

Kinas vicehandelsminister meddelte i dag: “Der er blevet underskrevet en aftale om afvikling af betalinger i yuan med Brasilien, hvilket i høj grad letter vores samhandel.” Specifikt blev nævnt udvidelsen af udvinding af mineraler og fødevareproduktion samt den øgede mulighed for at fremme hinandens industrielle eksport.

Indien og Rusland har indledt forhandlinger om en mere systematisk anvendelse af deres nationale valutaer i handelstransaktioner. Den administrerende direktør for den russiske energigigant Rosneft, Igor Sechin, mødtes med lederne af Indiens største olie- og gasselskaber for at udarbejde et bredere samarbejde om Indiens forarbejdning af russiske energiressourcer. Sechin indgik en aftale med Det indiske Olieselskab om at “øge Ruslands salg af råolie til Indien betydeligt”.

Som den kinesiske premierminister, Li Qiang, forklarede det på dagens Boao Forum for Asien: “I denne usikre verden er den sikkerhed, som Kina tilbyder, et anker for verdens fred og udvikling. Dette var tilfældet i fortiden og vil fortsat være gældende i fremtiden.” Ved samme begivenhed advarede Zhao Chenxin, vicechef for Kinas nationale udviklings- og reformkommission, om usikkerheden i forbindelse med de store vestlige økonomiers evner til at kontrollere inflationen og det generelt skrøbelige finanssystem. Han anførte, at den hensigtsmæssige fremgangsmåde indebærer en ny bølge af teknologiske og industrielle fremskridt. Kina vil samarbejde med andre økonomier for at yde større bidrag til den globale økonomiske genopretning. Der er umiskendelige globale udfordringer, og en sådan global indsats er påkrævet for at håndtere dem.

Sydafrika afholdt et økonomisk BRICS-topmøde, hvor de tilkendegav deres klare hensigt om at gøre op med den koloniale rolle som “råstofeksportør” og understregede behovet for et industrialiseret Afrika. Tyrkiets præsident Erdoğan bekendtgjorde, at åbningen af Tyrkiets første kernekraftværk, der er bygget i samarbejde med Rusland, skulle fejres i slutningen af april.

I mellemtiden foregår der intet så avanceret i Vesten. Alligevel dukker finansspekulanternes tilbagevendende mareridt, Franklin D. Roosevelts “Glass/Steagall”- norm, der på kirurgisk vis fjerner de spekulative investeringsbanker fra de normale banker, i stigende grad op i diskussionerne. I USA og Italien er Glass/Steagall-lovforslagene netop blevet genoplivet. Store aviser i Schweiz og Tyskland inddrager “Glass-Steagall” som en mulighed i deres dækning af, hvad der kan gøres for at stoppe forblødningen. Et hurtigt overblik her til morgen viser, at Glass-Steagall dukker op i Cato Institute, Credit Union Times, Sri Lanka Guardian, Daily Kos, The Conversation og andre steder. Det er det der sker, når regeringer spekulerer på, om de kan sparke de snyltende “Too big to fail”-bumser ud af døren. Når de banker, der rent faktisk har til hensigt at være til gavn for produktionen – landbrug, industri, videnskab – er befriet for “penge, penge, penge”-virussen, kan regeringerne yde behørig støtte, forsikringsgarantier osv. til de institutioner, der skal bevares, og ikke dem, der gør landet til genstand for afpresning og løsepenge.

Men mens Vesten er langt bagud i forhold til det Globale Syd – eller den Globale Majoritet – er der en antydning af, hvad der er muligt i det udbrud af fornuft, som fandt sted i Berlin mandag den 27. marts. Konferencen: “Dialog i stedet for våben – upartisk handling mod krigen”, havde potentialet til at forene alle mulige forskellige grupper på et passende højt niveau. Det blev understreget, at det ikke er nok at opfordre til “fred” – populært, men ineffektivt. Man må kræve “fred med Rusland”, hvilket betyder “at afslutte USA’s/NATO-krig i Ukraine og dennes potentielle udvidelse til resten af Europa, men også at forhindre USA’s afindustrialisering af Tyskland”. Den fælles resolution udvander ikke tingene: “I den store fare, som vores folk i øjeblikket befinder sig i, har vi ikke længere tid til at diskutere partipolitiske forskelle og forskellige samfundspolitiske orienteringer. I stedet må vi fokusere på det, der forener os! … USA og NATO står med deres militære magt ved Ruslands grænser, bevæbner Taiwan mod Kina og truer dermed Den Russiske Føderations og Folkerepublikken Kinas sikkerhed. Denne politik ledsages af økonomiske og finansielle samt mediernes krige, sanktioner i strid med folkeretten og misinformation, kombineret med afvikling af demokratiet og ytringsfriheden.”

Den “imperialistiske krigspolitik” betyder, at “folket betaler blodtold og mister de hårdt tilkæmpede sociale landvindinger”. “Krigsspiralen” må stoppes. Erklæringen kræver “en afslutning på dette krigsforløb gennem en retfærdig fred, der garanterer Ruslands sikkerhed og et fredeligt antifascistisk Ukraine uden NATO”. Helga Zepp-LaRouches tale, et mesterværk i statskunst, vil være tilgængelig om kort tid. En sådan opblomstring af Vesten er på høje tid.

Den 28. marts 2023 (EIRNS) – USA er vært for sin anden “Submit for Democracy”-begivenhed, som har vakt latterliggørelse på grund af gæstelistens sammensætning, det overvældende hykleri, der gennemsyrer diskussionerne, og de vilde fordrejninger, der er nødvendige for at præsentere ordet “demokrati” som værende, med Lewis Carrolls ord i hans Through the Looking Glass, “bare hvad jeg vælger at det skal betyde – hverken mere eller mindre.”

Samantha Power vil holde foredrag om “retsstatsprincippet” for de fremmødte. Antony Blinken vil afholde et arrangement med præsident Zelenskyj for at forklare, hvorfor krigen bør fortsætte (idet han udtrykker denne holdning ved at afvise ethvert reelt fredsskabende middel). Den amerikanske vicestatsadvokat, Lisa Monaco, har talt om bestræbelserne på at forhindre de mere end 100 millioner amerikanske brugere af Tiktok i fortsat at kommunikere via platformen. En begivenhed på internettet vil hævde, at demokratier skal “stå imod misbrug af teknologi til at undertrykke, kontrollere, splitte og fratage rettigheder” – sådan som Twitter-filerne har afsløret, at USA har gjort. Holland, et medlem af EU, som har forbudt nyhedsformidlerne RT og Sputnik, vil stå i spidsen for et arrangement om, hvordan “ytringsfrihed og mediefrihed er en forudsætning for et velfungerende demokrati og et frit samfund”.

I mellemtiden finder det årlige Boao Forum for Asien sted i Kinas frodige Hainan-provins, der for første gang er helt åbent siden mødet før Covid for fire år siden. Omkring 2.000 deltagere er samlet fra 50 lande, herunder de 29 nationer der officielt arrangerer begivenheden. Australiens assisterende handelsminister deltager i mødet, hvilket er det første besøg af en australsk minister siden 2016. Premierministrene fra Singapore, Malaysia og Spanien er alle til stede. Dagens begivenhed fokuserede på industri, iværksætteri og Bælte- og Vej-Initiativet. I løbet af de kommende dage er økonomisk udvikling, sundhedssamarbejde, global energiforsyning og geopolitik på dagsordenen.

40 amerikanske Syrien-“eksperter”, herunder tidligere regeringsembedsmænd, har udfærdiget en skrivelse med en advarsel om de rædsler, der kan følge af den voldsomme stigning i den diplomatiske anerkendelse af og det stigende engagement med Syrien i regionen. En sådan normalisering “undergraver det internationale samfunds evne til at forme en politisk proces, der har til formål at opnå en meningsfuld løsning på krisen”, beklager de, samtidig med at de erkender, at deres ambition om at påtvinge Syrien en ny regering er vaklende.

Det gamle system fungerer ikke længere, og den Globale Majoritet øjner for mange nye muligheder til at ønske at opretholde en troskab mod det, der har udviklet sig til en rådden transatlantisk politisk konsensus. Vi ser en erkendelse af dette også inden for den transatlantiske verden i de vedvarende franske protester og Berlins afvisning af en selvmorderisk grøn politik for byen.

Da en tredje verdenskrig med atomvåben truer, må USA og andre NATO-nationer ændre deres kurs radikalt af hensyn til freden og menneskehedens overlevelse.

“Uden udvikling af alle nationer kan der ikke blive nogen varig fred for planeten”

Opbyg til Schiller Instituttets konference den 15.-16. april med denne titel: https://schillerinstitute.nationbuilder.com/conference_20230415

Den 27. marts 2023 (EIRNS) – Søndag den 26. marts mislykkedes en folkeafstemning i Berlin om “klimaneutralitet inden 2030” med et overvældende nederlag.

Forslaget blev tvunget på stemmesedlen og promoveret med omfattende finansiering fra de grønne fascistiske banknetværk med base i USA, som et pilotprojekt for andre vestlige storbyer. Det mislykkede lovforslag beordrede regeringen til at reducere og fjerne kulstofindholdet fra menneskelig aktivitet – nærmere detaljer skal udarbejdes – for at redde planeten på mindre end et årti.

Det er hensigten hos ophavsmændene til mandatet om “klimaneutralitet”, at befolkningerne skal bøje sig og acceptere den økonomiske død, mens den gyldne milliardærklasse planlægger måder til at redde sig selv fra det finansielle sammenbrud. Men Berlin afviste lovforslaget. Detaljerne findes i en erklæring fra i dag: “BüSo glæder sig over det knusende nederlag for klimavenlig folkeafstemning i Berlin”, udsendt af Dr. Wolfgang Lillge, BüSo’s regionsformand i Berlin.

Desuden er dette kampopgør i Tysklands hovedstad en sejr for selve suveræniteten, da Tyskland hidtil forventedes at være underlagt alt, hvad anglosfæren/Global NATO dikterer. Se på det åbenlyse angreb på Nord Stream-rørledningerne, som Rusland og Tyskland ejer i fællesskab, og som sandsynligvis blev udført af USA og mørklagt af anglosfæren. Se på USA’s militære besættelse af Tyskland, især på brugen af flybasen i Ramstein som et overstatsligt NATO-center.

En anden kamp – også i folkeafstemningernes verden – mod den grønne fascisme er afstemningen den 15. marts i Holland, som fjernede regeringspartiets kontrol med Senatet. Befolkningen stemte sammen med landmændene, som har ført kampen mod EU’s/regeringens forsøg på at skære drastisk ned på det hollandske landbrug og fødevareproduktionen i det hollandske landbrugs navn for at redde planeten ved at reducere “kvælstofudledningen”.

Fire dage før afstemningen fandt et stort protestmøde mod regeringens grønne fascisme sted i Haag, organiseret af landmænd og fiskere og støttet af den brede offentlighed.

Disse enestående sejre finder sted midt i generelle massestrejker og aktioner i mange lande i Europa, og med tilsyneladende forskellige “spørgsmål”, men alle i den ånd at regeringen skal tjene folket. I Tyskland blev der i dag gennemført en landsdækkende transportstrejke som en advarsel til regeringen om, at lønningerne skal være tilstrækkelige i forhold til inflationen. I Israel blev en enorm landsdækkende protest udløst søndag den 26. marts, da premierminister Benjamin Netanyahu fyrede forsvarsministeren, fordi han satte spørgsmålstegn ved Netanyahus tiltag til at nedbryde retssystemet.

Samtidig er der flere og flere eksempler på en forsigtig tilpasning til den udvikling, som Kina, Rusland og den Globale Majoritet har sat i gang. I denne uge besøger f.eks. australske ledere Kina. Premierminister Daniel Andews fra delstaten Victoria leder en handelsmission til Kina, hvor han søger at fremme økonomiske aktiviteter. De aftaler, som staten Victoria tidligere havde indgået med Kina som led i Bælte- og Vej-Initiativet, blev ophævet under det britiske Commonwealths beføjelser. Nu tager Andrews af sted igen. Mange australske erhvervsledere tager også til Kina i denne uge til Boao Forum for Asien, som afholdes den 28.-31. marts. Ånden bag deres besøg er direkte i modstrid med AUKUS’ optrapning mod Kina og Rusland.

I denne sammenhæng er det andet Topmøde for Demokrati, som USA og fire landes medsponsorer er værter for, og som afholdes online den 28.-30. marts, en dårlig vittighed. Dets budskab til nationerne er: “Vi dikterer demokratiet, og I retter jer efter det, ellers sanktionerer og angriber vi jer”. Listen over de nationer, der er udelukket fra topmødet, er betegnende for formålet med begivenheden. Blandt de ikke-inviterede er Kina, Rusland, Egypten, Tyrkiet, Saudi-Arabien, Honduras og mange flere. Samtidig med topmødet er vicepræsident Kamala Harris i Afrika i denne uge for at reklamere for “demokrati”. Hendes budskab? “Vi konkurrerer ikke i Afrika mod Kina; vi tilbyder bare flere ’muligheder’.”

Det er latterligt, bortset fra den stigende fare fra det døende “demokratiets imperium”. Denne flok leger med atomar ild ved at fortsætte provokationerne mod Rusland i forbindelse med Ukraine, samtidig med at de fuldstændig blokerer for at indlede forhandlinger om en løsning af krisesituationen. Dette må ophøre.

Kom ind i kampen nu.

Den 23. marts 2023 (EIRNS) – For fyrre år siden i dag rystede præsident Reagan verden ved at bekendtgøre, at USA ville gøre atomvåben “impotente og forældede” ved at anvende avancerede videnskabelige principper (lasere, plasmafysik, elektromagnetiske impulser osv.) for at gøre det væsentligt billigere at destruere missiler end at fremstille dem. Endvidere ville de strategiske forsvarssystemer blive stillet til rådighed for russerne – det kommunistiske Sovjetunionen. Reagan havde vedtaget programmet, som Lyndon LaRouche havde udtænkt, tilrettelagt og ført valgkampagne for.

For at gennemføre det pågældende program var der behov for en fuldstændig videnskabelig mobilisering – mere omfattende end John F. Kennedys berømte “Apollo”-program – en proces, der ville have gjort USA’s økonomi afhængig af reel udvikling af industri, landbrug og offentlig infrastruktur, og ikke af de sidste 40 års finansspekulationer, bankredninger, militære eventyr, “regimeskift” og narkotikaepidemier.

En præsident for USA udviste såvel med JFK som Reagan strategisk og dristigt lederskab, ikke for imperiet, men for republikken.

Dette er ikke et eventyr. Det er bedst ikke at være det, for USA vil sammen med de andre nationer i “Vesten” – det Globale Mindretal – blive efterladt i støvet, medmindre det får styr på sig selv, klasker sig selv i ansigtet, vågner op fra sit mareridt og bliver optaget af ægte strategisk lederskab igen.

I dag bragte det russiske TASS også et interview med Helga Zepp-LaRouche, hvor hun slog alarm om behovet for og den implicitte evne til fuldt ud at forkaste den seneste tids strategiske blindhed og dumhed, samt træffe en bevidst og velovervejet beslutning om, som Bibelen udtrykker det, at vælge det gode frem for det onde. https://tass.com/world/1593321 og https://tass.com/politics/1593329

I dag brød også freden ud i de længe ulmende og til tider voldelige konfrontationer mellem Armenien og Aserbajdsjan. Armeniens premierminister, Nikol Pashinyan, meddelte, at den langvarige konflikt med Aserbajdsjan er afsluttet: “Der vil blive indgået en fredstraktat mellem Armenien og Aserbajdsjan.” Traktaten vil være baseret “på fælles officielle erklæringer vedtaget på højeste niveau…. Der vil ikke komme en ny optrapning!”

I dag fører Saudi-Arabien også drøftelser med Syrien om at rette op på elleve års modstand – herunder saudiarabisk finansiering for at vælte Syrien. De planlægger at bekendtgøre genetablering af diplomatiske forbindelser inden for kort tid. Begge disse udviklinger – Armenien-Aserbajdsjan og Saudi-Arabien-Syrien – menes at være blevet mæglet af Moskva, og de kommer begge i kølvandet på det overraskende kinesiske gennembrud med det shiitisk dominerede Iran og det sunni-dominerede Saudi-Arabien. London og Washington er blevet taget med bukserne nede i deres “fred-er-umulig, fat-det-dog, Mellemøsten”. Måske er det på tide at gennemgå, hvad Putin og Xi drøftede tidligere på ugen.

I dag, efter at have udskældt det løgnagtige hykleri i USA’s udenrigsministerium for at vove at diktere “moral” og bekymring for “menneskerettigheder” til et land, som det ønskede at ødelægge, appelerede Mexicos Lopez Obrador til den amerikanske republiks bedre natur om at vende tilbage til Abraham Lincolns forening med Mexicos Benito Juarez, der kæmpede for republikker fri for imperialistisk kontrol fra Frankrig og Storbritannien.

I dag – bortset fra at Frankrigs Macron stod over for over en million mennesker, der demonstrerede og krævede, at han skulle træde tilbage – var en ganske god dag. Måske er det på tide at konfrontere den tåbelige sladder og de løgne, der har holdt Vesten bundet til en møjbeskidt kulturpessimisme, et beskidt og hæsligt syn på menneskeheden, en snavset eksistentialisme. Moses førte trods alt slaverne gennem ørkenen i fyrre år for at befri folket for slavelignende vaner og tankegods. Man kan hævde, at det aldrig burde have taget så lang tid … men her er vi altså.

Den 22. marts 2023 (EIRNS) – Den russiske præsident Vladimir Putin og den kinesiske præsident Xi Jinping afsluttede to dages intense topmøder i Moskva onsdag den 22. marts og bebudede en frugtbar styrkelse af deres bilaterale forhold på samtlige områder samt en opfordring til det internationale samfund om at anerkende, at “for at løse krisen i Ukraine er det nødvendigt at respektere alle landes legitime sikkerhedshensyn”, som det blev fastslået i deres fælles erklæring om strategiske anliggender. De to ledere erklærede, at det var nødvendigt at “opdatere og forbedre den internationale sikkerhedsarkitektur”, og de opfordrede udtrykkeligt til hurtigst muligt at overveje Kinas 12-punkts fredsforslag for Ukraine. (https://www.fmprc.gov.cn/mfa_eng/wjdt_665385/2649_665393/202302/t20230224_11030713.html)

De advarede nøgternt om risikoen for en atomar konflikt, gentog deres tilsagn om, “at der ikke kan være nogen vindere i en atomkrig, og at den aldrig må udløses”, samt opfordrede de andre fem atomvåbenstater, der har underskrevet denne offentlige bekræftelse – USA, Frankrig og Storbritannien – til at “følge aftalens vigtigste retningslinjer i praksis, herunder en effektiv reduktion af risikoen for en atomkrig og enhver væbnet konflikt mellem stater, der besidder atomvåben”.

At sige, at Kinas 12-punkts fredsplan for Ukraine faldt for døve ører i Washington, ville være en alt for positiv udlægning. Inden den overhovedet blev offentliggjort, havde udenrigsminister Blinken afvist forslaget på forhånd. I kommentarer om Xis besøg i Rusland sagde Blinken, at den kinesiske leder udelukkende ydede politisk rygdækning til en miskrediteret og isoleret Putin, og at det eneste Xi burde have sagt til Putin var, at han skulle trække sig ud af Ukraine. Talsmand for det nationale sikkerhedsråd, John Kirby, sagde, at Xi bare “bliver ved med at gentage den russiske propaganda om, at dette på en eller anden måde er en krig fra Vestens side mod Rusland”.

USA og Storbritannien skærpede deres krigsophidsende reaktion ved at meddele, at briterne ville sende Ukraine “ammunition, herunder panserbrydende granater, som indeholder forarmet uran”, mens fire medlemmer af den amerikanske kongres begyndte at agitere for, at Biden-administrationen skulle sende klyngeammunition til Kiev-regimet.

Denne desperate trang til at fortsætte krigen fra NATO’s side kan kun forklares ved, at der er en tændt lunte på hele det transatlantiske finanssystem. Som Lyndon LaRouche ofte forklarede, er det sammenbruddet af det vestlige finanssystem, der er drivkraften i retning af krig.

I Europa har redningsplanen for den schweiziske Credit Suisse i weekenden ikke formået at dæmme op for den afsmittende effekt i banksystemet, og CS’s derivatbeholdninger er uløseligt forbundet med ” modparterne” blandt de store banker på den amerikanske side. I USA følger First Republic Bank i Silicon Valley Banks fodspor og vakler på randen af bankerot, mens finansministeriet og FDIC igen er klar til at redde hele det fallerede banksystem – på skatteydernes regning, ligesom i 2008, bare langt værre.

Som Helga Zepp-LaRouche udtalte i sin ugentlige webcast og i opfølgende diskussioner med samarbejdspartnere, må ødelæggelsen af hele nationers fysiske økonomier i udviklingssektorerne; fordrivelsen af utallige millioner af amerikanere ud i armod, narkotika og fortvivlelse; de endeløse aggressive krige, der ligesom Irak-krigen har været baseret på løgn og bedrag, simpelthen høre op nu. “Det er slut nu; så er det nok!” insisterede Zepp-LaRouche. “Enten handler vi, eller også ender vi alle sammen som Haiti, Afghanistan og Syrien.”

Nationerne i det Globale Syd må sammen med vrede borgere i USA og Europa insistere på, at Kinas fredsplan for Ukraine straks skal på verdens dagsorden, og at svaret på den finansielle nedsmeltning må være indkaldelse til en international krisekonference for at gennemføre Lyndon LaRouches fire love, og ikke endnu en dødbringende redningsplan.

Den 20. marts 2023 (EIRNS) – Vil USA’s tidligere præsident Donald Trump blive arresteret i dag? Vil det lykkes præsident Xi og præsident Putin at opnå en fredsforhandling i Ukraine? Vil det amerikanske, britiske og NATO’s geopolitiske establishment, der foreslår at ødelægge Taiwans økonomi, hvis Beijing overtager kontrollen med øen, blive fordrevet fra magtens korridorer?

Det vigtigste spørgsmål: Hvad vil du foretage dig i dag og kvalificere dig til at udrette i morgen?

Lyndon LaRouche indledte sin tale til en konference i Schiller Instituttet den 21. marts 2003, morgenen efter at USA’s og Storbritanniens morderiske krig mod Irak begyndte: “Der er en kombination af farce og tragedie i gang i Washington, D.C. Det er en slags Shakespeare-farce, hvor præsidenten spiller rollen som Kong Lear og vicepræsidenten rollen som Lady Macbeth. Men dette er en meget alvorlig sag. Nogle gange vil tåber gøre, hvad andre ikke vil gøre, og nogle gange finder den, der ønsker at få begået en stor forbrydelse, en tåbe til at gøre det, fordi han ikke vil vige tilbage for det, fordi han ikke véd bedre. Som denne stakkels præsident, der oprigtigt set ikke aner, hvad han gør. Har ingen idé om, hvad den virkelighed er, som han opererer i.

“Det vi må forstå er, at i denne tragedie, som i alle klassiske tragedier, i samtlige sande tragedier i historien, så er roden til katastrofen ikke folkets ledere. Den er ikke ledende institutioner. Det er folket selv, som bringer katastrofen over sig selv ved at vælge ledere eller ved at støtte ledere, som er årsagerne til denne katastrofe. Det er det, som den græske tragedie belærer os om. Det er, hvad Shakespeare underviser i. Det er det, som Schiller belyser. Det er sandheden.”

Han advarede om, at konflikten ikke var lokal:

“Nu er der nogle mennesker, der mener, at krigen mod Irak er en krig mod Irak. Det er ikke en krig mod Irak. Det er en krig mod Irak som påskud for at starte en verdenskrig. Formålet bag dette er en verdenskrig, ikke en Irak-krig….

“Derfor må vi stoppe det. Denne krig er ikke uundgåelig. Dens fortsættelse er ikke uundgåelig. Vi må stoppe den. De der siger, lad os acceptere en uundgåelig krig og forsøge at rydde op bagefter, er fjolser. Der er nemlig ikke noget bagefter. Der er kun en kontinuerlig krig….

“Kina er en af de nationer, som denne krig er rettet mod, hvilket giver dig en fornemmelse af, hvilke dimensioner det drejer sig om, hvad vi er oppe imod.

“Vi må stoppe denne krig.” (https://archive.schillerinstitute.com/conf-iclc/2003/bd_schw/lar_key.html)

I dag truer krigen hele kloden gennem muligheden for atomkrig med Rusland, Kina eller begge dele!

Men sammenbruddet af det transatlantiske finansielle og intellektuelle system, som driver risikoen for atomkrig i dag, ligesom det driver implosionen af finanssystemet, har også været med til at katalysere skabelsen af et nyt system. Helga Zepp-LaRouche forklarede den 21. marts 2003: “Den eneste gode nyhed i alt dette er, at alternativet til det gamle system, der er ved at bryde sammen, allerede er ved at komme på plads. Den nye alliance mellem … Rusland, Kina, Indien, Iran og mange andre lande, som forenes via den Eurasiske Landbro, er ved at finde sammen. Og vi ser nu et meget fremskredent stadium af noget, som Lyn forudsagde….” (https://archive.schillerinstitute.com/conf-iclc/2003/bd_schw/helga_key-2.html )

Som det fremgår af en række tidligere og fremtidige diplomatiske succeser – fra Saudi-Arabien og Iran til Syrien og U.A.E., Brasilien og Kina, D.R. Congo og Rusland – er et nyt paradigme ved at sprede sig over hele kloden. Vil “Vesten” tilslutte sig det?

Den 19. marts 2023 (EIRNS)- For at sige det mildt, er bankernes åbningstider de sidste to weekender blevet udvidet. “Alting-boblen” er nu udbredt overalt. Den fatale frygt blandt centralbankfolkene er, at de asiatiske markeder mandag morgen i Tokyo ikke længere vil gøre det foreskrevne, at parterne på begge sider af derivatkontrakter til en nominel værdi af 2 billiarder dollars vil dukke op. Fra markedernes lukketid fredag eftermiddag begyndte en maraton af intense forhandlinger i disse dage. I weekenden handlede det om, hvordan man kan forhindre en implosion i Credit Suisse i at sprede sig og udløse et sammenbrud i det indviklede net af derivatvæsenets væv af derivatvæddemål, afviklet lige så hurtigt som en nuklear kædereaktion.

Tidligt søndag aften i Zürich havde Bank of London, den amerikanske centralbank, Federal Reserve, de finansielle tilsynsmyndigheder og formodede reguleringsmyndigheder i Storbritannien og USA, indgået aftaler med den schweiziske nationalbank om den seneste nødløsning. I sidste uge blev der kastet et historisk beløb på 54 mia. dollars efter Credit Suisse. I dag blegner det i forhold til de nye 225,6 mia. dollars, som den schweiziske regering har forpligtet sig til i forbindelse med aftalen om at lade UBS opsluge Credit Suisse.

Tidligt søndag aften i Washington meddelte den amerikanske centralbank i al stilhed, at de og fem andre store centralbanker i verden mandag morgen ville kaste sig ud i en ny syndflod af udstedelse af dollars – en gentagelse af “swap-aftalerne” fra den 7. marts 2020, uden at der er nogen chance for, at det der dengang var et betagende, historisk niveau af “varm luft”-udstedelse, kan købe ret meget tid længere. Den amerikanske centralbank skal stille “nye løbende amerikanske dollar-swap-linjer” til rådighed for 7-dages-lån af dollars til centralbankerne i Storbritannien, Japan, Schweiz, den Europæiske Centralbank og Canada. Det fantasifulde forsøg på at udtørre inflationen med mekanismen med konstante renteforhøjelser er løbet lige ind i de systemiske svagheder fra de tidligere redningspakker fra 2008, svagheder, der gennem årene er blevet skjult med gratis penge, flere og mere eksotiske finansielle instrumenter og stadig ringere og mindre regulering. Alle skal lade som om, at dagen, hvor de faktiske aktiver skal afregnes, kan udskydes uendeligt langt væk – og den berygtede prærieulv i tegneserien “Roadrunner” kan trænes til aldrig at kigge nedad.

Umiddelbart før Zürichs offentliggørelse af 225,6 mia. dollars-hjælpepakken, gav Helga Zepp-LaRouche og EIR’s økonomiske strateg Dennis Small en timelang effektiv, fremsynet analyse af rodet og vejen ud af det https://twitter.com/ZeppLaRouche/status/1636817130908729357?s=20. Udviklingen resten af dagen understregede kun nøjagtigheden af den fremlagte overbliksanalyse.

På tærsklen til Kinas præsident Xi Jinpings ankomst til Moskva til tre dages samarbejdsdrøftelser med Ruslands præsident Vladimir Putin, gjorde Kinas nyhedsbureau Xinhua det krystalklart, at Xis Bælte- og Vej-pakke af store infrastrukturprojekter har været grundlaget for det voksende strategiske forhold til Rusland. Desuden forhindrer sådanne “win-win”-tilgange på det fysisk-økonomiske område ikke kun kræftfremkaldende finansielle bobler, men giver også mulighed for diplomatiske foranstaltninger, som f.eks. Kinas overraskende succes med en tilnærmelse mellem de bitre fjender Saudi-Arabien og Iran. I dag inviterede den saudiarabiske kong Salman faktisk Irans præsident Ebrahim Raisi til Riyadh for at udforme deres fælles fremtid. Salman omtalte deres to lande som “brødre”. Det er det nedværdigede, imperiale “hund-æder-hund”-syn på mennesker, der låser det nuværende Vesten fast i disse finansielle umuligheder, og ikke mindst militære umuligheder.

Biden-administrationens talsmand for Det Nationale Sikkerhedsråd, John Kirby, advarede Xi-Putin-mødet om, at hvis de fik den ubehagelige idé at arrangere et forslag om våbenhvile, så afviser USA det på stående fod. Den samme type frygt for det næste niveau af den strategiske udvikling mellem Kina og Rusland og den samme type ynkeligt klynkeri bliver i øjeblikket kastet efter Putin af den såkaldte “Internationale Domstol” – som dog ikke har nogen juridisk gyldighed for Rusland, USA, Kina, Indien eller mange andre lande. Deres PR-stunt med at udstede en “arrestordre” mod Putin for at redde de forældreløse børn i Donbass, børn, hvis forældre blev dræbt af Kiev-regimet selv, lige før Xi-Putin-topmødet er ikke bare “vand på en gås” for Putin, men endnu et tegn til det Globale Syd og verden om, at “kejseren er nøgen”.

Hold øje med denne side de næste 24-72 timer, som om dit liv, ligesom dine venners og din families liv, er på spil, og foretag en kølig, rolig og hurtig organisering. Både topmødet i Moskva og centralbankernes panik sker i realtid.

Ikke korrekturlæst.

Den 17. marts 2023 (EIRNS) – “Det monetære finansielle verdenssystem er faktisk nu i øjeblikket i færd med at gå i opløsning. Der er ikke noget mystisk ved dette; jeg har talt om det i nogen tid, det har været i gang, det er ikke aftaget. Det, der er anført som aktieværdier og markedsværdier på de internationale finansmarkeder, er humbug! Det er rent opdigtede antagelser. Der er ingen sandhed i det; forfalskningen er enorm. Der er ingen mulighed for, at det nuværende finansielle system kan undgå at bryde sammen – ingen! Det er slut, nu! Det nuværende finansielle system kan ikke fortsætte med at eksistere under nogen omstændigheder, under noget formandskab, under nogen ledelse eller nogen ledelse af nationer. Kun en grundlæggende og øjeblikkelig ændring af verdens monetære finansielle system vil forhindre et generelt, øjeblikkeligt kædereaktionslignende sammenbrud. Med hvilken hastighed ved vi ikke, men det vil fortsætte, og det vil være ustoppeligt!”
https://larouchepub.com/lar/2007/webcasts/3430july25_opener.html 

Det var Lyndon LaRouche, den 25. juli 2007. Er dette budskab, der blev overbragt for næsten seksten år siden, forældet? Var det forkert? “LaRouche bliver ved med at sige, at systemet vil bryde sammen, men det gør det ikke. Det har han sagt i en eller anden form i de sidste halvtreds år. Det er aldrig sket.” Så LaRouche, den økonomiske prognosemager, blev ofte undertrykt, bl.a. gennem fængselsophold i fem år, 1989-94.

Helga Zepp-LaRouche påpegede imidlertid i sin erklæring af 14. marts, “Call for an International Emergency Conference To Reorganize the Bankrupt Financial System”, at “i betragtning af det finansielle systems ekstreme overdrevne gældsætning kombineret med en derivateksponering på to kvadrillioner dollars, er ‘Alting-boblen’ truet af den skæbne, som Wall Street-guruen Bill Gross sammenlignede med en supernova – en klart lysende stjerne, der pludselig brænder ud.” https://schillerinstitute.nationbuilder.com/reorganize_the_bankrupt_financial_system

Som en astronom havde Lyndon LaRouche forudset supernovaen, idet han vidste, at den eksplosion, der “nu er i gang”, faktisk fandt sted meget tidligere og var et resultat af begivenheder, der nu ligger over et halvt århundrede tilbage – f.eks. den 15. august 1971, da dollaren blev taget ud af guldstandarden, og Bretton Woods-systemet blev ophævet. (Der var endda begivenheder, der havde fundet sted før det, så tidligt som i 1957, som havde foranlediget LaRouches økonomiske prognoser).

De, der har afvist LaRouche gennem årtierne, og som afviser ham nu – selv om tænkere i Kina, Rusland, Indien og andre steder ikke gør det – kan nu ikke se den smalle vej fremad, hvorigennem katastrofen kunne forhindres, gennem en opfordring til en “global Glass-Steagall-bevægelse”. Med den politiske massestrejke, der er strømmet ud på gaderne i Frankrig, Holland, Tyskland og endda svagt, men betydningsfuldt i USA, er det muligt, at hvis et sådant opråb blev rejst lige nu, begyndende med USA’s Kongres, at det voksende og omfattende berettigede tab af tillid til ikke blot systemets finansielle, men også dets politiske karakter ville muliggøre et gennembrud, selv på trods af bank- og efterretningslobbyerne, der dominerer Kongressen, selv på trods af selve Kongressen.

Glass-Steagall er imidlertid ikke nok. Det ville aldrig virke alene, uden Kina, Rusland, Indien og andre, fordi ingen nation, heller ikke USA, kan ændre supernovaeksplosionen. Det er trods alt det, som LaRouche advarede om for 15 år siden. I stedet må disse aktioner, uanset hvor de finder sted, indgå i en indsats for gennem en række konferencer, herunder en krisekonference for at reorganisere systemet, at gennemføre de adskillige initiativer, som den kinesiske regering har opfordret tydeligst til, og som kan tilpasses af enhver regering med henblik på deres nationale anvendelse. Det drejer sig om det Globale Udviklingsinitiativ, det Globale Sikkerhedsinitiativ og det Globale Civilisationsinitiativ.

Den 16. marts 2023 (EIRNS) – Onsdag aften blev der iværksat internationale nødforanstaltninger for at redde schweiziske Credit Suisse – i en størrelsesorden af 54 milliarder dollars. Mindre end et døgn senere ser det ud til, at Californiens First Republic-bank, der er større end den for nylig redningsfinansierede Silicon Valley Bank, har fået samme behandling, idet den torsdag modtog en redningspakke på 30 milliarder dollars, denne gang fra de førende amerikanske banker. Vil det lykkes med disse tiltag at dæmme op for risikoen for spredning? Hvor dybt og hvor indgroet er omfanget? Det er det berømte 64 billioner dollars-spørgsmål – “alting-boblen”.

Paul Craig Roberts, tidligere viceminister for økonomisk politik i finansministeriet, har peget på den lurende elefant i rummet: De fem store banker i USA udnytter en gearing på over 100:1 på derivatmarkedet. Hvis denne finanskrises galopperende hest kommer så meget som i nærheden af derivaternes område, vil disse fem store banker – og som følge heraf resten af den amerikanske økonomi og verden – tvinge den verden, som vi i øjeblikket antager eksisterer, i knæ.

Selv om de såkaldte “image management teams” har været i højeste gear for at forsikre offentligheden om, at “banksystemet er sundt”, er sandheden, som Roberts udtalte, at: “ingen ved”, hvor slemt det vil blive. Hvis man tager sig selv i at tro: “Det er ikke så slemt”, eller “Det vil de ikke lade ske”, så tag et koldt brusebad og vågn op.

En ansvarlig ledelse i USA ville skride til handling nu, sådan som Lyndon LaRouche har opfordret til siden juli 2007, og Helga Zepp-LaRouche i sin nylige opfordring til en international konference for at reorganisere det finansielle system. Det er slut med at udsætte sagen, da den truende krise i dag er et resultat af, at man nægter at opgive en politik med endeløs tilførsel af midler til det finansielle system. Siden 2008 har man åbnet hanerne med penge på vid gab, blot for at holde de finansielle værdier flydende, om end kun i endnu en måned eller uge. Den omvendte tendens med den seneste renteforhøjelse er den egentlige udløsende faktor for denne nedsmeltning – ikke et isoleret problem med nystartede teknologivirksomheder i Silicon Valley. Der må anvendes en ny Glass/Steagall-standard – og det skal foregå på globalt plan i det internationale samfund – hvis det forestående sammenbrud af dette fallerede system skal stoppes, og befolkningerne skal beskyttes.

Men selv dette er ikke det komplette billede, da den nuværende krise stikker dybere end fejlslagen finanspolitik. Betragt det væld af protestbevægelser, der bryder ud over hele Europa som reaktion på den faldende levestandard. Betænk fortvivlelsen, når borgerne er vidne til den manglende omsorg for selv de mest basale sikkerhedsniveauer i den offentlige infrastruktur, som det var tilfældet i Grækenlands forfærdelige togulykke eller den endeløse række af togafsporinger i USA. Læg mærke til de fortsatte leverancer af våben og ammunition til Ukraine, selv om Ukraine er ved at løbe tør for folk til at anvende dem, alt imens inflationen skyder i vejret herhjemme.

Overvej også den syriske præsident Bashar al-Assads besøg i Moskva, hvor han mødtes med den russiske præsident Putin, sammenlignet i forhold til Vestens kriminelle politik med krige for “regimeskift” og “magtbalance”. Forestil dig indtrykket af disse to præsidenter – en, der fejlagtigt beskyldes for at krænke en anden nations suverænitet, og som mødes med en præsident, hvis nations suverænitet faktisk krænkes af dem, der fremsætter beskyldningerne! Som formuleret tydeligt af Kremls talsmand, Dmitrij Peskov, omfattede dette møde en diskussion om “samarbejde i forbindelse med genopbygningen af Syrien, med vægt på den absolutte prioritet af Syriens suverænitet og territoriale integritet”. Og dette mens USA fortsætter med at påføre Syrien ensidige sanktioner med den erklærede hensigt at forhindre denne nations genopbygning.

Vestens uforsonlighed står i vejen for sin egen overlevelse. Dette er tilfældet med dagens finanskrise og hele vejen frem til dets invitation til en atomar 3. verdenskrig, som den amerikanske senator Lindsey Grahams kommentarer til Rusland for nylig opfordrede til. Et fornuftigt lederskab ville erkende dette og forlange en politik til forsvar for menneskeliv – ikke et forsvar af fejlslagne ideologiske værdier.

Synes du, at det her er for meget? Tænk om igen. Repræsentanterne for størstedelen af menneskeheden erkendte allerede for år tilbage, at det vestlige finanssystem var håbløst bankerot, og de har været i gang med at etablere et nyt finanssystem uden for dets rækkevidde og til gavn for nationernes fysiske økonomiske udvikling, som BRICS og beslægtede institutioner udgør et eksempel på. Det er på høje tid, at patrioter i alle vestlige nationer kræver, at deres regeringer kommer til fornuft og samarbejder om denne indlysende mission for international økonomisk udvikling og lader de finansielle parasitter kollapse.

I den henseende blev der i onsdags annonceret et fremragende bidrag i form af Kinas nye Globale Civilisationsinitiativ, der efterfølger dets tidligere Globale Udviklingsinitiativ og Globale Sikkerhedsinitiativ, som er årsagen til det nylige gennembrud i de saudiarabisk-iranske forbindelser. Som et ekko af Lyndon og Helga LaRouches opfordringer fra år tilbage, sagde præsident Xi Xinping om sit nye initiativ, at det sigter mod “etableringen af en global civilisationsdialog”, som kan bidrage til at “skabe fremgang i verdens have af civilisationer”.

Lad os gribe denne gunstige lejlighed, og ikke vente til det er for sent.

Den 15. marts 2023 (EIRNS) – Som kandidat til det amerikanske senat fra staten New York opfordrer jeg til et hastemøde i den amerikanske kongres for at håndtere den hastigt fremadskridende sprængning af det transatlantiske finanssystem, som det fremgår af de nylige bankkrak, herunder den New York-baserede Signature Bank.

Som min mentor, den afdøde økonom og statsmand Lyndon LaRouche, allerede advarede for årtier siden, er systemet fuldstændig bankerot. Der er ingen mulighed for at indfri de derivatforpligtelser på over 2 billiarder dollars, som de finansielle foretagender i London og Wall Street, der er “for store til at gå fallit”, ligger inde med. Systemet må gennemgå en velordnet konkursreorganisering som led i genindførelsen af Glass/Steagall-lovens forordning om adskillelse af kommerciel bankvirksomhed fra investeringsbankvirksomhed. Dette er den første af LaRouches “Fire nye love til at redde USA Nu”, som han udarbejdede i 2014, men som ikke blev gennemført, fordi de fleste amerikanere og deres repræsentanter stadig befandt sig i en vrangforestilling om den amerikanske økonomis tilstand. [https://larouchepub.com/lar/2014/4124four_laws.html] Dette alene vil beskytte det amerikanske folk mod at vågne op en smuk morgen og opdage, at alle deres opsparinger er forsvundet i cyberspace, og at alle elektroniske overførsler er indefrosset.

Den 12. marts meddelte Federal Reserve, FDIC og finansministeriet, at man ville yde Silicon Valley Bank en fuld redningspakke ud over de lovligt FDIC-forsikrede beløb, hvilket var ulovligt og kun vil forværre det uundgåelige sammenbrud. Afsnit 11 i Federal Deposit Insurance Act har følgende ordlyd: “Det nettobeløb, der tilkommer en indskyder i en forsikret indskudsinstitution, må ikke overstige det maksimale standardbeløb for indskudsforsikring som fastsat i overensstemmelse med afsnit (C), (D), (E) og (F)….”. Disse paragraffer angiver 250.000 USD som dette maksimum, med mindre tilføjelser, der kun er mulige som inflationsjusteringer, og for pensionskonti. “Undtagelser for systemiske risici” er ikke fastsat i denne lov.

På samme måde som i den igangværende politik med at holde amerikanske soldater i Syrien uden en krigserklæring fra Kongressen, har Biden-regeringen igen overtrådt hensigten med den amerikanske forfatning ved at øge det amerikanske folks gæld med en destruktiv handling uden kongressens tilladelse.

Konkursreorganisering og gennemførelse af den oprindelige Glass/Steagall-bankadskillelse fra FDR-æraen vil, selv om det er et nødvendigt første skridt, ikke tilvejebringe betingelserne for et økonomisk opsving. Når den voluminøse varme luft er blevet frigjort fra spekulationsboblen, vil det være presserende at erstatte den bankerotte og forfatningsstridige Federal Reserve med en ny nationalbank med beføjelse til at udstede kredit i nødstilfælde for at sikre visse gældsforpligtelser, der er relateret til det amerikanske folks overlevelse, såsom finansiering af pensionsfonde, kommuners offentlige arbejdsafdelinger, herunder vandbehandlingsanlæg, affaldsindsamling, brand- og politiafdelinger, hospitaler og skoler.

Samtidig skal der iværksættes et hasteprogram for at erstatte gamle dæmninger, broer, jernbaner og motorveje, som vil beskæftige millioner af mennesker. Vi bliver nødt til at iværksætte et nødprogram for at uddanne unge mennesker til at udføre det produktive arbejde, som der er et presserende behov for, og vi vil opdage, at dette ikke kan gøres uden at udbedre vores anstrengte forhold til Kina, der er verdens førende produktive økonomi, og som skal levere mange af de materialer og reservedele, som vi ikke længere selv producerer.

LaRouches fjerde lov opfordrer til et “fusionsdrevet” nødprogram til udvikling af fusionsenergi som en del af den lovlige udvikling af menneskehedens fortsatte opdagelse og beherskelse af nye universelle fysiske principper, der gør det muligt for flere mennesker at leve et mere produktivt liv fra generation til generation. En pålidelig forsyning af effektiv og intensiv energiproduktion er afgørende for at skabe grundlaget for omdannelsen af den amerikanske økonomi og verdensøkonomien.

Som Lyndon og Helga Zepp-LaRouche foreslog i årtier, kan ingen nation overleve isoleret, så der bør også afholdes en international konference for førende nationer, måske på initiativ af BRICS-Plus, SCO eller Den eurasiske økonomiske Union, men også med deltagelse af USA, for at afskaffe spekulation i valutaer og vende tilbage til faste valutakurser, hvilket vil give mulighed for langfristede kreditter til store projekter for økonomisk udvikling, hvoraf mange allerede er på vej gennem Bælte- og Vej-Initiativet.

I betragtning af den nylige svinagtige opførsel hos det store flertal af vores føderale repræsentanter i spørgsmål om krig og fred samt almen moral, som f.eks. deres beslutning om at genindføre de brutale Cæsar-sanktioner mod Syrien i kølvandet på et forfærdeligt jordskælv, er jeg enig i Zepp-LaRouches vurdering af, at de presserende nødvendige foranstaltninger måske må komme fra udlandet, før den amerikanske regering vil blive tilskyndet til at handle fornuftigt.

Vi har dog for nylig set glimt af muligheder, som f.eks. den tværpolitiske støtte til Rep. Gaetz’ (R-FL) H.Con.Res.21, der opfordrer til tilbagetrækning af amerikanske tropper fra Syrien. Resolutionen mislykkedes, men i stedet for de typiske 421 mod 2 stemte en tværpolitisk gruppe på 103 repræsentanter for initiativet, og Rep. Gaetz erklærede, at han “ikke giver op” med hensyn til sin hensigt om at afslutte de evige krige.

En af grundene til at Kongressen er så dårlig er, at vi, det amerikanske folk, bliver ved med at lade dem slippe af sted og endda genvælge dem, efter at de har vedtaget foranstaltninger, der ødelægger os. Det må høre op!

Ring til dine repræsentanter i dag. Kræv at de omgående handler for at genindføre Glass/Steagall-loven, og standse de ulovlige hyperinflationære redningspakker, der er påbegyndt igen, og som vil være endnu mere ødelæggende, end de var i 2008. Send dem de to dokumenter, der er tilgængelige via nedenstående QR-koder, og kræv at de studerer dem. Ring til dem igen for at være sikker. Vi får ikke en chance til.

“Helga Zepp-LaRouche: Indkaldelse til en international krisekonference for at reorganisere det bankerotte finansielle system” https://schillerinstitute.com/blog/2023/03/14/helga-zepp-larouche-call-for-an-international-emergency-conference-to-reorganize-the-bankrupt-financial-system/ 

https://assets.nationbuilder.com/sareforsenate/pages/848/attachments/original/1678907234/20230315-bank_bailout.pdf?1678907234

Skriv under herpå Schiller Instituttest amerikanske hjemmeside.

Den 14 marts (EIRNS)

Af Helga Zepp-LaRouche

De rystelser i det finansielle system, der kunne mærkes rundt om i verden, og som blev udløst af stormløbet mod Silicon Valley Bank (SVB) i USA, dens efterfølgende lukning og anbringelse under konkursbehandling, er et klart signal til alle regeringer i verden om at handle hurtigt for at forhindre en gentagelse af krisen i 2008 i større skala – større og mere dødbringende, fordi alle centralbankernes såkaldte ” instrumenter” er blevet udtømt.

I betragtning af det finansielle systems ekstreme gældsætning kombineret med en derivateksponering på to billioner dollars, er ” Altingboblen” truet af den skæbne, som Wall Street-guruen Bill Gross sammenlignede med en supernova – en klart lysende stjerne, der pludselig brænder ud. Der er ingen løsning inden for systemet mellem Skylla, i form af en finansiel stramning, der udløser voksende margin calls og et run på bankerne, som det skete før SVB’s problemer, og Charybdis, i form af en tilbagevenden til QE, kvantitative lettelser – og en hyperinflation, der æder gælden op – der findes ingen løsning inden for systemet. I begge tilfælde, hvad enten det er et pludseligt sammenbrud af hele systemet eller en hyperinflationær devaluering, der ødelægger folks livsværk, er den potentielle skade for milliarder af mennesker og den sandsynlige død af millioner af mennesker uacceptabel.

Den manglende håndtering af de grundlæggende årsager til den systemiske krise i det finansielle system i 2008, og de 15 år der siden er gået med uforsvarlig likviditetsskabelse ved hjælp af kvantitative lempelser (QE) – nul, og endog negative renter på bekostning af økonomiens fysiske kapacitet – kombineret med geopolitisk motiveret økonomisk vanvid, såsom sanktioner, der rammer de vestlige økonomier i et gigantisk tilbageslag, resulterer i et sammenbrud af systemet. Hverken Schachtiansk sparepolitik eller redningspakker, “bailouts” eller “bail-ins”, vil afhjælpe situationen. Kun en afslutning på kasinoøkonomien og en tilbagevenden til sunde investeringer i den reelle, fysiske økonomi, der sigter mod at øge økonomiens produktivitet gennem kapitalintensiv og energirigtig økonomisk produktion, vil være tilstrækkeligt.

Hvis FDR var i live, ville han erklære en ferie for bankerne, gennemføre en Glass/Steagall-bankadskillelse, en New Deal og tilbyde amerikansk deltagelse i et nyt Bretton Woods-system i overensstemmelse med sin oprindelige hensigt om at yde massiv kredit for at øge levestandarden for befolkningen i det Globale Syd. Desværre kan man ikke forvente, at den nuværende amerikanske kongres har formatet eller visdommen til at gøre det samme.

Selv om bestræbelserne fra EAEU (Eurasisk Økonomisk Union), SCO (Shanghai Samarbejdsorganisation) og BRICS-Plus på at skabe en ny råvarebaseret valuta og et nyt finansielt system måske endnu ikke er nået tilstrækkeligt langt, på grund af alle mulige restriktioner og levn fra tidligere fremgangsmåder, kan begivenhedernes dramatik tvinge til at fremskynde realiseringen af de nuværende intentioner. Da den meget reelle mulighed for et ukontrolleret sammenbrud af det finansielle system kan forstærke faren for, at den nuværende stedfortræderkrig mellem NATO og Rusland, med Kina i baggrunden, eskalerer ved et uheld eller en fejlvurdering, er det nødvendigt at handle omgående.

Der må straks afholdes en krisekonference, hvor regeringerne signalerer til verden, at de vil samarbejde med god vilje om at gå over til en ny global sikkerheds- og udviklingsarkitektur, der tager hensyn til samtlige nationers interesser på planeten. Det indledende skridt i en sådan ny arkitektur bør være gennemførelsen af de Fire Love, som Lyndon Larouche foreslog: et globalt Glass/Steagall-system, et system af nationale banker, et nyt kreditsystem og internationalt samarbejde om den næste generation af videnskabelige og teknologiske investeringer, f.eks. i kernefusion og rumforskning.

Denne krisekonference skal finde sted enten som en konference i FN’s Generalforsamling eller i G20-regi. Hvis disse institutioner ikke er i stand til at reagere, må der findes andre initiativtagere, f.eks. BRICS-Plus, SCO eller en kombination af forskellige repræsentative institutioner. Når menneskehedens velfærd og muligvis dens eksistens er på spil, må alle ideologiske hindringer overvindes.

Skriv under herpå Schiller Instituttest amerikanske hjemmeside.

Den 13. marts 2023 (EIRNS) – Efter Silicon Valley Bank og Signature Banks sammenbrud tyder den ubegrænsede forsikring af indskud i disse institutioner, som tilsyneladende er i strid med amerikansk lovgivning, på en politisk orientering i retning af en “bailout”, redningspakke, til hele banksystemet.

Den alvorligste fejl, den farligste moralske risiko, ville bestå i at undlade at håndtere disse bankkrak som toppen af isbjerget i en national og faktisk transatlantisk finansiel implosion, der ikke kræver delvise løsninger eller finansielle løsninger af enhver art, men snarere kræver en genoprettelse af økonomien på grundlag af en forpligtelse til at øge den fysiske rigdom ved anvendelse af videnskab, teknologi og infrastruktur til at forbedre arbejdskraftens produktivitet.

Sidste uges overraskende nyhed om, at Kina med succes havde formidlet en genoptagelse af de diplomatiske forbindelser og en aftale om en række sikkerhedsaftaler mellem de sydvestasiatiske rivaler Saudi-Arabien og Iran, viser vejen fremad og kaster lys på en ny retning mod uadskillelig sikkerhed baseret på udvikling, som betegnelsen på fred. USA’s, Storbritanniens og NATO’s imperialister var forfærdede og en stor del af det Globale Syd var glade for at være vidne til, at en anden nation, nemlig Kina, trådte frem på et højere niveau på den globale diplomatiske scene.

Hvordan vil den nye strategiske og økonomiske verdensarkitektur kunne ændre potentialet for en nytænkning, på næsten globalt plan, af den fejlslagne økonomiske praksis, der har bragt USA’s og de transatlantiske økonomier i en tilstand af absolut bankerot, i hvilken dødbringende hyperinflation var den eneste udvej for at forsøge at opretholde de finansielle værdier?

Bør USA’s kongres reagere omgående på en finansiel æra, der er brudt sammen? Ja. Men kunne det lykkes udelukkende fra USA’s side? Hvilken rolle ville internationale organer som G20 skulle spille for at insistere på, at der for verdens skyld bliver taget fat på systemets råddenskab?

Overvej dette spørgsmål seriøst, handl på det, og hold øje med en mere fyldestgørende udtalelse fra Helga Zepp-LaRouche og LaRouche-bevægelsen på tirsdag.