Leder fra LaRouchePAC, 6. maj, 2018 – Den fremvoksende løsning på den længe betændte Koreakrise frembyder en positiv model: uanset, hvor umedgørlig, en situation synes at være; hvis verdens store magter kan arbejde sammen, kan ethvert problem overvindes. Donald Trump, Xi Xinping og Vladimir Putin arbejdede sammen hen mod et fælles mål, der giver alle sider, inklusive Kim Jong-un, mulighed for at have tillid til processen som helhed. Med den Nye Silkevejs udviklingsproces, der ligger bag den politiske dialog, kan win-win-resultatet klart ses af alle partier.

Hvorfor kan denne proces ikke anvendes på de andre krisepunkter? Det britiske Imperium har altid været beroende på sådanne regionale kriser, som i de fleste tilfælde oprindeligt blev skabt af briterne selv, for at tvinge de globale magter til at stille op på modsatte sider – arabere versus jøder; sunni versus shia; Øst versus Vest. Hvis USA ophørte med at spille håndhæver for disse britiskkontrollerede konflikter og i stedet gik sammen med Kina og Rusland i den Nye Silkevejsånd, kunne alle disse konflikter relativt hurtigt blive løst, som i Korea.

Trump har insisteret på, at USA må ophøre med sin rolle som »verdens politibetjent« på vegne af Imperiet – og alligevel skriger krigspartiet i USA nu på krig mod Iran, krig mod Rusland over Ukraine og på en permanent kolonialistisk besættelse og opsplitning af Syrien. USA’s flåde har netop gendannet den Anden Flåde til at afpatruljere Nordatlanten – flåden var blevet de-aktiveret i 2011 – baseret på det vanvittige forslag, at Rusland og Kina pludselig er blevet »stormagtstrusler« mod USA, som den nye Nationale Forsvarsstrategi erklærer. Det samme krigsparti giver også troværdighed til de svindelagtige påstande, som Bibi Netanyahu har præsenteret, nemlig, at Iran »stadig« fremstiller atomvåben, på trods af IAEA’s offentlige tilbagevisning af denne løgn.

Alt imens Kinas Bælte & Vej danner grundlaget for det store potentiale for et nyt paradigme for menneskeheden, baseret på udvikling og fælles fremskridt, så er det vestlige banksystems risikable system det, der danner grundlaget for briternes og deres aktiver i USA’s fremstød for krig. Økonom og historiker Nomi Prins skrev i sidste uge: »I dag står vi meget tæt – hvor tæt, ved vi endnu ikke – ved randen af en farlig, finansiel afgrund. De risici, som de største af de private banker udgør, eksisterer stadig, men nu er de endnu større, end de var i 2007-08 [henved 40 % større, -red.], og opererer nu i en arena af endnu mere gæld.« Uden en gennemførelse af det totale LaRouche-program – med en genoprettelse af et videnskabsdrevet program for fusionskraft og udforskning af rummet, skabelse af statslig bankpraksis for at skabe statslig kredit til realøkonomien, samt en Glass/Steagall-reform af det bankerotte finanssystem – er der ingen mulighed for, at denne boble ikke snart brister. Imperiets finansherrer ville foretrække krig – ikke blot en lokal krig, men en krig med Rusland og Kina, hvis samarbejde i Bælte & Vej truer deres plyndringsrettigheder i udviklingslandene.

Den største fare for Imperiet er, at Trump vil leve op til sin plan om at etablere venskabelige relationer med både Rusland og Kina og således bryde denne imperieopsplitning. Russiagate-kupforsøget mod Trump er britisk efterretnings respons til denne fare. I den forgangne uge tildelte den amerikanske føderale dommer T.S. Elliott III dette kupforsøg et slag og sagde til Muellers heksejagt-team, at de langt havde overskredet deres mandat og havde anklaget Trump-medarbejdere, der overhovedet intet som helst havde at gøre med nogen som helst forbindelse til Rusland, udelukkende for at tvinge dem til at »synge« eller »komponere« information, der »ville reflektere tilbage til hr. Trump og føre til hans retsforfølgelse eller afsættelse, eller hvad som helst«.

Retssystemet i USA er blevet undergravet, med begyndelse i George Bush’ Patriot Act, NSA’s masseudspionering af befolkningen og efterretningssamfundets korruption under både Bush og Obama. Dette korrupte system er nu selv på anklagebænken.

Spørgsmålet om krig eller fred vil ikke blive afgjort på baggrund af nogen af disse krisesituationer, men derimod af, om det amerikanske folk i sig finder viljen til at adressere dem alle på én gang, for at skabe det Nye Paradigme, med LaRouches Fire Love og USA’s deltagelse i den Nye Silkevej, på globalt plan. Den reviderede LaRouchePAC-brochure om denne nødvendighed, LaRouche’s Four Laws – America’s Future on the New Silk Road (LaRouches Fire Love – Amerikas Fremtid på den Nye Silkevej), er nu udgivet og tilgængelig for distribution. Gå til den som død og helvede.

Foto: Præsident Moon Jae-in og formand for Kommissionen for Statsanliggender Kim Jong-un inspicerer æresgarden under den officielle velkomstceremoni foran Fredshuset, Panmunjeom. 27. april, 2018. (Inter-Korean Summit Press Corps)

4. maj, 2018 – CBS News rapporterer, at USA’s Udenrigsministerium har stoppet med finansiering af de berygtede Hvide Hjelme; en finansiering, der udgjorde en tredjedel af organisationens finansiering.

»De får nu ikke nogen amerikansk finansiering, eftersom Udenrigsministeriet siger, støtten er ’under revision’«, rapporterede CBS. CBS citerede de Hvide Hjelmes leder Raed Saleh for at sige, at der ikke var tegn på, at finansieringen ville stoppe, for to måneder siden, da organisationens medlemmer var Udenrigsministeriets gæster. I marts vandt en »dokumentar« om gruppen en Oscar under stort bifald.

»Vore møder i marts var meget positive. Der var endda bemærkninger fra seniorembedsfolk om langsigtede forpligtelser helt ind i 2020«, citeredes Saleh af CBS for at sige. »Der var ingen som helst antydning af at stoppe støtten.«

En unavngiven repræsentant for de Hvide Hjelme blev også citeret for at sige, at »dette er en meget bekymrende udvikling. Dette vil sluttelig have en negativ virkning på de humanitære arbejderes evne til at redde liv«. Gruppen, der udgør et skalkeskjul for jihadisterne, præsenterer sig selv som en organisation for »civilforsvar« og modtager et stort finansielt beløb fra Storbritanniens Udenrigs- og Koloniministerium (Foreign and Commonwealth Office; Storbritanniens Udenrigsministerium, -red.).

Et internt dokument i Udenrigsministeriet skal angiveligt have sagt, at det havde brug for bekræftelse fra administrationen for at fortsætte finansieringen af organisationen, senest 15. april, eller også ville det »afbryde de løbende procedurer«. Afskæringen kunne være en del af præsident Donald Trumps ordrer i slutningen af marts om at fryse $200 million i amerikansk finansiering af genrejsningsindsatsen i Syrien.

TASS rapporterer, at, i hendes pressebriefing i dag, sagde talsperson for det Russiske Udenrigsministerium Maria Zakharova, med et strejf af ironi, at USA’s afskæring af midler er »fantastiske nyheder … Hvad er der galt? Kunne de ikke lide den seneste film?«, med reference til den ovenfor nævnte dokumentar. »Vi ville gerne vide præcis, hvor mange penge de Hvide Hjelme fik fra den amerikanske regering«, sagde hun, såvel som fra UK og Frankrig, siden disse tre lande bombede Syrien 14. april. »Dette er et særlig vigtigt spørgsmål, da det kunne hjælpe med at forstå, hvordan denne mekanisme til produktion af falske informationer opererer.«

Foto: Studio ’De Hvide Hjelme’. Trump-administrationen har afskåret finansiering af gruppen, der leverede det eneste ’bevis’ for, at Syriens præsident Bashar al-Assad angiveligt skulle have brugt kemiske våben mod sin egen befolkning i angrebet mod byen Douma den 7. april, 2018.

4. maj, 2018 – På en fælles pressekonference den 3. maj i Sotji, Rusland, med Jordans udenrigsminister Ayman Safadi, kommenterede den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov udviklingerne i Syrien, særlig med hensyn til USA’s medskyldighed i at træne terrorister – »tidligere« ISIS-kæmpere – til deployering imod de syriske væbnede styrker og til at frembringe en disintegration af det syriske territorium.

Lavrov understregede, at Jordan er observatør i Astana-processen og som sådan samarbejder i at støtte deeskaleringszonen i det sydlige Syrien, rapporterede TASS den 3. maj. Sammen med USA »samarbejder vi for at opretholde deeskaleringsregimet i det sydvestlige Syrien nær grænsen til Jordan«, sagde Lavrov, men pegede også på forsøg fra den syriske oppositions side, Jabhat al-Nusra og Islamisk Stat, på at etablere autonomi i det sydlige Syrien med støtte fra USA.

I sit interview med Italiens Panorama, som også refereres af Syrian Arab News Service (SANA) i dag, hævdede Lavrov, at Washington aktivt er ved at slå sig ned på Eufratflodens østlige bred med det formål at nedlægge Syrien, en fremgangsmåde, sagde han, »som også støttes af flere af USA’s allierede«. Amerikanske styrker, der er placeret i lejre i al-Tanf og al-Rukban i Syriens al-Badiya-ørkenområde, fortsatte han, træner terrorister, der forhindrer humanitærhjælp i at blive leveret til områdets nødlidende folk. »Underlige ting finder sted, inkl. USA’s træning af terrorister«, hævdede han.

Sputnik erindrer om, at gen. Valery Gerasimov, chef for de russiske væbnede styrkers generalstab, sidste december advarede om, at 1.000 ISIS-kæmpere og ISIS-lignende kæmpere under ’nyt flag’ blev trænet og udstyret af amerikanske rådgivere i det østlige Syrien.

Foto: Den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov og den jordanske udenrigsminister Ayman Safadi. Foto fra september, 2017.

Lyndon LaRouche: Opgaven, som jeg har defineret den, er: Hvis Rusland og USA, og Kina og Indien, som en gruppe af lande aftaler at initiere og gennemtvinge en reorganisering af det globale finans- og kreditsystem, under disse betingelser med langfristede aftaler af samme type, som Franklin Roosevelt havde ytret før sin død i 1944, indgået mellem hovednationer, kunne Roosevelts plan være blevet realiseret alle disse år senere, og vi kan gøre det i dag. Det er vores chance. Enten gør vi dette, eller også går vi under. Jeg kan forsikre jer for, at, hvis I tror, der findes nogen mulighed for, at det nuværende system kunne fortsætte ind i det forestående år, som et system, man kan arbejde med, og at der ikke vil være en fortsat generel krise, der forværres, på nuværende tidspunkt, vil der ikke komme nogen økonomisk genrejsning i nogen del af planeten, under de nuværende betingelser.

Download (PDF, Unknown)

Download (PDF, Unknown)

3. maj, 2018 – I et interview til det italienske magasin, Panorama, beklagede den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov, at russofobi og amerikanske eliter blokerer for præsident Donald Trumps initiativer for at forbedre relationer. »Vi har ved flere lejligheder sagt, at vi ser bemærkninger fra præsident Donald Trump om ønsket om at etablere en normal dialog mellem vore to lande i et positivt lys«, citeres han af TASS. »Desuden er vi helt enige i denne fremgangsmåde og er rede til at gå vores del af vejen for at bryde det kunstige dødvande i de bilaterale relationer, som Obama-administrationen styrede dem ind i.«

Lavrov understregede, at »situationen omkring de bilaterale relationer forværres fortsat. Hvis der kommer nogle positive signaler fra den amerikanske præsident, bliver det fuldstændig jævnet ud af grasserende russofobi i det amerikanske etablissement, hvor vores land præsenteres som en trussel. De taler offentligt til fordel for den ’systemiske inddæmning’ af Rusland ved hjælp af sanktioner og andre redskaber til udøvelse af pres. Dette stammer selvfølgelig alt sammen fra interne, politiske fejder i Washington og har intet med vireligheden at gøre«.

Lavrov sagde, at dette havde ført til det faktum, at interaktion omkring vigtige, globale spørgsmål »er gået i stå, alt imens mange i Washington fortsætter med at styrtdykke ned i ’selv-reproducerende’ russofobi. Dette har en skadelig virkning på den globale situation, hvor for mange spørgsmål, der ikke kan løses uden samarbejde mellem Rusland og USA, har hobet sig op«.

Lavrov var forhåbningsfuld med hensyn til, at »sund fornuft sluttelig vil få overhånd i Washingtons magtkorridorer«. »Vi ønsker at etablere normale, forudsigelige og endda, om man vil, venskabelige relationer med USA, men ikke på bekostning af handelsprincipper og Ruslands nationale interesser«, understregede han.

»Det er tydeligt, at den globale situation eskalerer og bliver mindre forudsigelig, desværre«, sagde han. »Vi har gentagne gange bemærket, at denne tingenes tilstand hovedsageligt forårsagedes af igangværende, ensidige handlinger fra USA’s side og fra visse vestlige staters side, som er under indflydelse af USA.« Han sagde desuden, at det forårsager situationer, »hvor et svindelnummer eller en fejltagelse kunne få globale konsekvenser«.

Lavrov påpegede, at Rusland ønsker at stole på de vestlige landes sunde fornuft, skrev TASS, »Men denne ’sunde fornuft’ betyder, at lederne af det kollektive Vesten vil være i stand til at agere på en højst ansvarlig og forudsigelig måde og strengt observere folkeretten, baseret på FN’s charter. På det seneste har vi betvivlet denne evne«.

Det betyder, at Rusland må være den ansvarlige part i at forhindre, at det skrider ud i en konfrontation: »Vi agerer som en garant for global sikkerhed og modsætter os Sikkerhedsrådets beslutninger, der tilsigter at retfærdiggøre planer for den ensidige anvendelse af magt imod uønskede ’regimer’, i overtrædelse af De forenede Nationers charter«, sagde han.

Foto: Ruslands udenrigsminister Sergei Lavrov.

Tom Gillesberg: »God aften og velkommen til disse dramatiske tider, hvor vi faktisk står med muligheden – og når jeg siger ’vi’, så mener jeg menneskeheden, størstedelen af menneskeheden – med muligheden for at befri menneskeheden fra den største svøbe og trussel, som har eksisteret mod menneskeheden i lang tid, og det er geopolitik; det er Det britiske Imperium; det er, at man har kunnet sidde med centrum i finanscentrene i London og vedhænget, der befinder sig på Wall Street, og rundt omkring i verden har man haft denne her kræftsvulst med en masse metastaser rundt omkring, som simpelt hen har kunnet få lov til at tage kontrollen over, hvad der foregik her på kloden og i den senere tid har bragt menneskeheden meget tæt på en konfrontation mellem atommagter, som, hvis den bliver realiseret, sandsynligvis betyder menneskehedens endeligt.

Chancen for, at vi kommer ud af det her; chancen for, at Det britiske Imperium bliver lagt i graven, er større end nogensinde før; men den krig er ikke vundet endnu. Det er det, man ligesom skal forstå, når vi ser disse vedvarende kampagner i medierne … baseret på løgne. Først så vi Russiagate: Rusland har grebet ind i det amerikanske valg, har manipuleret tingene. Og igen, der har været så mange historier om det, og kigger man på substansen, kigger man på beviserne, så er de eneste beviser, vi har for noget, nemlig disse såkaldte ting, som kom fra DNC, den Demokratiske Nationalkomites server, som blev præsenteret på WikiLeaks, så var det ikke et hack, det var et læk; det var nogen i DNC, der havde adgang til DNC’s server, som lækkede det til WikiLeaks. På trods af det, så har vi hørt historien til uendelighed om, at Rusland har grebet ind i det amerikanske valg, og det brugte man jo så som basis for at sige, ved hvert eneste valg, vi har haft siden, ’Rusland forsøger at gribe ind i valget’, på trods af, at vi NUL beviser har set på noget tidspunkt, for disse påstande …«

https://soundcloud.com/si_dk/nord-og-sydkorea-kina-og-indien-finder-sammen-om-fred-og-udvikling-i-stedet-for-krig

Leder fra LaRouchePAC, 2. maj, 2018 – Det britiske Imperium og dets allierede kræfter har lanceret en række koordinerede angreb på globalt plan, som er udtænkt at skulle sikre, at ingen holdbar koalition for udvikling og fred skabes omkring planetens fire, ledende magter – Rusland, Kina, Indien og USA. Disse angreb inkluderer eskalerende provokationer, der har til formål at udløse surrogatkrig i Mellemøsten (Iran og Syrien); i Ukraine; og på Koreahalvøen – og som alle igen har til formål sluttelig at eskalere til en global krig, med USA imod Rusland og Kina.

Samtidig, og med en omhyggeligt koreograferet timing, har samme britiske kræfter optrappet deres heksejagt mod præsident Donald Trump og tyer til at fiske efter potentiel skadelig information – en aktivitet, der er lige så ekstrem, som den er farlig. Den seneste af disse er den lækkede trussel, at den særlige anklager Robert Mueller måske vil indstævne præsident Trump til at besvare Muellers ligeledes lækkede 40 spørgsmål, ifald præsidenten nægter at besvare dem »frivilligt«.

Præsident Trump svarede selv skarpt i et tweet her til morgen: »Der er ikke tale om nogen forhindring af rettens gang (det er et set-up & en fælde). Det, der er tale om, er pågående forhandlinger med Nordkorea om atomkrig …«

For nu at sætte sagen på spidsen: Det britiske fremstød for krig, og det britiske fremstød for at afsætte USA’s præsident, er parallelle operationer, der har et enkeltstående formål. Der kan ikke være noget heldigt forsvar af præsidentskabet imod Muellers beskidte operationer uden samtidig at stoppe fremstødet for at bruge Iran, Syrien, Korea og Ukraine til at udløse krig mod Rusland og Kina. Og modsat; det britiske fremstød for krig og for at kuldkaste hele det westfalske system ved at rive gyldig, international lov, folkeretten, i stumper og stykker med militærangreb og krige, kan ikke stoppes uden at besejre Mueller-FBI-kuppet imod præsident Trump.

Både Demokrater, Republikanere og Uafhængige – såvel som også folk i andre nationer – må vågne op til denne kendsgerning, før det er for sent. I kan ikke vælge, hvilken del af denne forenede, britiske operation, I ønsker at gå imod, og hvilken del, I ønsker at støtte, baseret på de ideologiske fordomme, I inderligt holder fast ved.

Tiden er inde til moral, anført af videnskab, sådan, som det eksemplificeres af Lyndon LaRouches forslag om en Firemagtsaftale.

LaRouches første, betydningsfulde præsentation af denne idé til en politik, kom på et Forum for strategiske og sikkerhedsmæssige studier i New Delhi, Indien, 3. dec., 2008. Dernæst udvidede LaRouche denne strategi i en tale den 10. okt., 2009, han holdt på det Globale offentlige Forum for Dialog mellem Civilisationers syvende årlige forsamling. LaRouche opsummerede denne tale fra Rhodos under et privat frokostmøde for diplomater i Washington, 4. nov., 2009.

Bemærkningerne ved dette frokostmøde, som vi her bringer uddrag af, blev fremsat næsten fire år før den kinesiske præsident annoncerede sin Nye Silkevejspolitik, som i dag kendes som Bælte & Vej Initiativet.

»Det var min opgave [på Rhodos] klart at præsentere, hvad en Firemagtsaftale mellem USA, Rusland, Kina og Indien, samt andre lande, der bringes ind i samme aftale, ville betyde for planeten. Det ville betyde, at vi kunne få en konvention, en aftale, om skabelse af et nyt system, der skrotter det nuværende, monetære system, som kan skrottes, fordi det allerede er bankerot …

»Rusland og Kina stod på randen af en aftale, i denne periode, i hvilken Kina har for en billion dollar i amerikanske statsobligationer, som USA skylder Kina … Det, der grundlæggende set skete i forhandlingerne mellem Rusland og Kina, var et arrangement om at anvende den legitime gæld, som skyldes til Kina mod en forpligtelse fra USA’s side, og til at bruge dette; monetisere det, ved at investere det i noget, der er produktivt, som ville være gavnligt for Asien. Og Rusland og Kina aftalte et storskala-projekt for transport og relaterede systemer.

Planen var, ikke at stoppe dér: Planen er at udvide denne form for aftale til Sydøstasien generelt, og til at inkludere Indien. Nogle af os har en plan for at bringe USA ind i samme arrangement. For, den kombinerede magt af USA, Rusland, Kina, Indien og nationer, som ønsker at være tilknyttet dem i denne form for venture, er den største, økonomiske magt på planeten. Hvis denne planetære magt beslutter at gøre det, der må gøres, kan vi reorganisere og genopbygge verden og hurtigt skifte over fra en nedadgående udvikling og til en opadgående udvikling. Det er den valgmulighed, vi har.

Omdrejningspunktet er: USA, Rusland, Kina og Indien. Uden en aftale mellem disse fire nationer vil en sådan økonomisk genrejsning af verden ikke være mulig. Med disse fire nationer, samt andre nationer – såsom, umiddelbart, Sydøstasien, Korea, Japan og så fremdeles – andre nationer kommer med ind, og nu taler vi om muligheden for et generelt program, om skabelse af et nyt fastkurssystem, som et kreditsystem, ikke et monetært system, men derimod et kreditsystem baseret på fastkursaftaler, til langfristet samarbejde om infrastrukturinvesteringer, som vil være drivkraft for udviklingen af produktive investeringer.

Med infrastruktur mener vi først og fremmest storskala-transport: moderne jernbaner, og overlegne jernbanesystemer [maglev], til transport over land. Formålet er at kunne rejse over land igennem Eurasien, gennem Beringstrædet og ind i landene på det amerikanske kontinent; og gennem Mellemøsten og ind i hele Afrika. Vi kan således skabe forbindelser med denne form for massetransit, som er mere effektive end transport over vand, og som vil udgøre en drivkraft for udvikling i alle de områder, igennem hvilke et sådant jernbanesystem og relaterede systemer rejser.«

27. april, 2018 – Den 25. april sendte femoghalvtreds medlemmer af den amerikanske Kongres et brev til daværende fungerende udenrigsminister John Sullivan, som tilskynder USA til at fordømme den ukrainske regerings åbenlyse støtte til nazistiske bander, og specificerer flere tilfælde.

Dagen efter, den 26. april, blev Natalia Vitrenko og Vladimir Marchenko, lederne af Ukraines Progressive Socialistparti (PSPU), og venner af den internationale LaRouche-bevægelse, angrebet af nazistiske bøller og overhældt med kefir. De to ledere var på vej ud af en retssal, hvor dommeren havde afvist deres sagsanlæg imod politiet, som passivt så til og ikke greb ind, da en flok fascistiske bøller fra den tidligere Azov Brigade havde angrebet og skamferet deres lejligheder for et år siden, den 9. maj, 2017.

Dr. Vitrenko er tidligere medlem af parlamentet og stillede op til præsidentposten flere gange, hvor hun vandt op til 11 % i 1999, selv efter, at hendes kampagne var afbrudt af et mordforsøg. Hun er en kendt økonom, der specialiserer i Ukraines sektor for sociale tjenesteydelser og i de sociale virkninger af IMF’s betingelsespolitik.

Det tværpolitiske brev fra kongresmedlemmerne, der blev initieret af det demokratiske kongresmedlem Ro Khanna (CA) og kongresmedlem David Cicilline (RI), fordømte både den ukrainske og den polske regering for at vedtage love, der forsvarer nazister og deres tilhængere i Anden Verdenskrig, men hvor brevet fokuserer på de forsatte, fascistiske handlinger, der bakkes op af Ukraines regering.

De rapporterer, at Ukraines ’mindelove’ fra 2015 forherliger »nazistiske kollaboratører og gør det til en kriminel overtrædelse, at benægte deres heltestatus«. De fastslår, at der har været meget lidt offentlig respons i USA, selv om de mindre åbenlyse politikker i Polen i udstrakt grad er blevet fordømt. De skriver: »De grupper og individer, som Ukraine skamroser, omfatter de nazistiske kollaboratører Stepan Bandera, Roman Shukhevych og Organisationen af Ukrainske Nationalister (OUN), såvel som også den Ukrainske Oprørshær (UPA). Disse paramilitære organisationer og personer samarbejdede i visse tilfælde med nazisterne og bærer ansvaret for mordet på tusinder af jøder, 70-100.000 polakker, samt andre etniske minoriteter, mellem 1941 og 1945.

Det er især foruroligende, at meget af den nazistiske forherligelse i Ukraine støttes af regeringen. Eksempler omfatter pro-UPA kampagnen i 2017, som blev gennemført af det Ukrainske Institut for Nationalt Minde; Kiev byrådets navngivning af gader efter Bandera og Shukhevych; og Shukhevych-festen i Lviv i 2017, som fandt sted på årsdagen for Lviv-pogromerne i 1941, hvor 4.000 jøder blev dræbt.

Statssponsoreret Holocaust-revisionisme i Ukraine ledsages af andre former for antisemitisme«, fortsætter brevet. »Som Israels Afdeling for Diaspora-anliggender påpegede i sin årlige rapport om antisemitisme, så er hvidvaskningen af disse ukrainske helte faldet sammen med stigende antisemitiske hændelser i hele Ukraine. Dette omfatter vanhelligelse af Holocaust-mindesmærker og jødiske bedesteder, såsom vanhelligelsen af en hellig grav i Uman med et grisehoved med indgraveret svastika; en march i januar 2017 til Banderas ære, under hvilken deltagerne sang ’Ud med jøder!’; såvel som sidste sommers brandattentat mod synagogen i Lviv under Shukhevych-festen.«

Kongresmedlemmerne rapporterer, at der sidste november fandt en 20.000 mand stærk march sted »til ære for 75-året for UPA. Disse marcher med fakler er tæt knyttet til organisationer såsom den nynazistiske Azov Bataljon, en væbnet gruppe, der blev forbudt at modtage amerikanske våben og træning af den nyligt underskrevne Consolidated Appropiations Act fra 2018. Snarere end at opløse Azov, optog regeringen den i den Ukrainske Nationalgarde under Indenrigsministeriet. Gruppen er almindelig kendt for at være tæt knyttet til indenrigsminister Arsen Avakov.«

Kongresmedlemmerne kræver handling: Udenrigsministeriet må bruge alle tilgængelige diplomatiske kanaler for at arbejde med den ukrainske og polske regering om at bekæmpe opkomsten af denne hadefulde ideologi, som rent historisk har truet fred og sikkerhed i regionen.«

Appellen ville være mere effektiv, hvis den fortalte hele sandheden – at det nazi-støttende regime i Ukraine blev bragt til magten af Obama-administrationen, i særdeleshed gennem Obamas agent for Ukraine i Udenrigsministeriet, Victoria Nuland. Hele historien kan læses i »How Obama and Soros Put Actual Nazis in Power in Ukraine,« EIR, Feb. 24, 2017. 

Foto: Natalia Vitrenko på et møde for hendes parti, Ukraines Progressive Socialistparti. 

Tirsdag, 1. maj, 2018 – Den ukrainske præsident Petro Porosjenko erklærede mandag, den 30. april officielt ikrafttræden af en ny »Operation Fælles Styrker« for Donbas. Det er den nye militære struktur, som den ukrainske regering siger, involverer »drastiske ændringer« med hensyn til at bevæge sig væk fra en anti-terror-holdning og til »at give Ukraines hær yderligere beføjelser og kontrol over enheder af Nationalgarden, Sikkerhedstjenesterne og det Nationale Politi«, som TASS beskriver det, med Sergei Nayev som operationens øverstkommanderende.

Samme dag bekræftede Porosjenko på sin Facebook-side, og USA’s Udenrigsministerium, i en udtalelse til Radio Free Europe/Radio Liberty (RFE/RL), at U.S. Javelin antitank-missilsystemer var ankommet til Ukraine. Porosjenko skrev, at disse våben er nødvendige »for at slå russisk aggression tilbage«. Den ukrainske forsvarsminister Stepan Poltorak meddelte, at ukrainske tropper ville begynde at træne med dem den 2. maj.

Med sin rapport om missilernes ankomst indrømmede RFE/RL, at »en ladning dødbringende våben ville synes at intensivere USA’s involvering i den ulmende konflikt«, og at det Hvide Hus’ beslutning om at godkende salget sidste december, efter måneders ophedet debat, efter sigende blev truffet »med stor uvilje fra den amerikanske præsident Donald Trumps side«.

Med hensyn til Porosjenkos transformerede militærapparat, sagde den russiske udsending til Kontaktgruppen for Ukraine, Boris Gryzlov, til TASS i dag, at faren ikke kommer fra formatet med, at Ukraines myndigheder bruger de væbnede styrker eller andre grupperinger, men derimod omhandler regeringens annoncering af »en militær løsning på konflikten i landets sydøstlige del. Det store problem er fraværet af skridt til en politisk løsning fra Ukraines side.« Han anvendte betegnelsen »retorik« for at referere til ændringen med Operation Fælles Styrker, men sagde, Rusland »ser denne retorik som destruktiv og som, at den ikke tilskynder til fred«.

Han gentog behovet for at vende tilbage til den såkaldte »Steinmeier-formel«, der blev vedtaget af Normandiet-gruppen bestående af Rusland, Ukraine, Frankrig og Tyskland, og ifølge hvilken der bør afholdes valg i Donbas-regionen samtidig med introduktionen af en lov, der anerkender Donbas’ særlige status.

Foto: Den ukrainske præsident Petro Porosjenko erklærede mandag, den 30. april officielt ikrafttræden af en ny »Operation Fælles Styrker« for Donbas.   

30. april, 2018 – Den afgående næstformand for USA’s Federal Deposit Insurance Corporation (FDIC; USA’s statslige indskudsgarantifond) Thomas Hoenig og tidligere formand for FDIC Sheila Bair advarede i Wall Street Journal den 26. april mod Federal Reserves plan om at sænke kravene til de største bankers egenkapital og siger, denne risikomodel »mislykkedes med at forudsige kollapset i 2008«, og vil gøre det igen.

Hoenig og Bair skrev, at de største bankholdingselskaber uvægerligt vil bruge den kapital, der frisættes under Feds ændrede regler, til at udbetale dividender eller investere i trading/broker-dealer spekulation, og ikke til udlån.

I 2004 fik investeringsbanker på katastrofal vis lov at geare sig selv helt op til et gæld-til-egenkapital forhold på 30:1. Som resultat var Lehman, f.eks., gearet i forholdet 38:1 på det tidspunkt, hvor det gik konkurs og udløste en generel bankpanik.

»Amerikas største banker er blandt de mest gearede finansielle institutioner, der opererer i landet i dag«, skrev de. »De får lov at finansiere lån og andre aktiviteter med 94 cent i gæld og kun omkring 6 cent i håndgribelig kapital for hver dollar i aktiver. Deres profit slår rekorder – for nogle tager den en himmelflugt på 35 % til det højeste nogen sinde … Vi er derfor bekymrede over, at Federal Reserve og Kontoret for Valutakontrollen overvejer forslag, som ville gøre yderligere stigninger i bankgearing mulige …

»Den idé, at sænkelse af kravene til bankernes egenkapital skulle styrke udlån, er en vandrehistorie. Omfangsrig research viser, at banker med højere egenkapital udlåner mere, ikke mindre, gennem forretningscyklusser …

Husk, at, i begyndelsen af krisen i 2008 havde de amerikanske banker håndgribelig kapital i aktiver på omkring 3 % eller 97 cent for hver dollar aktiv. De mistede den dobbelte kapital og fik billioner af dollar i likviditet og anden hjælp, støttet af skatteborgere til at give dem bail-out (statslig bankpakke) og stabilisere økonomien. I løbet af denne periode faldt deres evne til at låne ud med truslen om insolvens, der voksede.«

Foto: Tidligere formand for FDIC Sheila Bair og afgående næstformand Thomas Hoenig.         

Leder fra LaRouchePAC, 30. april, 2018 – For at præsident Donald Trumps præsidentskab skal overleve og opnå noget som helst af betydning for Amerikas fremtid, må de britiske angreb mod hans administration blive besejret.

Disse angreb har gentagne gange haft til formål at tvinge præsidenten ind i en konfrontation med Rusland »på britisk side«, eller også blive drevet ud af embedet af en »Russiagate«-skandale, der er opfundet af britisk efterretning.

Og britisk, geopolitisk tankegang internt i Trumps administration skubber ham væk fra enhver politik for at »gøre Amerika stort igen«, som han lovede under sin valgkampagne.

Britiske krav om en krigskonfrontation med Rusland har skabt kriser for præsidenten og den politik, han har i sinde, for samarbejde mellem stormagter for fred og økonomisk fremskridt. Men når dette samarbejde har frembragt afgørende fremskridt hen imod fred og genopbygning af Koreahalvøen, bliver Trump skubbet til at angribe Iran: igen, så er det Rusland, der er målet.

Storbritanniens »Skripal-forgiftningsaffære« og »kemiske angreb i Douma« – der forårsagede masseudvisninger af russiske diplomater og krig mod Syrien – ser nu i stigende grad ud til at have været krigs-svindelnumre, ligesom Tony Blairs »irakiske masseødelæggelsesvåben«. Så nu har den israelske premierminister »Bibi« Netanyahu pludselig hævdet, at han har »100.000 hemmelige filer«, han ikke kan afsløre, om »Projekt Amad«, hvor atomvåben fremstilles af Iran, og som USA må hjælpe Israel med at ødelægge. Fra et Israel, der i hemmelighed anskaffede og udviklede snesevis af leveringsdygtige atomvåben, og stadig lyver om dem, er dette en uhyrlighed. Men dets mål er indlysende: Trump må vælge krig, vælge briternes side imod Rusland, opgive sin politik for stormagtssamarbejde.

Amerikas økonomi får samme behandling.

Præsident Trump bliver skubbet bort fra sine erklærede hensigter – at bryde Wall Streets »gigantboble«, bygge ny, højteknologisk infrastruktur, udvide rumprogrammet og atter sætte »vore fodaftryk i fjerne verdner« – for i stedet at vedtage britiske alternativer. Disse alternativer blev udtrykt af finansminister Mnuchin på Fox Tv mandag morgen, mens han kom med totalt falske påstande om den amerikanske økonomis reelt set særdeles magre resultat. »Skattelettelser«, sagde Mnuchin; den politik for skattelettelser til styrkelse af konkurrenceevnen blandt transatlantiske nationer, som blev lanceret af Storbritannien under Margaret Thatchers regeringer i 1979-90. »Afregulering af bankerne«, lød Mnuchins slagord, og som blev opfundet af en britisk afregulering af bankerne i 1986, der var så gennemgribende, at den blev kaldt »Big Bang« og drev Amerika til at opgive Glass/Steagall-loven og dernæst til at opleve et finanskrak præcis et år senere.

Og »privatisering«, en politik, der blev udviklet i 1970’erne og 1980’erne i UK og i de britiske kolonier New Zealand, Australien og Canada, bliver nu brugt til at ødelægge det amerikanske rumprogram og Trumps forpligtelse til at bygge en ny, økonomisk infrastruktur.

Den 27. april afsværgede lederen af National Space Council, skabt af præsidenten, internationalt samarbejde om rumforskning, alt imens en anden embedsmand sagde, NASA ikke skulle udvikle noget nyt rumsystem, hvis det kunne købe et allerede eksisterende, privat system. Den amerikanske transportminister udelukkede bogstavelig talt under et besøg i Beijing samarbejde med Kina om nye infrastrukturprojekter.

Kinas globale netværk med store infrastrukturprojekter, Bælte & Vej Initiativet, udgør den største mulighed for stormagtssamarbejde – USA med Kina, Indien og Rusland – der nogen sinde har eksisteret.

Hvis USA forsætter med denne stupiditet, vil Kina, Indien, Rusland og Japan snart anføre menneskets udforskning af rummet, mens Amerika kigger frem af mudderet af økonomisk stagnation og omsiggribende narkoafhængighed.

I sit forslag fra 2014, »Fire Nye Love«, specificerede Lyndon LaRouche en »omgående genindførelse af Glass/Steagall-loven, der blev indført af USA’s præsident Franklin D. Roosevelt, [og] en tilbagevenden til et system af et topstyret og gennemgribende defineret, statsligt nationalbanksystem« med det formål at investere i produktivitet gennem højteknologisk infrastruktur, et udvidet NASA og et forceret program for opnåelse af fusionskraft.

Dét repræsenterer »det Amerikanske System«, som de britiske geopolitikere altid har søgt at ødelægge – og som kan besejre dem.

Foto: På sidelinjerne af det 25. APEC-møde for økonomiske ledere. Med USA’s præsident Donald Trump og den russiske præsident, Vladimir Putin. 11. nov., 2017. (en.kremlin.ru)               

30. april, 2018 – Siden den russiske præsident Vladimir Putin den 1. marts på nationalt Tv viste, at NATO’s »antimissil« missilinddæmning af Rusland (og Kina) var slået fejl pga. en ny generation hypersoniske våben, og i stedet opfordrede til forhandlinger, er de, der er hengivne over for britisk geopolitik, blevet sindsforstyrrede. I USA har nogle neokonservative krævet, at man overvejer at fremprovokere en krig med Kina nu, fordi en sådan krig ellers, om ti år, ikke vil kunne vindes. I UK har Royal Institute for International Affairs (Chatham House) krævet en ny, Commonwealth-centreret militær alliance bestående af »de villige« imod Rusland, til at afløse NATO.

Og siden 1. marts er to successive, britiske konfrontationer med Rusland – først over Skripal-affæren med »forgiftning på britisk jord«, og dernæst det »syriske angreb med kemiske våben« i Douma – kommet til at se mere og mere ud som krigs-svindelnumre, der atter fremkalder mindet om Tony Blairs »uvederhæftige dossier«, som udløste invasionen af Irak i 2003.

I den forgangne weekend optrappede den israelske premierminister Benjamin Netanyahu med en tredje konfrontation. Mens han på dramatisk vis aflyste en ferietale på israelsk Tv, annoncerede Netanyahu i stedet for verden, at israelsk efterretning havde stjålet »100.000 hemmelige filer, et halvt ton filer,« fra Iran. Disse beviste, sagde han, at Iran havde et program for atomvåben og løj om det, før landet underskrev Joint Comprehensive Plan of Action i 2015 (JCPOA) (Fælles omfattende handleplan 2015) med fem permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd plus Tyskland, og som blokerede Iran fra at udvikle atomvåben.

Israel havde, sagde Netanyahu, på overraskende vis netop fået denne information inden for de seneste 10 dage, og hvor der kun er 10 dage tilbage til, at præsident Donald Trump må beslutte sig for, om han vil trække sig ud af denne aftale! Han (Netanyahu) havde briefet Trump den 28. april, udenrigsminister Mike Pompeo den 29. april og europæiske regeringsfolk den 30. april; nu befandt de »belastende dokumenter, kort, præsentationer, planer og fotografier« sig på et »meget sikkert sted«.

Netanyahu syntes ikke at hævde, at Iran overtrådte JCPOA, med sit krav om at opgive aftalen. Han sagde snarere, at han beviste, at Iran havde løjet forud for JCPOA – ja, man kunne vel sige, ligesom Israel i årevis løj, og stadig lyver, om de mange leveringsdygtige atomvåben, det er i besiddelse af.

Men hans formål var tydeligvis at skabe en atmosfære for krig mod Iran, især i Syrien, og samtidig ødelægge JCPOA. Blot få timer tidligere havde ni missiler af fortsat ukendt oprindelse ramt to baser i det centrale Syrien, som Israel siger, bliver benyttet af iranske irregulære styrker.

Truslen om en stedfortræderkrig, som i realiteten sætter Storbritannien og Frankrig op imod Rusland og trækker Trumps USA med ind, er nu blevet rejst.

Foto: Den britiske premierminister Theresa May og den israelske premierminister Benjamin Netanyahu giver hinanden hånden efter Netanyahu ankom til et møde i nr. 10, Downing Street, 6. februar, 2017.

Leder fra LaRouchePAC, 29. april, 2018 – Den betagende proces, der er blevet mest synlig i Korea i løbet af de seneste dage – og hvor mange mennesker forventede for blot et par uger siden, at dette ville ske? – er stadig langt fra den totale sejr, som vi kæmper for. Foreløbig er det stadig en forpost, der kæmpes om. Det britiskledede angreb mod Syrien for to uger siden tilsigtede at forhindre dette fremskridt; det påførte det alvorlig skade, og næste gang, hvis vi tillader en ’næste gang’, kan blive langt mere skadelig.

Men, selv som en omstridt forpost, så har det håb, som Korea-forhandlingerne repræsenterer, ikke desto mindre fejet hen over verden med sin inspiration. Det var fuldstændig naturligt, da tusinder af tilhængere ved præsident Trumps møde i Michigan den 28. april, begyndte at synge, »No-bel«, »No-bel!«, da han nævnte Korea. Uanset partitilhørsforhold eller politiske grupperinger, så, for enhver, der har en smule forståelse og moral, kan det ikke slå fejl at finde nogen grad af inspiration fra Korea i dag. Husk, at den erklærede tilstand af fjendtligheder på Koreahalvøen har eksisteret lige siden 1950, hvor verdens befolkningstal blot var 2,5 mia., i sammenligning med nutidens 7,6 mia. mennesker. Kun omkring 7 % af dem, der lever i dag, var overhovedet blevet født, da denne aldrig afsluttede krig begyndte. Og denne Koreakrig indviede denne Kolde Krig, som dominerede resten af det rædselsfulde 20. århundrede. Og på lignende måde understøtter den frosne koreakonflikt stadig væk det britiske imperiesystem med at sætte alle op mod alle, for at opretholde dets verdensherredømme.

Det, der nu er ved at finde sted i Korea, er blevet muligt gennem det fælles og koordinerede arbejde udført af Kina, Japan, Rusland og USA, sammen med de to Korea’er. Det, der til syvende og sidst har gjort dette muligt, er, at Kina, Japan, Rusland og USA alle har gennemgået dybtgående forandringer i løbet af de seneste årtier, som først nu, i dag, har gjort denne form for samarbejde muligt, hvor det tidligere aldrig havde været muligt. Hvad forårsagede disse ændringer? Præsidenterne Xis, Putins og Trumps, samt premierminister Abes nye politikker af? Jovist; men hvad var det, de alle havde til fælles?

Der foreligger en spirituel faktor. Som Douglas MacArthur så viseligt udtrykte det om bord på slagskibet Missouri i Tokyo Bay, »det må være af ånd, hvis vi skal redde kødet«. Lyndon LaRouche refererede til dette i sit banebrydende arbejde fra 2004, The Coming Eurasian World (Den kommende eurasiske verden), hvor han skrev, »Det, der sker, som jeg ofte, endda på nært hold, således i løbet af mit liv har set, er, at udviklingen af en hel kulturs kollektive bevidsthed drives af gnisten fra interventionerne, gennem tvetydighedens slør, fra relativt få genier og fra de unge mennesker, der gentager geniers oplevelse af opdagelse, i deres egen selvudvikling i den tidlige ungdom«. (»Toward a Second Treaty of Westphalia: The Coming Eurasian World«, EIR, Dec. 17 2004) 

Den »kommende eurasiske verden«, den næste, store fase i menneskets udvikling, som Lyndon LaRouche her forudsagde, er nu ved at komme inden for vores synsfelt, drevet af de geniets gnister, som han har spredt igennem mange årtier. Korea-forhandlingerne tilstår os som muligt, at det kan gøres. Det skiller sig nu klart ud, ligesom den Nye Verden gjorde det for Schillers Columbus. Vil vi nu virkeliggøre det?

Foto: 27. april, 2018, underskrev præsident Moon Jae-in og formand Kim Jong-un Panmunjom-erklæringen for Fred, Fremgang og Genforening på Koreahalvøen som et resultat af topmødet, og de annoncerede erklæringen i fællesskab. (South Korea Gov. / koreasummit.kr)

25. april, 2018 – Præsident Emmanuel Macron adresserede en fælles samling i USA’s Kongres i dag, hvor han både angreb Trump omkring flere spørgsmål og løj, at han havde vundet Trump over til sit syn på andre. Hvad der måske er mere frastødende end Macrons åbenlyse krav om en kolonisering af Mellemøsten, reduktion af CO2 for at redde planeten og bombning af Syrien baseret på britiske løgne, er det faktum, at kongresmedlemmerne, fra begge partier, jublede og udråbte deres støtte til dette nonsens.

Macron angreb grundlæggende set Trump for at skabe frygt og tilbagetrækning fra verden: »Amerikanere og europæere lever i en tid med vrede og frygt under de globale trusler«, sagde han. »Man kan lege med vrede og frygt for en tid. Vrede får os blot til at stivne og svækker os … Vi kan vælge isolationisme, tilbagetrækning og nationalisme … men at lukke døren til verden, vil ikke standse evolutionen i verden.«

Han roste bombningen af Syrien og hævdede fuldstændig utroligt, at det havde »genoprettet det internationale systems troværdighed«.

Han angreb »fake news« for at »underminere vort demokrati« ved at bruge det udtryk, der bruges at dem, der anklager Rusland for at bringe »fake news« til torvs, når det selvfølgelig handler om, at Trump angriber massemedierne i USA og Europa, og ikke Rusland, når han angriber »fake news«.

Macron lød som noget fra Alice i Eventyrland, da han krævede, at verden må forsvare »suverænitet« i Mellemøsten, og forklarede dernæst, at han mente Iran, og ikke briterne, franskmændene og amerikanerne, som bør forblive i Mellemøsten, indtil »vi« får de regeringer, vi ønsker. Iran, på den anden side, må holdes ude af Yemen, Libanon, Irak og Syrien uden at nævne, at Iran er en ven af de suveræne stater Yemen, Libanon, Irak og Syrien, i modsætning til de invaderende, imperialistiske magter fra Vesten.

Men de største og mest entusiastiske bifald og bravoråb kom, da Macron jamrede om, at CO2 ødelagde planeten og ødelagde livet for vore børnebørn. Han hævdede endda, at USA ville erkende sine vildveje og komme kravlende tilbage til Paris-klimaaftalen – eftersom der ikke er noget alternativ, »ingen Planet B«, som han sagde. Han fornærmede Trump ved at vende dennes kampagneslogan på hovedet og sagde, »Lad os arbejde sammen for at gøre vores planet stor igen« – ved at nedlukke menneskeligt fremskridt.

Foto: Frankrigs præsident Emmanuel Macron talte for den samlede Kongres, hvor han høstede jubelråb for sit imperienonsens og endda spåede, at USA ville komme kravlende tilbage til Paris-klimaaftalen, når det havde erkendt sine vildveje!

Leder fra LaRouchePAC, 25. april, 2018 – Hvis man troede på, at præsident Trump accepterede den franske præsident Emmanuel Macrons fantasmer for den samlede amerikanske Kongres i dag, så ville man acceptere, at Trump skulle være rede til at underkaste nationen Det britiske Imperiums kollapsende, gamle paradigme. Macron, der tydeligvis talte for Imperiet (som franskmændene plejer at gøre) opførte sig, som om Trump havde aftalt med ham, at USA skulle forblive i Syrien som en besættelsesmagt; at Trump snart ville vende USA tilbage til den fascistiske, grønne Paris-aftale om afindustrialisering af verden for at »redde planeten«[1] og at, når Trump taler om »fake news«, mener han russerne.

Pardon, Monsieur, men det britiske kupforsøg mod vores præsident er endnu ikke lykkedes; faktisk er det i store vanskeligheder, med MI6-agent Christopher Steele og hans amerikanske medskyldige i Obamas efterretningssamfund og i Obamas Udenrigsministerium, der selv står over for retsforfølgelse for kriminelle handlinger. Medlem af Repræsentanternes Hus for Californien, Devin Nunes, har, med sit formandsskab for Husets Efterretningskomites efterforskning af anklagerne bag Russiagate-fupnummeret, fastslået, at »der ikke var nogen officiel efterretning, der blev brugt til at indlede denne efterforskning«. Det var snarere alt sammen britiske løgne, der blev bragt til torvs i massemedierne som »fake news« – som Trump korrekt har fremført og gentagent fordømt.

Monsieur Macron fik, desværre, en heltemodtagelse af de korrupte medlemmer af USA’s Kongres, der stod op og applauderede og højlydt jublede, da Macron sagde, at menneskeheden var i færd med at ødelægge denne planet; at CO2 ødelagde ethvert håb for vore børnebørn; at »der er ikke nogen Planet B«, og at »vi må arbejde sammen for at gøre planeten stor igen«. Prins Philip kunne ikke have sagt det mere diabolsk.

[1] Se Introduktion til EIR’s Rapport: »Skræmmekampagne om global opvarmning er befolkningsreduktion – ikke videnskab!« Inkl. oversigt og links til de artikler, der er oversat til dansk. En forhåndsvisning som pdf er tilgængelig.

Men Trump har hidtil ikke kapituleret over for dem, der truer ham, og som forlanger, at han opgiver sine løfter til det amerikanske folk, der skaffede ham valgsejren. Trump lægger skylden for »fake news« på USA’s og UK’s pressehorer, ikke Rusland. Han hævder, at udvikling er vigtigere end klimaforandringens falske videnskab. Han insisterer på, at USA må blive venner med Rusland. Han annoncerede ligeledes tirsdag, at han sender sit økonomiske team til Kina, hvor »vi har en virkelig god mulighed for at indgå en aftale« med Xi Jinping, som er »en fantastisk fyr og én af mine venner«.

Det er præcis dette, som briterne og deres aktiver i USA, såvel som i Frankrig, er desperate for at forhindre. Der er et potentiale for, at der i USA og Europa skabes en massebevægelse imod den imperiale krigspolitik, der drives frem af britiske løgne. Folk reflekterer nu over Tony Blairs eventyr for børn om masseødelæggelsesvåben i Irak, som lancerede de seneste 15 års blodbad og ødelæggelser i hele Mellemøsten, og som atter drev skabelsen af udstrakte terroristnetværk med grobund i de befolkninger, der var mål for denne destruktion, og ligeledes var det, der drev millioner af desperate flygtninge, som således bragte kaos i Europa. En tysk, parlamentarisk komite fastslog 20. april, at det britiskanstiftede missilangreb mod Syrien var »en overtrædelse af folkeretten«, selv om den ynkelige kansler Angela Merkel kaldte det for »nødvendigt og passende«. Verden må i sandhed sige »aldrig mere« til det britiske imperie-krigsparti.

Verden må ligeledes sige »ja« til den Nye Silkevej som det eneste alternativ til diktater fra ’the lords’ fra finanscentrene i City of London og Wall Street, som ikke vil sky noget middel for at redde deres bankerotte system for storstilet spekulation og ditto svindel. De er helt villige til at løbe risikoen for en global krig for at forhindre USA i at gå sammen med Kina og 140 andre nationer, der nu ser en vej ud af nedskæringer og krig gennem det Nye Paradigme, der udtrykkes gennem Kinas Bælte & Vej Initiativ. Den indiske premierminister Narendra Modi rejser til Kina i denne uge med den hensigt at bringe Indien ind i et samarbejde med Kina og Rusland i det globale udviklingsalternativ. Hvis præsident Trump bringer USA ind i et fuldt og helt samarbejde i den Nye Silkevej, ville dette komplettere »firemagtsalliancen«, som Lyndon LaRouche længe har promoveret som den kraft, der er nødvendig for at gøre en ende på Det britiske Imperium.

Ved at forene Øst og Vest, kan vi for altid afskaffe imperiepolitikken med sin »del og hersk«, og menneskeracen kan gå fremefter med opbygningen af en fremtid for menneskehedens fælles mål. Der er intet valg, og dette er et dyrebart mulighedens øjeblik, vi ikke må forpasse.

Foto: Præsident Trump og præsident Macron fra Frankrig,. 24. april, 2018.  (Official White House Photo by Shealah Craighead)

24. april, 2018 – Tirsdagens fælles pressekonference mellem præsidenterne Donald Trump og Emmanuel Macron startede en time for sent. Begge talte om deres store venskab og deres lange samtale i det Ovale Kontor; Macron kyssede Trump på kinden under ét af flere hjertelige håndtryk mellem de to, og han svingede sin arm op på Trumps skulder, da de forlod podiet. Hvad de faktisk aftalte, ud over betydningen af det tidlige morgenangreb på Syrien den 14. april, er imidlertid fortsat uvist.

Konfronteret med præsident Trumps insisteren på, at han vil trække de amerikanske tropper ud af Syrien, sendte briterne den unge, franske præsident ind for at forsøge at bruge det fælles amerikansk-britisk-franske militære angreb mod Syrien som en løftestang for på en eller anden måde at lænkebinde den amerikanske præsident til en ny variant af deres endeløse, geopolitiske krige i Mellemøsten ved at spille op til hans »Iran er fjenden«-profil for at sælge det.

Macron talte om »humanitær lov« og anti-kemiske våben, men han fokuserede på »fire søjler« i en plan for Mellemøsten, hvor Iran er målet, og som han lagde frem på bordet. De første tre søjler relaterer til at sikre, at Irans atomprogram afsluttes permanent, og at dets ballistiske missilkapacitet fjernes. Den fjerde søjle er den afgørende: at skabe betingelserne for at begrænse Iran i området (han specificerede Yemen, Libyen og Syrien). Sidstnævnte kræver, sagde han, en politisk afgørelse på lang sigt for Syrien, som garanterer, at Syrien ikke falder ind under noget »overherredømme«, og at beslutninger om Syriens politiske fremtid vil blive udarbejdet af Europa, USA og regionale magter, med selv Rusland og Tyrkiet som en del af den regionale pakke. Forespurgt, om amerikanske tropper må forblive i Syrien under en politisk overgang, svarede den franske præsident, at »vi vil« (!) vurdere sådanne behov i de kommende måneder, baseret på omstændighederne på jorden.

De kloge hoveder vil nu utvivlsomt være travlt optaget af at forsøge at fortolke præsident Trumps bemærkninger for at afgøre, hvad hans faktiske planer er – en notorisk upålidelig praksis. Han sagde, at han og Macron aftalte, at vi ikke kan efterlade Middelhavet uden sikkerhed, og at der kræves en meget stærk blokade mod, at Iran når frem til Middelhavet. Han udtalte desuden med eftertryk, at de »ekstremt rige« lande i Mellemøsten, som USA har beskyttet gratis – og I ved, hvem jeg mener, sagde han – må betale for dette og sætte deres egne soldater på jorden for at håndhæve det. (Saudi-Arabien skal være blandt dem, Trump har i tankerne.) USA har fået mindre end intet ud af de $7 billion, det har brugt i Mellemøsten i årenes løb, fortsatte han, men når vi ønsker at bygge hovedveje, tunneller og skoler i USA, siger folk, »åh, vi må udvise forsigtighed mht., hvordan vi bruger vores penge«. Dernæst gentog Trump, at ISIS stort set er udslettet i Irak og Syrien; at han har til hensigt at trække USA ud af Syrien, og at vi meget snart vil træffe »nogle meget store beslutninger«.

En overordnet fredsaftale haster virkelig i Sydvestasien. Ideer, der imidlertid er gennemførlige, til sikring af dette, såsom at forene folkeslagene omkring den udvikling, som den Nye Silkevej ville bringe, kunne meget vel fremkomme af det meget nødvendige topmøde mellem præsidenterne Trump og Putin.

Foto: De angivelige bonkammerater Macron og Trump under deres fælles pressekonference.

Leder fra LaRouchePAC, 22. april, 2018 – Næsten et kvart århundrede efter udgivelsen af Lyndon LaRouches artikel fra oktober 1994, »Huset Windsors forestående fald«, er den stadig den mest rungende opfordring til, at hele menneskeheden skal gribe til forsvar for at blive de sidste rester af Det britiske Imperiums oligarkismes svøbe kvit; en svøbe, der endnu i dag udgør en trussel om hellere at ødelægge hele verden snarere, end den vil løsne sit greb om planeten. LaRouche skrev denne artikel som en introduktion til en 60 sider lang EIR-Specialrapport med samme titel, som blev udarbejdet under LaRouches personlige supervision umiddelbart efter hans løsladelse fra fængsel i begyndelsen af 1994, efter fem års uretfærdig fængsling, på selvsamme Britiske Imperiums bud. I denne artikel taler LaRouche i sin egenskab af den ledende anklager på vegne af menneskeheden mod det folkemorderiske Britiske Imperium.

»Mine damer og herrer fra læserskarens internationale jury, vi har bragt jer til denne domstol for at høre anklager, der har deres oprindelse i en af de mest monstrøse forbrydelser, der nogen sinde er begået i menneskehedens kendte historie; en forbrydelse, der er begået på en enorm skala.

Vi fremlægger her for jer beviserne for, at, i de seneste fireogtredive år siden dens stiftelse i 1961, har en ond organisation, der kalder sig selv sådanne ting som Verdensnaturfonden, deltaget i overlagt folkemord mod nationerne og folkeslagene i  subsahara-områderne i Øst-, Vest- og Sydafrika. Vi vil bevise for jer, at, i hele denne periode, har lederen af denne forbryderiske sammensværgelse været prins Philip, også kendt som hertugen af Edinburgh og den regerende dronning af Det forenede Kongeriges gemal …

Disse beviser vil vise, at han er personligt ansvarlig for dette igangværende og forsøgte folkemord imod befolkningen i Afrikas subsahara-område, såvel som også andre steder på planeten. Bevismaterialet viser, at denne royale gemal er skyldig i denne forbrydelse, ikke alene som person, men også i sin egenskab af den udpegede, prinselige leder (’kingpin’) af dette rædselsfulde foretagende. Der er mange andre skyldige parter …

Listen er, som den også bør være, lige som en opsummering af forbryderne under Nürnberg-domstolens kategori af forbrydere, under rubrikken, forbrydelser mod menneskeheden …

Det er fuldt ud og rimeligt udregnet, at de politiske forholdsregler, som prinsen og hans medskyldige har vedtaget og i øjeblikket er i færd med at gennemføre i verden, ville, om dette fik lov at finde sted, reducere befolkningstallet på denne planet fra de nuværende omkring 5,3 mia. mennesker til langt under 1 mia. inden for omkring to generationer, hovedsageligt gennem den hyperbolske og selvaccelererende virkning af hungersnød og epidemiske sygdomme hos mennesker, dyr og planter. Under omstændigheder, fremkaldt som et biprodukt af et sådant koncentreret chok til alle højere livsformers immunsystem, er det på ingen måde garanteret, at der overhovedet ville eksistere mennesker ved slutningen af det forestående århundrede, hvis prinsen og hans medskyldige ikke stoppes og politikkerne omstødes, nu. Vi kan håbe på, at et sådant holocaust ikke er vist, men vi vover ikke at forlade os på dette ønske; under alle omstændigheder må prinsen, hans medskyldige og deres onde politikker stoppes nu …

Den ondskab, der gennemsyrer prinsens og hans medskyldiges forbryderiskhed, er meget gammel, lige så gammel som de svagt oplyste horisonter af den tidligste, kendte historie. Den ultimative fjende er ikke denne ulyksalige prins, men snarere den særlige kriminelle tradition, der med rette beskrives som ’oligarkisme’. Denne oligarkisme er det særlige smitsomme stof, der er ansvarligt for den moral og mentale sygdom, som den anklagede prins og hans medskyldige lider af. Ved valget af en retfærdig og klog fremgangsmåde med hensyn til de igangværende forbryderiske handlinger, der her dokumenteres, må vi hæve os over de fleste nuværende, internationale juridiske og relaterede praksissers fremherskende dekadens for at helbrede problemet, snarere end, sådan, som sejrherrerne perverterede Nürnberg-rettergangen, idet de søgte at skjule vor egen, tidligere forsømmelse bag iøjnefaldende lidelser, der blev påtvunget nogle anklagede syndebukke …

Den udfordring, der udgøres af de beviser, der fremlægges for jer, er: Kan I, juryens medlemmer, provokeres af rædslen, der ligger i det faktum, at ingen løsning på kollapset af denne civilisation eksisterer under de nuværende, alment accepterede adfærdsregler, og til at opdage de nødvendige, radikale, aksiomatiske ændringer af de politiske beslutninger; sådanne ændringer, der kunne gøre det muligt for menneskeheden at genopbygge et ødelagt samfund umiddelbart fra ruinerne af det kollapsede dynasti, uden at gennemleve en ’Ny Mørks Tidsalders’ mellemliggende mareridt?«

(Hele LaRouches artikel kan ses her: https://www.larouchepub.com/eiw/public/1994/eirv21n43-19941028/eirv21n43-19941028_012-the_coming_fall_of_the_house_of-lar.pdf)

Sammenlign denne strategiske vurdering af Lyndon LaRouche fra 1994 med den, som blev præsenteret af Maria Zakharova, talskvinde for det Russiske Udenrigsministerium, 19. april, 2018, i det afsnit, der bærer overskriften, »The Political Crimes of the U.K.«. I dette 17 sider lange dokument præsenterede Zakharova en udstrakt gennemgang af britisk folkemord over hele planeten i århundredernes løb. »Afrika har også fået sin andel af lidelser under britiske overgreb. Henved 13 millioner afrikanere blev udskibet fra kontinentet som slaver. Antallet af afrikanere, der døde under denne periode, er tre til fire gange højere end det antal, der blev fjernet fra kontinentet. Med andre ord, så løber det totale antal ofre op i titals millioner af mennesker … Historikere mener, at Storbritannien er verdensførende, når det drejer sig om folkemord, i betragtning af de millioner af uskyldige civile, der er blevet dræbt i britiske kolonier.«

Sammenlign nu begge disse tekster med den gentagent erklærede, britiske politik for at ødelægge Donald Trumps præsidentskab, hvor denne politiks mest skamløse trussel kom i en artikel af BBC-journalist Paul Wood, udgivet i londonavisen Spectator 21. januar, 2017 – dagen efter Donald Trumps indsættelse – under hovedoverskriften, »Vil Donald Trump blive myrdet, afsat ved et kup eller simpelt hen afsat gennem en rigsretssag?«

Med alt dette, der står fuldstændig klart for jeres indre øje – og som får yderligere kraft gennem bevidstheden om, at Kina og Rusland begge har handlet for at erstatte det bankerotte Britiske Imperium med et Nyt Paradigme – opfordrer vi jer, damer og herrer i læserskarens internationale jury, til at handle i overensstemmelse hermed.

Foto: Dronningen af Englands gemal hertugen af Edinburgh.   

Jeg ville ønske, at fornuft ville indtræde i hovedet på nogle af de europæiske regeringer, og at de simpelt hen ville gå sammen i fællesskabet. Jeg har ikke set noget tegn på dette. Faktisk har den tyske EU-kommissær for budget og menneskelige resurser, Günter Öttinger, netop sagt, at Europa ikke bør være »fort Europa«, men at vi bør bringe udvikling til Afrika. Men så sagde han, at vi bør gøre dette for ikke at overlade det afrikanske kontinent til kineserne, som blot ville forfølge deres egne, egoistiske mål. Og så længe denne idiotiske tankegang er fremherskende, tror jeg ikke, der findes nogen løsning.

Folk bør indse, hvad det er, Kina gør, og holde op med at have disse fordomme. For, hvis man sammenligner den moralske kvalitet af det, Kina gør for sit eget folk og for andre nationer, så er det himmelvidt overlegent i forhold til det, Vesten foretager sig.

Download (PDF, Unknown)

20. april, 2018 – I et interview med generaldirektøren for Rossiya Segodnya internationale informationsagentur, Dmitry Kiselev, sagde den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov, at præsident Vladimir Putin og den amerikanske præsident Donald Trump ikke vil lade spændinger mellem deres nationer blive til en væbnet konflikt.

»Med hensyn til risikoen for en militærkonfrontation, kan jeg med overbevisning formode, at de to landes militær ikke vil tillade dette, og det vil hverken præsident Putin eller præsident Trump selvfølgelig heller ikke. De er trods alt ledere, valgt af deres befolkning, og de er ansvarlige for deres fred«, sagde han.

Lavrov udtalte også, at, efter advarslen den 13. marts fra Ruslands generalstabschef, gen. Valery Gerasimov, en måned før missilangrebet mod Syrien fra USA, UK og Frankrig, om, at, »i tilfælde af en trussel mod vore militærfolks liv, vil Ruslands væbnede styrker træffe forholdsregler til gengældelse med både missilerne og deres affyringsmekanismer som mål«, afholdt det amerikanske og russiske militær drøftelser, hvor Rusland fremlagde sine »røde linjer«.

»Dette blev sagt meget klart og utvetydigt«, sagde Lavrov. »Bagefter var der kontakter på militært lederskabs- og generalniveau mellem vore repræsentanter og den amerikanske koalitionskommando. De fik besked om vore ’røde linjer’, inkl. geografiske ’røde linjer’ på jorden. Som et resultat blev disse ’røde linjer’ ikke overskredet.

Vores generalstab har et meget klart billede, vi har overvåget [angrebene] live, og statistikker, vores militær har udarbejdet. Vi er klar til at tage ansvar for dette. Hvis nogen hævder, at alle 105 missiler ramte deres mål, så vis jeres statistikker. Vore beviser, vore påstande og beregninger er i det mindste ikke grundløse og vil snart blive fremlagt af vort militær«, sagde Lavrov.

Lavrov udtalte også, at Rusland nu muligvis vil forsyne Syrien med S-300 luftforsvarssystemer.

»Vi har ikke længere nogen moralske forpligtelser [i denne henseende]« til ikke at forsyne dem, sagde Lavrov. »Vi lovede ikke at gøre det for omkring et årti siden efter anmodning fra vore [vestlige] partnere, og vi tog i betragtning deres argument om, at dette ville destabilisere situationen til trods for, at dette [S-300] er et rent defensivt system. Vi lyttede til deres opfordring. Men vi har ingen sådan moralsk forpligtelse.«

Foto: Den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov under interviewet.

»Vi lever i en fantastisk tid, hvor der sker tektoniske forandringer i verden. Og én ting er, denne fantastiske udvikling, vi har set, hvor vi har, en ’stormagt’ er en underdrivelse; vi har et Kina, som er på vej til at blive den største, økonomiske faktor i verden, som har en femtedel af jordens befolkning, som bevæger sig i ekspresfart i en retning, hvor de vil udvikle sig, hvor de vil være og på alle områder vil sørge for at komme ikke bare resten af verden i kap, det er de i gang med; men de vil også sørge for at komme videre og blive den ledende, intellektuelle, videnskabelige magt i verden, koblet til, at de allerede er blevet den ledende produktionskapacitet i verden. Og det fantastiske er selvfølgelig, at Kina i den proces har taget Schiller Instituttets program til sig; at det, som vi som organisation har kæmpet for, allerede inden Schiller Instituttets grundlæggelse i 1982 i form af LaRouche-bevægelsen, men også som Schiller Instituttet fra 1982, nemlig, en ny, retfærdig, økonomisk verdensorden, hvor alle nationer, alle folkeslag, alle mennesker får ret til udvikling og får mulighed for udvikling. Jamen, det er nøjagtig det program, som Xi Jinping satte i gang i form af Bælte & Vej Initiativet fra Kinas side; det er, hvad det drejer sig om, det er så at sige ikke, som man render rundt og snakker om i de vestlige forskellige seminarer og kredse, at det her er geopolitik fra Kinas side; at de bare vil forsøge at dominere og overtage USA’s rolle. Nej, det Kina har gang i, det er eksplicit det, som vi hele tiden har ment, vores del af verden skulle have gang i; det er at erstatte den gamle geopolitik med en ny form for politik, hvor det ikke går ud på at få indflydelse for sig selv, på bekostning af de andre; men hvor det drejer sig om at samarbejde nationerne imellem, til alles fælles fordel … «

Mellem del I og II mangler der omkring 1 minuts optagelse.

Leder fra LaRouchePAC, 17. april, 2018 – Den britiske hånd bag den Store Løgn, som hævder, at den syriske regering gassede sin egen befolkning den 7. april, står nu åbenlyst mere og mere afsløret for hver dag, der går, endnu før Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (OPCW) overhovedet har påbegyndt sit arbejde på åstedet (forventes påbegyndt 18. april). Denne afsløring skaber favorable betingelser for, én gang for alle, at vælte de londoncentrerede, geopolitiske kræfter bag sådanne afskyelige handlinger, inkl. deres rænkespil for, at det amerikanske præsidentskab skal gå i fælden og deltage i disse løgne og militære angreb.

De første rapporter i dag siger, at LaRouchePAC’s nye erklæring, »Fjern krigens tåger: Løgne, forbandede løgne; forbandede britiske løgne«, i takt med, at den går ud på de sociale medier og uddeles på gaderne omkring De forenede Nationer, bliver forstået og har effekt.

I løbet af de seneste 24 timer er der fremkommet nye rapporter fra flere førstehåndskilder i Douma, som er udlagt på video og på tryk, og som alle rapporterer, at de ikke har set beviser på anvendelse af giftgas i det angivelige angreb med kemiske våben den 7. april. Disse indbyrdes forskellige rapporteringer passer ind i et billede, der viser et scenarie, med folk, der, midt i et bombeangreb, søger tilflugt i et rum under jorden og bliver ramt af støv, røg og vragstumper. Nogle døde på stedet; for andre lykkedes det at flygte. Nogle nåede frem til hospitalet, hvor lægepersonale begyndte at behandle dem for åndedrætsbesvær og andre former for nødsituationer. Pludselig ankom der folk med kameraer og råbte »giftgasangreb«. Nogle begyndte at overspule børn og andre med vand, som alt sammen blev optaget på video. Dernæst forlod filmholdet stedet, og lægepersonalet fortsatte med at behandle folk. Der er kommet rapporteringer fra Pearson Sharp (One America News, 16. april), fra CGTN og andre.

For eksempel interviewede Robert Fisk, der skriver i den britiske avis Independent (16. april), dr. Assim Rahaibani, en syrisk seniorlæge, der talte om den pågældende nat. »Der var en masse beskydning [fra regeringsstyrker], og fly var hele tiden over Douma om natten – men på denne nat var der vind, og enorme støvskyer begyndte at trænge ind i kældre, hvor folk boede. Folk begyndte at ankomme her, som led af delvis iltmangel og iltmangel. Så var der én henne ved døren, en af de ’Hvide Hjelme’, der råbte, ’Gas!’, og der opstod panik. Folk begyndte at smide vand på hinanden. Jo, videoen blev optaget her; den er ægte, men det, man ser, er folk, der lider af delvis iltmangel – ikke forgiftning med gas.«

I Haag i går blev informationer om alt dette, inkl. de Hvide Hjelmes rolle og historie, uddelt på OPCW-mødet til alle deltagerne af den russiske ambassadør Alexander Shulgin. Han sagde bagefter, »Vi uddelte materiale, der viser, at det, der fandt sted i Douma i april, var vel iscenesat. Det Russiske Udenrigsministerium kom med en meget vigtig erklæring. Der blev fremlagt fakta, der viser, hvordan de Hvide Hjelme, denne pseudo-humanitære, ikke-statslige organisation, arbejder på baggrund af penge, de modtager fra vestlige sponsorer, først og fremmest fra USA og Storbritannien, for at iscenesætte diverse former for provokationer.« På deres side kom den britiske udsending og den amerikanske ambassadør til OPCW, Kenneth Ward, med anklager for deres nye, Store Løgn om, at russerne måske manipulerer beviserne på stedet i Douma.

Men, jo større løgn, desto mere afsløring. Ikke alene de russiske, men også kinesiske kilder nævner navne. Den kinesiske, engelsksprogede Tv-kanal CGTN sendte et specialprogram, der afslørede de Hvide Hjelme, af deres fremtrædende Tv-vært, Yang Rui. I dennes program, »Rui mener«, i dag, udtaler han, at de Hvide Hjelme er kendt for om dagen at udføre lægehjælp, og om natten at udføre terrorangreb. Han siger, at, at tro på det, de Hvide Hjelme siger, placerer dig i »post-sandhedens« land.«

I dag bemærkede Helga Zepp-LaRouche, at vi befinder os i en situation, hvor løgnene totalt kan give bagslag. Hvis den rolle, briterne spiller, afsløres – og russerne og kineserne fokusere nu på det – så kan det alt sammen give bagslag. Hun pointerede: »Agenter (og spøgelser) kan godt lide at operere i mørke. Men, rampelyset falder nu på agenterne!«

Det, der nu behøves blandt nationer i stedet for disse løgne, angreb og ødelæggelser, er at handle, i lysets og sandhedens land, til gensidig fordel for alle. Denne mulighed bliver i denne weekend fremmet mellem Kina og Japan, med den kinesiske udenrigsminister Wang Yi, der har vigtige møder i Tokyo. I dag er præsident Donald Trump vært for Japans premierminister Shinzo Abe i Florida. Det er på høje tid, at Trump mødes med præsident Vladimir Putin.

Helga Zepp-LaRouches krav om dette blev sendt den 13. april af det russiske Satellite News Agency, med hjemsted i Moskva, og blev også udsendt i Kina. Med et citat af Zepp-LaRouche fra et tidligere interview, rapporterer nyheden, »’Som Trump sagde på Twitter, er forværringen af de amerikansk-russiske relationer i det store og hele resultatet af handlinger internt i USA imod ham. De særlige efterforskninger, af Mueller og diverse komiteer i landet i løbet af det seneste år, har ikke fundet nogen beviser på »russiske spor«’. LaRouche konkluderer, ’Jo før, Trump mødes med Putin, desto større mulighed har de for at stoppe provokationen.’«

Foto: Første redningsmandskab på stedet, det Syriske Civilforsvar – bedre kendt som de Hvide Hjelme – bærer liget af et barn ud af en bygning efter et angiveligt angreb med kemiske våben i Douma, Østghouta, 7. april, 2018. (@SyriaCivilDef/Twitter)

Lederartikel; Flyveblad, fra LaRouchePAC, 16. april, 2018 – Mandag, den 16. april, portrætterer Washington Post præsident Donald Trump som værende omgivet af et forræderisk udenrigspolitisk team, der konstant og konsekvent lyver for ham om Rusland og om skridt, dette team har taget i præsidentens, og i jeres, navn, imod Rusland og Kina. WP forsøger at hævde, at Trumps nationale sikkerhedsstab iscenesatte et paladskup imod ham med hensyn til Rusland og Syrien, og at Trump tabte denne kamp. 

Men præsidenten handlede omgående imod forræderne omkring ham. Han forkastede udnævnelsen af Nikki Haleys assistent, aldrig-Trumperen Jon Lemer, til en national sikkerhedspost, for Mike Pence. Det Hvide Hus annoncerede, at nye sanktioner mod Rusland, baseret på Ruslands støtte til Syrien, og som Nikki Haley promoverede blot i går, blev kaldt tilbage. Det blev offentligt meddelt, at præsident Trump stadig ønsker at mødes med Vladimir Putin, men en dato er endnu ikke fastlagt.

Samtidig pralede den franske præsident over for hele verden med, at det var ham, der narrede præsident Trump til at udføre et missilangreb mod Syrien, som herved genoplivede selve Hillary Clinton/Obama-doktrinerne for regimeskifte, som det amerikanske folk, helt rigtigt, afviste i valgene i 2016. Dette sætter blot scenen for et voldsomt, politisk bagslag for Frankrigs præsident.

Med tågen fra sidste uges handlinger, der nu letter, bliver flere aspekter af vores nuværende situation meget, meget klarere. Alt imens angloamerikanerne er ved at falde over deres egne fødder for på tåbelig vis at erklære, at de har fået Trump manøvreret ind i et bur, så står det meget klart, at deres proklamerede sejr er en Pyrrhussejr, som udgør arrogante vrangforestillinger og kun er midlertidige. De opførte sig ansvarsløst, og muligheden for et bagslag er enormt og revolutionerende for verden, hvis det amerikanske folk nu går sammen med Lyndon LaRouches krav om at »annullere Det britiske Imperium«. På intet tidspunkt, siden Franklin Roosevelt erklærede sin plan om at gøre en ende på britisk kolonialisme, har det anglo-hollandske imperium været så sårbart og eksponeret. Her er de relevante træk af vores nuværende situation:

1. Svindelnummeret med det kemiske angreb i Syrien; svindelnummeret med Skripal-forgiftningen i Storbritannien, samt det britiskinspirerede kup mod vores præsident, er alle en del af én og samme, britiske, strategiske pakke. Storbritannien er nu, sammen med sin mangeårige puddel Frankrig, ude efter at anføre den vestlige verden i at udfordre Rusland og Kina, der påstås at praktisere noget, der skulle hedde »totalitær kapitalisme«. Her er, hvordan den britiske imperieskriverkarl Allister Heath beskrev det britiske motiv for forgiftnings-svindelnumrene i Salisbury og i Syrien, i londonavisen Sunday Telegraph den 14. marts:

»Vi har brug for en ny verdensorden, der kan gå op imod totalitære kapitalister i Rusland og Kina … En sådan alliance … ville på dramatisk vis ændre den globale magtbalance og gøre det muligt for de liberale demokratier, endelig at kæmpe tilbage. Det ville give verden den form for robuste institutioner, der kræves for at holde Rusland og Kina tilbage … Storbritannien må have en ny rolle i verden: at opbygge et sådant netværk ville være vores perfekte mission.«

På den anden side af vandpytten, som de siger, udkom der, nøjagtig samtidigt, en tilsvarende, stiftende erklæring fra 68 tidligere embedsmænd i Obama-administrationen, der har dannet en gruppe ved navn National Security Action, og som tilsigter at sikre Donald Trumps afsættelse og angreb mod Rusland og Kina.

2. Russerne siger nu, at de har uigendrivelige beviser for, at de Hvide Hjelme, en hjælpeorganisation, der er associeret til al-Qaeda og modtager finansiel støtte i millionklassen af den britiske regering og U.S. AID, iscenesatte det kemiske angreb i Douma, Syrien, på direkte tilskyndelse fra London. Beviserne omfatter fotografier og aflytninger. Samtidig har et uafhængigt, schweizisk laboratorium, der samarbejder med OPCW, fastslået, at den gift, der blev brugt på Skripal og datter, var noget, der hedder BZ, et stof, der aldrig blev udviklet i Rusland, men som i stedet har hjemme i både USA’s og UK’s programmer for kemiske våben. Disse påstande er helt i overensstemmelse med uafhængige analyser, som LaRouchePAC har fremskaffet i løbet af de seneste 10 dage. (Se: ’Der var intet kemisk angreb i Syrien’  og ’Assads kemiske våben: Endnu et britisk eventyr for børn’ ).
3. Der er allerede i Storbritannien en enorm, folkelig reaktion, som kommer fra Labour-partiet og Brexit-bevægelsen, mod disse løgne. De sammenligner meget passende de »klassificerede« beviser for forgiftningssvindelnumrene med de løgne, der førte til den katastrofale Irakkrig. På samme måde gik de glemte amerikanere her i USA, der valgte Trump til at afslutte dette nonsens, sammen med LaRouchePAC og protesterede højlydt imod det syriske angreb hele sidste uge. Denne protest trak efter alt at dømme verden væk fra en balanceren og poseren på kanten af atomkrig, anstiftet af Storbritannien, Frankrig og deres kolleger i det Demokratiske Parti og blandt de neokonservative i USA.
4. En hoveddrivkraft bag denne situation er det forestående finanskollaps af finanscentrene på Wall Street og i City of London. Langt fra at praktisere ’totalitær kapitalisme’ er Kina, sammen med Rusland, midt i et projekt for massivt byggeri af infrastruktur og økonomisk udvikling, der har vundet tilslutning fra over 100 andre nationer i verden. Det udgør det største infrastrukturbyggeprojekt, menneskeheden nogensinde har påtaget sig, og det har det udtrykkelige formål at gøre en ende på fattigdom og hæve levestandarden på hele planeten. Kina og Rusland afsætter også betydelige andele af deres budget til rumforskning og fundamentale, videnskabelige opdagelser. Dette er den form for »at tænke stort«, som vi i USA plejede at praktisere. Det giver genlyd af det Amerikanske System for Politisk Økonomi. »Totalitær kapitalisme« er det ikke. Hvis præsident Trump accepterer Kinas invitation til at slutte USA til Bælte & Vej Initiativet, vil det snarere blive det Anglo-hollandske Imperium, og ikke Donald Trump, der henvises til historiens skraldespand.
5. Situationen er fortsat fuld af farer. Nikki Haley og John Bolton har forpligtet USA over for en militær respons, når som helst, en terrorist i Syrien kan iscenesætte endnu et falsk kemisk angreb. Ukraine er et andet muligt trigger point, der kunne bruges af dem, der er involveret i forræderi mod vort land og vor præsident. Det står nu ligeledes klart, at en desperat Robert Mueller er ude på at gøre Donald Trumps advokat til statens bevis imod hans egen klient, en taktik, den beskidte Mueller gentagne gange har anvendt. Muellers taktik har måske denne gang fjernet det Sjette Tillæg til den Amerikanske Forfatning. Mueller er desperat, fordi Russiagate er sprængt i stykker, Comey er en fiasko og hele afdelinger af Obamas Justitsministerium nu konkurrerer om at afsløre hinandens forbrydelser.

Så med tågen, der letter, finder vi faktisk os selv på randen af en sejr. Spørgsmålet vil blive afgjort af den amerikanske befolknings mod til at kræve, og handle for, en afslutning af dette kup, en afsløring af de perfide, britiske løgne og en insisteren på at komme videre med genopbygningen af landet, og af planeten. Lyndon LaRouche har gentagne gange advaret imod pragmatisme i netop denne situation. Med et citat af apostlen Paulus, minder LaRouche os om, at »Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet.«[1] (Paulus’ brev til efeserne, kap. 6, v. 12.) Vær en kraft for retfærdigheden og det gode.

(Det engelske Flyveblad kan downloades her)

Foto: Den syriske præsident Assad og den russiske præsident Putin i Syrien, december, 2017. Photo: Kremlin.ru

[1] Den danske oversættelse iflg. Bibelselskabet.

Download (PDF, Unknown)

Leder fra LaRouchePAC, 16. april, 2018 – I et nationalt tv-interview søndag pralede Frankrigs præsident på tåbelig vis med, at han, sammen med den britiske premierminister Theresa May, overbeviste præsident Trump om at trække sig fra sin egen politik og bevare de amerikanske styrker i Syrien »for en længerevarende periode«. Denne uhyrlige udtalelse betyder, at UK og Frankrig kræver, ikke alene endnu en endeløs krig i Mellemøsten fra USA’s side, men også en støt eskalerende konfrontation med Rusland, og med Kina.

Som en af Storbritanniens egne, tidligere diplomater i går sagde i London, »Det er vejen til galskab«. Hamlet talte med foragt om nationer, der fører krig over et stykke land, der er for lille til at rumme ét af deres slag. Her trækkes nationer mod global atomkrig over begivenheder, der ikke fandt sted.

Beviset: Skylden for forgiftningen, eller påvirkningen af kemikalier, i marts måned af den tidligere russiske dobbeltagent Sergei Skripal i Salisbury, England, blev rasende lagt på Rusland af Mays regering; men de britiske fabrikationer om denne hændelse er nu ved at kollapse.

I en enorm konfrontation krævede og fik »fr. Mayhem« udvisning af hundreder af russiske diplomater fra USA og EU-lande.

Men Spiez Laboratoriet, det statslige, schweiziske institut for beskyttelse mod NBC (nuclear, biological, chemical), fandt, at Skripal far og datter blev forgiftet af et ikke-dødeligt stof, der blev udviklet i UK og USA til NATO-militærstyrker for 50 år siden. Det forklarer, hvorfor de kom sig! Men det forklarer ikke, hvorfor prøver, som den britiske regering gav OPCW, også indeholdt en dødbringende nervegift af en type, der blev udviklet i det gamle Sovjetunionen – i en koncentration, der ville have dræbt de to Skripals meget hurtigt.

London må forklare dette; og det må svare på, om det presser OPCW til ikke at offentliggøre resultaterne fra et af dets fem mest betroede laboratorier.

Et kemisk angreb i Douma fra den syriske regerings side fandt ikke sted, som kampveteran fra Marinen og senere advokat i Army Judge Advocate General, senator fra staten Virginia, Richard Black, forklarede i et interview til LaRouchePAC den 11. april, som er udbredt via Internettet (nu 98.000 views!).

Barzeh-forskningslaboratoriet, der netop er blevet ødelagt af amerikansk/britisk/franske missiler, var to gange sidste år – og så sent som i november 2017 – blevet fundet totalt frit for aktivitet omkring kemiske våben iflg. OPCW-rapporter for en måned siden, og igen for to uger siden!

Britisk efterretning, premierminister Theresa May og udenrigsminister Boris Johnson må forklare dette.

I dag sagde Helga Zepp-LaRouche, at USA’s Kongres og parlamenter i Europa må kræve svar; det er en potentiel verdenskrig, der står på spil. Briterne giver nu med det samme jihadisterne og terroristgrupperne i Syrien overtaget, som de kan bruge til at beordre nye angreb med krydsermissiler mod Syrien ved at iscenesætte disse »kemiske angreb«.

»Steele-dossieret«, fremstillet af senioragenter fra det britiske MI6, også kendt som den Hemmelige Efterretningstjeneste, har udgjort det svindelagtige grundlag for et intenst fremstød for at tvinge præsident Trump til at acceptere britisk, geopolitisk politik og konfrontere Putin og Kina – og dernæst afsætte ham ved en rigsretssag (impeachment).

Dette er alt sammen svindelnumre, den form for løgnagtig efterretning, gennem hvilken Tony Blairs britiske regering puffede USA ind i Irakkrigen, og ved hjælp af hvilken britisk efterretning for et århundrede siden banede vejen for Første Verdenskrig.

May og Macron har overeksponeret sig selv. USA behøver ikke være en evig tåbe, der går i krig på vegne af britiske løgne. De fleste veteraner fra Golfkrigene, f.eks., ved eller har stærk mistanke om, at Trump bliver narret af angreb under »falsk flag«. Han er ved at blive narret ind i krig af de samme kredse, der ønsker ham afsat.

Det var Trumps plan at trække de amerikanske styrker ud af Syrien; Amerikas nationaløkonomi har et presserende behov for udvikling, ny infrastruktur, nye teknologier. Og USA har brug for en forbindelse til projekterne i Kinas Bælte & Vej Initiativ, og en forbindelse til Kinas kapital.

Matthew Ogden: Som I ser af vores titelbillede her, trådte USA’s præsident Donald Trump fra og med sidste fredag, med sine angreb, som han beordrede mod Syrien, direkte ind i en fælde; en fælde, der var blevet lagt for ham af ingen andre end briterne. Tænk over, hvordan verden så ud for to uger siden. På trods af det raseri, som den britiske premierminister Theresa ’Mayhem’ på dette tidspunkt fremkaldte omkring den angivelige Novichok-forgiftning af Skripal og datter i Salisbury, England, en sag, der nu er faldet totalt fra hinanden; på trods af trommehvirvlerne for krig og konfrontation med Rusland, så ringede Trump på dette tidspunkt til Putin, lykønskede ham med hans valgsejr og, som det senere blev rapporteret, inviterede ham dernæst til USA til et statsbesøg, et besøg, som ville blive det første møde af sin art efter indbydelse fra den amerikanske præsident, siden Kennebunkport-topmødet fandt sted mellem præsident Putin, præsident Bush og Bush senior for over 10 år siden. Samtidig annoncerede Trump sin plan om at trække alle tropper i Syrien tilbage, med hans ord, ’sådan meget snart’, som han sagde i en tale om infrastruktur, som han holdt i Ohio på det tidspunkt. Han fordømte politikken med evindelig krig i Mellemøsten, som både Bush og Obama havde forfulgt, og som ikke alene spildte amerikanske skatteborgeres penge, men som også var i færd med at ødelægge en hel generation af amerikanske liv og destabiliserede et helt område og således skabte en grobund for terror, og, som han erklærede, ’vi vil ikke længere forfølge krige for regimeskifte i Mellemøsten; jeg trækker vore tropper tilbage fra Syrien, meget snart’.

Video:

Leder fra LaRouchePAC, 15. april, 2018 – Hvor kom dette raketangreb mod Syrien fra? Gå tilbage til Allister Heath, redaktør af londonavisen Sunday Telegraph. Husk hans artikel i Daily Telegraph fra 14. marts, kort tid efter nyheden om Skripal-sagen, med overskriften, »Glem NATO. Vi må have en ny, global alliance til at bekæmpe totalitære kapitalister i Rusland og Kina«. Han sluttede:

»En sådan alliance ville være det største skift i geopolitik, siden skabelsen af FN. Det ville på dramatisk vis ændre den globale magtbalance og gøre det muligt for de liberale demokratier, endelig at kæmpe tilbage. Det ville give verden den form for robuste institutioner, der kræves for at holde Rusland og Kina tilbage … Storbritannien må have en ny rolle i verden: at opbygge et sådant netværk ville være vores perfekte mission.«

Husk, at han bogstavelig talt skrev dette den selv samme dag, hvor 68 tidligere embedsmænd i Obama-administrationen offentliggjorde deres aktionskomite, ved navn National Security Action, der har to formål – at sikre Trumps impeachment, og at angribe Rusland og Kina.

Vi må konstant sætte i perspektiv, hvor dette kommer fra. På dette punkt – hvor det kommer fra – står det faktisk meget svagt. For, det er ikke alment accepteret blandt befolkningen, på trods af mediernes hjernevask, 24 timer i døgnet – hvilket virkelig er bemærkelsesværdigt. En dyb splittelse har vist sig i den såkaldte Trump-koalition omkring opgivelse af ideen om, at vi ikke længere skal gennemføre krige for regimeskifte. Og beviserne, med hensyn til det, man har fremlagt som grundlaget for disse angreb, er rene, britiske svindelnumre. Vi har et job at udføre, for i dybden at oplyse den brede befolkning om, at briterne har gjort dette før, som med Irakkrigen – som virkelig giver resonans hos præsidenten. Vi må sørge for, at den opposition, der er opstået internt i kredsen omkring Trump, bliver større. Vi fører ikke et juridisk angreb mod den forfatningsmæssige ret til at føre krig, men derimod et angreb mod briternes mål her og mod det faktum, at dette er et angreb mod det, som Rusland og Kina sluttelig repræsenterer med hensyn til en ny måde at have relationer i verden på – og mod ikkeeksistensen af beviser. De synes midlertidigt at have indfanget præsidenten – selv om: hvordan kan han være vidende om, at kuppet imod ham er britisk, og alligevel ikke se, at den udenrigspolitiske ende af dette ligeledes er britiskkontrolleret og ligeledes tilsigter at drive ham ind i en fælde? – For, målet er præcis det, som Allister Heath forklarede: at genetablere Det britiske Imperium imod Rusland og Kina og samtidig smide Donald Trump på historiens askebunke.

Vi må benytte alle midler for at forklare dette til folk, så de forstår det, samtidig med, at vi identificerer, hvor koalitionen, som støtter denne ondskab, ikke holder sammen. I mellemtiden må vi bruge situationen til at virkeliggøre 2018-kampagnen for at sikre fremtiden for LaRouches Fire Love, fordi der ikke findes nogen på den aktuelle, amerikanske scene, der har den fjerneste idé om, hvad man skal gøre for fremtiden. De to partier, som sådan, står for krig og FBI. Vi må gå tilbage til LaRouches erklæring på hans 90-års fødselsdag, hvor han viser, at vi er de mennesker, som kan samle folk omkring det, der virkelig behøves, uden at referere til disse forældede, politiske partier.

Krigen er nu her i USA, såvel som i Frankrig og Storbritannien. Vi må intervenere i denne polariserede situation for at styrke de folk, der har en fornemmelse af aspekterne i dette. Vi ønsker at få en intelligent debat om de britiske løgne og andre vigtige aspekter af dette. Der foregår en kamp omkring fortolkningen af, hvad der foregår. Jo mere, vi taler med folk, der allerede er vidende, og får dem oplyst og får dem til højt at udtale, hvad det er, der er nødvendigt, desto bedre – dette er ekstremt vigtigt.

En ny erklæring fra LaRouchePAC vil blive udgivet i løbet af mandagen, den 16. april.

Foto: Himlen over Damaskus tidligt lørdag, 14. april, med affyring af jord-til-luft missiler som svar på USA’s lancering af et angreb mod Syrien med forskellige mål i den syriske hovedstad.