4. feb., 2018 – Ruslands og Kinas udenrigs- og forsvarsministre har udstedt stærke erklæringer imod den nye Redegørelse for USA’s Holdning til Atomvåben, som blev udgivet 2. feb., og gør det klart, at de heri ser en voksende trussel om atomkrig gennem fejltagelse mellem stormagter. Især var de bekymrede over Pentagons projektioner for skabelse af atomvåben med lav sprængkraft til krydsermissiler på overfladeskibe, og for sprænghoveder med lav sprængkraft til Trident II-ubådsmissiler.

Erklæringen fra det Russiske Udenrigsministerium sagde, som det er sædvane, at Rusland ville træffe alle forholdsregler som respons for at sikre sin egen sikkerhed. Men det sagde, citeret af Sputnik: »Endnu farligere er de amerikanske militæreksperters og andre specialisters overbevisning inden for den nationale sikkerhedssfære om, … at de på pålidelig vis kan simulere udvikling af konflikter, i hvilke de tillader brugen af atomsprænghoveder med ’lav sprængkraft’. For os er det modsatte klart: Betydeligt sænkede tærskel-betingelser’ kunne føre til en atommissilkrig, selv under konflikter af lav intensitet.« Ministeriet gentog ligeledes, at den russiske militærdoktrin tillader brug af atomvåben »udelukkende kun, når selve vor stats eksistens er truet«.

Kinas Forsvarsministerium afviste den idé, at Kina skulle være en modstander, idet de citerede det 74 sider lange Pentagon-dokument, der siger, at Kina er »en alvorlig udfordring for USA’s interesser i Asien«, og mod hvilken den amerikanske strategi er at »forhindre Beijing i fejlagtigt at konkludere, at det kunne sikre sig en fordel gennem den begrænsede anvendelse af taktiske atomvåbenkapaciteter …«

Ifølge Stockholm International Peace Research Institute (SIPRI) råder Kina over 300 atomsprænghoveder, USA og Rusland hver over 7.000. Talsmand for Forsvarsministeriet Ren Guoqiang bekræftede, at »Kina har været tilhænger af politikken for ikke-førsteanvendelse af atomvåben på noget tidspunkt og under nogen omstændighed«, lød erklæringen fra Forsvarsministeriet. »Vi håber, USA vil kassere sin ’koldkrigsmentalitet’, sagde Ren.

3. feb., 2018 – Wolfgang Ischinger, formand for München Sikkerhedskonferencen, har fremført, at den Amerikanske Kongres har gjort alt, den kunne, for at forhindre præsident Donald Trump i at kunne forbedre relationerne med Rusland. Ischingers udtalelse kommer forud for den 54. samling af München Sikkerhedskonferencen, tidligere kendt som Wehrkunde, og som finder sted 16.-18. feb. Den amerikanske side vil blive repræsenteret af forsvarsminister Mattis, nationale sikkerhedsrådgiver H.R. McMaster og senator John McCain, blandt andre.

Ischinger sagde til TASS, at atmosfæren mellem Washington og Moskva ikke kunne »blive værre«. »Jeg vurderer den aktuelle situation til at være farlig, dybt beklagelig og med et alvorligligt behov for forbedring«, sagde han. »Er der nogen mulighed for det? Jeg håber, den russiske side efter præsidentvalget vil få mulighed for at række ud mod Washington. Og jeg håber, at, efter midtvejsvalgene i USA kommende november, situationen i landet vil blive mere rolig.« Han fortsatte, at, »den nuværende situation er den farligste, siden USSR’s kollaps.«

Han sagde dernæst, at det er meget vanskeligt for Det Hvide Hus at komme med noget initiativ, fordi »den Amerikanske Kongres har bundet præsidentens hænder«.

Men Moskva kan gøre meget. Hvis Washington indser, at der ikke er nogen grund til at frygte nogen indblanding i dets valg, eller en hybridkonfrontation, så ville en alvorlig grund til kritik blive fjernet. Begge sider må bidrage meget til at normalisere deres relationer«, understregede Ischinger.

Foto: Formand for München Sikkerhedskonferencen, Wolfgang Ischinger; foto fra 2017.

Leder fra LaRouche PAC, USA, 2. feb., 2018 – Den lærde elite og det Demokratiske Parti er gået fuldstændig amok i ugens løb over offentliggørelsen af det fire sider lange Memo, som er udarbejdet af Husets Efterretningskomite, efter at det blev afklassificeret af præsident Trump.

De fortæller os: Lad være med overhovedet at kigge på det eller tænke på det, for det kunne hjælpe Trump. John McCain gik så vidt som til at sige, at hele Memoet var djævelens værk, fra den russiske præsident Vladimir Putin. Med hensyn til det, der plejede at hedde det »Demokratiske« parti, bliver vi nu, med overraskelse, vidne til, at de hylder og hylder vores overvågnings-politistat, vores ureglementerede forvaltning af retsvæsenet og deciderede bedrageri omkring FISA-domstolen, som om det alt sammen var lige så amerikansk som æbletærte. Se ikke på den grimme mand bag forhænget, folkens, bare lad som om, og se vores trylleforestilling.

De hyler som de stukne grise, de er.

Her er, hvad Memoet siger, inklusive vore indledningsvise kommentarer:

FBI og Justitsministeriet fik den oprindelige FISA-kendelse til at overvåge Trump-volontøren Carter Page og herefter tre fornyelser på hver 90 dage af denne bemyndigelse til at udføre overvågning. Tidligere FBI-direktør James Comey underskrev tre FISA-ansøgninger, og den nu fyrede FBI-vicedirektør Andrew McCabe underskrev én. Vicestatsanklager Sally Yates, berygtet for sammen med McCabe at have sat en fælde for Michael Flynn, og derudover for, at hele Justitsministeriet afviste at anerkende præsident Trumps immigrationsordrer; fungerende vicestatsanklager Dana Boente og vicestatsanklager Rod Rosenstein, underskrev hver én eller flere FISA-ansøgninger. Tidligere FBI-vicedirektør Andrew McCabe sagde, at der ikke ville være blevet ansøgt om nogen overvågningskendelse af Page, uden Christopher Steele-dossieret.

De gjorde dette uden en eneste gang at fortælle FISA (Foreign Intelligence Surveillance Court), at dossieret, der var sammensat af den britiske efterretningsagent Steele, var en afgørende del af FISA-ansøgningen, og at Steele-dossieret, et rent produkt af britisk efterretning, var blevet betalt for af præsident Trumps politiske modstander, Hillary Clinton og hendes DNC, på trods af den kendsgerning, at FBI og Justitsministeriet vidste dette. FBI havde ligeledes aftalt at betale Steele for den samme information.

FISA-ansøgningen, som første gang blev indgivet i oktober, 2016, nævnte en Yahoo nyhedsartikel fra 23. september, 2016, af Michael Isikoff, som en bekræftelse af anklagerne i Steele-memoet, når sandheden i virkeligheden var den, at Yahoo nyhedsartiklen var et resultat af et læk fra Steele til Michael Isikoff.

I september 2016 sagde Steele til tidligere topembedsmand i Justitsministeriet, Bruce Ohr, under uautoriserede møder, at han »var desperat over, at Donald Trump ikke blev valgt og havde ekstremt stærke følelser imod, at han blev præsident«. Ohrs hustru arbejdede for Fusion GPS, det Demokratiske Partis mellemmand til britisk efterretning, som var Steeles arbejdsgiver. Dette skete, før den første FISA-ansøgning mod Page blev indgivet. Steele blev suspenderet og dernæst afsluttet som en FBI-informant, fordi han afslørede sit forhold til FBI i en artikel i Mother Jones den 30. okt., 2016, forfattet af David Corn. Denne kendsgerning blev tilsyneladende aldrig bekendtgjort over for FISC (Foreign Intelligence Surveillance Court).

Efter Steeles afslutning, vurderede FBI selv, at hans påstande kun minimalt kunne bekræftes, og FBI-direktør Comey aflagde efterfølgende vidneforklaring om, at Steeles påstande var »slibrige og ubekræftede«. Alt dette blev heller aldrig fortalt til FISC. På trods heraf briefede Obamas efterretningschefer Trump om Steele-dossieret den 17. januar, 2017. Denne hændelse, der kun kort beskrives i memoet, er det, James Comey senere i sin forklaring for Senatet kaldte sit »J. Edgar Hoover-øjeblik«. Det blev arrangeret, at hele det slibrige og afskyelige, britiske efterretnings-bras senere, efter dette møde, blev lækket til de nationale nyhedsmedier og hilste Donald Trumps præsidentskab velkomment med den påstand, at han var en Putins ’manchurisk kandidat’, der væltede sig i russiske prostituerede på den selvsamme seng, som Obama-parret havde sovet i.

Ifølge MEMOET, løj Steele over for FBI om sine mediekontakter på vegne af Clinton-kampagnen og DNC. Dette er efter al sandsynlighed grunden til, at senatorerne Chuck Grassley og Lindsay Graham henviste Christopher Steele til FBI til efterforskning for kriminelle handlinger.

Vi har altså et klart misbrug af FISA, et bedrageri over for denne domstol. Håndgribelige fakta om overvågning af en amerikansk, politisk kampagne og en amerikansk borger, og som blev sat i værk af denne kampagnes politiske modstander og deres allierede i Obama-administrationen, blev holdt skjult for domstolen af FBI og Justitsministeriet.

Men, der er meget, meget mere her. Steeles beskidte værk blev brugt af Clinton-kampagnen og Obama-administrationen, i aftalt spil med medierne, i et forsøg på at besejre Donald Trumps forsøg på at vinde præsidentskabet. De efterfølgende Russiagate- og Mueller-efterforskninger er blevet brugt til at forsøge at ødelægge Trumps præsidentskab. Hele Russiagate-myten, forkyndt af Obama og briterne, har ødelagt de amerikansk-russiske relationer og anbragt hele verden i fare.

Vi udgav hele historien, og hele baggrunden for, at dette skete, for flere måneder siden. Læs dossieret, »Robert Mueller er en umoralsk, juridisk lejemorder: Han vil gøre sit job, hvis I giver ham lov«.

Det hele, det hele må efterforskes og retsforfølges. Vi vil have mere at fortælle i løbet af de kommende 72 timer.

(Hør også: LaRouche PAC Friday Webcast, 2. feb., 2018, med en særdeles grundig gennemgang af det nu afklassificerede Memo.)

Vært Matthew Ogden: Jeg vil starte med at annoncere de seneste nyheder: Nunes-memoet, det fire sider lange memo, der blev udarbejdet af formand for Husets Efterretningskomite David Nunes, er nu officielt blevet afklassificeret af præsident Trump og er blevet frigivet til den amerikanske offentlighed. På trods af det Demokratiske lederskabs, efterretningssamfundets, selve FBI’s og endda britisk efterretnings trusler, bagvaskelser og intimidering, har præsident Trump og det Republikanske lederskab på Capitol Hill besluttet at afklassificere dette memorandum, og det er en bombe!

Det afslører præcis det, som LaRouche PAC har dokumenteret lige fra begyndelsen af dette: Det såkaldte slibrige og ubekræftede, britiske efterretningsprodukt, kendt som Steele-dossieret, blev brugt som såkaldt »bevis« for at indhente en FISA-kendelse til at udspionere ledende medlemmer af Trumps kampagne. Det, som dette memo fortæller, er, at det nu er officielt, at Christopher Steele selv sagde til seniorembedsmand i Justitsministeriet, Bruce Ohr, at han var »desperat for, at Donald Trump ikke blev valgt og havde meget stærke følelser imod, at han blev præsident«. Det er Christopher Steeles egne ord, og dette sagde han til Bruce Ohr, før den første FISA-ansøgning overhovedet blev indgivet.

Og selv om det var kendt, at dette såkaldte dossier var et helt klart partisk stykke researcharbejde for oppositionen, som blev finansieret af Hillary Clintons præsidentkampagne, imod hendes behørigt nominerede modstander i valget, Donald Trump, så blev denne anmodning om overvågning godkendt af FBI-direktør James Comey, og ligeledes af Andrew McCabe [daværende FBI-vicedirektør].

Dette memo vil helt bestemt markere et vendepunkt i hele denne operation og hele dette kupforsøg mod vores præsident og vil højst sandsynligt gå over i historien som et af de mest skamfulde kapitler i vores republiks historie. Hele Russiagate-operationen er et skamfuldt eksempel på det mest grove magtmisbrug fra FBI’s side, der fuldt ud lever op til den berygtede arv efter J. Edgar Hoover, i et forsøg på at bruge dette lands efterretningstjenester, i aftalt spil med britisk efterretning, til at underminere og vælte en ledende, politisk person og efterfølgende, USA’s behørigt valgte præsident.

Som indledning til denne udsendelse vil jeg gerne dele med jer, den fulde tekst af dette memo, der netop er blevet afklassificeret. Som I ser i toppen, »Afklassificeret«, og det blev afklassificeret af præsidenten, efter ordrer, den 2. feb., 2018. Vi læser teksten [LPAC’s redaktørs bemærkninger: Følgende tekst er taget fra Husets Permanente Efterretnings-Udvalgskomites pdf-dokument. I pdf-dokumentet vises den originale understregning (her med enkeltkrøllede parenteser) og fed skrift (dobbeltkrøllede parenteser); kursivering (ligeledes her vist med enkeltkrøllede parenteser) bruges udelukkende til publikationer.

https://intelligence.house.gov/uploadedfiles/memo_and_white_house_letter.pdf]

(Her følger engelsk udskrift af resten af webcastet):   

{{Purpose}}
This memorandum provides Members an update on significant
facts relating to the Committee’s ongoing investigation into the
Department of Justice (DOJ) and Federal Bureau of Investigation
(FBI) and their use of the Foreign Intelligence Surveillance Act
(FISA) during the 2016 presidential election cycle. Our findings,
which are detailed below, 1) raise concerns with the legitimacy
and legality of certain DOJ and FBI interactions with the Foreign
Intelligence Surveillance Court (FISC), and 2) represent a
troubling breakdown of legal processes established to protect the
American people from abuses related to the FISA process.
{{Investigation Update}}
On October 21, 2016, DOJ and FBI sought and received a FISA
probable cause order ({not} under Title VIl) authorizing
electronic surveillance on Carter Page from the FISC. Page is a
U.S. citizen who served as a volunteer advisor to the Trump
presidential campaign. Consistent with requirements under FISA,
the application had to be first certified by the Director or
Deputy Director of the FBI. It then required the approval of the
Attorney General, Deputy Attorney General (DAG), or the
Senate-confirmed Assistant Attorney General for the National
Security Division.
The FBI and DOJ obtained one initial FISA warrant targeting
Carter Page and three FISA renewals from the FISC. As required by
statute (50 U.S.C.§1805(d)(1)), a FISA order on an American
citizen must be renewed by the FISC every 90 days and each
renewal requires a separate finding of probable cause.
Then-Director James Comey signed three FISA applications in
question on behalf of the FBI, and Deputy Director Andrew McCabe
signed one. Then-DAG Sally Yates, then-Acting DAG Dana Boente,
and DAG Rod Rosenstein each signed one or more FISA applications
on behalf of DOJ.
Due to the sensitive nature of foreign intelligence
activity, FISA submissions (including renewals) before the FISC
are classified. As such, the public’s confidence in the integrity
of the FISA process depends on the court’s ability to hold the
government to the highest standard– particularly as it relates
to surveillance of American citizens. However, the FISC’s rigor
in protecting the rights of Americans, which is reinforced by
90-day renewals of surveillance orders, is necessarily dependent
on the government’s production to the court of all material and
relevant facts. This should include information potentially
favorable to the target of the FISA application that is known by
the government. In the case of Carter Page, the government had at
least four independent opportunities before the FISC to
accurately provide an accounting of the relevant facts. However,
our findings indicate that, as described below, material and
relevant information was omitted.

1) The “dossier” compiled by Christopher Steele (Steele
dossier) on behalf of the Democratic National Committee (DNC) and
the Hillary Clinton campaign formed an essential part of the
Carter Page FISA application. Steele was a longtime FBI source
who was paid over $160,000 by the DNC and Clinton campaign, via
the law firm Perkins Coie and research firm Fusion GPS, to obtain
derogatory information on Donald Trump’s ties to Russia.
a) Neither the initial application in October 2016, nor any
of the renewals, disclose or reference the role of the DNC,
Clinton campaign, or any party/campaign in funding Steele’s
efforts, even though the political origins of the Steele dossier
were then known to senior DOJ and FBI officials.
b) The initial FISA application notes Steele was working for
a named U.S. person, but does not name Fusion GPS and principal
Glenn Simpson, who was paid by a U.S. law firm (Perkins Coie)
representing the DNC (even though it was known by DOJ at the
time that political actors were involved with the Steele
dossier). The application does not mention Steele was ultimately
working on behalf of–and paid by–the DNC and Clinton campaign,
or that the FBI had separately authorized payment to Steele for
the same information.

2) The Carter Page FISA application also cited extensively a
September 23, 2016, {Yahoo News} article by Michael Isikoff,
which focuses on Page’s July 2016 trip to Moscow.   {This article
does not corroborate the Steele dossier because it is derived
from information leaked by Steele himself to Yahoo News.} The
Page FISA application incorrectly assesses that Steele did not
directly provide information to {Yahoo News}. Steele has admitted
in British court filings that he met with {Yahoo News}–and
several other outlets–in September 2016 at the direction of
Fusion GPS. Perkins Coie was aware of Steele’s initial media
contacts because they hosted at least one meeting in Washington
D.C. in 2016 with Steele and Fusion GPS where this matter was
discussed.
a) Steele was suspended and then terminated as an FBI source
for what the FBI defines  as the most serious of violations–an
unauthorized disclosure to the media of his relationship with the
FBI in an October 30, 2016, {Mother Jones} article by David Corn.
Steele should have been terminated for his previous undisclosed
contacts with
Yahoo and other outlets {{in September}}–before the Page
application was submitted to the FISC in October–but Steele
improperly concealed from and lied to the FBI about those
contacts.
b) Steele’s numerous encounters with the media violated the
cardinal rule of source handling–maintaining
confidentiality–and demonstrated that Steele had become a less
than reliable source for the FBI.

3) Before and after Steele was terminated as a source, he
maintained contact with DOJ via then-Associate Deputy Attorney
General Bruce Ohr, a senior DOJ official who worked closely with
Deputy Attorneys General Yates and later Rosenstein. Shortly
after the election, the FBI began interviewing Ohr, documenting
his communications with Steele. For example, in September 2016,
Steele admitted to Ohr his feelings against then-candidate Trump
when Steele said he {{“was desperate that Donald Trump not get
elected and was passionate about him not being president.”}} This
clear evidence of Steele’ s bias was recorded by Ohr at the time
and subsequently in official FBI files–but not reflected in any
of the Page FISA applications.
a) During this same time period, Ohr’s wife was employed by
Fusion GPS to assist in the cultivation of opposition research on
Trump. Ohr later provided the FBI with all of his wife’s
opposition research, paid for by the DNC and Clinton campaign via
Fusion GPS. The Ohrs’ relationship with Steele and Fusion GPS was
inexplicably concealed from the FISC.

4) According to the head of the FBI’s counterintelligence
division, Assistant Director Bill Priestap, corroboration of the
Steele dossier was in its “infancy” at the time of the initial
Page FISA application. After Steele was terminated, a source
validation report conducted by an independent unit within FBI
assessed Steele’s reporting as only minimally corroborated. Yet,
in early January 2017, Director Comey briefed President-elect
Trump on a summary of the Steele dossier, even though it
was–according to his June 2017 testimony–“salacious and
unverified.” While the FISA application relied on Steele’s past
record of credible reporting on other unrelated matters, it
ignored or concealed his anti-Trump financial and ideological
motivations. Furthermore, Deputy Director McCabe testified before
the Committee in December 2017 that no surveillance warrant would
have been sought from the FISC without the Steele dossier
information.

5) The Page FISA application also mentions information
regarding fellow Trump campaign advisor George Papadopoulos, but
there is no evidence of any cooperation or conspiracy between
Page and Papadopoulos. The Papadopoulos information triggered the
opening of an FBI counterintelligence investigation in late July
2016 by FBI agent Pete Strzok. Strzok was reassigned by the
Special Counsel’s Office to FBI Human Resources for improper text
messages with his mistress, FBI Attorney Lisa Page (no known
relation to Carter Page), where they both demonstrated a clear
bias against Trump and in favor of Clinton, whom Strzok had also
investigated. The Strzok/Lisa Page texts also reflect extensive
discussions about the investigation, orchestrating leaks to the
media, and include a meeting with Deputy Director McCabe to
discuss an “insurance” policy against President Trump’s election.
[end memo]

So this is a bombshell.  And what it absolutely makes clear
is that these Foreign Intelligence Surveillance Act warrants
against leading members of the President Trump campaign {never}
would have been requested or obtained without the so-called
evidence presented in the Steele dossier.  And this Steele
dossier is completely discredited, and as it made clear, in
Steele’s own words, he was “desperate that Donald Trump not get
elected and was passionate about him not being president.”
Now, exactly as Congressman Matt Gaetz two weeks ago, when
he first read this memo, when it was still classified, he said,
“the facts contained in this memo are jaw dropping….  There is
no higher priority than the release of this information to
preserve our democracy….  I think that this will not end just
with firings.  I believe there are people who will go to jail….
The entire Mueller investigation is a lie built on a foundation
of corruption….  This will vindicate claims by many of us:  It
is a real attempt to undermine the President, from the scariest
of places.”
President Trump was speaking to the media earlier today, and
right before the official release of this memo, the decision to
release this memo by the Republican leadership in the House,
President Trump had the following to say.  This is what President
Trump’s own words were, in anticipation of the probable release
of this memo.  He said the following: “I think it’s terrible.
You want to know the truth?  I think it’s a disgrace.  What’s
going on in this country, I think it’s a {disgrace}.  The memo
was sent to Congress, it was declassified.  Congress will do
whatever they’re going to do.  But I think it’s a disgrace what’s
happening in our country.  And when you look at that, and you see
that, and some of the other things what’s going on, a lot of
people should be ashamed of themselves, and much worse than that.
So, I sent it over to Congress, and they will do what they’re
going to do.  Whatever they do is fine.  It was declassified, and
let’s see what happens.  But, a lot of people should be ashamed.”
So those were President Trump’s words.
Now, LaRouche PAC has issued a statement, which is now
posted on the LaRouche PAC website.  This statement contains a
short summary of what is contained in the Nunes memo, and then it
has a short analysis and some commentary, and it promises to be
swiftly followed up by more marching orders in the coming 72
hours.
But this is what LaRouche PAC has to say:  “…We have a
clear abuse of FISA, a fraud on that court.  Material facts about
surveillance of an American political campaign, and an American
citizen, set into motion by the campaign’s political opponent and
their allies in the Obama administration were concealed from the
court by the FBI and the Department of Justice.
“But there is much, much more here. Steele’s dirty work was
used by the Clinton campaign and the Obama Administration, in
collusion with the media, in an attempt to defeat Donald Trump’s
bid for the Presidency. The subsequent Russiagate and Mueller
investigations have been used in an attempt to destroy the Trump
Presidency. The entire Russiagate myth, promulgated by Obama and
the British, have destroyed U.S. Russian relations and endangered
the entire world.
“We published the full story and the reasons why this is
occurring months back. It is not what you think. Read the
dossier, sign the petition, all of it, {all of it}, needs to be
investigated and prosecuted.”
Now, this is the dossier [LPAC.co/ytdos]  which LaRouche PAC
released months ago.  This is the full documentation on not only
Robert Mueller’s background in prosecuting Lyndon LaRouche, in
covering up the crimes of 9/11, and now, in being a central
player in this attempted coup against the President of the United
States; but it was also ahead of the curve in absolutely
documenting exactly what this Nunes memo is discussing.
Let me give you one short example:  This is a quote from
inside the Mueller dossier.  It says the following: “Hillary
Clinton used the Steele Dossier to paint Trump as a Russian dupe
throughout her general election campaign against him.  James
Comey used it to justify his FBI counterintelligence probe of the
Trump campaign which began in July of 2016, and has continued.
“Thus, we have the British government … {intervening in an
election in the United States to sway the result.}  Most
certainly this raises questions about the applicability of
election laws which bar foreign funding for exactly the reason
that the United States elections should be decided by United
States citizens.  Most certainly, once this sequence of events is
fully investigated, it will become clear that all government
participants intended to sway the election unlawfully, using the
powers of a state to vanquish the will of the voters.”
And that gets directly at the core of the matter.  And we
didn’t need the Nunes memo to know that that what this was all
about all along.
Now, what this dossier also documented — this is now, I’m
talking about the LaRouche PAC dossier on the Mueller operation
— what this documented is that motivation is not what you think
it is.  The motivation has got to be contextualized within an
understanding of what is this moment in history in which we find
ourselves?  And this entire Russiagate coup from the very
beginning was intended to prevent the kind of collaborative
relationship that President Trump was clearly inclined towards in
his Presidential election campaign, to say we have to end this
World War III, thermonuclear game of chicken that the Bush
administration and the Obama administration have been playing
with the Russians, which has brought us to the very threshold of
the kind of nuclear war that the citizens of Hawai’i were
frightened about during that so-called false alarm a few weeks
ago.  This is a very, {very} real danger!
And the American people knew that to be true, and they
associated Hillary Clinton with nothing less, than the further
escalation of Obama’s World War III policy against Russia.  This
is the consequence of British Imperial geopolitics:  Divide and
conquer.
President Trump made clear that he was willing to reach out
a hand of collaboration and cooperation with Russia, and also, as
has subsequently been clear, with China, and to say, “we’re going
to turn the geopolitical chessboard over, and we are going to
establish a new great-powers relationship with these leading
powers, in order to address the common problems that mankind must
resolve.” And that was President Trump’s clear, clear
inclination.
So why was the Russiagate thing cooked up from the very
beginning?  Well, it was to block President Trump from
establishing that kind of collaborative relationship with Russia
and with China, and instead, to ensure the continuation of the
Obama/Hillary Clinton policy of confrontation and potential
thermonuclear war.
{So that’s what’s at stake here.}  And the reason that the
timing is so critical, is because a New Paradigm of economics and
strategic partnerships is emerging on this planet as we speak.
It’s rapidly escalating and it’s a tide that very well could not
be turned back short of that kind of thermonuclear war.  What
form that New Paradigm is taking is the Belt and Road Initiative,
China’s initiative to create a new win-win economic, political,
and strategic partnership among the nations of the world for
peace through massive economic development.  The Belt and Road
has already come to Central Asia, the Belt and Road has already
come to Africa, the Belt and Road has already come to Eastern
Europe. And the Belt and Road, as we speak, is in the process of
coming to the Western Hemisphere with Latin America and Caribbean
fully on board.  The question is, will the United States join?
That was the question which provoked this Russia-gate coup
attempt against President Trump from the very beginning.  That,
and because we must defend the very fundamental facets of our
Constitutional republic, of our Constitutional democracy; that is
why we must defeat this coup.  Whether you consider yourself a
Republican, whether you consider yourself a Democrat, an
independent, whether you even personally support President Trump
or like him; you must defeat this clear and blatant coup against
the Constitution and the Presidency of the United States.
Now, what I’d like to do for you is to point out the irony
that the Democratic Party which, going back to the dirty trick
operations against the Kennedys, against Martin Luther King, by
J. Edgar Hoover, the Democratic Party led the charge on
investigating this FBI operation.  The Democratic Party has now
sold themselves out completely to be the party of Russia-gate —
the new McCarthyism.  There’s a very ironic statement by attorney
Alan Dershowitz; he went on TV just yesterday, pointing out
exactly this irony.  And I’d like to just read you some of what
Dershowitz had to say, pointing out that the Democratic Party has
now become the cheering section for the FBI.  He says:
“I’m just old enough to remember when liberals and major
media organizations believed America’s national security
apparatus had to be closely monitored to protect our civil
liberties.
“The liberals and journalists brought to light the horrific
abuses of power that J. Edgar Hoover’s FBI and the National
Security Agency undertook in the 1960s against Martin Luther King
and others….
“But all of that was forgotten this week, as Washington
liberals rushed to the microphones to demand that the Nunes memo
from Representative Devin Nunes, Republican from California, be
kept from the American people.  Their sympathetic friends in the
media were quick to give their complaints blanket and largely
unskeptical coverage.
“The four-page Nunes document is a House Intelligence
Committee summary of Justice Department and FBI files that points
to serious abuses of power involving the surveillance of US
citizens in the run-up to the 2016 election…. But to leading
Democrats, the possible discussion of intelligence agency abuses
is akin to Armageddon.
“Representative Adam Schiff, Democrat from California, the
ranking Democrat on Nunes’ Intelligence Committee, has read the
Nunes memo, but curiously dismisses it by saying … the memo is
‘meant only to give Republican House members a distorted view of
the FBI.’  Far from resembling the crusading liberals of the
1960s and ’70s, who probed the FBI; Schiff has taken on the role
of the Bureau’s lapdog.
“… All of this presents a rich stew of questions that you
might expect Washington to be curious about.  Instead, you have a
frenzy of denunciation of people who want transparency in
government and a lack of curiosity about the activities of our
most powerful intelligence agencies — entities that have been
guilty in the past of clear abuses of power.
“If Americans are to have faith in their government, it must
have people who watch the watchers in our intelligence agencies.
So far this week, we are seeing an awful lot of people blindly
defend the bureaucracy rather than fulfill their duty to question
authority.”
Again, that was Alan Dershowitz.
So, the Democratic Party has completely bankrupted itself.
This is moment in which the entire LaRouche PAC program — the
Four Laws, the economic recovery program that we have documented
and we have put out, our campaign to win the future, and the
campaign to bring the United States into the New Paradigm of
development in the form of the New Silk Road — this has got to
replace this morally and intellectually bankrupt behavior by the
Democratic Party; and this must become the policy for all
American citizens who are interested in saving this country.
Now, Helga Zepp-LaRouche delivered a very significant
webcast yesterday — the founder and President of the Schiller
Institute.  During that webcast, she was asked by the moderator
what we should expect from the release of the Nunes memo.  Of
course, this was before it was clear that the memo would be
released; although we were all highly anticipating the release of
this classified document.  But, I would like to play for you a
short excerpt of what Helga LaRouche had to say.  I think she
very clearly situates this within the broader context which must
be understood.

HELGA ZEPP-LAROUCHE

:  Oh, I think this is reaching
very interesting dimensions.  As a matter of fact, on the way out
of Congress, Trump was asked if he would release this Nunes memo,
and he said “100%.”  And then also the White House Chief of Staff
John Kelly was interviewed, and he said the White House would
release this memo “pretty quick,” because the American people
should make up their minds on their own, what their judgment is.
And that is very good.
So there, again, you have a complete freak-out, for example,
the German media, which were absolutely not reporting about this
whole controversy, or {if} they would only report about it from
the standpoint of Russia-gate and soon Trump will be gotten out
of office.  Now they have to sort of cover their behind, in
reporting about it, but they’re still on the line of the
FBI-leaning version, but they do have to report it.
What happened this week was naturally dramatic:  You have
the decision of the House Select Committee on Intelligence to
release the memo.  Then you had the firing of [FBI Deputy
Director Andrew] McCabe; that is very good.  Then you have the
ongoing operation by Senator Grassley and Senator Lindsey Graham,
who, on the one side are insisting on a criminal investigation
against Christopher Steele; but they also sent letters to all the
leading Democrats, Podesta, the DNC, the various other Democratic
officials, asking them detailed questions:  What did they know
about the Steele dossier? When did they know about Hillary?
Many, many questions.
Then, McCabe is also under a new investigation, because it
seems that he delayed the whole Hillary investigation concerning
her emails by three weeks, trying to push it behind the November
election.
So I think there is a lot of fury:  You have people warning
that the outcome of this will decide the fate of the United
States — for example, Paul Craig Roberts, who after all was in
the Reagan administration, he had a very stern warning saying the
stakes are extreme; if the coup plotters would get away with
their actions, then the United States would turn into a full
police-state, where the intelligence services would create a
dictatorship and there would be no more accountability of the
government.  So this is clearly one side.
And on the other side, naturally, there is expected hope
that if this memo, which is due to come out, at the latest
tomorrow, because the rules are such that it has to be five days
after the vote in Congress, and that can really be an earthquake.
Because if what seems to be in this memo becomes public, I think
it will change not only the situation in the United States, but
also it will have an earthquake effect internationally. [end
video]

OGDEN:  So, we can expect that earthquake to occur
internationally.  This is a huge development.  The point is, that
this must be situated within this fight, this ongoing battle for
the soul of the US Presidency.  We can see even at this moment
that there are still opposite tendencies at work at the highest
levels of this administration; people who are working against the
inclination that this President has for the kind of great powers
relationship and a new paradigm of international partnerships.
We saw a very inflammatory speech by Rex Tillerson just
yesterday.  We’ve seen the release of the National Security
Strategy, which accuses China and Russia of being authoritarian
dictatorships which are attempting to reorder the entire
international order.  And so forth and so on.
But we also see that President Trump continues to reach out
to Russia.  He did not impose these sanctions against the Russian
officials, even though it was sent to him by Congress, and he
continues to reach out to President Xi Jinping.  And he continues
to emphasize that a good relationship between the United States
and these two countries is a very good thing, and not a bad
thing.  That’s the point, though; that he is being backed into a
corner.  He continues to have the highest levels of his own
administration working against him, and this political earthquake
which we can expect coming out of the declassification of this
memo which makes undeniably clear that this was a political
operation through the use of the intelligence agencies of this
country in pure J. Edgar Hoover style through and through.  It
was nothing more than that, and continues to be nothing more than
that.
President Trump, obviously as we know, delivered the State
of the Union address this Tuesday, just a few days ago.  Whereas
the LaRouche Political Action Committee has been in an intense
campaign to put on the table LaRouche’s Four Economic Laws and
the necessity for the United States to join the Silk Road, that
campaign has not lessened one bit in the aftermath of the State
of the Union; but has, in fact, intensified.  The persisting
questions will continue to be on the table.  If President Trump
wants $1.5 trillion in infrastructure investment, where is that
going to come from?  How are you going to do that?  Should you
use a Hamiltonian national banking approach, as opposed to this
other concoction which has been put together by Steve Mnuchin and
others?  Also, as the trans-Atlantic financial system continues
to be perched on the verge of a meltdown, how will President
Trump respond to that impending threat?  God forbid, if the
entire came down as it did in 2008, if not worse.   We must
preempt that threat with a Glass-Steagall reorganization of this
entire financial system, as has been called for by LaRouche for
years.  The threats are very clear; we’re in a Catch-22.  We’re
on the verge of either a hyperinflationary blow-out, or a total
bottom dropping out of the entire trans-Atlantic system.
So, in response to President Trump’s State of the Union
speech, Helga Zepp-LaRouche, in that same webcast yesterday, had
a little bit of analysis.  I’d like to share that with you.

HELGA ZEPP-LAROUCHE

:  Obviously, he did not say what
he should have said, namely to go with the Four Laws of Lyndon
LaRouche, Glass-Steagall, and a new credit system in the
tradition of Alexander Hamilton.  Now, we don’t give up hope that
that may still come, because, after all, if you remember, when my
husband in 1983 had campaigned for what became the Strategic
Defense Initiative, this was not mentioned by President Reagan in
the State of the Union address; but then, on the 23rd of March,
Reagan publicly announced the Strategic Defense Initiative.  So
therefore, we can absolutely hope that President Trump
eventually, when he has to come to the question of financing the
infrastructure he announced, he will come back to his promise
from the election campaign to implement Glass-Steagall.
Otherwise, the speech was not bad.  I think it’s quite
significant that, according to CBS, in a poll, 75% of the people
who saw the speech were in great support for Trump.  So I think
that domestically, he definitely touched on a sense of optimism,
even so there are still many problems, obviously, with the
financial system which he did not address.  But I think it’s on a
good course.
I think the strongest indicator that he is doing something
good is the freak-out by the Democrats, and while he appealed to
a bipartisan cooperation on the immigrant issue, on
infrastructure, the Democrats who basically were sitting there,
demonstrating not-applauding, and in a certain sense being quite
the war-party.  I think that has become crystal clear, because in
the context of the State of the Union, actually one day before,
was the deadline for the implementation of the sanctions which
the Congress had voted on half a year earlier; and nothing
happened.  The Trump administration did not implement sanctions
against Russia and there was a complete freak-out by such media
as the {New York Times} or think tanks like the Atlantic Council
which basically accused Trump of completely going against what
the Congress had mandated.  But the simple answer of the Trump
administration on the sanctions against Russia was that it was
not necessary.
Now, that’s very good.  I think that in spite of the fact
that Trump in terms of the foreign policy aspect of his State of
the Union address where he called Russia and China “rivals,”
rather than partners or something more positive, to which the
Chinese reacted quite strongly.  They said that this was alarming
and provocative.  But then, the Foreign Ministry spokeswoman said
that the United States and China should work together instead,
for a happier future of all of mankind.  So that response was on
the one side, expressing displeasure, but on the other side, keep
reaching out for the kind of cooperation which already was
demonstrated between Xi Jinping and Trump.
The Russians even responded less harsh, because they, in a
commentary said the speech by Trump was much milder those of all
of his predecessors, referring obviously to Obama and Bush.
So I think this is not the end of the world.  It’s not what
it should be, but I think in the context of what is happening in
the United States, one can also not expect, given the neo-con
mobilization, given the really ridiculous behavior of the
Democrats, I think he did pretty well. [end video]

OGDEN:  So, that’s Helga LaRouche’s analysis of President
Trump’s State of the Union.  Clearly, what this demands of us is
an escalation on the front of the campaign that we’ve been
waging.  This is contained in the Campaign to Win the Future
statement which is now being circulated across the country for
endorsement; and in fact, has already received an endorsement
from some members of state legislatures, including a Democrat
member of the state legislature from Michigan.  This is really on
the verge of totally breaking through.  This really goes to the
core of what President Trump, I think, stands for in the eyes of
those who elected him; especially those electoral victories which
were decisive in the so-called “Rust Belt” states — in
Pennsylvania, in Michigan, in Wisconsin.  He flipped those three
states in an unprecedented Election Night turnaround.  That’s
what secured him the victory.
During his campaign when he went to the Midwest, when he
went back after his victory, continually President Trump has
continued to stand by this idea that we are a nation of builders,
and we must revive and live up to that great legacy with great
projects for our own generation.  That was one thing that he
mentioned in the State of the Union speech, but he elaborated it
last night in a speech at the Greenbrier in West Virginia for the
Republican Party retreat.  This is the very conclusion of that
speech by Donald Trump:

PRESIDENT DONALD TRUMP

:  We’re proud of our history,
we’re confident in our values, and we’re grateful to our heroes,
and we are determined to create a brighter future for all of our
people.  We are restoring the bonds of love and loyalty that
unite us all, as friends, as neighbors, as citizens, as
Americans.  Because when Americans are united, nothing — nothing
at all — nothing can stop us.  We win.  (Applause.)
As I said the other night, we are a nation that built the
Empire State Building in one year.  Actually, to be exact, it was
— we built it in less than a year.  Would you believe it?
Working 24 hours around the clock.
We built the Hoover Dam in record time.  We built the Golden
Gate Bridge.  We linked our nation together with railroads and
highways.  We dug out the Panama Canal.  We’re the nation that
won two World Wars, defeated fascism and communism, and put
satellites into space and planted our great American flag on the
face of the moon.  We’ve healed the sick, cured disease, and
cared for the poor like no other nation.  We’ve lifted millions
into prosperity, and delivered millions into freedom.
This is our legacy.  This is our birthright.  And this is
the foundation on which we build our very glorious future.
Because together, we are, indeed, making America great again.
Thank you, and God bless you all.  Thank you very much.
(Applause.)  Thank you. [end video]

OGDEN:  Now, that’s exactly the spirit which I think has
energized the American people, and which we must continue to
inform with the specific policies to honor that birthright as a
nation of builders, as a nation which has accomplished
unprecedented things, and which we must continue to do.  The
great projects are there for the taking, and if we look at what
China is now doing, China has become a nation of builders as
well; not only domestically, but abroad.  The building of the One
Belt, One Road Initiative, this New Silk Road — both the land
Silk Road and the new Maritime Silk Road which is spanning the
globe — this is what the United States must decisively join.  It
has come to the Western Hemisphere to the southern nations; and
now it is time for the United States to join that collaboration
and to reach out a hand of partnership between the United States
and China, and to renew our partnership between the United States
and Russia.
One thing that you just heard President Trump say is that we
were the nation that won two world wars and defeated fascism.
Well, today happens to be the 75th anniversary of the victory at
the legendary battle of Stalingrad.  This was a horrific,
six-month siege.  The casualties are absolutely staggering; over
1 million casualties reported on the Russian side alone.  Half a
million Russians died during the battle of Stalingrad; but this
was a great victory, led by the legendary Marshal Zhukov.  It was
a decisive defeat of the Nazi army, which led to the following
two years of the war, which finally, in collaboration between —
there you see on the screen — President Roosevelt and Stalin of
the Soviet Union.  Fascism, Nazism was defeated.
To conclude our show, this is a quote from President
Roosevelt’s letter of congratulations to Josef Stalin on the
victory at Stalingrad, 75 years ago today.  I would encourage us
to take this as the paradigm of what we must revive in terms of
that kind of great powers relationship.  If we come together as
great nations on this Earth against mankind’s common enemies and
for the common aims of mankind, we can accomplish great things.
So, here’s what President Roosevelt had to say; this is addressed
to Josef Stalin.
“As commander in chief of the Armed Forces of the United
States of America, I congratulate you on the brilliant victory at
Stalingrad of the armies under your supreme command. The 162 days
of epic battle for the city which has forever honored your name
and the decisive result which all Americans are celebrating today
will remain one of the proudest chapters in this war of the
peoples united against Nazism and its emulators.
“The commanders and fighters of your armies at the front and
the men and women who have supported them in factory and field
have combined not only to cover with glory their country’s arms,
but to inspire by their example fresh determination among all the
United Nations to bend every energy to bring about the final
defeat and unconditional surrender of the common enemy.”
“[signed] Franklin D Roosevelt”

And as we know, it was Franklin Roosevelt’s vision, as
documented in the book {As He Saw It} by his son, Elliott
Roosevelt, that in the aftermath of World War II, in the
aftermath of the defeat of fascism, we would work together with
those allies that we had during the war, including Russia and
China and India, to bring about a new era of development for the
planet.  To bring what Franklin Roosevelt demonstrated in the
form of the New Deal with the TVA and the great projects that
were built here in the United States, lifting hundreds of
thousands of Americans out of poverty at that time, to bring
those New Deal policies to the globe in collaboration with the
allies who won the war against fascism, to continue the war after
the defeat of Adolf Hitler and to fight a war against the
colonial and imperialist policies of the British Empire.  And to
fight a war against the poverty and backwardness that had been
imposed on the world from centuries of British rule.  That was
Franklin Roosevelt’s vision for after the war.  That was
unfortunately and tragically abandoned with Franklin Roosevelt’s
death.  We experienced decades of a Cold War with the nuclear
sword of Damocles hanging over our heads.  We are now at the
point at which finally we must make the decision — will we allow
that Cold War mentality of geopolitics to bring us to the point
now of World War III and the potential extinction of the human
race through thermonuclear war?  Or, will we embrace the revival
of that legacy which is now being accomplished by the Chinese and
the Belt and Road Initiative and all the nations that have joined
together for that New Paradigm of peace through great projects
and development?  Will we say now is the moment when we can pick
up where Franklin Roosevelt left off and reach out a hand of
partnership and collaboration to Russia, to China, and to all the
other nations of good will on this planet, to bring development
— finally — to every corner of the globe.
Obviously today, we’ve seen a major turning point in the
history of the United States.  This is a huge development, and as
we promised, there will be more updates from LaRouche PAC in the
coming hours, the coming 24, 48, and 72 hours to come.  So,
please stay tuned to larouchepac.com and mobilize, mobilize,
mobilize.  Thank you for joining us; stay tuned.

31. jan., 2018 – Federal Communications Commission (FCC) meddelte 30. jan., at det falske varsel om et atommissilangreb, der i 38 minutter spredte rædsel i borgere og turister på Hawai’i den 13. jan., blev udstedt med overlæg af den operatør, der trykkede på knappen, og ikke ved et uheld, som det tidligere er blevet rapporteret. Operatøren, der er blevet fyret, lyttede til en øvelse, det begyndte og sluttede med »øvelse« tre gange, men, for første gang, sagde det indeholdte budskab om de indkommende, ballistiske missiler også, »Dette er ikke en øvelse«. Operatøren var overbevist om, at det var virkeligt, og udløste varslet.

Topfolkene i Hawai’is Nødberedskabstjeneste er fratrådt, og operatøren er fyret.

Denne hændelse er en yderligere bekræftelse af mange ekspertudtalelser, inklusive fra tidligere forsvarsminister William Perry, om, at den »affyr på varsel«-holdning, som er officiel amerikansk politik, er uansvarlig og må stoppes, eller også kunne en atomkrig ved et uheld blive en realitet.

Leder fra LaRouche PAC, USA, 29. jan., 2018 – Præsident Donald Trump kunne faktisk ikke have overset det på Davos Økonomiske Verdensforum. Alt imens han var anfører for en hyldest til investering i USA med dets nyligt indførte lavbeskatning og billige dollar, og herved glædede nogle multinationale administrerende direktører, så så konferencen hen til Kina og dets Bælte & Vej Initiativ som den afgørende faktor for at føre verdensøkonomien ud af den krise, der har varet siden 2008. Den kinesiske præsident Xi Xinpings økonomiske rådgiver Liu He var den taler, man lyttede mest intenst til. Kinas politik for udvikling af højteknologisk, økonomisk infrastruktur som fortrop frem mod målet med at udslette fattigdom – nu sammen med mange nationale partnere i Asien, Afrika og Latinamerika – blev anerkendt som et nyt »win-win«-paradigme, der kan overvinde både årsagerne til og de blivende virkninger af det transatlantiske, økonomiske kollaps, der fandt sted for et årti siden.

Selv Bloomberg News, i en angivelig nyhedsartikel her til morgen, sagde, »Med tilføjelsen i sidste uge af det arktiske område og Latinamerika, er den kinesiske præsident Xi Jinpings signaturpolitik, Bælte & Vej Initiativet, i sandhed blevet global. Kun USA, dets nabo Canada og dets allieret Japan mangler endnu at blive inkluderet i planen, der søger at bygge eller opgradere et netværk af hovedveje, jernbaner, havne og pipelines«. Senere anerkender det, at Japan faktisk samarbejder i Bælte & Vej Initiativet, og at præsident Xi gentagne gange har inviteret USA til at gå med i det.

I sin State of the Union-tale tirsdag aften er den eneste måde, hvorpå præsidenten kan transformere sin administrations udsigter, at tilslutte sig den Nye Silkevej, i hvert fald som en overordnet forpligtelse, der følger tråden i hans nylige besøg til Kina, Japan og andre asiatiske økonomiske ledere.

Selv om han appellerer til det, venter der ingen »tværpolitisk overensstemmelse« i den splittede og miskrediterede Kongres, af hvilken flere end 50 af dets medlemmer er fratrådt i løbet af blot én kongressamling.

Det to år lange fremstød fra britiske og amerikanske efterretningstjenesters side for at ødelægge Trumps kandidatur og præsidentskab, har trukket et stort antal demokratiske opportunister ind. Dette må enten nedkæmpes, eller også må vi overlade USA til at være en Ny Kold Krig-politistat, hvor alle præsidenter kontrolleres af efterretningsfolk gennem hemmelige skandaler. Udviklinger, der har fundet sted i løbet af de seneste 24 timer, giver håb om, at det ikke vil lykkes, men, hvis det ikke knuses, vil disse personer, der følger en ny McCarthy-tradition, ikke acceptere noget mindre end en intenst antirussisk, antikinesisk præsident Pence.

Der findes ikke engang nogen »tværpolitisk overensstemmelse« at appellere til: Hvis Trump fremlægger sit totalt utilstrækkelige program for infrastrukturbyggeri og baserer den lille, statslige finansiering i dette på en forhøjet benzinskat, vil de vildledte, republikanske kongresmedlemmer i kammeret modsætte sig det. USA vil fortsætte med afindustrialiseringen; amerikanere vil fortsætte med at dø af opiat-overdosis; deres forventede levealder vil fortsætte med at falde. Byer og delstater, der er ambitiøse omkring udvikling, vil fortsætte med at sende delegationer til Kina.

Der findes et nyt paradigme at appellere til og gå med i, og som kan involvere den form for økonomisk genopbygning, rumforskning og teknologisk fremskridt, som Trumps vælgere stemte for. Præsidenten må tænke på verdensøkonomien fra toppen og ned, og gå med i den Nye Silkevej.

Foto: Præsident Trump taler for den samlede Kongres i februar, 2017. (Official White House Photo by Shealah Craighead)

29. jan., 2018 – Paul Craig Roberts, tidligere assistent til præsident Ronald Reagan og nu en fremragende analytiker af amerikanske anliggender, skrev den 15. jan. sin nationalt syndikerede klumme, som en »alarmklokke« for amerikanerne om at indse, at »Det, der står på spil med Russiagate, er ekstremt: De, der står bag, har planer om et ulovligt kup imod præsident Trump, og de må stoppes«.

De »presse-stituerede«, der arbejder for Det britiske Imperium, kunne »slippe godt fra« at overbevise tilstrækkeligt mange amerikanere om, at Trump må have gjort noget forkert, og at det er retfærdiggjort at fjerne ham. Hvis efterretningstjenesterne kan lykkes med et kup i USA, så er det enden på al demokrati, og alle regeringsgrenene vil blive magtesløse under et diktatur, der regeres af politiorganisationer, skriver han.

De amerikanere, der siger, de ikke behøver Husets Efterretningskomites Rapport, der beviser, at Russiagate er et kupkomplot, fordi de alligevel ikke tror på Russiagate, overser pointen, siger Roberts. De personer, der er involveret i dette kup, må identificeres, anklages og retsforfølges »for højforræderi«. Demokrati sikrer ikke folkets mulighed for at stille regeringen til regnskab, hvis det er en politistat, og det er den kurs, USA har fulgt nu igennem nogen tid, skriver han. Nu, i en besejring af kuppet mod Trump, ligger vores mulighed for at vende denne kurs.

Federal Intelligence Surveillance Act (FISA) domstolskendelsen, der blev brugt til at udspionere Trump og andre, og som er blevet afklassificeret, udgivet og forklaret af NSA-signalekspert Bill Binney, tidligere statsanklager Joseph di Genova og Roberts selv, indeholder indrømmelser fra FBI og Justitsministeriets side om, at de udspionerede og indhentede domstolens kendelse under falske forudsætninger, i overtrædelse af loven. Roberts informerer amerikanerne om, at FISA-domstolen selv har fået indrømmelser fra FBI og Justitsministeriet om, at de på ukorrekt vis spionerede og indhentede en domstolskendelse under falske forudsætninger; dvs., at de løj for domstolen for at få en kendelse, der tillod dem at spionere ulovligt. Roberts siger, »Enhver, der, ligesom Justitsministeriets kontakt Stephen Boyd siger, at Justitsministeriet ’ikke er bevidst om nogen forseelser’«, lyver.

Justitsministeriet har allerede indrømmet sine forseelser over for FISA-domstolen, forklarer Roberts. Da Admiral Rogers, den tidligere direktør for den Nationale Sikkerhedstjeneste, NSA, opdagede, at FBI og Justitsministeriet kaprede spionsystemet af partiske, politiske grunde, bekendtgjorde Rogers, at han ville informere FISA-domstolen. Dette fik FBI og Justitsministeriet til at skynde sig til domstolen foran ham og tilstå »fejltagelser« og love at »stramme op« og undgå det i fremtiden. Roberts siger, »Det er disse ’fejltagelser’ og rettelser, som FISA-dokumentet afslører«.

Roberts konkluderer, »Informationen findes allerede i det offentlige rum, som beviser, at Russiagate var en sammensværgelse, der blev organiseret med det formål at bringe USA’s valgte præsident til fald«. Han tilføjer, at Rusland og Kina ville se dette kup som »USA’s endelige overgang til en politistat«. De ville opgive enhver utopisk idé om at opnå »et kompromis« med USA.

Lyndon LaRouches Politiske Aktionskomite har til hensigt at præstere dette ved at organisere borgere til at vende tilbage til det »Amerikanske System« med Lyndon LaRouches »Fire Love«.

29. jan., 2018 – USA’s ambassadør til Rusland, Jon Huntsman, har opfordret til en forbedring af de amerikansk-russiske relationer i en kronik i Moscow Times, 26. jan. Huntsman har tidligere været USA’s ambassadør til Kina og Utahs guvernør.

Forespurgt om de amerikansk-russiske relationer efter tre måneder i embedet, sagde Huntsman, »Jo, vi gør fremskridt, og vi kan opnå meget mere ved at smøge ærmerne op og finde en konstruktiv vej fremad. Vi ved, at vejen foran os er vanskelig, og at de spørgsmål, der er kommet imellem os, er komplicerede.«

Huntsman fortsatte, »For en bedre fremtid for russere, amerikanere og verden må vi begynde at finde løsninger på de fælles problemer, der konfronterer os i verden. Hvordan kommer vi dertil? Jeg mener, det kommer an på to ting: tillid og resultater.« Han tilføjede, »Det er ingen hemmelighed, at vore relationer er på sit laveste punkt i årevis. Folk i USA har gjort det klart, at de forventer og kræver en forbedring i de amerikansk-russiske relationer.«

Huntsman sagde, at det er en del af hans job som diplomat at »skaffe resultater«, og at han har aflagt løfte om at »gøre alt, jeg kan, på en åben, ærlig og gennemskuelig måde for at arbejde sammen med mine russiske modparter for at diskutere de vanskelige spørgsmål, der er relateret til vore bilaterale relationer, på samme måde, som jeg er sikker på, ambassadør Antonov gør i Amerika.«

På dagen, hvor den russisk-ortodokse kirke fejrer ’åbenbaringen’ (en særlig russisk-ortodoks helligdag, der angiveligt skal fejre Jesu dåb -red.) den 19. jan., dykkede Huntsman ned i iskoldt vand for at bortvaske synder, en russisk-ortodoks tradition, som præsident Putin også udførte på et andet sted.

Foto: USA’s ambassadør til Rusland, Jon Huntsman.

Vært Matthew Ogden: I dag har jeg en særlig gæst, Bill Roberts, som er med fra Detroit, Michigan. Bill Roberts er LaRouche PAC’s kampagnekoordinator for Midtvesten, og vi har også set hans succes mht. at være kandidat til kongressen, hvor han vandt 41 % af stemmerne i det demokratiske primærvalg i Michigan.

Titlen på vores udsendelse i dag er »Genopbyg Amerikas hjerteland: Fra ’Rustbæltet’ til ’Bælte & Vej’«. Vores tema i dag er at se på kampagneplatformen til 2018-valget, som LaRouche PAC har udgivet og nu mobiliserer for på nationalt plan, og se på dette gennem Midtvestens linser, det såkaldte ’Rustbælte’, der engang var motor for økonomisk vækst i hele USA. Dette er vort lands produktive hjerteland, og dette har været epicentret for kollapset i vareproduktion og den specialiserede arbejdsstyrke i USA. Dette udgør kernen i vores evne til at bringe USA ind i en ny æra for store projekter og økonomisk udvikling, der typificeres af Kinas Bælte & Vej Initiativ; heraf titlen på vores udsendelse, »Genopbyg Amerikas hjerteland: Fra ’Rustbæltet’ til ’Bælte & Vej’«.

Kerneindholdet i LaRouche PAC’s valgplatform 2018 er, at USA’s præsidentskab omgående må vedtage Lyndon LaRouches fire økonomiske love og gå ind i en win-win-relation med Kinas Nye Silkevej. LaRouches fire økonomiske love er præcis det, der er nødvendigt lige nu, hvis vi ønsker at få midlet til at gå ud af det, der synes at være en »ingen udgang«-situation. Vi er nu i en nedtælling på fire dage til præsident Trumps State of the Union-tale på tirsdag. I takt med denne nedtælling, har vi optrappet vores kampagne nationalt for at sætte dette på dagsordenen: LaRouches fire økonomiske love, og USA må gå med i den Nye Silkevej.

At dømme umiddelbart ud fra præsident Trumps tale her til morgen på Davos Økonomiske Verdensforum, så vil han få brug for en ’omvendelse på vejen til Damaskus’ i løbet af weekenden for at komme til at forstå, at, nej – at tale om en aktiemarkedsboble og $7 billion i såkaldt »tilføjet værdi« eller merværdi på Wall Street, udgør ikke en økonomisk genrejsning! Faktisk udgør det selve problemet. Dette er præcis, hvad William White, tidligere cheføkonom for Den internationale Betalingsbank (BIS), advarede om i et interview, han gav i Davos til Ambrose Evans-Pritchard, og hvor han diskuterede det faktum, at vi praktisk taget uundgåeligt har kurs mod det transatlantiske finanssystems kollaps, af præcis denne grund: de billige penge, nulrente-politikken, der er blevet gennemført af Federal Reserve og den Europæiske Centralbank (ECB), har skabt det, som William White kaldte et »Catch-22«, et Punkt 22. Hvis disse rentesatser forbliver lave, vil vi have kurs mod en hyperinflationseksplosion af penge i systemet, og det vil føre os til en Weimar-stil hyperinflation, som vi så det i 1923. Men hvis ECB og Fed beslutter at hæve renten, vil »zombie-bankerne« og »zombieselskaberne«, der i de seneste flere år har eksisteret, baseret på denne politik med nulrente, billige penge og kvantitativ lempelse, kollapse indad, og vi vil få et kollaps af systemet i denne retning.

Ud fra William Whites standpunkt, så har denne advarsel »ingen udgang«.

Der er faktisk en udgang, og vi ved nøjagtig, hvad det er, og dette er, hvad præsident Trump omgående må vedtage. Udgangen består i Lyndon LaRouches fire økonomiske love: Rejs en brandmur i form af Glass-Steagall mellem kommerciel bankvirksomhed og de produktive investeringer, og så alt det møg, vi har i form af spekulativ værdi på Wall Street og City of London. Lad dette møg tørre ud og blæse væk; men beskyt de nødvendige, produktive, kommercielle bankvirksomhedsaspekter af vores økonomi. Erstat den spekulative økonomi med et kreditsystem i Hamiltons tradition, hvor man tager billioner af dollars i statslig kredit, via en ny Nationalbank, og dirigerer det, ikke til spekulation, men derimod til reel, fysisk værdi: til storskala infrastrukturprojekter, store projekter, nye industrier, vareproduktion og til en forøgelse af arbejdskraftens produktive evne i USA’s arbejdsstyrke; og især – som vi skal diskutere her i dag – i Midtvestens tidligere produktive arbejdsstyrke, og ligeledes bringe USA ind i dette store nye projekts Nye Silkevej.

Dette er, hvad præsident Trump må forstå om økonomi, og vi er i en nedtælling på fire dage til State of the Union, til at sætte dette på dagsordenen. Vores job slutter på ingen måde her; men formålet med denne 2018-valgplatform, som LaRouche PAC har udgivet, er tværtimod at vinde en kampagne, essentielt, for USA’s præsidentskab. Vi er naturligvis ikke i et præsidentvalgår, og præsident Trump er den behørigt valgte præsident og vil være vores præsident for de næste tre år, mindst, på trods af bestræbelserne fra Russiagate-kuppets side og hans opponenter, der forsøger at vælte hans præsidentskab; men den kampagne, vi kører, er en kampagne for USA’s præsidentskabs politik: Det er en kampagen for at vinde kampen om præsidentskabets politik.

I dag skal vi diskutere strategien, og Midtvesten, eller USA’s industrielle hjerteland, er et af de afgørende elementer i denne strategi. Om lidt vil I få at se, at præsident Trumps sejr i 2016-valgene, i realiteten skyldtes hans sejr i Midtvesten. Han var i stand til at bryde det, der kaldes den »Demokratiske blå brandmur«, og han vendte fire store, tidligere industrielle rustbæltestater, der havde stemt demokratisk, siden valget af FDR i præsidentielle valg; og han vendte dem og vandt disse stater: Pennsylvania, Michigan og Wisconsin, for ikke at tale om hans sejre i Ohio.

Hvordan gjorde han det? Han adresserede selve det faktum, at både det Republikanske og det Demokratiske Parti havde indgået en ’aftale med djævelen’ om en konsensus om, begge at være partiet for frihandel og post-industrialisering. Kandidat Trump sprængte hele denne konsensus i stykker, gik ind og sagde, »Jeg er imod frihandel, vi vil nedlukke NAFTA«, og han sagde i særdeleshed, »vi vil bringe industri tilbage til hjertelandet«. Vi vil få ny vareproduktion, nye jobs, og han krævede endda en »ny industriel revolution«.

Jeg vil gerne give lidt baggrund, før vi kommer til diskussionen, om, hvad det var, præsident Trump fik adgang til, hvad enten, han helt var klar over det eller ej. Men dette er i produktivitetens ånd, og jeg vil faktisk hævde, at dette ikke er Trump-vælgerskaren, men at det er »LaRouche-vælgerskaren«. Og det, vi vil gøre med denne kampagne for at lægge 2018 LaRouche PAC-platformen på bordet, er, at vi vil organisere denne vælgerskare omkring denne vision, de Fire Loves økonomiske program, og vi vil bruge denne indflydelse til at skabe en revolution i USA’s præsidentskabs økonomiske politik.

Lad os gå lidt tilbage i tiden, til det industrielle kraftcenter, som Midtvesten var kendt som, før det fik lov at sygne hen og blive til ’rustbæltet’. Dette skete pga. Franklin Roosevelts mobilisering under Anden Verdenskrig, med at tage det, som var bilindustriens maskinværktøj til biler – i Michigan, Ohio, Wisconsin og i det vestlige Pennsylvania – og at tilpasse disse bilfabrikker og bruge den specialiserede arbejdsstyrke til at lancere det, der blev kaldt »Demokratiets arsenal«.

Så lad os nu gå lidt tilbage i tiden og se på denne nyhedsfilm fra Anden Verdenskrig, og I vil få at se, hvad vi mener, når vi taler om Franklin Roosevelts Demokratiets arsenal.

(Engelsk udskrift af resten af udsendelsen:)

[Video]
FRANKLIN D. ROOSEVELT:  We must be the great arsenal of
democracy.

NARRATOR:  President Roosevelt makes an unprecedented 9,000
mile tour of the United States, to see for himself the nation at
war.  Visiting armament plants from coast to coast, he stops at
the giant Chrysler tank arsenal, where he sees the Army’s latest
mechanized monsters, tested as they come from assembly lines.
Then, on to one of Henry Ford’s great bomber plants, where
the President and First Lady are greeted by Mr. Ford and General
Manager Sorensen.
Plane workers, delighted with the surprise visit, show the
President that wartime production is meeting the goal set, many
plants exceeding their quotas.

PRESIDENT ROOSEVELT:  We shall send you, in ever-increasing
numbers, ships, planes, tanks, guns:  That is our purpose and our
pledge!

NARRATOR:  And the President’s words meant action.  America
became the Arsenal of Democracy. …
Working 24 hours a day, seven days a week, where General
Motors is undertaking to produce more than 10% of all war
matériel fabricated from metal.  Thousands of workmen in four GM
divisions turn out machineguns in a mass-production basis.
Output is months ahead of schedule….
General Motors has pioneered in applying mass production
methods to the manufacture of aircraft.  Work goes on day and
night under the adept fingers of General Motors men and women.
They are producing an avalanche of weapons for victory in General
Motors manufacturing centers all over America.  Machine tools,
the master tools of industry and of victory are made at a
constantly increasing rate…. [end video]

OGDEN:  So “machine tools, the master tools of industry and
victory” are made at an ever-increasing rate.  That was the
Arsenal of Democracy.  That was Franklin Roosevelt’s economic
program.
Now, what happened?  President Trump, in the 2016 election
did what all other candidates have refused to do:  He refused to
take what he called the “forgotten men and women” of the United
States, very much so, these formerly industrial, skilled labor
force, and he said, you will be the forgotten men and women no
more.
Contrast that to what Hillary Clinton did, where she took
these states — Pennsylvania, Michigan and Wisconsin — took them
for granted, and in fact, never even went to Wisconsin for a
campaign event — and lo and behold, on Election Night, surprise,
surprise, Pennsylvania, Michigan and Wisconsin, all went for
Trump. And in fact, that was the key to his winning the U.S.
Presidency.
How did he do it?  Well, let me play this clip for you from
President Trump’s going to Ypsilanti, Michigan to the Willow Run
auto factory, and where he discusses the Arsenal of Democracy,
and calls for the creation of new industrial revolution.

PRESIDENT DONALD TRUMP: Great Americans of all backgrounds
built the Arsenal of Democracy, including the legendary Rosie the
Riveter, who worked here at Willow Run. You know that. [cheers]
Seventy-five years ago, during the Second World War, thousands of
American workers filled this very building, to build the great
new airplanes, the B-24 Liberator, at peak production — listen
to this — it’s not the country that we’ve been watching over the
last 20 years: They were building one B-24 every single hour.
[cheers]  We don’t hear that, we don’t hear that any more, do we?
We’ll be back, we’ll be back, soon.  The most amazing
people.
And while that’s incredible, it’s a tribute, really, to the
teamwork, determination and patriotism that lives on today, in
each and every one of you.  Great people — you’re great people.
Now, these hundreds of acres that defended our democracy are
going to help build the cars and cities of the future.  So I ask
you,  — that’s fine, ’cause you’re rushed — so I ask you today
to join me in daring to believe that this facility, this city,
and this nation, will once again shine with industrial might.
[cheers]
I’m asking you to place your faith in the American worker
and these great American companies. [applause]  I’m also asking
you, to respect, and place your faith in companies from foreign
lands that come here to build their product.  We love them, too.
Right?  We love them, too. [applause]
I’m asking all of the companies here, today, to join us, in
this new industrial revolution:  Let us put American workers,
American families, and American dreams first, once again.  May
God bless the American worker.  May God bless the Motor City.
And may God bless the United States of America.  Thank you, thank
you. [cheers]
[end video]

OGDEN:  And there you have it. So let’s put on the screen
here, the electoral map, and this is a very interesting map [Fig.
1] and I’m actually going to ask Bill Roberts to discuss it with
us a little bit.  But this was published by the Washington Post
immediately after the election victory by President Trump. And
you’ll see here, the title is “The Former Obama Strongholds
Sealed the Election for Trump.”   And I’ll let Bill describe what
we’re looking at, but you’ll see there, the concentration is in
the rust belt, in the former industrial heartland, there, and
that’s the region of the country we’re talking about here, right
now.
So Bill, tell us what we’re looking at in that map and
explain to us exactly what the strategy for victory here, has to
be.

BILL ROBERTS:  Sure.  Matt, let me just start out by saying
that there was recently an article published by a local
representative, representing Macomb County [Michigan],  I think
one of those counties that was an Obama-voting county, probably
voted for Obama twice, and then shifted and voted for Trump.
What this local elected official was arguing for a decent
high-wage, what’s called a prevailing wage, for union employees.
And he made the point in that document that this policy actually
started with Henry Ford; it started with Henry Ford’s decision
that he was going to pay his workers $5 a day to produce cars,
and this wage would allow them to be able to buy the car that
they were producing.  So this is the coalition of producers which
we now have to mobilize to define, the standard of competence on
which national elected officials are going to run their
campaigns.
Now, let me bring back up this map, here:  What you’re
looking at, these are the districts across the country that voted
for Obama twice, as in the dark yellow; and in the light yellow
are districts that voted for Obama once.  But all of these shaded
areas then were the counties that switched, that swung and voted
for Donald Trump in 2018.  So these are traditionally Democratic
areas, where Trump went in and campaigned, where Hillary Clinton
did not, and he really made his focus the “forgotten men and
women,” who were part of this very advanced — I think “rust
belt” is a kind of derogatory term, because in fact, the labor
forces associated with these regions, whether they be farmers or
skilled workers, produce extremely advanced products, to the
tolerances of a thousandth of an inch, or even smaller.  And
Trump tapped into something that Lyndon LaRouche identified
later, which is that, this was part of actually a global process
of voters rejecting the failures, the failed policies of the
trans-Atlantic financial system, the destruction of the skilled
workforce; the overrunning of these areas with an epidemic of
drugs, of opiates; the failed regime-change wars.  And they voted
for the policy, and not the party.
And so, these are obviously going to be areas in which both
the parties are going to be looking in the election to try to
swing the vote.  The problem is, neither party has the policies
that can address the dire situation that these forgotten men and
women find themselves in.   Neither party’s leadership has a
competent program to be able to directly address these blue
collar and rural districts in the upper Midwest, in terms of the
kind of economic destruction they’ve seen.
So, it really falls upon the campaign of the LaRouche
Political Action Committee, and what we have to find is the
standard of competent that can actually rebuild these areas.  The
LaRouche Four Laws, the identification of the necessity of the
United States cooperating with China and countries that we can
align our credit systems with, in order to actually capitalize a
national infrastructure bank and a full economic recovery.
I would just say that, you know, you have Democrats on the
one hand, who continue to push the fraud of the Russiagate
investigation, as if this hasn’t been disproven, and moved to
other slanders against Trump, such as the Durbin fraud of the
racist remarks that Trump allegedly said.  None of the voters in
these swing areas, they absolutely hate this kind of stuff.  And
then, on the Republican site, Trump has really got to be able to
break with this GOP/Wall Street backed leadership orientation
within his own party, in order to be able to address, similarly,
this voting base.  Because Wall Street- backed policies are not
going to finance an economic recovery.  Trump has already said
that the public-private partnerships are not going to function to
build the vast amount of infrastructure that’s required.
So the LaRouche Political Action Committee and our team here
in the Midwest, are looking at races of interest, not necessarily
ones that are going to come down to Republicans versus Democrat,
but maybe even ones where there’s an interesting difference in
the party primary first — in other words, in the immediate
period, in the immediate campaigns, is there an Obama-backed
candidate, for example, who is running against someone who has
the support of building trades, of engineering societies?  Has a
real interest in the revival of the productive economy, and this
is our domain to shape.
As you said Matt, this is really a LaRouche constituency.
And I’ve been in these areas:  I mean, these are people, that
voted Democrat in every election in their entire life, and then
they voted for Donald Trump.  And it was the question of the
“fair trade not free trade,” it was the issue of bringing back
manufacturing; it was the commitment to seeking solutions beyond
geopolitics, beyond the regime-change wars that have been, really
disproportionately hitting these post-industrial and urban
communities that have made up a disproportionate number in the
Armed Forces recruitment.
So, if you look, there is 53% of these communities that
shifted over and voted for Trump after having voted for Obama:
This is an interesting demographics of producers who are
clamoring for real leadership.  There is a profound, profound
vacuum of leadership, that I know from our forays into the state
legislatures in the recent weeks, are really demanding a way in
which — and they have not found this solution outside of what we
have presented to them — but a way in which you can actually
capitalize, a sustained and thorough, scientific-driven,
infrastructure-driven economic recovery over the next 10, 15, 20
years.  And what strikes these local elected officials more than
anything, is that they have not been presented with any other
plan at all that even identifies an approach to amassing the kind
of investment that you will get with the LaRouche plan and that
you will get with the cooperation of the United States with China
and with countries like Japan.
So, I think it’s an extremely fertile situation if we
intervene with a kind of vigor now to define the only competent
solution which exists for candidates and for constituency groups
to demand that those candidates campaign on.

OGDEN:  And that’s exactly the declared intention of this
2018 Platform from LaRouche PAC, is to seek out those
constituency groups, but more so to create those constituency
groups that are going to, through leadership and organization,
will demand this scientifically informed economic agenda; what
LaRouche has laid out.  Glass-Steagall to erect a firewall;
reorganize the financial system; national banking as Alexander
Hamilton did it; trillions of dollars in Federal credit for
infrastructure, new industries, productive employment; and then
all under a driver.  Like the same kind of driver you saw there
for the Arsenal of Democracy; that was a mission orientation.
The kind of mission orientation that we need today is the space
program and for fusion power.  These are the kinds of drivers
that create the top-down organization that economic activity can
participate in, and then will feed into and have a
self-reproducing kind of increase in productivity.
Now what happened in Detroit, and what happened in Michigan,
and what happened in the Midwest, was not something that was just
a crisis of the last few years.  This has been decades and
decades in the making, and it goes back even before NAFTA.  What
occurred was a loss of that commitment that Franklin Roosevelt
had to productivity and to productive employment.  We actually,
Bill, you and I worked together to produce a video several years
ago, around the time that Detroit was forced to declare
bankruptcy.  It was called “Detroit: A Test Case for Genocide”.
In that video, we put together an animated graphic that showed
the population increase in Detroit due to the mobilization around
the Arsenal of Democracy; but then following that, and with the
abandonment of that commitment to industrial production, the
population decrease which has occurred for several decades, and
which has now gotten to a critical point.  So, this is actually
an animated population graphic, and I would like to just put this
on the screen.  You can listen to the narration there.  This is
from the original video, “Detroit: A Test Case for Genocide”.

VIDEO:  The population of Detroit began to explode around
the turn of the 20th Century; increasing exponentially around
1910.  However, with the crash of 1929 and the onset of the Great
Depression, the population of Detroit began to level off and even
decline for the first time in its history.  It wasn’t until
Franklin Roosevelt’s Arsenal of Democracy that the population
began to grow again, surging to its maximum in 1950 with a
population of over 1.8 million people; making Detroit the fifth
largest city in the United States at the time.
However, after 1950, the population began to drop once
again, slowly at first, but accelerating over time.  By the year
2000, the population had collapsed to under a million, and by
2010 to 713,000; less than the population was a century before.
A more than 60% drop from its peak in 1950; a loss of over 1
million people.  This will only continue to accelerate at an
ever-increasing rate under the bankers’ dictatorship now
controlling the city. [END VIDEO]

OGDEN:  That was the despair and the crisis which really has
been many generations in the making in Michigan, in Detroit, that
Lyndon LaRouche was seeking to resolve when he called for a new
re-tooling of the auto industry back in 2012 to 2013, and even
prior to that around the bankruptcy of the Big Three
[automakers].  What he was calling for at that time, was to say
“Let’s re-tool the auto industry, and let’s use this machine tool
capability — the ‘make anything’ industry — to build the kinds
of lock and dams, the bridges, the high-speed rail, the
components for nuclear power plants; the kind of materiel that
you would need to mobilize an emergency economic recovery of the
United States.  The fact that that wasn’t done, has created even
worse conditions of impoverishment and despair.  As you pointed
out, Bill, some of the pockets of the worst opioid epidemic are
in these former industrial, former skilled labor communities.
This is the constituency which elected President Trump, but what
has to happen if President Trump is going to deliver on the
promises that he made?  How is this going to mobilized?  What
kind of economic recovery, what form is that going to take now
from the standpoint of the Midwest?

ROBERTS:  Well, if the news media had actually reported what
Trump did when he was in China, Trump secured $254 billion in
direct investment into these various states you’re talking about.
West Virginia, which has been decimated by Obama and by the drug
epidemic, West Virginia is set up to receive $84 billion in
direct investments from a Chinese company, as a result of the
trip that Donald Trump took to China and the friendly cooperation
of China and the United States, facilitated through these two
leaders — the President of China and President Trump.  Now,
that’s more money than any known proposal proposes to have the
Federal portion, the Federally-funded, matched portion of
investment in U.S. infrastructure.  You look at any plan coming
from Democrats, that’s more money than the Federal government is
going to capitalize in an infrastructure program.  So, the first
question on anyone’s mind who now knows that — if you tell that
to them — since the media is not readily reporting that is, “How
is China able to invest so much in infrastructure?”  Of course,
the answer is that China has an American System policy bank;
that’s how China is able to capitalize these vast development
programs across the continent of Asia into Africa.
Now of course, China and Japan are both willing to put
probably a total of about $1 trillion or more into capitalizing a
policy bank in the United States.  It doesn’t have to be a direct
investment.  A number of direct investments by China were
rejected on the basis of supposed security concerns.  So, they
don’t have to be direct investments, but we can simply capitalize
a national bank and then utilize the approach we have in the
past, such as a new gas tax, to finance such debt, such a
national banking structure.  I think this is something that used
to be very commonplace; this is how Franklin Roosevelt did
things, this is how Abraham Lincoln did things, and it’s a kind
of forgotten method.  If this would have been reported that, in
fact, this is the dynamic that exists in the world that is
driving massive development throughout the planet, then everyone
would be talking about this already.  Everyone would be wanting
to know how China is able to do this.  They would be demanding
that the very Henry C Carey system that the Chinese love to study
so much is exactly the basis on which we now unleash a 10-15 year
process of massive infrastructure investment; and that the way
that you pay for this, is through massive revolutionary
breakthroughs in technology keyed off of breakthroughs in the
manned space mission and the expansion of NASA, and in fusion
power.  That it’s the revolutionary scientific advancements, not
money per se, which actually is what pays for this process.  The
Chinese understand this, too; which you can see in their fusion
program and in their highly developed and growing space program.
The media has certainly been aiding and abetting an
unfortunate process in this country; where the elections will
tend to be very partisan, low level, least common denominator
kinds of discussions; hot-button topics.  But it doesn’t have to
be.  Everything that we’ve just gone through here in terms of the
history of how the United States has been a productive country
and has been a scientifically revolutionary country driven by the
machine tool sector, and has had institutions that make it
possible to finance such revolutionary developments; that these
are not only available to the United States, but that this is
already a process driving most of the world.  In fact, the
President of the United States has been the most open President,
and is very open to working with these other countries within
this very sort of dynamic.  So again, our objective — we have to
sort of evangelize; because there are so many people out there
who, if they simply knew what was happening in the world and if
they had the LaRouche Four Laws solution at their fingertips,
they would gladly demand it.  They would gladly reach across the
aisle to work — Republicans working with Democrats on mobilizing
big Federal expenditures for infrastructure; Democrats gladly
dropping the insane anti-Trump tirades, and instead urging him to
break with Wall Street, and reach across the aisle and work with
Republicans who are willing to collaborate on an anti-Wall Street
policy, an American System policy along with Trump.  So, we found
tremendous openness.
But we don’t want to just go to the candidates for the
endorsement and for them to campaign on these policies — on the
New Silk Road, on ending the coup against the President, and on
LaRouche’s Four Laws.  But rather, we want to get to their base
of support — the skilled labor unions, the professional
organizations, the engineers, the voting blocs in general and the
state legislatures, the super constituents.  We have to have an
accelerated process of educating these individuals on the unique
LaRouche solution that you are not going to get from the party
leadership at this point, who are really too much stuck in the
old paradigm.  But if we introduce these constituents to the New
Paradigm, sure, of course, gladly they will take that instead of
this lame discussion that you’ll otherwise get at these
candidates’ debates.

OGDEN:  And LaRouche PAC is uniquely positioned to do that;
that’s why it’s so necessary that we put out this platform, this
statement of intent and that we’re conducting a national
mobilization.  LaRouche PAC, especially there in the Midwest with
the productive labor force, the working class constituency,
LaRouche PAC has an extraordinary amount of authority on the
ground among those kinds of labor organizations and productive
workers.  I would say also Bill, you personally have an
extraordinary amount of authority because of what you have been
engaged in there for years; including, as I mentioned at the
beginning, a Congressional campaign that you ran in 2012 there.
You got 41% of the vote in the 11th Congressional District there
in the 2012 Democratic primary.
Now, I’d actually like to play a clip for our viewers of
testimony that you gave in front of the Detroit City Council in
2012, when this entire rigging of the LIBOR rate came up and the
city was dealing with “Oh my gosh!  How are we going to repay
these debts and are we going to have to declare bankruptcy?”
Here’s the intervention that you made around Glass-Steagall and
the necessity of immediately instituting this kind of Franklin
Roosevelt policy.  So, this is testimony from July 24, 2012 at
the Detroit City Council.

ROBERTS

:  My name is Bill Roberts.  I am running for
U.S. Congress, and I do so for the same reason I’m here today,
which is that if I were not here to say what I’m saying today, no
one would say it.  I’m calling on the Detroit City Council to
reject any cuts that endanger the lives of human beings, and
instead to publicly call for and fight for the reinstatement of
House Resolution 1489, the reinstatement of Glass-Steagall; which
both Congressmen from Detroit are co-sponsors of, to break up the
too-big-to-fail banks.  The reason why I bring this up today is
because it is clear that 75% of major cities enter into interest
rate swaps.  These interest rate swaps were rigged against cities
at the highest level; at the LIBOR — the London Inter-Bank
Offered Rate.  This is murder.  This is not insider trading; this
is murder.  It has resulted in cuts to departments that have
killed people.  There are people at the highest level involved in
this.  I call upon the Detroit City Council to stand up and have
the guts to tell the private bankers that they are going to jail.

OGDEN:  Now, within the next year, Detroit was forced to
declare bankruptcy under Rick Snyder and financial manager Kevyn
Orr.  And exactly one year later, in July of 2013, Lyndon
LaRouche went on record and was asked what has to be done to save
the city of Detroit, to save the entire industrial heartland, and
what kinds of solutions are on the table?  He talked about
Glass-Steagall, but he talked about an expanded Glass-Steagall
solution.  So, I’d like to just play this clip from Lyndon
LaRouche for you.

LYNDON LAROUCHE:  What is the situation of the United States
in terms of its economic development over the period, say the
last really effective Presidency went down?  What happened,
particularly with two terms of the Bush family and this latest
phenomenon, is that the economy of the United States virtually
does not exist.  And that’s true in the case of the auto industry
in particular, which is the center of this whole thing with
Detroit, is the auto industry.  It’s not just the auto industry
in Michigan, nor is it in the northern states around Michigan.
It goes all the way through the entire system — north, south,
east and west.  The U.S. economy does no longer function!  And
there is no hope for this nation under the present conditions,
unless we change those conditions radically.  Therefore, we have
lost the auto industry.  Do you know how important the auto
industry was?  Do you know how important back in 2005 and so
forth when we fought to save the auto industry?  And I was
playing a leading part in that fight.  Do you realize what
happened when the auto industry went down?  Do you realize that
we no longer are a nation capable of meeting our own needs?  Look
at the food supply.  What’s the food supply of the United States?
How do parts of the farm area work?  Nothing works!  Especially
since George W Bush became President.  Since that point, there
has been a disintegration throughout Europe and throughout the
United States and other parts of the world.  We no longer have a
sustainable economy.  What we have is the possibility, with
special efforts, to revive the economy.
Now, what we’re going to have to do — we’ve got some people
in Detroit, for example.  They’re unemployed, essentially.  There
are few of them left in the other odd industries that they fled
into as machine tool specialists and so forth.  What we’re going
to do is create a new industry, based on the core of the skilled
people who can play a key leading part in assembling a
replacement for what used to be called the auto industry.  The
real name for the auto industry as it was since World War II, is
the machine tool industry; that’s its character.  So, our job is,
in the case of Detroit, you cannot solve this economic problem by
sitting there or by following some politician’s recipes.  What we
can do is seize control of the situation.  Only through
Glass-Steagall can we save the United States; otherwise the
United States is doomed without Glass-Steagall.  Because there is
no agriculture, there is no machine tool system, there is no
labor production of any significance; that’s it.  So therefore,
unless we get Glass-Steagall in, we will not be able to make an
immediate change from the kind of economy on which you’re
operating now, which is a hopeless failure.  By changing quickly
to bring agriculture back, to build up the water systems that we
need for feeding our people; all these things depend upon
Glass-Steagall.  Not just Glass-Steagall itself, but an expanded
version of Glass-Steagall.
Therefore, the issue is, unless we can seize the hands of
power in the United States and organize the government to behave
like the government, not like it’s been doing recently; and go in
there and put Glass-Steagall into effect quickly.  Having done
that, we’re going to have to — in addition to Glass-Steagall —
we’re going to have to create a credit system to supplement
Glass-Steagall in order to finance the things that have to be
built up in terms of production which are needed to restore this
nation.  Without those actions, there’s no hope.  You don’t have
a chance; there is no other option.  Grab the United States; put
it back to business as best you can, and use some innovation.
But above all, apply Glass-Steagall as I know how to do it; and
some other people also know.  The very fact that we restore the
confidence of the people in their own nation — that is, the
United States — by taking immediate action; which means large
amounts of fundraising and fund contributions to get farming and
industry back going immediately.  We have to have — just as
Roosevelt did during the period of the onset of the Depression,
his first years.  We had people; we put them to work.  They
weren’t really producing anything; they were stuck in there with
shovels and picks and so forth out in the streets.  They weren’t
really producing things, but they were there; and they had a job.
And they had the beginnings of a family income, and they had a
future.  That’s what Roosevelt gave them, and that’s what we now
have to give the people of the United States.  We cannot give
them much, because the friends of the Bush family have stolen so
much there’s not much left for real people.  But we can restart
the process of production; restart that; and that we can do.  And
that we {must} do.  Without Glass-Steagall, we cannot do it.
So, the lives of the people of the United States depend upon
Glass-Steagall.  And Glass-Steagall can only be delivered by
Glass-Steagall Plus.  Glass-Steagall Plus means that we’re going
to take the junk that is junk, and we’re going to cancel it.
Most of this banking crap is worthless; there’s no value in it.
So why are we continuing to bail it out in a hyperinflationary
rate?  We don’t need it.  Put the thing through processing, and
you will find that when you go through the paperwork, all these
banking systems, the Wall Street crowd, all of them; how much of
these things they claim they own are actually real?  I don’t know
if they could come out with a penny of it for a giant.  So
therefore the point is, we have to restore the United States; get
rid of this crap, and do what Franklin Roosevelt did.  It’s going
to be more difficult than what Franklin Roosevelt faced in his
time, but the principle is, we’ve got to do it.  That’s the
answer; we’ve got to do it and get the message across to the
people.  That’s the only thing; there is no other chance.  Forget
this Republican nonsense; they’re just wolves trying to find a
place to bark in.  But that’s the answer, and there is no other
answer.

OGDEN:  So, that was from 2013, but as you can see, that’s
the core of Lyndon LaRouche’s Four Economic Laws; that’s the
entirety of the program.  That’s the kind of voice of authority
that we have to come into the scene with, and speak with that
kind of forcefulness, that kind of authority.  That’s exactly the
voice of Lyndon LaRouche that this constituency bloc can be
formed around.  As I said, what Trump tapped into — whether he
knew it or not — is indeed the LaRouche constituency there in
the heartland, in the industrial Midwest.
So, Bill, I just wanted to let you make some concluding
points, but this is the theme.  We can very rapidly take this
so-called Rust Belt and bring it into the Belt and Road
Initiative; and bring the New Paradigm of great projects into the
Midwest and awaken that kind of optimism.  So, Bill, I invite you
to just go ahead.

ROBERTS:  Well, I think what Lyn said right there is
absolutely key; that’s it.  People got brainwashed into thinking
that money is the key to wealth; that money is economy.  And Lyn
said “No. Cancel a lot of that money.  We don’t need the money.”
People said, “Cancel the money?  How can we do that?”  The point
is, you don’t need it, and what you need is, you need the machine
tool capability, you need the advanced farming, and you need the
things that go along with that.  I wish we would have had a
graphic in terms of where the funding goes in a national credit
system, because that’s really what he was addressing here.  But
the key is, you need the credit.  We can build everything we need
to.  The people, the “toolies” in these areas as they call them,
in these counties where people switched profile and voted for
Trump; they understand this.  They understand how what is central
to an economy; what is essential to a productive workforce.  The
issue is credit.  You don’t need Wall Street trying to make
11%-12% off of any money that they loose from their hands.  What
you need is to organize the credit; then the people can build the
economy.  You don’t need the straitjacket of this monetary
system.  In fact, if Trump doesn’t move against this Wall Street
financial bubble, this will bring the country down.  It’s a
ticking time bomb right now, waiting to go off; as William White
and others have said.  This thing is ready to go.  If this is not
moved against with the Glass-Steagall policy, we’re looking at a
complete and utter disaster.  But the good news is, we don’t need
it.  It’s simply that the American citizenry, the people watching
this today, have to take it as a personal challenge that we have
to create among these constituencies of the country, the notion
that there is a standard of competence for Federal office.  That
standard of competence is the comprehension of this principle;
this non-monetarist credit system principle that we have been
discussing today.
I guarantee that if you do that, people will listen.

OGDEN:  Well, let me put on the screen one more time “A
Campaign for Victory: The Campaign to Win the Future”.  This is
the electoral platform that LaRouche PAC has put out for 2018.
And Bill, you’re right in the middle of mobilizing the
constituencies there in the Midwest.  We need a national
mobilization to endorse this platform; not only candidates for
office, but Bill, as you said, the building trades, the labor
unions, the productive workers, the agricultural organizations.
These are the constituency bases that need to come to understand
this as principle.  The link is there on the screen:
LPAC.CO/YT2018.  This is the LaRouche PAC election platform for
2018.
We’ve got a lot of work to do, because it is our
responsibility to communicate what you just said, Bill.  This is
a non-monetarist principle; it means that you have to raise your
level of comprehension of what economics is really all about.
This is not monetarism, this is not Wall Street; this is a
question of what makes mankind a unique creative species, and how
is that reflected in national economic policy.  So, that’s what
is contained in the LaRouche PAC 2018 Campaign to Win the Future.
We ask you to join our mobilization; endorse this, and become a
part of what we’re doing nationally.  This is our strategy for
victory.
So Bill, thank you very much for joining me here today.
It’s good to hear from you; it’s good to hear what’s happening
out there in the Midwest, and we look forward to being in touch a
lot more.  I think we can look forward to a real mobilization.
So, thank you very much.
And thank you for tuning in to larouchepac.com.  Please stay
tuned; we have a lot of work to do, and we’ll see you next week.
Thank you.  Signing off, this is Matthew Ogden.  Good night.

Formand Tom Gillesberg: Godaften og velkommen til disse spændende tider, hvor vi på den ene side har dette utrolige momentum, som Kina har formået at skabe globalt for økonomisk udvikling, for opbygning, for industrialisering, for infrastrukturprojekter, der, i lighed med, at det er lykkedes med at løfte 700 millioner kinesere ud af fattigdom, gør det muligt inden for en overskuelig årrække at flytte alle mennesker, der lever på Jorden i fattigdom i dag, ud af den.

Det perspektiv har nu, som dem, der har fulgt med, vil vide, fået en utrolig vigtig opbakning i form af, at Emmanuel Macron, den franske præsident, har besluttet sig for, at det projekt, som kan skrive ham ind i historiebøgerne – og tro mig, det er, hvad det drejer sig om for Macron som præsident; han skal lave noget ’stort’, han skal blive en stor personlighed – det er at gå med i det kinesiske Silkevejsprojekt, i Bælte & Vej Initiativet …

… Nu er Donald Trump på vej, eller er måske ankommet, til det Økonomiske Verdensforum i Davos i Schweiz, som har fundet sted her fra den 23. jan. og slutter i morgen (26. jan.), og så må Trump jo så give afskedssalutten …

Men der er en meget stor delegation fra Kina, inkl. hans [Xi Jinpings] vigtigste økonomiske rådgiver, Liu He, som netop er blevet valgt ind i Politbureauet i forbindelse med den sidste partikongres, men som allerede i en årrække har været en meget tæt rådgiver til Xi Jinping i økonomiske spørgsmål og i en omlægning af den kinesiske økonomi, hvor man dels sagde meget direkte, at, man har et korttidsmål for den kinesiske økonomi, som er at øge pr. capita-indkomsten fra $8.000 til $10.000 inden 2020, og gerne mere. Jeg vil bare sige, at lige dér, i en nation med 1,4 mia. mennesker, hvor ambitionen er at hæve den gennemsnitlige indkomst med 25 % i løbet af to år; det er ret vildt! I Danmark er man glad, hvis man har en reallønsfremgang på 1-2 % – 25 % på to år, wow! Men det sagde han faktisk. Og så fortsætter man derfra, men på længere sigt, så drejer det sig om at få den kinesiske økonomi fra at være meget statsstyret til at være meget selvkørende i form af udbud og efterspørgsel. …

Men, siger han, så er der tre kampe, der skal kæmpes på vejen: For det første, så skal man forhindre eller stå imod de risici, der er netop nu, frem for alt økonomiske risici; så skal man reducere fattigdommen, og så skal man have udryddet forureningen. Det er det, det drejer sig om for det kinesiske lederskab.

Og som sagt, centralt i det her er risikoen, den finansielle risiko, risikoen på den økonomiske front, som man i Vesten ikke vil tale om! Men som er helt centralt i det, Kina gerne vil diskutere, inkl. nu, i Davos. Chefen for den Asiatiske Infrastruktur-Investeringsbank (AIIB) og en hel masse andre kinesere, der også er til stede; man vil forsøge at sætte på den økonomiske dagsorden: Hvad gør vi ved disse systemrisici, der er netop nu? Hvordan forhindrer vi, at det går helt amok? Fordi, som bl.a. White, der nu sidder i OECD, men som tidligere også var i Bank of International Settlements (BIS), og som har været ude mange gange med kritik – han er cheføkonom hos OECD nu – jamen, man har et problem. Man er fanget, fra de vestlige regeringers side, fra centralbankernes side, i en meget uheldig situation. Man har, siden 2008, lavet alle disse kvantitative lempelser; man har pumpet penge ud og pumpet penge ud og pumpet penge ud. Nu, med en stigning i inflationen rundt omkring, er der ingen snak; man skal til at trække nogle af de penge hjem igen. Man skal til at have mere normal, økonomisk aktivitet; man skal til at have stigende renter. Problemet er bare, at man har skabt en kronisk afhængighed i store dele af den økonomiske verden af gratis kapital. Man snakker åbent, i Bank of International Settlements eller andre steder om, at disse ’zombie-banker’ eller snarere ’zombie-firmaer’; dvs., at måske 10-20 % af de store firmaer rundt omkring ikke kan overleve, den dag, de ikke kan låne pengene gratis. Det er ligesom danske landmænd, for den sags skyld, de har et kæmpe gældsbjerg, men det er ikke noget problem, så længe renten er lav; skal du så til at betale 1 %, 2 %, 3 %, det samme, som nogle danske husejere kan få grå hår i hovedet over; det gør en mega forskel. Der er stor forskel på at køre rente- og afdragsfrit, og så til bare at skulle til at betale renterne. Når du går fra nul til noget, er det rigtig hårdt. Om det er 10 eller 20 %, det er et enormt højt tal, som står til, at de store virksomheder – allerede nu er der General Electric og en række store firmaer, der allerede nu går ned med flaget, fordi bankerne ikke vil blive ved at låne dem penge. Men det er toppen af isbjerget. Det her venter på at ske …

Hør hele Tom Gillesbergs analyse af de seneste politiske begivenheder: Video og lydfil.

Lyd:

Leder fra LaRouche PAC, USA, 23. jan., 2018 – Der skal ikke herske nogen misforståelser med hensyn til, at de to, modsatrettede udviklingsforløb internt i USA i dag på en eller anden måde skulle være rent tilfældigt.

På den ene side befinder den nu to år lange kampagne for at stoppe Donald Trump, det såkaldte »Russiagate«, orkestreret af den britiske efterretningsagent Christopher Steele og hans aktiver i Obamas efterretningssamfund, sig på randen af kollaps. Denne konspirationsklikes deciderede kriminelle handlinger er nu afsløret – og mange af dem bør ende i fængsel. Peter Strzok, der ledede meget af Ruslands-efterforskningen i FBI, og som medlem af Robert Muellers Russiagate-specialsstyrke, er blevet taget i at prale i en tekstbesked til sin elskerinde (og FBI-agentkollega) om et »hemmeligt selskab«, der skulle bringe Trump til fald umiddelbart efter dennes valgsejr. Strzok er også blevet afsløret i at give udtryk for, at der ikke var noget hold i anklagerne om aftalt spil med Rusland selv, da han gik med i Muellers heksejagt.

På den anden side har de neokonservative høge på begge sider af gulvet og i London, og endda inden for Trumps umiddelbare kreds, udløst et skingert hyl om at forberede til krig mod de falske »trusler« fra Rusland og Kina. Kineserne har taget denne fare til efterretning; russerne har mere end taget den til efterretning. Der er mange advarsler, der kommer fra alle dele af det russiske etablissement, om, at Vesten synes at være gået fra forstanden – at, på trods af Trumps klare og gentagne opfordringer til fredelige og venligtsindede relationer med Rusland, nærmer krigsfremstødet sig hastigt det punkt, hvorfra det ikke er muligt at vende om.

På Davos Økonomiske Verdensforum, der åbnede i dag, sagde Andrei Kostin, adm. dir. for VTB, en af Ruslands førende banker, til Financial Times, at hans største bekymring er den farlige situation, som skabes af NATO’s våbenoprustning i Europa, der kunne udgøre en fare for en »ulykkeshændelse« mellem NATO og russiske styrker. »Vi står ved indledningen til et nyt våbenkapløb«, sagde Kostin, der er meget tæt på Putin. »NATO kræver flere våben og spreder flere våben i Europa, og Rusland vil absolut give igen i samme mål.« Den tidligere amerikanske forsvarsminister William Perry har fastslået samme pointe – at holdningen med »affyr på befaling« og den uforsvarlige amerikanske militære oprustning både i Europa og i Stillehavsområdet, har bragt verden nærmere til krig, end det nogensinde var tilfældet under den Kolde Krig.

Kostin kom med endnu en advarsel, i lyset på trusler i USA’s Kongres om endnu flere sanktioner mod Rusland: »Sanktioner mod institutioner overhovedet ville, siger jeg personligt, være ligesom at erklære krig. Jeg ser ingen grund til, at den russiske ambassadør skulle blive i Washington længere efter det, eller at den amerikanske ambassadør skulle blive og svømme i koldt vand i Moskva. Jeg mener, at dette er en ’værre end den kolde krig’-situation, og det er meget farligt. Og jeg mener, at Kongressen leger med ilden, for relationerne går fra dårlige til værre, og det har vi ikke ansvaret for.«

Der findes kun én måde at stoppe galskaben på. De geopolitiske blænder må rives bort fra de amerikanske og europæiske befolkningers øjne, og i særdeleshed fra deres lederes øjne. Det nye paradigme for menneskeheden, som for længst er blevet foreslået af Lyndon og Helga LaRouche, er ikke længere blot en vision for fremtiden – det ligger lige foran os, i den Nye Silkevej, der allerede er i færd med at transformere flertallet af nationer i verden, i Asien, Afrika, Latinamerika og selv i dele af Europa og USA. At tilskrive denne transformation, der hviler på et tæt samarbejde mellem Kina og Rusland i både økonomiske og strategiske anliggender, onde hensigter, er det rene galskab. Der er intet, der holder de vestlige nationer tilbage fra fuldt og helt at deltage i denne nye organisering af relationer i verden – ikke ved at blive erstattet som den dominerende magt af de fremvoksende magter (sådan, som de sande geopolitiske troende siger, det forholder sig), men derimod som fulde partnere i et partnerskab mellem suveræne nationer, der er forpligtet over for én fælles vision: en bedre fremtid for menneskeheden.

LaRouche Political Action Committee’s afsløring af det britiskorkestrerede »Russiagate« som et kupforsøg imod USA’s regering, er nu brudt ud i offentlighedens søgelys, men City of Londons og Wall Streets finansielle Herrer ville foretrække krig frem for en afslutning på deres imperierige. Denne kamp kan vindes, men desperationen hos den døende art, der kendes som oligarkiet, efterlader meget lidt tid til at opnå denne store transformation. Tiden for handling er nu inde for alle gode sjæle.

Foto: »Kupmagere ’in action’.« (Fotoet er faktisk taget efter Boston-bombningerne; Whitehouse photo)

23. jan., 2018 – Da økonomiplanlæggerne begyndte at udarbejde og bygge dæmninger, vandkraftværker, vandafledning til at yde beskyttelse mod oversvømmelser og bragte elektricitet og lys til Tennessee-dalen under præsident Franklin Roosevelts Tennessee Valley Authority, TVA, indså de meget hurtigt, at arbejdere, der led af malaria, og som ikke kunne læse, ikke ville være i stand til at udføre opgaven. TVA gennemførte et stort, statsligt sundhedsprogram for at forebygge, behandle og helbrede sygdom. De byggede skoler og biblioteker og tilbød undervisning til elever i alle aldre. De etablerede demonstrationer for at lære folk, hvordan de skulle bruge elektriske apparater og gennemførte programmer for forskning og udvikling af ny teknologi og øget produktivitet.

Kina står nu over for en lignende udfordring med ikke alene at bygge infrastrukturen langs med Silkevejen, men også med udvikling af befolkningerne, så de kan få gavn af den. Bælte & Vej Initiativet bringer mere end projekter på »nationalt niveau« til lande, men er også med til at lægge grunden til, at stater og lokalsamfund kan få fordel af dem, som en artikel i People’s Daily i dag udtrykker det.

Artiklen beskriver nogle af de projekter, som kinesiske selskaber bygger, såsom broer, veje, skoler, klinikker og vandprojekter, for lokalsamfund. Ofte bliver disse mindre, nødvendige projekter bygget af Kina gratis, forklarede Yan Li, informationschef hos CITIC Construction. De styrker projekteffektivitet og forbedrer folks liv. Og ikke alle værktøjer, som folk har brug for, er fysiske. Et andet projekt, der forandrer folks liv, er den Digitale Silkevej. Dette er »også vigtigt, for at bygge bro over udviklingssvælget og folks tankegang med promoveringen af videnskab og teknologi.«

TVA, der transformerede en befolkning, der endnu ikke var kommet ud af det 19. århundrede, blev misundt af hvert eneste land i verden, som havde en underudviklet, ludfattig landbefolkning. Nu er det Kina, der har indledt denne transformation i de nationer, der udgør en del af Verdenslandbroen.

Foto: Øverst til venstre: Tennessee Valley Authority, en del af New Deal, underskrives som lov i 1933. Øverst til højre: Præsident Roosevelt var ansvarlig for initiativerne og programmerne under New Deal. Nederst: Maleri på en offentlig mur af en af de kunstnere, der fik arbejde under Works Progress Administration, en del af New Deal.   

Leder fra LaRouche PAC, USA, 23. jan., 2018 – Hvordan går det til, at premierminister Shinzo Abes lederskab i Japan nu ser både Kina og Rusland som nære partnere for samarbejde, alt imens præsident Trumps forsvarsminister og nationale sikkerhedsrådgiver erklærer Rusland og Kina for større trusler mod USA, end international terrorisme?

Japan er Amerikas nærmeste allierede i Asien, nærmeste partner mht. at lægge pres på Nordkorea om at blive atomvåbenfrit, og er en umiddelbar nabo til både Kina og Rusland, og til Koreahalvøen. Premierminister Abe er, ligesom Trump, gentagne gange mødtes med den russiske præsident Putin over samme tidsperiode, og har, ligesom Trump, haft en intention om at udvikle samarbejde.

Men, Abe har gennemført denne intention, og gennemfører nu også Japans tilslutning til Bælte & Vej Initiativet; det er Trump blevet forhindret i. Som både Rusland og Kina klart ser, så er han blevet forhindret af sin ’McCarthy’-opposition, som på det bestemteste omfatter det Republikanske Parti og militæret.

»Russiagate«-kupforsøget mod Trump, anført af den juridiske lejemorder Robert Mueller, har lidt alvorlig skade gennem vores egen og andres afsløringer, og kan besejres.

Nu udgør det strategiske vanvid, der omgiver præsidenten – og som det nye udkast til en National Forsvarsstrategi, der blev afsløret af forsvarsminister Mattis – en større fare: for ham, for USA og for menneskeslægten. Tag tidligere forsvarsminister William Perrys advarsel til efterretning, om, at det falske missilvarsel på Hawaii ikke var falsk alarm, men derimod alarmklokken om at vågne op, der ringede, og som fortalte, hvor tæt vi er bare på atomødelæggelse pr. fejltagelse under en konfrontationskrise mellem atommagter. Tag til efterretning de advarsler, der kommer fra kongresmedlem Tulsi Gabbard fra Hawai’i om, at Bush-Obamas »krige for regimeskifte« skal afsluttes – som det var Trumps hensigt – eller også vil truslen om atomkrig ligge foran vores dør.

Selv, hvis vi undgår denne ødelæggelse, så vil strategien for konfrontation mellem stormagter, som for nylig er udtalt af vicepræsident Spence, forsvarsminister Mattis, gale Napoleon’er i GOP (det Republikanske Parti) såsom senatorerne Marco Rubio og Ted Cruz, osv., fjerne enhver chance for samarbejde med Kina i Bælte og Vej Initiativet for store infrastrukturplaner, eller med Rusland om fred i Sydvestasien.

En ny Kold Krig? Glem det. I den Kolde Krig havde USA flere allierede. Med sin erklæring om krig med Kina, Rusland og den »Nye Silkevej«, har Amerika kun én fjende: Storbritannien, den store udnytter af amerikansk militærmagt og store ødelægger, indefra, af amerikansk, økonomisk magt.

Præsidenten bør – hvad han muligvis også vil – erklære den nye Nationale Forsvarsstrategi for ugyldig, og så i stedet benytte muligheden i Davos (Økonomiske Verdensforum, 23.-26. jan., -red) eller med sin State of the Union-tale til at erklære, at USA tilslutter sig den »Nye Silkevej«. Det vil for Amerikas indenrigspolitik indebære det, Lyndon LaRouche har kaldt »Fire Nye Love til Nationens Redning«, som vi nu mobiliserer for at sætte i centrum for de forestående midtvejsvalg.

Foto: Præsident Donald J. Trump underskriver H.R. 2810, National Defense Authorization Act for budgetåret 2018. 12. december, 2017.  (Official White House Photo by Stephanie Chasez)

22. jan., 2018 – Den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov og talsmand for den russiske præsident, Dmitry Peskov, giver USA’s politiske opposition skylden for at forhindre USA’s præsident Donald Trump i at forbedre relationerne mellem Rusland og USA.

I et interview med den russiske avis Kommersant sagde Lavrov, at Trump blev tvunget til at træffe anti-russiske beslutninger under pres fra sine nationale opponenter.

»Da den amerikanske præsident Donald Trump modtog mig i Det Hvide Hus; da han talte med den russiske præsident Vladimir Putin i Hamborg, og da de senere havde telefonsamtaler, så jeg ikke den amerikanske præsidents bemyndigelse til at udføre nogen som helst handlinger, der kunne underminere hans slogans under valgkampen om, at han ønskede gode relationer med Rusland«, sagde Lavrov, rapporteret af TASS. Lavrov tilskrev USA’s holdning over for Rusland tre faktorer: Hillary Clintons valgnederlag; Donald Trumps karakter af at være en-der-kommer-udefra, samt et behov for at forklare, hvorfor alting ikke går så godt for USA på den internationale arena.

Trump bliver tvunget til at træffe anti-russiske beslutninger under sådanne betingelser, iflg. Lavrov.

»Man bør sandsynligvis forstå, at, under betingelser, hvor lovforslag vedtages af et flertal af stemmerne (95 %), tænker præsidenten på, ikke indholdet i lovforslaget, hvor reelt, det er, hvor legitimt eller anstændigt, det er, men derimod på, at hans veto sluttelig ville blive kendt ugyldigt«, sagde Lavrov. »Vi er lettede over, at nogle medlemmer af Kongressen, politiske kredse i USA og nogle diplomater for nylig stilfærdigt under deres fortrolige samtaler har erkendt det absolut abnorme i en sådan situation og behovet for at forbedre det.«

Peskov gav, på et Tv-show på Rossiya 1-kanalen, den hjemlige atmosfære i USA skylden for at forhindre Trump i at etablere gode relationer med Rusland. »Det tror jeg … Vi er sikre på det, for alt imens vi, så at sige, næppe befinder os i en position, hvor vi kan komme med vurderinger om interne politikker internt i USA, så er det ikke desto mindre ret åbenlyst, at det interne klima, lad os sige det sådan, er temmelig fjendtligsindet med hensyn til vort land«, sagde Peskov.

Foto:  Ruslands udenrigsminister Lavrov sagde i et interview med den russiske avis Kommersant, at Trump blev tvunget til at træffe anti-russiske beslutninger under pres fra sine nationale opponenter. 

22. jan., 2018 – Der har været mange rapporter og indikationer på, at præsident Donald Trump i stigende grad er mod »sin egen« infrastrukturplan, der er i færd med at blive udarbejdet under direktion af økonomiske rådgiver Gary Cohn, »infrastruktur-rådgiver« D.J. Gribben og transportminister Elaine Chao. Da et omrids af politikken i dag blev lækket af Det Hvide Hus, stod det klart, hvorfor. Alt imens den er vokset fra den to sider lange opsummering, der gentagne gange er blevet brugt i løbet af det seneste år, til nu seks sider, så er det stadig en tynd gang vælling for så vidt angår en planlægning af statslig investering i ny, højteknologisk infrastruktur. Og at ignorere præsidentens gentagne indsigelser over for offentlig-private partnerskaber (PPP’er), den mytologiske enhjørning, kendt som privat finansiering af ny infrastruktur, er »grundpillen«.

Forslaget går primært ud på et program for matchende bevillinger fra staten, og som begrænser statens deltagelse i enhver ny infrastruktur til 20 % og begrænser enhver delstats andel af det totale nationale beløb til 10 %. De kriterier, der angives for at selektere projekter, der er værdige til statslig støtte, vægtes med blot 5 % for »planer for at inkorporere ny teknologi«; blot 5 % for »fremskaffelse af beviser til støtte for, hvordan et projekt vil anspore økonomiske profitter«; og 50 % for, »hvordan ansøgeren vil sikre og gennemføre nye, ikke-føderale profitter« – jo mere ikke-føderal profit, desto højere score får projektet!

Kommuner skal altså ud og sondere terrænet for privat finansiering – som vil forvente en 10-11 % garanteret årlig profit på investeringer – og kombinere dette med nye skatter eller udstedelse af egne obligationer for at få krummerne fra føderal finansiering.

Men det værste kriterie anvendes på jernbane- og transportprojektforslag: »Kræver finansiering for værdi-indfangning (’value-capture financing’) som betingelse for at modtage midler til større anlægsprojekter.« ’Value-capture financing’ er ny indforstået Washington-snak, der betyder at tiltrække en strøm at både eksisterende og nye brugerbetalinger, osv. Dette inkluderer og lægger endda vægt på deciderede privatiseringer, som i privatisering af systemer til flytrafikkontrol, som GOP satser på: Det drømmer om helt nye afgifter på flyrejser, der overføres på billetpriserne, hvorimod det nuværende system støttes af lufthavnsadministrationer.

Dette tåbelige omrids vil ikke virke, og præsident Trump vil måske, eller måske ikke, følge det i sin State of the Union-tale.

Foto: Præsident Donald Trump giver hånd til Gary Cohn (yderst til højre), hans økonomiske rådgiver. Fra 2017.

Kesha Rogers annoncerer, at hun stiller op som uafhængig kandidat til Texas’ 9. Kongresdistrikt.

Den 7. december annoncerede Kesha Rogers, medlem af LaRouche Political Action Committee, LPAC, sit kandidatur som uafhængig for Texas’ 9. kongresdistrikt, der i øjeblikket holdes af kongresmedlem Al Green. I en videoerklæring, hvor hun annoncerer sin kampagne, udfordrer Rogers kongresmedlem Greens nylige resolution for Trumps impeachment som spil for galleriet, der intet gør for at adressere de sande behov eller interesser hos befolkningen i det 9. distrikt. I et interview i dag skitserede Rogers hovedelementerne i sin kampagne, som følger:

»Der har ikke været nogen økonomisk opgang i mange af indbyggerne i det 9. distrikts liv, siden finanskrakket i 2008, og mange i distriktet er fortsat fanget i brutal fattigdom, bandevold og narko. På det nationale plan har Wall Street fortsat de samme politikker, der førte til kollapset i 2008, og i hele verden hvisker de informerede bag lukkede døre, at et nyt kollaps er umiddelbart forestående. Vi lider fortsat under, at man forsømmer den nødvendige infrastruktur, der skabte den tragedie, der kendes som Orkanen Harvey. Der er ingen overbevisende vision for fremtiden og de nødvendige videnskabelige og andre former for uddannelse, der må ledsage dette, for vores ungdom.

På den anden side af verden i Kina bliver et helt andet perspektiv for fremtiden virkeliggjort af det store Ét Bælte, én Vej-projekt, det største infrastrukturprojekt, mennesket nogensinde har bygget. Hele nye byer bliver udtænkt og bygget. Højhastighedstog bringer borgerne over store afstande på minimal tid. Vareproduktion finder sted på en moderne platform. Rumforskning er blevet en national prioritet. Og hvad der er vigtigst, så er befolkningen optimistisk med hensyn til fremtiden; nye ideer er genstand for passioneret debat og diskussion. Lyndon og Helga LaRouche har længe forudset dette projekt og ført kampagne for det. Præsident Trump, som kongresmedlem Greene ønsker at afsætte ved en rigsret, udforsker, hvordan USA kan opnå fordel af dette storslåede projekt. For eksempel har Vest Virginia netop fået en investeringspakke på $83,7 mia. som resultat af præsident Trumps forhandlinger med sin ven, præsident Xi Jinping. Houstons borgmester har for nylig også været i Kina for at søge lignende former for investering.

Jeg annoncerer mit kandidatur for Texas’ 9. kongresdistrikt for at bringe lederskab og adressere nødvendige løsninger til de problemer, som ikke alene dette distrikts borgere, men nationen som helhed, står overfor. Mange af jer ved, at dette har været begrundelsen for mine tidligere kampagner og grunden til, at jeg opnåede et betydeligt stemmetal og vandt to primærvalg til Kongressen og fremtvang en 2. valgrunde i en kampagne til USA’s Senat. Jeg stod for det rumprogram, som Obama opgav. Jeg stod for fundamental investering i at bygge fremtidens byer og infrastruktur. Jeg stod for at genintroducere videnskab, klassiske former for musik og kultur og at gøre opdagelser, i vore unge menneskers uddannelse. Jeg stod for at regne ud, hvordan vi skaber en ny, menneskelig renæssance og for at sikre, at alle borgere havde produktive jobs. Der er aktuelt ingen i Washington, der udtaler noget, der tilnærmelsesvis er de løsninger, vi har brug for eller, hvad værre er, de fortsætter med de samme, fejlslagne politikker med endeløse krige, økonomiske bailouts og partiske hårdknuder. Ingen i USA’s Kongres fra nogen af partierne udtaler en positiv vision for USA i verden.

Tiden er kommet til, at nogen træder frem og erklærer, at USA må tilslutte sig det internationale Bælte & Vej Initiativ, der anføres af Kina, og lancere en dristig, ny æra for hurtigt videnskabeligt og kulturelt fremskridt, der atter sætter vort folk i arbejde og opbygger en fremtid, vi kan være stolte af, lige her. Som kongresmedlem vil jeg være placeret til på enestående vis at tage denne kamp til Washington, D.C., og til at sikre, at mine vælgere atter kan være optimistiske og skabe en bedre fremtid. Det er grunden til, at jeg annoncerer mit kandidatur som uafhængig for 9. kongresdistrikt – for at være en fornuftens og optimismens stemme for fremtiden, over de politiske partipamperes skrig og hyl i deres svigt af det amerikanske folk, som der ikke findes noget forsvar for.«

Følg Kesha Rogers her: https://larouchepac.com/kesha-rogers

Leder fra LaRouche PAC, USA, 21. jan., 2018 – Fra Rusland, fra Kina og fra New York Universitets dr. Stephen F. Cohen i USA taler eksperter om begyndelsen til en ny Kold Krig – og hermed faren for en varm krig mellem supermagterne, og endda atomangreb.

For dem, der gennemlevede det, fremmaner udtrykket »Kold Krig« billedet af et endeløst, endimensionalt mareridt uden mulighed for flugt. Det slår tankeprocessen ihjel – hvilket vi har meget dårligt råd til lige nu.

I realiteten er den historiske parallel helt forkert – men resultaterne af de neokonservatives og neoliberales vilde kasten USA ind i konfrontation med Rusland og Kina i dag kunne rent faktisk være værre end forrige århundredes Kolde Krig. Husk, at, efter forbrydelsen med to atombomber over Japan, blev atomvåben aldrig brugt under den Kolde Krig – selvom der var mange tilløb og tilfælde af ren held. Amerikanske tropper har aldrig kæmpet mod russiske tropper. Selvom amerikanske og kinesiske tropper kæmpede i Korea, var de to nationer aldrig rent faktisk i krig med hinanden. Det var på et hængende hår i missilkrisen på Cuba – hvor civilisationen kun blev reddet af den snart herefter myrdede præsident Jack Kennedy. Men på en eller anden måde blev de galninge, som fandtes i mængder på begge sider, sluttelig holdt stangen – ofte kun lige.

Men, holdes de stangen nu? Er det, hvad vi ser i det aktuelle opgør i regeringen i USA, eller i den demokratiske senator fra Illinois, Dick Durbins obskøne bagvaskelse? Nej, tværtimod! Betydningen er her, at »modstandsbevægelsen« har overtaget galeanstalten, som i Edgar Allan Poes »Doktor Tjære og professor Fjers system«. Deres »strategi« er »bare kom an!« »Jo værre, desto bedre!« Især nu, hvor kendsgerninger er ved at blive offentliggjort, som vil sprænge hele »Russiagate«-svindlen imod præsident Trump og Forfatningen. De håber, imod alt håb, at hvis de simpelt hen endevender alting og smider det ud ad vinduet, så vil det på en eller anden måde føre til fjernelsen af den forhadte præsident Trump.

En mand, der brugte sin hjerne helt, mens han levede det halve af sit liv i den Kolde Krig, er statsmand Lyndon LaRouche. Med forbløffende nøjagtighed forudsagde han vejen ud af skyggerne, kastet af et atomholocaust. Bælte & Vej, den Nye Silkevej, er blot nutidens version af hans vision, der går tilbage til 1960’erne. Selvom hans Strategiske Forsvarsinitiativ aldrig blev virkelig vedtaget af begge supermagterne – selvom vi var tæt på – så bragte det ikke desto mindre den Kolde Krig til en afslutning ved udgangen af 1980’erne sådan, som LaRouche så præcist havde forudsagt.

LaRouche og hans metode, med de Fire Love, som inkorporerer det Strategiske Forsvarsinitiativ i hele hans karriere som en banebrydende videnskabsmand og økonom, kan bringe os gennem denne krise tids nok til at undgå den katastrofe, der truer.

Foto: Præsident Donald J. Trump og præsident Nursultan Nazarbayev fra Kasakhstan under en arbejdsfrokost. 16. januar, 2018. (Official White House Photo by Joyce N. Boghosian)

20. jan., 2018 – Den Nationale Forsvarsstrategi, som i går blev udgivet af forsvarsminister Jim Mattis, og som falder ind under den Nationale Sikkerhedsstrategi fra december 2017, er en krigserklæring mod kernen i den politik, på baggrund af hvilken præsident Trump blev valgt, og som er en genoprettelse af gode, amerikanske arbejdsrelationer med verdens stormagter, der var blevet ødelagt af Bush- og Obamas regimer. Og som sådan er det en del af det britiskorkestrerede drive for at enten svinebinde, afsætte ved en rigsret, vælte eller myrde USA’s præsident.

Præsident Trump har gentagne gange sagt, at gode relationer med Rusland og Kina er en »god ting«; hans modstandere i det militære etablissement erklærer, i det Nationale Forsvarsstrategi-dokument, at deres »hovedprioriteter« er at mobilisere USA’s militære, økonomiske, finansielle, diplomatiske, vedr. retshåndhævelse, efterretnings- og »informations«-aktiver imod Rusland og Kina, fordi disse nationer – og ikke terrorisme eller »slyngelregimer« – er USA’s primære modstandere. Og hvorfor? Fordi Rusland og Kina »underminerer den internationale orden«, med dens nedskæringspolitik og permanent krigsførelse, som det amerikanske folk valgte præsident Trump for at afslutte.

»National Forsvarsstrategi vil genopbygge dominans«, lød overskriften på meddelelsen på pressebriefingen, som viceassistent-forsvarsminister for udvikling af strategi og styrker, Elbridge Colby, holdt over dokumentet i går. Den 12 sider lange, ikke-klassificerede »Opsummering af National Forsvarsstrategi 2018« angriber Kina og Rusland igen og igen for at true en unipolær verden – som ikke længere findes. Kinas Bælte & Vej Initiativ nævnes ikke ved navn (i hvert fald ikke i det ikke-klassificerede dokument), men Kina fordømmes gentagent for at »anvende aggressive økonomiske metoder for at intimidere sine naboer«. USA’s allierede og partnere skal klemmes til at yde »større forsvarssamarbejde« og »bidrage med militære kapaciteter« til »koalitioner« i især Europa, Mellemøsten og Indo-Stillehavsområdet; Forsvarsministeriet planlægger at mobilisere tværinstitutionel handling for at »modgå« USA’s allieredes økonomiske relationer med »modstandere«. Rummet erklæres ligeledes for at være et »krigsområde«, alt imens USA’s atomvåbentriade skal moderniseres.

Med en refleksion af den gamle, trætte, oligarkiske, geopolitiske hensigt, der er typisk for dokumentet som helhed, hævder uddrag fra afsnittet for »Strategisk miljø«, at »Kina og Rusland nu underminerer den internationale orden inde fra systemet, ved at udnytte dets fordele samtidig med, at de modarbejder dets principper og adfærdskodeks«. Dokumentet hævder, at den »fornyede tilsynekomst af langsigtet, strategisk konkurrence fra det, den Nationale Sikkerhedsstrategi klassificerer som revisionistiske magter« er »hovedudfordringen mod amerikansk velstand og sikkerhed … Det bliver i stigende grad klart, at Kina og Rusland ønsker at forme en verden, der er i overensstemmelse med deres autoritære model – og opnå at få vetoret over andre nationers økonomiske, diplomatiske og sikkerhedsmæssige beslutninger«.

Det hævder desuden, at »Kina benytter modernisering af militæret, operationer for at opnå indflydelse og aggressiv økonomi som løftestang for at tvinge nabolande til at genindordne Indo-Stillehavsområdet til deres fordel. Med Kina, der fortsætter sin militære opstigning og hævder magt gennem en langsigtet, nationalt omfattende strategi, vil Kina fortsat forfølge et program for modernisering af militæret og søge regionalt herredømme i Indo-Stillehavsområdet i den nære fremtid … Sideløbende hermed søger Rusland vetoret over nationer i dets periferi med hensyn til disses regeringsbeslutninger og økonomiske og diplomatiske beslutninger, for at splintre NATO og ændre europæiske og mellemøstlige strukturer for sikkerhed og økonomi til sin fordel.«

Foto: USA’s forsvarsminister Jim Mattis annoncerer den Nationale Forsvarsstrategi.

20. jan., 2018 – Kina fortsætter med angreb på de neokonservative politikker, der kommer fra USA, og som de finder farlige og truende, alt imens de demonstrerer den klare forståelse, at gode amerikansk-kinesiske relationer er nødvendige, og at der er en intensiv krig mellem fraktioner i gang omkring Trumps præsidentskab samtidig med, at de bevarer en åben og positiv holdning over for Trump personligt.

Med en respons på Pentagons nye dokument for National Forsvarsstrategi og andre nylige udviklinger, erklærede en talsmand for den Kinesiske Ambassade i Washington: »Hvis en person altid har mørke briller på, vil han aldrig se en lysende verden … Fred og udvikling er temaerne for den nuværende æra og udgør ligeledes menneskedens fælles forhåbninger. Men, hvis nogle mennesker ser verden ud fra en tankegang om Kold Krig og nulsumsspil, så er de forudbestemt til kun at se konflikt og konfrontation.« China Daily skrev, at talsmanden sagde, at Kina og USA bærer et stort ansvar, og at de har en udstrakt, fælles interesse i at opretholde fred og stabilitet og i at promovere global udvikling og velstand. »Vi håber, at USA kan lægge sig på linje med tendensen i verden og befolkningens vilje og sætte verden og de kinesisk-amerikanske relationer ind i et perspektiv for samarbejde.«

På lignende måde blev talsperson for Udenrigsministeriet Lu Kang den 19. jan. bedt om at respondere til øverste kommandør af USA’s Stillehavskommando, admiral Harry Harris’ kommentarer den 18. jan., under et sikkerhedsmøde, sponsoreret af den indiske regering, om, at »kendsgerningen er den, at Kina er en nedbrydende kraft for en overgang i området.« Lu sagde: »Hvad i alverden er de så bekymrede over, og at Kina er en nedbrydende kraft for hvad? Kina har altid fulgt en kurs for fredelig udvikling. Det er, hvad vi har sagt og gjort.« Han fortsatte med nogen ironi: »Det er blot en kommentar fra nogle personer. Det er ikke første gang, de gør dette … Jeg håber, man vil give mere opmærksomhed til reaktionerne og kommentarerne fra det internationale samfund. Der er selvfølgelig altid en dyb uro om Kina, der kommer fra nogle personer og visse lande.«

Xinhua har en artikel 19. jan. med overskriften, »Kina-iagttagere siger, hyppige interaktioner mellem Xi og Trump er vigtige for bilaterale bånd«. Artiklen citerer tre eksperter i USA, som Xinhua har interviewet, og som fastslår den pointe, at »Kina-iagttagere i USA har sagt, at et godt, personligt forhold og hyppige udvekslinger af ideer er vigtigt for de kinesisk-amerikanske relationer«.

I mellemtiden rapporterer Global Times, at Trump har mange tilhængere i den kinesiske befolkning, hvor han »sættes højt som en patriot, der trodser den politiske korrekthed«. For eksempel skrev Qiu Zhenhai, en populær Phoenix Tv-kommentator, på sin sociale medieside, »Det er en indiskutabel kendsgerning, at mange kinesere elsker Trump, og det blev mere åbenbart efter hans besøg i Kina sidste november«.

Foto: Præsident Donald Trump under sit besøg til Kina hyldes af børn med amerikanske og kinesiske flag.            

18. jan., 2018 – I et interview med Sputnik sagde den russiske ambassadør til USA, Anatoly Antonov, at Moskva har besluttet at sende en invitation til USA og medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd til at deltage som observatører i Kongressen for Syrisk Nationaldialog, der afholdes i Sotji 29.-30. jan.

»Vi anser kongressen for at være et forum, der er tænkt at skulle give seriøse impulser til forhandlingsprocessen under FN’s regi i Genève, og til at opnå de aftaler, som syrerne selv kommer frem til gennem gensidig enighed og uden forudgående betingelser«, sagde Antonov. »Vi opfordrer internationale og regionale aktører, der har indflydelse på udviklingen af situationen i Syrien, til at indtage en utvetydig holdning til støtte for kongressen.«

Antonov sagde ligeledes, at han er overbevist om, at præsident Trump stadig ønsker at forbedre relationerne med Rusland, men blokeres af interne kampe hjemme. »Donald Trump kom til magten med det mål at forbedre de bilaterale relationer«, bekræftede Antonov. »Jeg er sikker på, at præsidenten ikke har opgivet dette mål. Men han var ikke i stand til at opnå det.« Han sagde, »Relationerne mellem USA og Rusland er forværret i løbet af det seneste år, og de er blevet taget som gidsel i den interne, politiske kamp i USA.«

Foto: Ruslands ambassadør til USA, Anatoly Antonov, i et interview med Sputnik.

Leder fra LaRouche PAC, USA, 16. jan., 2018 – Vi bliver presset fra alle sider, i USA og i den transatlantiske sektor, til at synke ned på et lavpunkt, med hensyn til økonomi, kultur og moral. Under angreb fra dem, der forsvarer City of Londons/Wall Streets døende, monetaristiske system, presses vi til at fiksere på spørgsmål og »emner«, der har til formål at holde vores tankegang fangen, som i en fælde: »Hvad sagde Trump, eller hvad sagde han ikke?« Alt imens kendsgerningerne står klart: Vi må gå med i den Nye Silkevejs impuls for udvikling. USA skal med om bord. LaRouche PAC’s 2018 Platform; »Kampagnen for at vinde fremtiden«, blev udgivet i går for at mobilisere en styrke, der kan få dette til at ske.

En ny erklæring er nu under udarbejdelse, om at bringe den Nye Silkevej til de amerikanske kontinenter. Se på størrelsesordenen af krisen i Caribien og Mellemamerika! Fejlernæring af børn er f.eks. på over 17 % i Caribien. I Haiti er 47 % af børn fejlernærede; 80 % lever i fattigdom. I dele af Mellemamerika ser vi samme billede. Dette er de rene helveder på vores halvkugle.

Der findes ingen måde, hvorpå vi kan »løse« de »dagens spørgsmål«, der er åbenbare i USA – dvs., narkoepidemien, »migranter«, grænsesikkerhed, mistede jobs osv. – uden samtidig også at styrke Caribien, Mellemamerika og Mexico; samt de amerikanske kontinenter i deres helhed.

Det samme kan siges om Afrika, Sydvestasien og Europa. I Subsahara-Afrika har vi en fejlernæringsprocent på 22. Lægehjælp er en sjældenhed. De kampe, der er en følge af den onde politik for »regimeskifte«, har gjort millioner af mennesker fra Nordafrika og Sydvestasien, i Libyen, Irak, Syrien og Yemen, hjemløse. Godt og vel 1 million mennesker har søgt tilflugt i Europa siden 2015. I 2017 druknede flere end 3.000 mennesker, mens de forsøgte at krydse Middelhavet.

Se så på, hvad Kina gør i samarbejde med nationer i Afrika. Foreløbig har man bygget 6.200 km moderne jernbaner, eller de er under konstruktion, sammen med også kraftværker, dæmninger og andre projekter. Den kinesiske udenrigsminister Wang Yi har netop afsluttet en turne til fire afrikanske nationer, hvor flere projekter blev planlagt. Præsident for Asiatisk Infrastruktur-Investeringsbank (AIIB), Jin Liqun, udtalte i denne uge, på toårsdagen for bankens oprettelse, at den vil udvide lån til Afrika og også til Sydamerika. (Se Schiller Instituttets Specialrapport: »Forlæng den Nye Silkevej til Vestasien og Afrika: En vision for en økonomisk renæssance«,  af Hussein Askary[1] og Jason Ross.)

Se så på de amerikanske lande, og på, hvad Kina gør dér. Den 19.-22. jan. vil Wang Li deltage i Sammenslutningen af Latinamerikanske og Caribiske Staters (CELAC) møde for at diskutere udviklingsplaner og øge det strategiske samarbejde mellem de to områder »til et højere niveau«, hvorefter han vil tage på statsbesøg til Chile og Uruguay, der begge er entusiastiske tilhængere af Bælte & Vej Initiativet.

Forestil jer en »rygrad«, der består af en udviklingskorridor, som løber fra Sydamerikas sydligste spids mod nord gennem Darién-gabet (en sump- og skovafbrydelse af den panamerikanske hovedvej mellem Panama og Columbia, -red.) og Mellemamerika, fortsætter mod nord over USA’s og Canadas højsletter og ind i Alaska og videre til Beringstræde-tunnelforbindelsen til Asien og Europa. I USA ville denne nye korridor skabe en vej til at »genbefolke« (med nye byer, industri og landbrug) landbrugsamterne i de centrale, amerikanske stater, som i de seneste år har haft de højeste rater af udvandring, narkomisbrug og selvmord i nationen.

At virkeliggøre udvikling på en sådan skala kan ikke simpelt hen gøres »fra bunden og op«, men kræver derimod prioriterede forsknings- og udviklingsprojekter og lokaliteter, der har evnen til at hæve produktiviteten med en kvantespringsvirkning. Blandt de vigtige centre er centrene for rumraketopsendelse i det ækvatoriale, nordøstlige Sydamerika. I Puerto Rico – som stadig er hjemsøgt efter orkanerne Irma og Maria, samt af manglen på genopbygning – er der mulighed for en »Indfaldshavn til de amerikanske lande« på øens sydkyst ved Ponce, som vil være et knudepunkt på den Nye Silkevej.

Dette storslåede perspektiv for de amerikanske kontinenter blev i dag beskrevet af Helga Zepp-LaRouche, der pointerede, at vi må arbejde ud fra et fordelagtigt udgangspunkt. Fra et økonomisk perspektiv, fra et moralsk perspektiv: positionér jer fra et fordelagtigt udgangspunkt.

[1] Se Husseins Askarys tale (dansk) over samme emne

Den fremgangsmåde, der er nødvendig, er at opgive denne idé om økonomi; at sige, glem ’tilføjet værdi’, glem ’penge’. Ægte rigdom kommer af at forøge vores magt over naturen, af at forbedre vores levestandard og at opdage mere om universet og om os selv, gennem udvikling af videnskab og udvikling af en skøn kultur. Vi kan få en sådan økonomisk genrejsning; vi kan gå med i dette nye paradigme for økonomisk tankegang, som, baseret på årtiers organisering af LaRouche-parret, nu i vid udstrækning er Kinas politik gennem dets Bælte & Vej Initiativ. Vi kan gå med i dette. Vi kan få en økonomisk genrejsning; men vi bliver nødt til at fortælle præsident Trump: Se ikke hen til Wall Street for en økonomisk genrejsning. Forvent ikke, at $200 mia. i statslig finansiering vil blive imødekommet af en entusiastisk strøm af $1 bio., der strømmer ud fra Wall Street for at genopbygge vandsystemet i Flint, Michigan, blandt andet, eller til oversvømmelseskontrol efter orkaner i Texas; det vil ikke ske. Den eneste måde, vi kan gøre det på, er som en national prioritet, og det er ikke muligt at opnå nogen af disse LaRouches fire politikker uafhængigt af hinanden. De følges ad: Glass-Steagall; statslig bankpraksis; teknologiske snarere end monetære målemetoder til at udfordre økonomisk vækst; og forcerede programmer for at skabe dette næste niveau, som er det sande nettoresultat, den sande, økonomiske aktivitet. Vi har brug for det som et samlet hele, som et nyt koncept for, hvordan økonomi fungerer; i modsat fald vil vi ikke få en økonomisk genrejsning i USA.

Download (PDF, Unknown)

Leder fra LaRouche PAC, USA, 15. jan., 2018 – Præsident Trump har vedvarende og gentagent erklæret, at Robert Muellers Russiagate er en svindel; et forsøg på at vælte nationens vilje i præsidentvalget og i flere aspekter et direkte forræderi. Han har ligeledes, i hele sin kampagne og som præsident, om og om igen gentaget, at det, at have venskabelige relationer med Rusland, er en »god ting« og afgørende for en succesfuld amerikansk politik i verden.

Men politikken over for Rusland køres fortsat af andre. Præsident Putin og udenrigsminister Lavrov siger næsten altid, i forbindelse med diverse protester over amerikanske politikker, der er skadelig for Rusland og amerikansk-russiske relationer, at præsident Trump har forpligtet sig til at forbedre relationerne, men at bestræbelserne på at få ham fjernet holder ham tilbage. Dette er sandt, og må hurtigt ændres.

En gennemgang af den russiske udenrigsminister Lavrovs bemærkninger på sin pressekonference ved årets afslutning i dag demonstrerer, hvor meget det haster med, at LaRouche PAC’s kampagne for at afsløre og ødelægge Robert Muellers britiskdirigerede kupforsøg mod Trump og mod Rusland, lykkes.

Idet han pegede på USA’s ulovlige beslaglæggelse af russisk, diplomatisk ejendom i USA; på truslen om, at det succesfulde samarbejde i Syrien for at besejre ISIS nu forvandles til en opdeling af Syrien eller et fuldskala regimeskifte; på udvidelsen af NATO-militærstyrker til Ruslands grænser; på ensidige sanktioner og ensidig anvendelse af militærstyrke – kom Lavrov med en streng advarsel:

»Vi er vidne til en devaluering af international lov og de multilaterale institutioners svindende rolle.« USA og dets allierede »ønsker stadig at tackle anliggender udelukkende på basis af diktater og udstedelse af ultimatummer. [De] ønsker ikke at høre andre globale politiske centres synspunkter og ønsker i realiteten ikke at anerkende kendsgerningen med den fremvoksende, multipolære verden. De metoder, de tyer til for at begrænse deres rivaler, er for det meste snarere tvivlsomme og skruppelløse. De spænder vidt i deres metoder – fra deployering af et globalt missilforsvarssystem til ensidige sanktioner, ekstraterritorial anvendelse af deres lovgivning og trusler om at tackle alle internationale spørgsmål udelukkende i overensstemmelse med deres eget scenarie, hvor de ikke viger tilbage for noget, inklusive anvendelsen af brutal militærmagt.«

Disse ting er sande – men, det er af yderste vigtighed at understrege, at vi befinder os ved et punkt i historien, hvor denne globale krise kan ændres, at USA kan befries fra den britiske politiks indflydelse og fra britisk ideologi. Geopolitik kan og må tilintetgøres – denne darwinistiske hund-æder-hund-mentalitet med nulsums-konflikter og konfrontation – til fordel for det win-win-koncept, der ligger til grund for den Nye Silkevej. Dette er, hvad Trump favnede på sin rejse til Kina i november. Det er det, som den franske præsident Macron ligeledes favnede på sin rejse til Kina tidligere på måneden. Og det er det, som Lyndon LaRouche igangsatte for halvtreds år siden ved at skabe de nye ideer, der kræves for at løfte menneskehedens tankegang op til et højere niveau: til niveauet for lovene for det fysiske univers og se halvtreds eller tusinde år frem for at opdage, hvad det er, vi i dag må gøre.

Kupmagerne mod Trump er i store vanskeligheder. Den Amerikanske Kongres har nu i sine hænder de dokumenterede beviser på, at hele kampagnen for at dæmonisere Rusland og fjerne Trump fra embedet har været bygget på løgne, på fabrikationer af MI6-agent Christopher Steele og hans medskyldige. Meget af det er klassificeret og kan endnu ikke offentliggøres, men nøglepersoner i Kongressen har haft mod til at gøre det kendt, at alvorlige forbrydelser er blevet begået af FBI, Justitsministeriet og CIA-ledere fra Bush/Obama-æraen, og som i dag opererer som en kriminel klike uden for regeringen.

Bestræbelsen på at redde deres kup ved at erklære, at præsidenten er racist og en galning, udtrykker en tilstand af hysteri og panik fra netop de personers side, der er ansvarlige for de racistiske og sindssyge politikker, der har holdt verden nede i fattigdom og evindelige krige i de seneste to årtier.

Der er ingen tid at spilde. Den Nye Silkevej er vejen til at forene verden bag et højere niveau af tænkning og samarbejde. Det vil kun virke med en hermed parallel kampagne for at omorganisere det korrupte, vestlige finanssystem, gennem Glass-Steagall og de hermed forbundne »Fire Love«, som LaRouche har fremlagt. Det ligger i vore hænder.

Foto: Præsident Donald J. Trump afholder video-telekonference med medlemmer af USA’s militær. 24. dec., 2017.  (Official White House Photo by Shealah Craighead)

15. jan., 2018 – I sin artikel, »The FBI Hand behind Russiagate« (FBI’s hånd bag Russiagate), publiceret af ConsortiumNews den 11. jan., angriber VIPS-leder Ray McGovern, en førende, mangeårig sovjetanalytiker ved CIA, liberale, der er så forblindede af »Trump-had«, at de nægter at se, at amerikanske efterretningstjenester nu gør det, som disse liberale advarede om på Watergates tid: manipulering af amerikansk politik og udførelse af »et blødt kup«.

Omdrejningspunktet for McGoverns argument her (leveret med hans typiske humor) er, at selv de allerede frigivne, små udvalg af tekstbeskeder mellem tidligere chef for kontraefterretning, Peter Strzok, og hans elskerinde, FBI-advokat Lisa Page, har givet os »dokumenteret bevis« på, at »afgørende elementer af det amerikanske efterretningssamfund forsøgte at kortslutte den amerikanske, demokratiske proces« under Obama-administrationens sidste dage. Og den hovedtilskadekomne som følge af disse beskeder »er FBI’s 18 måneder lange kampagne for at sabotere kandidat, nu præsident Donald Trump ved at bruge Obama-administrationens Russiagate-efterretningsvurdering, elektronisk overvågning af tvivlsom lovlighed og et slibrigt dossier, der aldrig ville bestå lugteprøven, samtidig med, at de brugte lige så tvivlsomme teknikker til at gøre Hillary Clinton og hendes nærmeste rådgivere immune over for forbrydelser, der omfatter at lyve for FBI og udsætte hemmeligheder for risici.«

McGovern foreslår, at tiden er inde for Kongressen til at ændre sine »vi overser«-komiteer tilbage til at være »vi fører tilsyn«-komiteer og finder »modet til at forsøge at udføre deres forfatningsmæssige pligt«. Kongressen må gå op imod »J. Edgar Hoover-stil afpresning på steroider, muliggjort gennem elektronisk overvågning af stort set alt og alle … Hvis, som mange har konkluderet, [Steele] dossieret blev brugt til at være med til at retfærdiggøre en FISA-ordre til at snuse rundt i Trump-kampagnen, vil de involverede være i dyb ’kimchi’ (koreansk ret), hvis Kongressens tilsynsmyndigheder gør deres arbejde«.

Foto: VIPS-leder, tidl. CIA-analytiker, Ray McGovern.

Leder fra LaRouche PAC, USA, 14. jan., 2018 – Fremstødet for at ødelægge præsident Trump har nu nået feberhøjder. Bogstavelig talt hele den vestlige presse, og en stor del af det politiske lederskab, der har himlet op imod Rusland og imod Trumps angivelige »aftalte spil« med Putin, er nu klar over, at »Russiagate«-operationen, der blev iværksat af den britiske MI6-agent Christopher Steele, er ved at kollapse – og at de rent faktisk nu selv står over for afsløring og mulig kriminel retsforfølgelse for deres egne forbrydelser, inklusive forræderi. I deres desperation for at stoppe Trumps bestræbelser på at genoprette gode relationer med Rusland og Kina, og for at redde sig selv fra en sådan retsforfølgelse, har de udløst en kampagne, der skal portrættere Trump som en afsindig galning og racist.

Midt i alt dette blev delstaten Hawaii, og forlænget til hele landet, drevet til en tilstand af absolut rædsel søndag morgen, da Hawaiis Nødberedskabstjeneste udsendte et »Nødvarsel« til alle delstatens mobiltelefoner, og som lød: »TRUSSEL OM MISSIL PÅ VEJ TIL HAWAII SØG OMGÅENDE BESKYTTELSE. DETTE ER IKKE EN ØVELSE.«

Inden for tre minutter blev advarslen af militærfolk bestemt til at være fuldstændig falsk, men i de næste 38 minutter blev størstedelen af indbyggerne og turisterne på Hawaii ikke informeret om denne kendsgerning og var offer for den rædsel, at de troede, de og deres familier skulle dø. Folk ringede til deres kære for at sende et budskab om, at de elskede dem. Biler blev efterladt på hovedvejene, og folk løb for at finde beskyttelse, vel vidende, at der ikke var nogen steder, de kunne søge ly.

Der er indledt en efterforskning, men rapporten om, at det simpelt hen var en fejltagelse – nogen kom til at trykke på den forkerte knap – er næppe troværdig. Det bør bemærkes, at de amerikanske medier knap nok har dækket det store gennembrud i relationerne mellem Nord- og Sydkorea, eller at den sydkoreanske præsident Moon Jae-in offentligt har takket præsident Trump for dennes rolle i at frembringe forhandlingerne gennem både strenge sanktioner og samtidige, diplomatiske tiltag. I stedet har medierne og de fleste politiske leder ignoreret denne kendsgerning, alt imens skabelse af frygt og advarslerne om en forebyggende krig var næsten uundgåelig.

Det næste nummer af EIR-ugemagasinet vil indeholde en artikel med titlen: »Trump versus Durbin: Hvem er den virkelige hykler, der nærer institutionel racisme? Hvorfor sker det netop nu?«[1] Den viser, at kampagnen for at male Trump som en racist, under anførsel af den demokratiske senator fra Illinois, Dick Durbin, kommer fra præcis de mennesker, der har forvandlet en stor del af Centralamerika og Caribien til narkoinficerede og økonomisk ødelagte helveder, gennem deres gennemførelse af »frihandelsaftaler« og legalisering af narkotiske midler og således har overladt disse nationer til bankernes og narkobandernes nåde og forgodtbefindende. De har intet gjort for at vende den økonomiske ødelæggelse af Afrika, som først nu, gennem Kinas Nye Silkevejsproces, begynder at komme ud af kolonialismens og den post-koloniale udplyndrings helvede. Tror de, de kan tillade sig at kalde nogen for racist?

Den direkte forbindelse mellem denne beskidte kampagne mod Trump og Russiagate-svindlen blev klart afsløret af pastor Al Sharpton, der bruger racisme som lokkemad og er agent for Obama, og som lørdag aften på CNN himlede op om, at det »virkelige bevis på, at Trump er racist«, er, at han »aldrig har noget dårligt at sige om Vladimir Putin, vores edsvorne fjende«.

Denne nye fremgangsmåde med æreskrænkelse af Trump vil også give bagslag på samme måde, som den britiske svindel med »Russiagate« gjorde – på betingelse af, at Trump-administrationen går fremefter med sin erklærede forpligtelse til at lancere et massivt infrastrukturprogram, der kan vende den afindustrialisering af USA, der har fundet sted hen over de seneste årtier, og tilslutter sig den Nye Silkevejsproces for at opbygge nationer over hele planeten. Som Lyndon LaRouche altid har fremført, så findes der ingen løsning på de racespændinger, der stadig findes i USA, og heller ikke på spændingerne over immigrationen, uden en fuldskala udvikling og industrialisering af vores nation og ligeledes af andre nationer, og som vil give alle menneskesker jobs og håb. Det er netop dette, der er sat i gang gennem den Nye Silkevej, som først blev foreslået af LaRouche i 1990’erne og nu entusiastisk er taget op af kineserne, der opfordrer USA til fuldt og helt at gå med i bestræbelserne. Kina har løftet 700 mio. borgere ud af arg fattigdom og har planer om at gøre en ende på fattigdom i det hele taget frem til år 2020. Europa og USA kan ganske bestemt gøre det samme, hvis vi forviser geopolitik til historiens skraldespand, går med i den Nye Silkevej og genindfører det Amerikanske System i form af LaRouches Fire Love.

Foto: Hawaii; et skilt på en hovedvej meddeler borgerne, at »Missil-advarslen var en fejltagelse«.

[1] Se http://schillerinstitut.dk/si/?p=23353