Leder fra LaRouche PAC, 20. april, 2017 – Mens de læser dette, tager briterne skridt til at udnytte et smuthul i de europæiske fredsaftaler for endnu engang at forsøge at narre præsident Trump til at begå en farlig fejl – som denne gang sandsynligvis vil være fatal – ligesom hans missilangreb imod Syrien den 6. april, som var baseret på fabrikerede, britiske beviser for den syriske regerings kemiske krigsangreb.

Husk, at Obama-regeringen sponsorerede regulære nazister til at overtage Ukraine i begyndelsen af 2014. Disse nazister ville allerede for længe siden have kastet Europa og verden ud i krig, havde det ikke været for de fire magter i Normandiet-formatet, hvis ledere fra Frankrig, Tyskland, Rusland og Ukraine forhandlede, og som hidtil har forhindret konflikten i at komme ud af kontrol – på trods af alle franskmændenes og tyskernes svagheder.

Normandiet Fire-formatets seneste telefonkonference var den 18. april, for kun to dage siden. Men nu vil det franske præsidentvalg skabe en udsættelse på mindst en måned – den næste, franske præsident forventes at blive indsat omkring ti dage efter den anden valgrunde, der finder sted 7. maj. Briterne har benyttet dette tidssvælg til at udføre en åbenlys udvidelse af deres angreb mod USA – som må knuses på denne basis. Den 18. april bragte de Ukraines præsident Porosjenko til Storbritannien til to dage med forhandlinger bag lukkede døre, og særdeles provokerende offentlige taler – i en tilsyneladende forberedelse til endnu et sådant angreb under falsk flag, eller sådan noget. Endnu et beskidt trick er under opsejling! I går aftes udsendte Bloomberg News en falsk historie med overskriften, »Putin løsriver stille Ukraines oprørszoner, mens USA tøver«, hvor de anvender falske citater fra russiske regeringsfolk.

Lyndon LaRouche har påpeget den rolle, som den tyske forsvarsminister, Ursula von der Leyen, spiller, som et afgørende surrogat for det britiske system, og som lancerer reelle militære operationer for at støtte dette britiske system og dets tvang om at marchere i krig mod Rusland. Han sagde, at amerikanere må undersøge hendes sag, afsløre hende og komme af med hende.

Med hensyn til de britiske løgne om Syriens kemiske krigsførelse, som narrede præsident Trump og fik ham til at gå i en fælde for to uger siden, så beviser, uden skygge af tvivl, MIT-professor Ted Postols seneste afsløring, at det angreb med saringas, som hævdes i »Det Hvide Hus’ rapport af 11. april«, ikke fandt sted. Han giver også en nøgle – den unikke lokalitet, der kan findes, af grupper af ofre på stedet – som med lethed kan bruges til at optrævle hele den opdigtede paradeforestilling og bevise, præcis, hvordan det blev gjort!

Amerikanere må handle i fællesskab og tæt sammen med allierede i Europa og i hele verden, for at afsløre og fordømme de britiske fælder, og lukke dem for altid!

Foto: Middelhavet (7. april, 2017): Krigsskibet USS Porter (DDG 78) med styrede missiler, udfører angrebsoperationer mod Syrien, mens det ligger i Middelhavet. (photo by Mass Communication Specialist 3rd Class Ford Williams/Released)

… LPAC’s mål  stadig er det samme. Et meget klart mål, der har to sider:

1) At befri USA fra det britiske imperie-systems forsøg på at bruge USA til at bulldoze verden ind i Tredje Verdenskrig; en fare, der netop nu er særdeles reel, med situation i Syrien, der er ved at blive hed efter Trumps-administrationens meget ukloge angreb mod den syriske regering dér, og som var baseret på ukorrekt efterretning. Samt den krigeriske, aggressive optrapning omkring situationen i Nordkorea.

2) Men på den anden side, også at fortsætte kampagnen for at bringe USA ind i det Nye Paradigme, der netop nu vokser frem i hele verden.

Indledning:

Matthew Ogden: Godaften, det er den 21. april, og dette er vores fredag aften webcast.

For blot nogle få timer siden havde vi en diskussion med både Lyndon og Helga LaRouche; og de understregede begge, at vores mål, som LaRouche Politiske Aktions-komite (LPAC), stadig er det samme. Et meget klart mål, der har to sider:

1) At befri USA fra det britiske imperie-systems forsøg på at bruge USA til at bulldoze verden ind i Tredje Verdenskrig; en fare, der netop nu er særdeles reel, med situation i Syrien, der er ved at blive hed efter Trumps-administrationens meget ukloge angreb mod den syriske regering dér, og som var baseret på ukorrekt efterretning. Samt den krigeriske, aggressive optrapning omkring situationen i Nordkorea.

2) Men på den anden side, også at fortsætte kampagnen for at bringe USA ind i det Nye Paradigme, der netop nu vokser frem i hele verden.

Vi befinder os naturligvis i nedtællingen til Bælt & Vej-konferencen, der afholdes i Beijing i maj, om under tre uger; Kinas præsident Xi Jinping er vært for konferencen, men tæt ved 28 forskellige statsoverhoveder fra hele verden vil deltage. Vores kampagne er selvfølgelig stadig, at præsident Donald Trump personligt bør deltage i dette topmøde; og bør gengælde præsident Xi Jinpings tilbud om, at USA går med i Bælt & Vej-initiativet og bliver en del af dette Nye Paradigme for økonomisk udvikling og fred, versus det gamle, døende paradigme med Det britiske Imperiums geopolitiske del-og-hersk-strategi, der har bragt verden på randen af Tredje Verdenskrig.

Kineserne handler nu, har optrappet deres organiseringskampagne, for at organisere verden til denne forestående begivenhed. Det er af stor betydning, at der i USA vises øget opmærksomhed over for dette, i kølvandet på Schiller Instituttets konference, der fandt sted sidste torsdag og fredag, den 13. og 14. april, med titlen: »USA og Kina: Samarbejde om Bælt & Vej-initiativet«.

Der er nogle meget betydningsfulde citater, som vi vil afspille for jer her. Det begynder med et besøg, som formanden for den Nationale Kinesiske Folkekongres’ Stående Komite, Zhang Dejiang, havde, da han rejste til Moskva for at mødes med præsident Putin i onsdags, for at lægge fundamentet for præsident Putins besøg i Beijing. Han sagde:

»Under præsident Xi Jinpings strategiske lederskab har vore bilaterale relationer og omfattende strategiske partnerskab nået et meget højt punkt. Kina ser frem til, og byder velkommen, Deres besøg i maj i år, for at deltage i Ét Bælt, én Vej Internationale Samarbejdsforum. De vil være den højeste æresgæst dér. De vil mødes med præsident Xi Jinping på sidelinjen af forummet, og dette har stor betydning for styrkelse af venskabet og samarbejdet mellem vore lande, og for promoveringen af bilateralt samarbejde inden for alle områder, i særdeleshed i dagens situation.«

Zhangs besøg i Moskva er en del af et større organiseringsfremstød for Bælt & Vej-topmødet, som også inkluderede bemærkninger af præsident Xi Jinping under en turné i Sydkinas autonome region, Guangxi Zhuang, i onsdags. Han sagde:

»Bælt & Vej-initiativet har fået stor anerkendelse i det internationale samfund, siden det blev fremsat; hvilket viser, at det er i overensstemmelse med folkenes vilje. Vi vil fremme Kinas store politik for åbenhed og udvikling inden for rammerne af Bælt & Vej, og vi vil yderligere fremme virkeliggørelsen af Kinas mål gennem to hundrede år, og den kinesiske drøm om den kinesiske nations store foryngelse.«

Sidste del af udskriftet på engelsk:

(Se også: Helga Zepp-LaRouches tale på konferencens første dag: (Fuld dansk tekst.)

»Samarbejde mellem Kina og USA om Bælt & Vej-Initiativet«. 

Together with this, there has been a press conference which
was sponsored by the Transportation Ministry of China, and the
spokesman stated that “Transportation connectivity is the
founding priority of the implementation of the Belt and Road
Initiative.”  This press conference was hosted by the
Transportation Ministry in order to highlight the growing scope
of the Belt and Road projects.  The Transportation Ministry
spokesman stated that more than 130 regional and bilateral
transport agreements have already been signed; 56 international
road routes have been opened.  He said that 4200 direct flights
now connect China with 43 different Belt and Road Initiative
countries.  And finally — and most significantly — 39
China-Europe freight train routes are now currently in operation.
So, this is clearly highlighting the extraordinary scope and
growing magnitude of the Belt and Road Initiative as the paradigm
which is sweeping the planet.  Also, just this past Wednesday,
Xinhua.net published an interview with the President of Greece,
where he said, “The upcoming high-level forum on the Belt and
Road Initiative is of global significance.  The forum is
important not only to China, but also to the rest of the world.
The forum will prove that in the new historical era, China will
play an important role in promoting the harmonious co-existence
of countries in the world.”
Now this theme of the “harmonious co-existence of countries
in the world” is a theme that the Chinese President and the
Chinese government have highlighted on multiple occasions;
comparing the Silk Road Initiative to a kind of symphony
orchestra, where not one voice is more prominent than another;
but the voices of all the instruments mix together in one
harmonious co-existence.  This is a metaphor for the New
Paradigm; not a unilateral world where one country’s, or one
bloc’s, values and system are imposed on another country; but
that the best of what every country has to offer is brought to
the table in dialogue — culturally, economically, strategically.
And that the New Paradigm is based on this kind of “win-win”
cooperation.
Now this was a theme that Helga Zepp-LaRouche, the founder
of the Schiller Institute, took up in multiple ways in both her
keynote on the first day of the international Schiller Institute
conference which I referenced, up in New York City, on US-China
cooperation; but also in a very beautiful way in her speech on
the second day of that conference.  We’re not going to play the
full speech for you here; it’s available on the Schiller
Institute website.  But the theme that she brought up was a very
beautiful theme of the cultural dialogue between the best of what
Western European culture has to offer, and the Confucian
tradition in China.  She compared the writings of Friedrich
Schiller, who is obviously the namesake of the Schiller
Institute, and one of the leading thinkers of revolutionary
Europe at the time of the American Revolution — he was called
the Poet of Freedom; compared to the writings of the thousands’
year old philosopher of Chinese civilization, the philosopher
Confucius.  Both of these two philosophers’ writings converge on
the idea that it is the aesthetical education and the aesthetical
development of the citizens of the country, which allows for
peace and prosperity to become the reigning order of that nation,
or of that land.  She read several extensive quotes from
Confucius in which he developed the idea that the music reflects
and reciprocively reflects back on the state of development of
the mind of the people.  An organized and developed form of music
reflects and organized and developed form of society.  She
compared this to the writings that Friedrich Schiller had in his
writings on {The Aesthetical Education of Man}, which he
published in the wake of the failed French Revolution.  Schiller
elaborated that a republican form of government must make as its
number one priority the aesthetical development of its people.
She said that it’s not a surprise for a country such as China,
where President Xi Jinping has put a premium on the revival of
this Confucian idea.  She said that there’s a renaissance of
Confucian ideas and Confucian philosophy that is now taking place
inside China.  That this metaphor of a symphony orchestra, or of
a chorus of voices joining together, should be one that the
President of China uses in his discussion of what this new
international paradigm of “win-win” mutually beneficial
relationships between countries should be; that this is what is
now organizing the world as an almost gravitational force towards
this upcoming Belt and Road Initiative that’s going to be hosted
in Beijing by China in May.
Now obviously, many countries around the world are now
realizing what time it is; that in fact, China is emerging as the
world’s leading economic power and economic leader, and is
bringing that kind of development perspective that it has already
applied domestically for its own people, to countries around the
world.  Former colonial countries in Africa building trains,
building water projects there.  Bringing this as part of a
dialogue in South America for canal and rail projects there; and
obviously, along the entire Belt and Road Initiative corridor.
What is happening is that many countries are now saying, “We’re
on board!”  The latest is Belarus.  President Lukashenko there is
saying that Belarus is going to become a hub of the One Belt, One
Road Initiative inside Europe.  Helga Zepp-LaRouche joked that
Germany is now being surrounded by countries that wish to become
a part of the New Silk Road.  Whereas those countries are hubs of
development, Germany is a hole of development right now.  But you
have also the announcement in recent weeks that many countries
are now joining the Asia Infrastructure Investment Bank.  This
was an offer that President Xi Jinping directly put on the table
during the APEX summit years ago in a joint press conference with
President Barack Obama.  Obama rejected it.  Xi Jinping offered
that the United States could enter into the Asia Infrastructure
Investment Bank as one of its founding investors.  This obviously
remains an offer which is open, and these offers have been
reiterated in the recent weeks surrounding President Xi Jinping’s
trip to the United States during his bilateral summit meeting
with President Trump in Mar-a-Lago, Florida.  Very significantly,
this was reiterated during the LaRouche Movement’s Schiller
Institute conference in New York City by the Deputy Consul
General representing the Chinese Consulate in New York City.
We’re going to play a very short clip from her speech.  It’s
very clear; she says “President Xi Jinping offers the United
States to join China in cooperation in the Belt and Road
Initiative framework.  This is an opportunity that should be
seized, and it’s an opportunity that will be mutually beneficial
to both countries involved.”  So, here’s that clip:

CHINESE DEPUTY CONSUL GENERAL:  “Last by not least, I want to
quote President Xi as saying that China welcomes the United
States to participate in cooperation within the Belt and Road
framework.  President Xi stressed that both countries have become
each other’s first largest trading partners, and both peoples
have benefitted a lot from it.  China’s economy will maintain a
sound development momentum and enhancement of economic and trade
cooperation between the countries enjoys broad prospects.  Both
countries should really seize the opportunities.”

OGDEN: During that conference, it was very significant that
this representative of the Chinese government attended that
conference, which was on the subject of US-Chinese cooperation
around the Belt and Road Initiative; and again formally extended
the offer to the United States and to President Trump to join
this initiative and to cooperate with China around this New
Paradigm of economic development for the planet.  As the Deputy
Consul General stated during the rest of her speech, and as Helga
Zepp-LaRouche reiterated, this upcoming mid-May meeting of the
Belt and Road Initiative that’s being hosted in China is the
opportunity.  This is the inflection point for the United States
to change its policy.
Very provocatively, at that conference, Helga Zepp-LaRouche
began the entire conference with her keynote presentation that
she has stated that if President Trump were to decide to join
this New Silk Road and to join this New Paradigm, he could become
one of the greatest Presidents in the history of the United
States.  She said that shocked a lot of people when she said that
several weeks ago; and despite the fact that a very ill-advised
action was taken by President Trump to enter into this
confrontational stance with North Korea and also to take the
initiative the Syrian air base in Syria, she said that statement
and characterization still stands.  Because if he were to make
that choice, that would mean that he was deciding to abandon the
British geopolitics of unilateral imperial war and confrontation,
and to become a part of this New Paradigm; which would mean an
end to the British imperial system once and for all.  Since that
point, it’s been very clear that the British Empire has been
involved directly in trying to bulldoze Donald Trump into this
kind of World War III confrontation and away from the kind of
cooperation that was clearly part of his campaign.
At the same time that the Chinese representative at that
conference in New York City made that statement, that formal
offer once again for the United States to join the Silk Road;
also in attendance was the chargé d’affaires for the Permanent
Mission of the Russian Federation to the United Nations.  He made
a very significant point which was similar.  He said the Russian
people do not wish for confrontation with the United States of
America; but wish instead for bilateral cooperation, a
relationship of friendship, of mutual understanding and mutual
development.  And that this is, in fact, the opportunity which is
posed by the types of initiatives that were being discussed at
that conference in New York City; this Schiller Institute Belt
and Road Initiative conference.
Unfortunately, as we’ve documented and as we’ve continued to
document, the Trump administration has been taken in by the kinds
of false propaganda drumbeat that is now being propagated from
many of the leading media organizations in the United States, and
very profoundly from the British government.  From Boris Johnson,
from the military layers inside Great Britain, and so forth.
However, since the time that President Trump made the decision to
launch the airstrikes against the Syrian government, based on the
supposed intelligence that Assad had used chemical weapons
against his own people, increasingly there has been evidence that
has been coming out from very credible sources, that in fact that
intelligence was flawed; and perhaps was even faked as a false
flag initiative in order to pull Trump into this war.  Very
similar to the type of lies that came out of Tony Blair in 2003
in order to pull the United States into the war against Iraq with
the so-called “weapons of mass destruction”.  There was a very
significant interview that was delivered by President Assad to
Sputnik News just yesterday, which is now being circulated today.
We’re going to read a few clips from that interview for you.
What President Assad had to say in this interview, as you
can see on the screen, with Sputnik News, was that this was a
false flag.  He said, “We formally sent a letter to the United
Nations, asking in that letter to send a delegation in order to
investigate what happened in Khan Sheikhun.  Of course until this
moment, they didn’t send anyone, because the West and the United
States blocked any delegation from coming.  Because if they come,
they will find out that all their narratives were a false flag.
So for us, there was no gas attack and no gas depot.  It was a
false flag play, just to justify the attack on Syria.  That’s
what happened.  The attack was already prepared.  They didn’t
want to listen; they didn’t want to investigate.  They only
wanted to launch the attack.  We believe it was a false flag for
one reason and a simple reason.  If there was gas leakage or an
attack, and you’re talking about 60 dead in that city; how could
the city continue its life normally?  They didn’t evacuate the
city.  Even if you look at the pictures, you can see the
rescuers, the presumable rescuers were rescuing people without
masks, gloves.  They were moving freely; how?  This is against
all specifications of sarin gas.  You can fake this image; it’s
very easy.  So you cannot just base your judgment on images and
videos, especially made by al-Qaeda.”
Now this was also reiterated by the Russian Defense Ministry
spokesman, General Igor Konashenkov on April 20, in a similar
argument where he points to the fraud that’s being perpetrated.
He said, “In the past two weeks, not a single OPCW representative
was seen there” at the site of the supposed attack in Syria.
“Where do these samples come from, that the OPCW claims prove
that there was a sarin gas attack?  Who of the OPCW members was
able to study them so fast, while standard procedures stipulate a
complex research which requires time; as we can see in the case
of the mustard gas use in Aleppo.”  Konashenkov ironically then
went after the “charlatans from the White Helmets organization,
who were hustling and bustling inside sarin gas clouds with no
protective gear on. Although independent experts do not believe
that anyone could have remained unharmed in a sarin gas attack,
nevertheless, maybe the head of the OPCW,” he said, “has created
his own periodic table of the elements instead of Mendeleyev’s
one.”
Then over the course of this week, a qualified source, a
professor emeritus from the Massachusetts Institute of
Technology, the former professor Ted Postol, released a series of
very detailed exposés on the facts surrounding this Syrian sarin
gas attack; which prove, according to him, that the White House
intelligence assessment blaming the Syrian government is simply
false.  Professor Postol, who — as I said — is a professor
emeritus at MIT, received his PhD in nuclear engineering from
MIT; and he’s worked at the Argonne National Laboratory; he’s
worked in the Congressional Office of Technology Assessment; he’s
worked as a scientific advisor to the Chief of Naval Operations;
and also at Stanford University to train scientists studying
weapons technology.  He stated in this exposé about the alleged
Syrian sarin gas attack, he said first of all, the details of the
location being cited, the weather patterns at the time, other
things conclude “Without a doubt, the sarin dispersal site
alleged at the April 4, 2017 sarin attack in Khan Sheikhun, was
not a nerve agent site.  It also shows beyond a shadow of a doubt

that the only mass casualty site that could have resulted from
this mass attack, is not in any way related to the sites, which
are shown in video following a poisoning event of some kind at
Khan Sheikhun.”  He continues by saying, “The allegedly high
confidence intelligence assessment issued on April 11th that led
to the conclusion that the Syrian government was responsible for
the attack, is not correct.  For such a report to be so
egregiously in error, it could not possibly have followed the
most simple and proven intelligence methodologies to determine
the veracity of its findings.”
So there you have from several different sources, a
qualified questioning of the facts of the attack on the ground.
None of these obviously is conclusive one way or another, and as
has been stated, an independent, non-biased, United Nations
investigation should take place; and OPCW personnel should be on
the ground.  But the point is, as was realized after the fact,
the lies that came out of the British Empire and from Tony Blair
in 2003, which brought the United States into a completely
unjustified and aggressive war in Iraq, are being repeated at
this point.  There was a story earlier this week which we will
cover more extensively, that in fact, the Chilcot Commission
report which found that Tony Blair was at fault in those lies
that were perpetrated around the 2003 attack; a lawsuit has been
brought against Tony Blair.  But the UK Attorney General has
determined that although aggressive warfare might be against the
law in international law, might be illegal in international law;
in fact, there are no laws on the books in the United Kingdom,
inside England, that say that aggressive war is illegal.  That
aggressive war is a crime.
There you can see that in fact, the British do not believe
that the crime of aggressive war is actually one that should be
prosecuted.
To conclude, there has been an initiative this week from
{Executive Intelligence Review} to begin producing a series of
video shorts which expose the crimes of the British government at
this point to try to steamroll the United States into this kind
of World War III; and to prevent the United States from
participating in the kind of international cooperation that you
see around the New Silk Road.  There is definitely a countdown, a
showdown in these 21 days between now and this Belt and Road
Initiative conference in China; and it should be seen as such.  A
fight for the soul of the United States — what direction with
the US go?  What direction will the Trump administration go?  As
the inaugural video in that short video series, {Executive
Intelligence Review} published a 90-second clip from the
conference presentation by Helga Zepp-LaRouche from last week in
New York City; where she lays out very clearly that what is
happening here in the United States is, in fact, a British
intelligence coup against the Trump administration.  The point
has got to be made: Americans should know their history and
realize that over the course of our entire history, ever since
the American Revolution, the British have been trying to
reconquer the United States to use the United States as its dumb
giant in these wars; in order to assert this imperial agenda.
Now is the time for the American people to recognize this
history; to recognize what is happening, to know who the enemy
actually is; and to say that we will no longer be a tool of this
imperial system.  We are now deciding to become part of this New
Paradigm and to return to our roots — Alexander Hamilton,
Abraham Lincoln, Henry Carey, Henry Clay — and the American
System of Political Economy that Donald Trump, less than three
weeks ago was talking about his model for economic policy for the
United States.
So, I’m going to conclude with this short clip from Helga
Zepp-LaRouche, and encourage you to please tune in to this new
video series that is coming from {Executive Intelligence Review}.
It can be found on the EIR YouTube channel, which you can
subscribe to.  We are also going to be sharing some of these via
social media.  So you can subscribe to these social media pages
— Facebook, twitter, and so forth.
So, thank you very much; and let me conclude with this clip
from Helga Zepp-LaRouche:

HELGA ZEPP-LAROUCHE:  What happened is, de facto, a coup d’état
inside the United States; which has two elements.  One is the
false flag operation in Syria, combined with what one could call
a palace coup inside the administration.  Now, this coup is a
British intelligence operation; and it must be recognized as such
in order to liberate President Trump from this great danger.
Remember that the American War of Independence, that which
created the United States, was made against the British Empire;
and the British Empire never gave up the idea to reconquer the
United States.  The first time they did that was in the War of
1812; then the British Empire allied with the Confederacy —
British banks financed the Confederacy in this war through their
affiliates in Boston and Philadelphia and so forth.  The British
Empire totally got upset when Trump announced that he wants to go
back to the American System of economy — Alexander Hamilton,
Henry Clay, Lincoln.      

Med formand Tom Gillesberg.

Lyd:

19. april 2017 – Kinas accelererende økonomiske vækst er fortsat drivkraften i verdensøkonomien – som igen tegner sig for en tredjedel af ekspansionen i den globale økonomi – alt imens USA fortsat trækker verdensøkonomien ned.

Analyser af Kinas »overraskende« vækst i BNP på 6.9 % i første kvartal, lige fra PricewaterhouseCoopers (PWC) til Bloomberg og til USA’s Nationale Organisation for Økonomisk Forskning (NBER), er enige om, hvad der er den primære drivkraft bag Kinas acceleration i økonomisk ekspansion. Det er ekstraordinære investeringer i nye infrastrukturprojekter, både hjemme og i andre nationer – med andre ord, Bælt & Vej-initiativet, eller den »Nye Silkevej«.

Men, udover accelerationen af væksten af BNP:

Kinas fabriksresultat voksede med 7,6 % i første kvartal, sammenlignet med første kvartal, 2016;

Kinesernes disponible husstandsindkomst voksede med 7,5 %;

Detailhandelen voksede med 10,4 %;

Import fra andre asiatiske lande voksede med 22,7 % og er drivkraften bag ekspansionen af vareproduktions-forsyningskæden i hele Asien;

Import fra USA voksede md 11 %;

Kinas produktion af stål i marts måned nåede op på 72,5 million tons – samme mængde, som USA producerer på et år.

Bælt & Vej-initiativet, der er projiceret til at være lig 20 Marshallplaner, viser sig virkelig at være en storstilet investerings- og handelsplan, der er til gensidig »win-win«-fordel for de 60 eller flere nationer, der deltager i det. De store infrastrukturprojekter, der er involveret, vokser i værdi med næsten 50 % om året, ifølge en undersøgelse fra februar af PWC. Og en ny NBER-undersøgelse i dag estimerer, baseret på fysiske, økonomiske faktorer, såsom oplysning om natten, set fra rummet, at Kinas økonomi faktisk vokser hurtigere, end landets regering rapporterer.

Bælt & Vej Forum for Internationalt Samarbejde, der afholdes i Beijing 14.-15. maj, er tænkt at skulle være en vej til produktivitet, produktiv beskæftigelse og videnskabeligt og teknologisk fremskridt for nationer i hele verden. Henved 28 statsoverhoveder har givet tilsagn til at deltage; selv nationer, der har haft sikkerheds- eller strategiske spændinger med Kina, såsom Indien, sender delegationer på højt niveau og planlægger udviklingskorridorer med hjælp fra kinesisk investering.

Men USA’s økonomi stagnerer fortsat og konfronteres med en potentiel, ny, generel krise i år. USA’s industriproduktion faldt yderligere i marts og er 3,5 % lavere end i juli 2000! Herefter estimerede Federal Reserve den 18. april en årlig vækst på blot 0,5 % i første kvartal, hvilket er endnu lavere end de 1,8 % i 2016. Arbejdskraftens produktivitet er ikke vokset i seks år. Bankkredit ekspanderer ikke længere; kommercielle og industrielle udlån er på nul vækst. Og selskabers gæld er vokset så hurtigt i løbet af de sidste ti år, med affladende eller faldende profitter, at en IMF-rapport i dag sagde, at 20 % af alle ikke-finansielle selskaber vil gå i betalingsstandsning, hvis renterne stiger væsentligt.

Der findes kun én mulighed for at genoplive det økonomiske fremskridt i Amerika: præsident Trump må rejse til Bælt & Vej Forum, og gøre det til et partnerskab for fred og økonomisk fremskridt.

18. april, 2017 – Den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov vil hellere lytte til USA’s præsident Trump end USA’s nationale sikkerhedsrådgiver, Herbert McMaster. Under en fælles pressekonference med den singalesiske udenrigsminister, svarede Lavrov på et spørgsmål om McMasters udtalelse om, at tiden var inde til at have »barske diskussioner med Rusland« om dets skridt i Syrien. Lavrov svarede, at Rusland stoler på præsidentens ord, ikke hans rådgivers.

Ifølge udskriftet fra udenrigsministeriet sagde Lavrov: »Dette er et komplekst spørgsmål. Jeg har intet ønske om at kommentere ubegrundede anklager imod Rusland. Først handlede de om Ukraine, og nu er fokus skiftet til Syrien. Jeg har set medierapporter om, at amerikanske eller britiske regeringsfolk siger, at de kunne samarbejde med Rusland, hvis det [artede sig] i Ukraine, og Syrien, og nu skal Koreahalvøen føjes til listen. Det ser ud, som om vi skal gøre noget for nogen på den Koreanske Halvø også, selv om vi ikke skabte det kaos, der hersker dér.

ISIS, og før det, al-Qaeda og Jabhat al-Nusra, er afkom af opportunistiske projekter, som involverede vore vestlige partnere, primært mange amerikanske administrationer, der begyndte med at støtte mujahedin i Afghanistan og rose dem som frihedskæmpere, og fortsatte denne politik i Irak og Libyen. Og nu, hvor disse lande er ødelagte, ser det ud til, at vi skal betale for konsekvenserne.

Det er ikke sådan, partnere handler. Denne fremgangsmåde er ikke acceptabel for os. Vi vil ikke lytte til, hvad præsident Trumps rådgiver har sagt, men derimod til, hvad præsident Trump selv har sagt, nemlig, at han er optimistisk, når det drejer sig om at forbedre relationerne med Rusland. Vi er rede til dette.«

Ruslands udenrigsminister Sergei Lavrov: Rusland lytter til præsident Trump, ikke hans rådgiver.      

Leder fra LaRouche PAC, 19. april, 2017 – Den britiske udenrigsminister Boris Johnson opfordrede tirsdag til en fælles, amerikansk-britisk bombekampagne for at »hugge hovedet af Assads monsterregime« i Syrien. Johnsons interview med Londonavisen Independant kom tre dage efter, at Londonavisen Times den 19. april forudsagde et amerikansk angreb for fuld styrke med krydsermissiler mod Nordkorea; og det faldt sammen med Londonavisen Guardians rapport af i dag, den 19. april, der siger, at USA planlægger at skyde nordkoreanske missil-prøveaffyringer ned.

Storbritanniens minister Johnson understregede nødvendigheden af at »hugge hovedet af monsteret«, selv, da den mulige erstatning af Assad gennem et islamistisk pro-terroristregime blev rejst.

Både Times og Guardian gjorde det klart, at de handlinger fra Trump-administrationens side, som de »forecastede«, sandsynligvis ville føre til angreb fra Nordkoreas side og til »ødelæggende konsekvenser for USA’s allierede Sydkorea og Japan« og »kunne komme ud af kontrol« – dvs., kunne udløse en termonuklear verdenskrig.

Dette sker samtidig med, at regeringsfolk fra Trump-administrationen fortsat understreger »ikke-militære muligheder« og at »arbejde tæt sammen med Kina« for at fjerne truslen om krig på Koreahalvøen.

Dette er ikke det første forslag fra Boris Johnson side, om amerikansk-britisk bombning af Assads regering; dét fandt sted sidste september, og det britiske Underhus har nægtet at bemyndige det. Han hævder nu, at en sådan bemyndigelse ikke ville være nødvendig. Johnson blev igen afvist af USA’s udenrigsminister Rex Tillerson og de andre G7-medlemslande ved mødet i Rom, den 10. april. Han krævede her, at Tillerson tilsluttede sig hans trusler om at indføre nye sanktioner imod Rusland som straf for at støtte den syriske regering.

Men, den britiske regerings og de britiske mediers konstante forslag og »forecasts« af amerikansk-britiske krige for regimeskifte, der rammer Rusland og Kina, er rettet mod præsident Donald Trumps potentielle nye samarbejdsrelationer med disse to afgørende nationer. På samme måde, som britisk efterretning har overvåget Trumps team i to år og lanceret de »russiske skandaler« i et forsøg på at tvinge ham bort fra embedet, således forsøger Det britiske Kongerige også at ødelægge enhver mulighed for, at Trump vil samarbejde med Rusland og Kina om sikkerhed og økonomisk udvikling.

Dette er et kup imod præsident Trump, og briterne vil endda løbe risikoen for en verdenskrig for at ødelægge hans politik for det »Amerikanske System«. Det må stoppes.

Foto: Udenrigsminister Boris Johnson taler i Chatham House i London, 2. december, 2016.  [flickr/gov.uk/CC BY 2.0]

19. april, 2017 – Den amerikanske forsvarsminister James Mattis sagde tirsdag, at nordkoreanernes mislykkede prøveaffyring af et missil i weekenden havde været et forsøg på at »fremprovokere noget«, men at USA ville arbejde sammen med Kina for at forsøge at reducere spændinger. På vej til Mellemøsten sagde Mattis til reportere, at den seneste missilaffyring ikke var et interkontinentalt ballistisk missil, men stadig var en hensynsløs handling.

»Det viser, hvorfor vi i øjeblikket arbejder så tæt sammen med kineserne … for at forsøge at få dette under kontrol og sigte efter at gøre Koreahalvøen atomvåbenfrit«, sagde Mattis.

I en kommentar til Mattis’ udtalelse sagde Lyndon LaRouche, at det var en rimelig udtalelse, og at samarbejde med Kina var måden at håndtere situationen på.

Foto: USA’s forsvarsminister James Mattis.

18. april, 2017 – USA’s vicepræsident Mike Pence udstedte i går, mens han var i Sydkorea, hvor han blandt andre steder besøgte den demilitariserede zone, friske advarsler mod Pyongyang, som blev besvaret med et lige så krigerisk sprog fra Nordkorea. Men iflg. rapporterede bemærkninger fra Pence på diverse tidspunkter, så afstår Trump-administrationen fra ekstreme handlinger og ser også hen til Kina.

»Der er mange økonomiske og politiske punkter, Kina kan bruge til at lægge pres [på Nordkorea], mener jeg«, sagde talsmand for Det Hvide Hus Sean Spicer til reportere i går.

Selv indikerede Pence, at administrationen søger en ikke-militær vej ud af krisen.

»Æraen med strategisk tålmodighed er forbi, og, alt imens alle muligheder er på bordet, så er præsident Trump fast besluttet på at arbejde tæt sammen med Japan, Sydkorea, med alle vore allierede i området og med Kina, for at opnå en fredelig løsning og et atomvåbenfrit område på Koreahalvøen, sagde han her til morgen i Tokyo, før han spiste frokost med den japanske premierminister, Shinzo Abe.

I mellemtiden fortsætter hangarskibet USS Carl Vinson sin sejlads imod koreansk farvand. Men i modsætning til tidligere nyheds-hype, der antydede, at det var parat til at lancere luftangreb imod Nordkorea, så befinder skibet sig mindst en uges sejlads væk og er sejlet mod nord gennem Sundastrædet i Indonesien, henved 3.500 mil syd for Koreahalvøen, den 15. april. Det forventes, at angrebsgruppen vil ankomme til området ved Koreahalvøen omkring 25. april.

Foto: USA’s vicepræsident Mike Pence aflagde et besøg til den demilitariserede zone mandag. (Reuters)      

Denne nyhedsorientering er en redigeret udgave af en briefing, Schiller Instituttets danske formand Tom Gillesberg gav den 10. april om situationen, vi står i efter det dramatiske kursskifte den 6. april, hvor Donald Trump blev overtalt til at sende Tomahawk-missiler imod en syrisk luftbase. Talen kan ses og høres på www.schillerinstitut.dk. Udover at sabotere et samarbejde mellem USA og Rusland bliver angrebet på Syrien også brugt til at tale en militærkonfrontation mellem USA og Nordkorea op. Hvis Trump skulle lade sig besnakke til noget så tåbeligt, vil det få endnu mere katastrofale konsekvenser (se side 3). Som en modpol til dette britisk anførte pres for konfrontation og krig afholdt Schiller Instituttet, bl.a. sammen med kinesiske og russiske repræsentanter, en konference i New York den 13.-14. april, der præsenterede det utroligt store potentiale Kinas Bælt- og Vej-Initiativ udgør, særligt hvis USA og Europa ville gå med (se midtersiderne).

Download (PDF, Unknown)

Leder fra LaRouche PAC, 18. april, 2017 – Det globale topmøde, »Bælt & Vej Forum for Internationalt Samarbejde«, med Kina som vært, ligger nu under en måned frem i tiden. Den kinesiske udenrigsminister Wang Yi gav de internationale medier en forsmag på deltagerlisten, dagsordenen og hovedkoncepter for begivenheden den 14.-15. maj i Beijing. Blandt de 110 nationer, der deltager, vil 28 sende deres statsoverhoveder; lederne af De forenede Nationer og 59 andre organisationer vil være til stede. Wang sagde – med reference til Rusland, Centralasien og Kina – at det, der engang var en »arbejdstegning, nu er en køreplan« for dette område. En dag i den nærmeste fremtid bør denne beskrivelse gælde for hele verden sådan, som det i årtier er blevet promoveret af Schiller Instituttet, i form af Verdenslandbroen.

Påfaldende fraværende i dette billede er USA og andre bastioner centreret i Nordatlanten. Dette er en refleksion af den fortsatte dominans af det afdøde Britiske Imperiums tankegang, løgne og beskidte operationer. Men det behøver ikke vare ved ret længe.

Senere på ugen vil en særlig, halv time lang video blive udgivet af Schiller Instituttet om den stærke konference i New York den 13.-14. maj, med titlen, »Samarbejde mellem Kina og USA om Bælt & Vej-initiativet« (ko-sponsoreret af Schiller Instituttet). Videoen vil blive forberedt til oversættelse, for bredest mulig cirkulation og virkning, på kortest mulig tid.

I mellemtiden er det britiske imperie-»element« stadig mere eksponeret og sårbart. Den seneste skandale, der er brudt ud, drejer sig om, hvordan tre britiske top-efterretningstjenester fik den tyske kansler Angela Merkel til at komme til dem i England, i hemmelighed, mindst to gange, for at modtage en privat briefing om det, der rapporteres som terrortrusler mod Tyskland – ukendt for hendes egne efterretningstjenester. De blev holdt hen i uvidenhed. Historien kom frem for et par dage siden i Focus, den næststørste ugeavis i Tyskland, hvis kilder (navnene er tilbageholdt) i tysk sikkerhedstjeneste er rasende. De rejser spørgsmålet om forræderi. Merkel har aldrig deltaget i møder med sine egne sikkerhedstjenester. »Hvorfor rejser hun så til England – stoler hun ikke længere på sine egne folk?«

Sidste gang, Merkel deltog i et sådant hemmeligt møde, fandt det sted i Chequers, på daværende premierminister David Camerons (officielle) landsted, i oktober 2015. Cheferne for MI5 og MI6 var til stede, såvel som også Robert Hannigan, chef for GCHQ. Dette er samme tidsramme som den allerede afslørede GCHQ-overvågning af Trump og medarbejdere, for angivelige »russiske« forbindelser. (Hannigan trådte pludselig tilbage i januar, 2017, da det begyndte at brænde omkring Trump-overvågningen.) Dette er den allestedsnærværende ’britiske hånd’ – der udspionerer, afpresser, lyver og kontrollerer.

Dette er ikke blot »interne« skandaler; hvis disse britiske operationer får lov at fortsætte, er faren, truslen om at fremprovokere ufred og krigsførelse efter modellen om konfrontationer mellem »Øst vs. Vest«, såsom NATO vs. Rusland, eller USA/Sydkorea vs. Nordkorea, som kan resultere i tilintetgørelse gennem atomkrig. Tallet for lidelse og død efter år med denne konfrontationspolitik – der ofte går under navnet »ansvar for at beskytte« (R2P), eller »styrkeopvisning«, er i forvejen rædselsfuldt.

Betydningen af Bælt & Vej-topmødet i maj er, at det står som et vartegn for et nyt paradigme, der afslutter ødelæggelsens æra. Den kinesiske minister Wang sagde, at forummet vil blive det internationale møde på det højeste niveau, siden præsident Xi Jinping første gang bebudede den Nye Silkevej i slutningen af 2013. Wang talte om mødets betydning for forbedring af global styrelse, og for at virkeliggøre retfærdighed for alle.

Leder fra LaRouche PAC, 17. april, 2017 – Briterne har åbent erklæret, at aggressionskrig muligvis nok er ulovligt under folkeretten – men ikke i Det forenede Kongerige! Londonavisen The Guardian rapporterer i dag, at, i en sag, som er blevet anlagt mod Tony Blair af ofre for Blairs ulovlige Irakkrig, med anklager om, at Blair med overlæg løj om, at Saddam Hussein skulle være i besiddelse af masseødelæggelsesvåben og dernæst lancerede en aggressionskrig mod en nation, der på ingen måde truede UK, har Jeremy Wright (Queen’s Council; Dronningens advokat) interveneret for at afvise sagen. Hans argument: Blair har immunitet over for sagsanlæg og, hvad der er højst utroligt, at en aggressionskrig ikke er en forbrydelse under britisk lov. Dér har vi det, sort på hvidt.

Så sent som i går hævdede Londonavisen Sunday Times, at den talte for den amerikanske regering (fra »unavngivne kilder« i det amerikanske militær), der sagde, at præsident Trump står for at lancere et førsteangreb i en aggressionskrig imod Nordkorea, med fantasien om, at et sådant angreb kunne ødelægge hele Nordkoreas atomvåbenkapacitet. Ethvert fornuftigt tænkende menneske ved, at et angreb mod Nordkorea ville udløse en krig, der ikke alene ville udløse terror i hele Asien, men som også med sikkerhed ville fremprovokere et globalt atomholocaust. Faktisk sagde Trump selv, og hans nationale sikkerhedsrådgiver general McMaster, i søndags, at pres mod Nordkorea ville gå lige til grænsen af, men uden, militær aktion.

I dag pegede Lyndon LaRouche på Vladimir Putin, i et samarbejde med Kina og potentielt set med USA under præsident Trump, som den nødvendige topperson, eller øverstkommanderende, der kan skabe realiseringen af en løsning på krisen i Korea. Faktisk har Putin i løbet af det seneste årti skabt podekrystallen til en løsning, med etableringen af en ny havnefacilitet i Nordkoreas nordøstlige Rason-region, og med udskibning af russisk kul fra denne havn og til Sydkorea, i ledtog med både private og statsejede selskaber i Sydkorea (Hyundai Marine, det statslige stålselskab POSCO, og det statsejede jernbaneselskab KORAIL). Dette samarbejde om fælles udvikling, mellem alle regionens lande, udgør den nødvendige forudsætning for at løse den politiske og strategiske krise på den Koreanske Halvø og for at føre til en eventuel genforening. Den nyligt afsatte, tidligere præsident for Sydkorea, Park Geun-hye, havde, ved at kapitulere til Obamas fremstød for militær konfrontation med Kina, lukket alle konstruktive politikker mellem Seoul og nordkoreanerne ned samtidig med også at indvilge i den særdeles provokerende deployering af amerikanske THAAD-missiler i Sydkorea – en alvorlig destabilisering af magtbalancen, og en provokation imod både Kina og Rusland.

Tilbage i 1992 spillede Lyndon LaRouche, under præsident Kim Dae-jung, en afgørende rolle med skridt til løsning af den betændte Koreakrise, hvor hegnet til den demilitariserede zone den 8. september, 2002, blev åbnet, og genopbygningen af jernbaneforbindelser mellem Nord- og Sydkorea blev genoprettet. LaRouche var ophavsmand til konceptet med en »Ny Silkevej« i 1992, med byggeri af højhastigheds-jernbaneforbindelser »fra Pusan til Rotterdam«. Præsident Kim vedtog konceptet og kaldte den koranske jernbaneplan for »Jernsilkevejen« og sagde: »Når den Trans-koreanske Jernbane er opkoblet til den Trans-kinesiske eller den Transsibiriske Jernbane, kunne et tog fra London nå frem til Seoul og Pusan via Paris, Østeuropa, Centralasien og Sibirien eller Kina.«

Men det var George W. Bush’ og Dick Cheneys æra, og de rykkede frem for at knuse ethvert samarbejde mellem Nord- og Sydkorea ved falsk at erklære, at Nordkorea i hemmelighed byggede atomvåben. Inspektører fra Det Internationale Atomenergiagentur, IAEA, blev dernæst tvunget til at rejse, og Nordkorea påbegyndte rent faktisk et atomvåbenprogram i en grad, hvor de nu har produceret 10-20 atombomber. Efter at have forstået, hvad det var, Bush og Cheney gjorde mod Irak, og hvad Obama gjorde mod Libyen, hvor disse to nationer frivilligt opgav deres atomvåbenprogram for blot at blive bombet tilbage til stenalderen, er der nul chance for, at Nordkorea vil opgive sit atomvåbenprogram, med mindre USA også indvilger i at afslutte sine trusler om militærangreb og »regimeskifte«.

Vil Trump adlyde ordrer fra London, eller vil han leve op til sine kampagneløfter om at være venner med både Rusland og Kina for at gøre en ende på Det britiske Imperiums opdeling af verden i krigsførende fraktioner, især Øst vs. Vest? Der eksisterer nu et potentiale for at realisere LaRouches krav om et nyt paradigme, baseret på udvikling af alle nationer, gennem den Nye Silkevej.

Dette afhænger tungt af det amerikanske folks, og deres lederes, evne til at identificere den britiske imperiehånd, der driver en kile ind mellem USA og dets naturlige partnere i Rusland og Kina, dette britiske imperium, der endda er villig til at fremprovokere en global atomkrig. Civilisationen afhænger nu, i dette historiske vendepunkt, af sandhed og fornuft. Som en plakat ved et møde i LaRouche Political Action Committee (LPAC) i Manhattan søndag, lød: »Få Trump tilbage på skinnerne – Maglev (svævetog), ikke krig.«

Foto: Daværende britiske premierminister Tony Blair taler for tænketanken Center for American Progress, 2009. (Photo: Center for American Progress CC-SA)

17. april, 2017 – I en artikel i Politico fra 15. april, fremsætter William Perry, tidligere forsvarsminister under Bill Clinton, det argument, at den aktuelle krise på den Koreanske Halvø, alt imens den befinder sig på et ekstremt farligt tidspunkt, måske også befinder sig på det bedste tidspunkt for en løsning. Han fremfører, at den succesrige aftale i 1994 (den Generelle Rammeaftale) for, at Nordkorea skulle stoppe sit atomvåbenprogram og lukke sit plutonium-producerende atomkraftværk til gengæld for et ikke-plutonium-producerende atomkraftværk, fungerede meget fint, indtil Bush og Cheney kom ind og saboterede det. Resultatet: Nordkorea fortsatte med at bygge atomvåben og har nu mellem 10 og 20.

Men, skriver Perry, »Faren består ikke i, som nogle tror, at Nordkorea vil gøre alvor af sin buldren og faktisk lancere et atomart overraskelsesangreb. Alt imens det nordkoreanske lederskab er ondt og undertiden hensynsløst, så er det ikke sindssygt eller suicidalt … Det ved, at, hvis det lancerer et atomangreb, ville det amerikanske svar bringe død til lederskabet og ødelæggelse til dets land.«

Men Nordkorea er nu bekymret for, at Trump rent faktisk vil angribe, lige som Clinton-administrationen alvorligt overvejede at angribe atomfaciliteten i Nordkorea. Der er derfor presserende nødvendigt, siger han, at Trump kommer med det samme tilbud, som Perry og Clinton tilbød, om at gå videre end til den Generelle Rammeaftale: etabler normale relationer med Nordkorea, hvor man opgiver »regimeskifte« og trusler om militær aktion, til gengæld for at afslutte atomvåbenprogrammet. Det faktum, at Kina generelt er enig, er endnu en faktor for at handle nu (og, burde han have tilføjet, også med Rusland).

Han konkluderer: »Det store spørgsmål er: Er vi fornuftige nok til at gribe denne chance? Det kunne trods alt være den sidste, vi har.«

Foto: Tidligere amerikansk forsvarsminister William Perry.

Folk tager fuldstændig fejl, når de tror, at Det britiske Imperium ikke længere eksisterer. Der skete det, at, efter Sovjetunionens kollaps, gik Storbritannien og de noekonservative i USA i gang med bestræbelser på at etablere en unipolær verden. Man kan også sige, at det er det samme som globalisering: det er et forsøg på at etablere et verdensimperium, baseret på den angloamerikanske relation; for tidligt erklærede Fukuyama historiens slutning, dvs., at hele verden ville blive forvandlet til demokratiske stater, og de opfandt sådanne ting som »retten til at beskytte« (eller ansvaret for at beskytte, R2P, -red.), »humanitær intervention«, »regimeskifte«; ’farvet revolution’ imod enhver regering, der ikke ville underkaste sig. …

Download (PDF, Unknown)

Leder fra LaRouche PAC, 16. april, 2017 – Flertallet af verdens nationer og folk befinder sig i en tilstand af chok, og frygt, over, at præsident Trumps nylige 180 graders kovending – fra hans afvisning af regimeskifte og en forpligtelse til at arbejde sammen med Rusland og Kina for fred og udvikling, og til et kriminelt og uberettiget militærangreb mod Syrien og en trussel om et førsteangreb mod Nordkorea – kunne fremprovokere en global atomkrig praktisk talt hvornår, det skal være. Denne frygt er fuldt ud berettiget, men for at forhindre en sådan eksistentiel katastrofe for menneskeheden, må de langt om længe komme overens med den kendsgerning, som Lyndon LaRouche længe har identificeret, at kilden til denne krise er Det britiske Imperium og Det britiske System.

Ikke alene pralede Londonavisen Guardian den 13. april med, at Storbritanniens GCHQ (UK’s modsvar til NSA) som de første adviserede amerikansk efterretning om de såkaldte mistænkelige kontakter mellem personel fra Trumps kampagne og russere, som dømtes til at være »mistænkte efterretningsagenter« – som om kontakt med russere var noget dårligt. De klagede også åbenlyst over, at USA ved lov var forhindret i at udspionere sine egne borgere – så briterne måtte gøre det for dem.

Via deres indflydelse over politiske netværk og medienetværk i USA, og deres primære aktiv, George Soros, brugte briterne et komplet forfalsket dossier, fabrikeret af »tidligere« MI6-agent, Christopher Steele, til at skabe en bevægelse for en ’farvet revolution’ imod Trump-præsidentskabet, over angivelige bånd til russerne.

Ved dernæst at bruge falske efterretningsrapporter fra deres terroristtilknyttede Hvide Hjelme-aktiver i Syrien, omgav briterne dernæst Trump med den løgn, at den syriske regering havde brugt kemiske våben imod sin egen befolkning – en absurditet, eftersom det ikke tjente noget militært formål, og den syriske regering allerede var i færd med at vinde krigen mod ISIS og al-Qaeda-terrorister, med russisk hjælp. Husk, at det var Tony Blair, der leverede de falske efterretninger om, at Saddam Hussein havde masseødelæggelsesvåben og således trak G.W. Bush ind i krigen med Irak – som udløste det nuværende terrorhelvede og masseflygtninge over Middelhavet.

Denne britiske medskyldighed blev offentliggjort den 12. april i FN’s Sikkerhedsråd, da den russiske viceudsending til Sikkerhedsrådet, Vladimir Safronkov, vendte sig direkte mod den britiske FN-ambassadør, Matthew Rycroft, som netop havde fordømt Rusland for at støtte Bashar al-Assad i Syrien (og som tidligere havde været en af Tony Blairs assistenter, da briterne lancerede den kriminelle krig mod Irak). Safronkov identificerede korrekt det britiske motiv for deres løgne og krigsmageri: »I er bange for, at vi kunne samarbejde med USA. Det er, hvad I ligger søvnløse over om natten.«

Dette er præcist briternes formål. Briterne har brugt USA som deres dumme kæmpe til at udkæmpe deres kolonikrige, lige siden mordet på John F. Kennedy – fra Vietnam til Irak til Libyen og Syrien, og nu, måske Nordkorea, hvilket ville bringe hele Asien, og verden, ind i et atomart holocaust. Briterne er villige til at risikere en global atomkrig for at forhindre USA i at bryde imperieopdelingen af verden i Øst og Vest i gensidig konflikt, i at forene hele verden bag gensidig fred og udvikling, og i at gøre en ende på imperium, én gang for alle.

LaRouche-bevægelsen og Schiller Instituttet demonstrerede vejen ud af denne katastrofe i Manhattan, den 13.-14. april, med en konference, der havde titlen, »Amerikansk-kinesisk samarbejde om Bælt & Vej-initiativet, og overensstemmende ideer i kinesisk og vestlig filosofi«. Førende kinesiske og russiske diplomater og erhvervs- og andre ledere talte på konferencen og fremlagde det presserende nødvendige i, at præsident Trump går sammen med Kina og Rusland i de Nye Silkevejs-projekter, som nu bringer win-win-udvikling, snarere end krig, til alle dele af verden. Helga Zepp-LaRouche, Schiller Instituttets grundlægger, talte både om, at det hastede med dette samarbejde som den nødvendige politik for at afværge krig, men også om nødvendigheden af at bringe alle storslåede nationers kulturelle traditioner – og især traditionerne i Kinas Konfucius-kultur og Vestens Renæssancekultur – ind i en harmoni, som grundlaget for at imødekomme menneskehedens fælles mål.

Dette kræver, langt om længe, fuldførelsen af den Amerikanske Revolution imod det Britiske Imperiesystem, hvor dette onde system knuses i USA, og i hele verden, nu, før det lykkes dem at lancere en krig, som ville betyde den omgående afslutning af civilisationen, som vi kender den.

Enhver borger, enhver nation, må handle på baggrund af deres sande menneskelighed på dette, civilisationens krisetidspunkt, og gå sammen med LaRouche-bevægelsen og andre ligesindede borgere i verden, for at knuse det britiske system og virkeliggøre et nyt paradigme, der repræsenteres af den Nye Silkevejsproces for fred gennem udvikling.

Foto: MOAB: Massive Ordnance Air Blast bomb. 

Leder fra LaRouche PAC, 15. april, 2017 – Lyndon LaRouche kom i dag med en skarp advarsel om den fortsatte, ekstreme fare, som det strategiske opgør omkring Den Koreanske Halvø udgør, og som er helt orkestreret af Det britiske Imperium.

»Det britiske System startede det hele, og vi må stoppe det«, erklærede LaRouche. Dette er en global krise, ikke noget, der kun finder sted i én del af planeten. De fleste mennesker er imod ideen om krig over Syrien eller Nordkorea, men de har ingen idé om, hvad der i realiteten står bag dette, og heller ingen idé om, hvordan de skal stoppe det. »Uvidenhed skaber en åbning for menneskehedens død«, advarede LaRouche.

Selv om den umiddelbare trussel omkring Nordkoreas fejring af Solens Dag ikke materialiserede sig, så er situationen fortsat meget, meget alvorlig. LaRouche understregede, at han personligt havde været ophavsmand til den programmatiske løsning på konflikten – gennem fælles, økonomisk samarbejde mellem Nord- og Sydkorea, Rusland og Kina – og arbejdet sammen med politiske kræfter i området for at realisere det, men dette blev saboteret af britiske interesser. Vi må standse det aktuelle fremstød for krig, understregede LaRouche, eller også vil de sprænge hele verden i luften. Dette må tages alvorligt: med mindre det britiske system knuses, vil der ikke være en sikker verden for USA, for Europa eller for andre nationer.

Et godt eksempel på en fremgangsmåde, der ikke vil virke og kun vil føre til britiskorkestreret krig, er det, medierne fremlægger som resultatet af Trumps-administrationens to måneder lange, politiske revidering om Nordkorea. I Washington Post af 14. april rapporterer Josh Rogin, at resultatet af revideringen blev lækket til journalister af højtplacerede regeringsfolk, inklusive via en privat middag den 13. april i Washington med en »højtplaceret person i administrationen inden for politikken for Nordkorea, og som talte om den nye fremgangsmåde«. Denne politik går ud på »maksimalt pres«, uden dog at omfatte regimeskifte, for at forsøge at gennemtvinge et totalt atomvåbenfrit Nordkorea. Med hensyn til, hvad Trump-administrationen vil gøre, hvis der finder en yderligere prøveaffyring af atomvåben sted i Nordkorea, sagde regeringsfolkene, at »intet er taget af bordet, men at USA vil ikke på forhånd vil sende et telegram om sin respons«. En højtplaceret regeringsperson sagde til Rogin: »Forudser vi det? Muligvis. Men er valgmulighederne allerede udviklet? Absolut … Med det regime er det ikke et spørgsmål om ’hvis’, det er ’når’. Og vi er vel forberedt til at imødegå dette.«

LaRouche: Ingen trusler, ingen provokationer over Korea. Ordren er, Gør det ikke!

Sekundær leder, 15. april – Med briterne, der søger at sprænge Den Koreanske Halvø i luften, erklærede Lyndon LaRouche, at situationen omgående måtte »dæmpes ned«. Han advarede eftertrykkeligt om, at dette er et vildt område, hvor tingene meget hurtigt kan eskalere ud af kontrol, og det er et område, som han kender meget godt. Der kan ikke være trusler, hverken verbale eller andre. Der bør være forhandlinger uden truende elementer. Problemet må kontrolleres forud, og ikke efter, at krigen er brudt ud.

LaRouche påpegede kineserne, der opererer rationelt, og hvis eksempel vi bør følge. Vi er fuldt ud solidariske med kineserne omkring dette, og med den kinesiske regerings storslåede, dybtgående værdighed, erklærede LaRouche.

For eksempel sagde Kinas udenrigsminister Wang Yi, at det var nødvendigt at forhindre, at situationen på Den Koreanske Halvø antog en kurs, der var uafvendelig. Wang talte under en fælles mediebriefing med den besøgende, franske udenrigsminister Jean-Marc Ayrault den 13. april.

Wang sagde, at en tilbagevenden til forhandlingsbordet var den eneste måde, hvorpå en krise kunne afværges. »USA og Sydkorea og Nordkorea er engageret i øje for øje, med trukne sværd og spændte buer, og stormskyerne har trukket sammen. Vi opfordrer indtrængende alle sider til ikke længere at engagere sig i gensidig provokation og gensidige trusler, det være sig gennem ord eller handling, og pres ikke situationen frem til et punkt, hvor den ikke kan vendes omkring og kommer ud af kontrol«, sagde hr. Wang. »Uanset, hvem, det er, hvis de lader krig bryde ud på halvøen, må de lægge skulder til denne historiske skyld og betale den tilsvarende pris for dette.«

»Militærmagt kan ikke løse problemet«, sagde Wang. »Når krig først virkeligt indtræffer, vil resultatet ikke blive andet end massive tab. Ingen kan blive vinder«, sagde Wang. »Så længe, der pågår en dialog, så kan den være officiel eller uofficiel, gennem en enkelt kanal eller dobbeltsidige kanaler, bilateral eller multilateral. Kina er indstillet på at give sin støtte til dem alle«, sagde Wang.

Kina har sendt sine top-atomvåbenforhandlere til Pyongyang »for at videreformidle, hvor alvorlig situationen for Nordkorea er«, iflg. NBC.

USA’s vicepræsident Mike Pence ankommer til Sydkorea den 16. april, hvilket vil blive fulgt op af et besøg i Japan. En udenrigspolitisk rådgiver til Det Hvide Hus kommenterede, »Vi vil føre konsultationer med Republikken Korea om Nordkoreas bestræbelser på at fremme sit program for ballistiske missiler og sit atomvåbenprogram«.

Den nordkoreanske viceudenrigsminister Han Song Ryol gav et 40 minutter langt interview til Associated Press, der kun publicerede udvalgte citater. AP skrev, at Han sagde, hans land har afgjort, at Trump-administrationen er »mere ondskabsfuld og mere aggressiv end dens forgænger, Barack Obama. Han sagde, at Nordkorea vil fortsætte med at opbygge sit atomvåbenarsenal i »kvalitet og kvantitet« og sagde, at Pyongyang er rede til at gå i krig, hvis det er, hvad Trump ønsker.

Forespurgt, om de vil gennemføre flere prøvesprængninger, sagde Han: »Det er noget, som vort hovedkvarter beslutter. På et tidspunkt og et sted, som hovedkvarteret skønner nødvendigt, vil det finde sted.«

Han sagde, at Trumps ’tweets’ også har kastet benzin på bålet. »Trump provokerer altid med sine aggressive ord«, sagde Han. »Det er ikke D.P.R.K., men USA og Trump, der laver ballade … Uanset, hvad der kommer fra amerikanske politikere, hvis deres ord er beregnet på at vælte systemet og regeringen i D.P.R.K.«, vil Nordkorea respondere, hvis angrebet, erklærede han.

»Vi har allerede en stærk atomafskrækkelse i vore hænder, og vi vil ganske bestemt ikke stå med armene over kors, konfronteret med et amerikansk førsteangreb«, sagde han. »Uanset, hvad der kommer fra USA, så vil vi håndtere det. Vi er fuldt ud forberedt til at klare det.«

I kommentarer til Hans interview sagde talsmand for Kinas Udenrigsministerium, Geng Shuang, at Kina havde noteret sig de erklæringer, der kommer fra Pyongyang, og nøje fulgte Nordkoreas bevægelser. Geng tilføjede, at Kina opfordrede »alle parter« til at undgå at tage skridt, der yderligere kunne opflamme »en meget følsom og kompleks situation. Sådanne handlinger ville være meget farlige, og meget uansvarlige«, advarede han.

Ruslands politik var meget klar fra begyndelsen: Vi ønsker ikke at have nogen særstatus på verdensarenaen. Vi ønsker ligeværdig behandling, fair behandling, ikke kun for os, men for alle andre stater. Og hvis vi kan yde denne fair behandling i alle sfærer, ligeværdig sikkerhed, ligeværdigt økonomisk samarbejde, ligeværdige udvekslinger mellem folkeslag, så vil vi alle vinde en masse, i stedet for at forsøge at opbygge nye mure, forsøge at bygge nye skel, forsøge at bygge, genopbygge eller styrke disse militære alliancer, der findes.

Konferencier Dennis Speed: Jeg vil gerne introducere vores sidste taler. Vi er alle klar over en særlig omstændighed, der er brudt ud, og de af os, der er virkelige amerikanske patrioter, indser, at en stor uretfærdighed er blevet begået. Vi er påtvunget denne uretfærdighed, og vi er glade for at have den næste taler her, med os: Her er hr. Petr Iliichev, chargé d’affaires ved den Russiske Føderations permanente mission til FN. [Stående klapsalver].

Petr Iliichev: Mange tak, mange tak kolleger for en meget varm velkomst, og jeg er taknemmelig over for madame LaRouche for at arrangere jeres konference, som er meget relevant for det, vi diskuterer. Jeg undskylder, at jeg kommer for sent, men vi havde to møder i dag i Sikkerhedsrådet, to vigtige spørgsmål, der ligger langt væk, men som beviser, at vi lever i en globaliseret verden, og denne globaliserede verden bevæger sig i to retninger. Undertiden har vi meget anstændige, meget gode konsekvenser af globalisering, og undertiden har vi negative virkninger. I dag diskuterede vi Haiti, det ser mere eller mindre ud til at være i en positiv retning: men igen, det, som præsidenten netop har sagt, at massemigration af mennesker skaber flere problemer, men med en politisk [gave?] eller med en geo-kollektivistisk opmærksomhed kan vi forsøge at vende dette negative fænomen til en fordel, både for værtssamfundene, men også for de mennesker, der rejser.

Det andet spørgsmål, vi diskuterede, var Somalia og Eritrea, og I kan også forestille jer, at dette er et meget vigtigt spørgsmål, ikke kun pga. somaliernes skæbne, hvor de i mere end 25 år er blevet berøvet et statsskab, virkelig at have en nation. Men de har overlevet, og desværre er deres beliggenhed i en sådan strategisk position, som alle udnytter – vestlige magter, forbrydere, al-Shabab-terrorister, men nu er der en klar forbindelse til Islamisk Stat, men der er også pirateri.

Vi ser, at denne globaliserede verden også fordrer en globaliseret reaktion, et globaliseret svar.

Men for at vende tilbage til denne konferences tema, vil jeg gerne sige, at international, økonomisk udvikling og internationalt, økonomisk samarbejde nu om dage i høj grad er en drivkraft i den verden, vi lever i. Det ville være korrekt at sige, at et af målene for hvert land er at udvikle forskellige økonomiske, videnskabelige, teknologiske bånd, ikke kun mellem de individuelle lande, men også mellem grupper af lande, og disse bånd, dette samarbejde, bør baseres på principperne om uafhængighed, ligeværdighed, gensidig respekt for hinandens interesser; hvert land har sit eget strategiske projekt, og vi er stolte af det initiativ, som vore kinesiske kolleger har fremsat. Det er deres politik at genoplive den historiske Silkevej, og etableringen af to korridorer, en over land og en over havet, vil forbinde Asien via Centralasien, via Mellemøsten, og ind i Europa. Dette Ét bælt, én Vej-initiativ er et meget lovende projekt, der vil styrke økonomisk samarbejde, men også få en meget positiv indvirkning på den geostrategiske situation i dette område.

Men herudover har mit land, Rusland, været i gang med at udvikle relationer med lande i det Asiatiske Stillehavsområde. Vores strategiske partner er selvfølgelig Kina: Vi er i færd med at udvikle vore særlige relationer med Folkerepublikken Kina. Kina er vores største, økonomiske handelspartner; det er vores nabo. Vi har fælles interesser, ikke kun inden for økonomisk politik, men også inden for andre, humanitære spørgsmål, såsom sundhed, kulturel udveksling, og vi forsøger at komplementere hinanden, både i politiske og økonomiske dimensioner.

Faktisk er det samarbejde, vi har med Kina, et samarbejde omkring et strategisk partnerskab. Sluttelig nåede vores økonomiske samarbejde et meget højt niveau; vores indbyrdes handel nåede op på $40 mia.; planerne er, at det skal komme op på $0 mia., og vi er godt på vej. Dette strategiske partnerskab mellem Rusland og Kina er ikke kun i den politiske sfære; vi er naturligvis to permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd, og vi samarbejder meget tæt i denne ophøjede organisation. Men vi har også andre organisationer, hvor vi forsøger at samarbejde; først og fremmest Shanghai Samarbejdsorganisationen, men også andre, som ASEM, som BRIKS. Rusland forsøger at fremme harmoniseringen af økonomiske arrangementer, som eksisterer, og denne harmonisering bør finde sted på baggrund af principper om gennemskuelighed og respekt for hinandens interesser. Fra vores side forsøger vi at opbygge den Eurasiske Økonomiske Union (EAEU), og vi anvender disse principper på dette økonomiske arrangement. Det, vi forsøger at gøre, er ikke blot at skabe denne nye union, men også at udvide dens bånd, udvide dens samarbejde med andre økonomiske enheder, som eksisterer, og vi mener, at det er en god mulighed, at vi forsøger at sammenflette privilegier, fordele, som den Eurasiske Økonomiske Union giver, med dette initiativ for Ét Bælt, én Vej, som kineserne forsøger at gennemføre. Vi forsøger i realiteten at fremme et udvidet, eurasisk partnerskab, således, at andre omdrejningspunkter, andre centre i det eurasiske integrationsområde, kunne bringes sammen.

Vi er begyndt at gennemføre denne udvidede dagsorden. Vi har indgået en aftale med Vietnam, mellem den Eurasiske Økonomiske Union og Vietnam, i et frihandelsområde. Nu forhandler vi med Kina. Så hvis det er rigtigt at alliere dette initiativ for Ét Bælt, én Vej med den Eurasiske Økonomiske Union, så ville dette være en enorm tilskyndelse til skabelse af, ikke alene eurasisk, økonomisk handel, men et rum, der vil fremme frie relationer for gensidig forståelse inden for dette store, store rum, som vi har. Vi arbejder ikke alene med Kina og med Vietnam, men Indien er imødekommende, Pakistan; alle stater, som er med i Fællesskabet af Uafhængige Stater (SNG; på engelsk CIS).

Præsident Putin har sagt, at han vil deltage i topmødet om Ét Bælt, én Vej, som afholdes i Kina i maj måned. I dag mødtes han med Kinas Statsråds vicepremierminister og lovede, at han ville deltage og lovede at være meget opmærksom på og se meget favorabelt på dette udviklingsperspektiv.

Så vi ser frem til en strålende fremtid med Ét Bælt, én Vej, og vi mener, at jeres initiativ er meget relevant, og vi forsøger med vores diskussion at promovere det.

Mange Tak. [applaus]

Dennis Speed: Eftersom vi indser, at repræsentanten fra Rusland først nu har været i stand til at komme, vil jeg benytte det privilegium at stille ham et spørgsmål, som jeg mener, er vigtigt for hele forsamlingen.

Sir, vi er her mennesker, der mobiliserer for en meget specifik vision af verden, og De har refereret til det. Deres nation har naturligvis ikke været i stand til at tale direkte til det amerikanske folk. De har talt i FN, De taler med diplomater og andre. Men her er der et bredt udvalg af det amerikanske folk, der er folk her fra mange forskellige dele af landet. Og siden De nu har en mulighed, vil jeg gerne spørge Dem, om De kan tale til, De ser her en repræsentation af det amerikanske folk, og give dem et budskab med hensyn til, hvad De mener, de bør vide om Rusland, og hvad De mener, de bør have tillid til, skal vi sige med hensyn til Ruslands hensigt over for det amerikanske folk, hvad ville De sige?

Iliichev: Tak. Tak for dette meget vanskelige spørgsmål [latter], men jeg vil sige, at, vi bør ikke være bange for hinanden. Vi bør tale med hinanden. Det er meget vigtigt, og udenrigsminister Tillersons forhandlinger i går, både med minister Lavrov og præsident Putin, beviste, at to stormagter, to af de mest magtfulde atommagter, vinder mere, når vi taler sammen, men ikke, når vi reagerer og forsøger at opbygge alliancer og mod-alliancer imod hinanden.

Ruslands politik var meget klar fra begyndelsen: Vi ønsker ikke at have nogen særstatus på verdensarenaen. Vi ønsker ligeværdig behandling, fair behandling, ikke kun for os, men for alle andre stater. Og hvis vi kan yde denne fair behandling i alle sfærer, ligeværdig sikkerhed, ligeværdigt økonomisk samarbejde, ligeværdige udvekslinger mellem folkeslag, så vil vi alle vinde en masse, i stedet for at forsøge at opbygge nye mure, forsøge at bygge nye skel, forsøge at bygge, genopbygge eller styrke disse militære alliancer, der findes.

Jeg ved ikke, om jeg har besvaret Deres spørgsmål, men jeg vil være mere end villig til at udvikle dette mere med andre. Tak.

Speed: Tak. [applaus]

Foto: Den russiske chargé d’affaires Petr Iliichev, i FN.         

I disse meget urolige tider er evnen til at koncentrere sig og fokusere på, hvad menneskehedens sande mål er, og hvad menneskehedens fremtid er, af yderste vigtighed. Det er især vigtigt for amerikanere at høre dette perspektiv, set med de amerikaneres øjne, der anser sig selv for at være amerikanere af natur, og i princippet. Det har været Schiller Instituttets tankegang, lige fra dets start; og det har, fra dengang og frem til i dag, altid været mig en stor ære, ved enhver lejlighed, hvor det behøvedes, at introducere grundlæggeren og lederen af Schiller Instituttet, Helga Zepp-LaRouche.

Læs hele Helgas tale på dansk.

13. april, 2017 – Den Syriske Arabiske Hærs (SAA) generalkommando har udsendt en erklæring tidligere i dag, som hævder, at den amerikanskledede koalition bombede et ISIS-depot med kemiske våben nær Dier ez-Zur i det østlige Syrien, sent onsdag (12. april) eftermiddag, som udløste en brand og forårsagede giftig røg, der dræbte hundreder af mennesker. Dette afvises af det amerikanske militær, men det bliver heller ikke bekræftet af russerne.

Ifølge erklæringen fra SAA, rapporterer det syriske nyhedsagentur, SANA, angreb fly fra den amerikanskledede koalition en ISIS-stilling nær landsbyen Hatla, øst for Dier ez-Zur, og som »forårsagede en hvid sky, der hurtigt blev gul som følge af eksplosionen i et enormt depot, der omfatter en stor mængde giftige materialer. Generalkommandoen sagde, at der udbrød brand som følge af angrebet, der fortsatte frem til kl. 22:30, alt imens hundreder af mennesker blev dræbt, inklusive mange civile, pga. kvælning, forårsaget af inhalering af de giftige materialer«. SAA-kommandoen hævdede yderligere, at denne hændelse beviser, at, koordineret med lande, der støtter dem, besidder terroristerne i Syrien kemiske våben og, koordineret med lande, der støtter dem, bruger de dem som påskud til at anklage den syriske regering for at bruge kemiske våben.

Talsmand for det Russiske Forsvarsministerium, generalmajor Igor Konashenkov, sagde i dag til reportere, at Forsvarsministeriet ikke havde nogen information om denne hændelse. »Det Russiske Forsvarsministerium havde ingen information, der kan bekræfte rapporter om tab af menneskeliv og graden af ødelæggelse, som følge af bombardement fra fly fra den internationale koalition i området omkring Dier ez-Zur«, sagde han og tilføjede, at der var sendt droner af sted til området for at overvåge situationen.

Det amerikanske militær afviser blankt, at det udfører luftangreb i området ved Dier ez-Zur. »Den syriske påstand er ukorrekt og er sandsynligvis bevidst misinformation«, sagde talsmand for det amerikanske militær, oberst John Dorrian, til Reuters i en e-mail.

Foto: US Air Force F-15E Strike Eagles er designet til at udføre luftangreb i Syrien og Irak.

13. april, 2017 – Under sit møde med USA’s udenrigsminister Rex Tillerson fremlagde den russiske præsident Vladimir Putin de grunde, der lå bag forværringen af de russisk-amerikanske relationer, og ligeledes udsigterne til en afgørelse i Syrien. Kremls talsmand, Dmitry Peskov, sagde torsdag til reportere, at præsident Putin »gav sin samtalepartner (Tillerson) en ret detaljeret redegørelse af sit standpunkt mht. de grunde, der har ført vore bilaterale relationer til en så sørgelig tilstand, som de nu befinder sig i«. Peskov tilføjede, at Putin forventer, Tillerson bringer denne information til den amerikanske præsident Donald Trump.

»Præsidenten videreformidlede sin analyse og sin version af forløberne for den nuværende krise i de bilaterale relationer«, sagde Peskov. »Dette gør det klart, hvad der, efter vores mening, i løbet af de seneste år har bragt os til et sådant bilateralt dødvande.«

Peskov beskrev deres diskussion om Syrien som »indholdsrig«. »Præsidenten skitserede vores vision af den aktuelle situation og udsigterne til at udvikle denne situation«, sagde han.

Med hensyn til, om mødet kunne kaldes et »vendepunkt« i relationerne, sagde Peskov: »Nej, det kan det ikke. Det er endnu for tidligt.«

Forespurgt, og man havde diskuteret et møde mellem Putin og Trump, sagde Peskov, »Nej«. Og »der fandt ingen detaljerede diskussioner om Ukraine sted«, sagde han, selv om Tillerson og Sergei Lavrov havde drøftet dette under deres møde tidligere.

13. april, 2017 – I kølvandet på forhandlingerne mellem USA’s udenrigsminister Rex Tillerson, Ruslands udenrigsminister Sergei Lavrov og den russiske præsident Vladimir Putin, giver russiske læsere udtryk for optimisme mht. de russisk-amerikanske relationer.

Torsdag sagde Lavrov: »Jeg kan godt lide den måde, vi holdt et møde på i går. Først og fremmest fandt der en vigtig samtale sted med præsident Vladimir Putin før mødet, og den varede i næsten to timer.«

»Der fandt også samtaler sted inden vort møde i Kreml«, sagde Lavrov. »Efter pressekonferencen havde vi en uformel samtale i omkring en times tid, om de fremvoksende muligheder.

Det kan tage lidt tid, før resultaterne af forhandlingerne manifesterer sig«, sagde Lavrov. »Vi aftalte i det mindste at oprette dag-til-dag online dialog omkring flere betydningsfulde spørgsmål, inklusive en fortegnelse over de problemer, der blev skabt af den foregående administration i de bilaterale relationer, såvel som også mekanismer omkring anliggender, der relaterer til implementeringen af de aftaler, vi har i den militærpolitiske sfære, og de mekanismer, der forventes at mindske uoverensstemmelser eller forbedre forståelsen af hinandens holdninger mht. diverse regionale kriser, og først og fremmest afgørelsen i Syrien.

Aftalerne blev overordnet indgået, og vi vil nu påbegynde en praktisk implementering af lancering af forhandlingsmekanismer af denne art«, sagde han. »Dette er meget vigtigt, for det er altid bedre at tale ansigt til ansigt, i stedet for at komme med højlydte erklæringer over en mikrofon, hvor man fortæller hinanden, hvad man mener om sin modstander, uden at se dem i øjnene.

Dette er derfor ikke nogen hurtig proces, men i det mindste, hvis alt, vi har aftalt mht. denne metode, ville blive en realitet – ville det være en fordel«, sagde Lavrov.

Lavrov sagde, Tillerson ikke var indstillet på at acceptere Ruslands forslag om at etablere en særlig gruppe, der skal efterforske det angivelige kemiske angreb i Khan Shaykun, Syrien.

Formanden for det Russiske Føderationsråds (parlamentets overhus) Komite for Internationale Anliggender, Konstantin Kosachov, skrev på sin Facebook-side: »Det første indtryk er ganske positivt. Der kom ikke noget gennembrud, og ingen forventede det. De to sider var imidlertid i stand til at undgå fristelsen med for høje forventninger, og de beskedne resultater af mødet er stadig positive«, inklusive en forpligtelse fra begge sider til at opretholde dialogen gennem at »institutionalisere den i regi af særlige repræsentanter«. Han sagde, at, takket være forhandlingerne, »har de to sider nu en bedre forståelse af de mulige og umulige begrænsninger i udsigterne for bilaterale relationer og i fortolkningen af internationale problemer«. Efter hans mening, »så kom amerikanerne tydeligvis ikke med nogle absurde forslag, i stil med at udveksle (den syriske præsident Bashar al-Assad) for et medlemskab i G7, Ukraine for Syrien osv., og heller ikke kun med moraliseren og ultimatummer. I modsat fald ville mødet med (den russiske præsident Vladimir Putin) ikke have fundet sted, eftersom at spilde tiden med tomme ord ikke er hans stil«, understregede han.

Kosachov udtrykte, at han var sikker på, at Rusland »utvetydigt havde bekræftet sin villighed til at genoprette samarbejde, under forudsætning af, at de to sider kunne blive fri for den berygtede amerikanske læremesterfacon og arrogance«.

»Hvorom alting er, så synes ingen af parterne at ønske yderligere at forværre situationen, og alle mener, at det ikke er håbløst«, sagde senatoren. »Jeg har mistanke om, at, som det sædvanligvis er tilfældet, så fortalte de to ministre langt fra det hele under deres pressekonference, og at den amerikanske udenrigsminister medbringer en hel del spørgsmål, til drøftelse med hans præsident«, bemærkede Kosachov.

TASS citerer ligeledes medlem af Dumaen, Vyacheslav Nikonov, en ekspert i udenrigspolitik, som sagde, at, efter hans mening, »er det vigtigste, at forhandlingerne fandt sted, at der er kommet gang i en dialog. Tillersons møde med Putin viser, at denne dialog giver mening«.

»Det (forhandlingerne mellem Lavrov og Tillerson) var begyndelsen til den russisk-amerikanske dialog – seriøs og substantiel – om alle spørgsmål, inklusive på topplan«, understregede politikeren.

TASS rapporterer, at præsident Donald Trump, under en fælles pressekonference med NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg i Det Hvide Hus, sagde, at den amerikanske udenrigsminister Rex Tillerson afholdt »meget succesrige« forhandlinger i Moskva. »Jeg mener, han havde et meget succesfuldt møde«, sagde Trump, og at »baseret på alt det, jeg hører, så gik det ret godt, måske bedre en forventet«.

Foto: Mødet mellem Tillerson (venstre) og Lavrov (2 fra højre) i Moskva.

12. april, 2017 – »Vi forstår hinanden bedre efter forhandlingerne i dag«, lød den russiske udenrigsminister Sergei Lavrovs kommentar efter mødet i dag med USA’s udenrigsminister Rex Tillerson, der også havde et to timer langt møde med præsident Vladimir Putin. Tillerson beskrev sidstnævnte møde som »produktivt«, og iflg. flere rapporter i medierne, rejste Putin spørgsmålet om at genetablere Memorandaet for dekonfliktion, som Rusland annullerede efter USA’s missilangreb den 6. april mod Shayrat-flyvebasen i Syrien.

Alt imens de sædvanlige mistænkte i de løgnagtige mainstream-medier insisterer på, at møderne var fulde af spændinger, »frysende«, uvenlige osv., så indikerer erklæringerne fra begge mænd, såvel som også rapporten om mødet med Putin, at der fandt noget mere substantielt sted – der går i den rigtige retning, om end med små skridt. Syrien var helt klart et væsentligt stridens æble: Tillerson insisterede, at Bashar al-Assad var skyldig i at udføre et angreb med kemiske våben mod sin befolkning og hævdede, at beviserne var »endegyldige«, og at Assad ikke kan have nogen rolle i Syriens fremtid. Lavrov, rapporterer Sputnik, insisterede, at Washington ikke har leveret noget »bevis« for al-Assads angiveligt angreb med kemiske våben i Idlib den 4. april og understregede, at der må være en »formodning om uskyld«, indtil en fuld undersøgelse bliver gennemført.

Men i offentlige bemærkninger, efter at have påpeget, at »der består et lavt niveau af tillid mellem vore to lande«, tilføjede Tillerson, at »verdens to førende atommagter ikke kan have denne form for relation … Vi må forsøge at gøre en ende på denne støtte degradering«. Moskva og Washington, fortsatte han, bør afslutte »øje-for-øje«-strategier, der kan fremprovokere spændinger. Til dette formål aftalte de at etablere en arbejdsgruppe for at adressere løsningen af problemer på et lavere niveau. Lavrov udtrykte håbet om, at den bilaterale, præsidentielle kommission, som »Obama begravede«, kunne etableres.

Lavrov bemærkede ligeledes under deres fælles pressekonference, at USA og Moskva »ikke står milevidt fra hinanden« mht. mange hovedspørgsmål. Men, understregede han, »vi må lære lektierne af fortiden – i modsat fald kan vi ikke lykkes i nutiden«. Han berettede dernæst historien om NATO’s mange interventioner under sin besættelse af at fjerne »totalitære« ledere og nævnte tilfældene med det tidligere Jugoslavien, Libyen, såvel som også den katastrofe, som Obama skabte i Sudan og Sydsudan. »Vi har set alt dette før«, sagde han, og det ender ikke godt.

Ifølge Fox News er de to regeringer blevet enige om at få en seriøs FN-efterforskning af hændelsen i Idlib den 4. april, og mht. anklager mod Rusland om, at det skulle have været »medskyldigt« i det kemiske angreb i Idlib den 4. april, sagde Tillerson, at USA ikke har grund til at tro, at Moskva assisterede eller tilskyndede til dette angreb.

https://www.youtube.com/watch?v=yVsTCEy1IOI

Leder fra LaRouche PAC, 12. april, 2017 – I FN’s Sikkerhedsråd i dag – indkaldt for at stemme om endnu en anti-Syrien resolution fra UK, Frankrig og USA – skinnede det klart igennem, at formålet med Storbritanniens udenrigspolitik er at ødelægge enhver chance for, at USA og Rusland skulle samarbejde. Dette blev eftertrykkeligt sagt af den russiske viceudsending til Sikkerhedsrådet, Vladimir Safronkov, direkte til den britiske ambassadør Matthew Rycroft, der netop havde fordømt Rusland for at støtte Bashar al-Assad i Syrien. Safronkov sagde til Rycroft, at sidstnævnte handlede for at forpurre FN’s særlige udsending for Syrien, Staffan De Misturas fredsindsats, og for at så konfrontation i Sikkerhedsrådet, for »I er bange for, at vi måske samarbejder med USA. Det er, hvad I ligger søvnløse over om natten«.

I realiteten slog den russiske diplomat hovedet på sømmet med hensyn til det døende Britiske Imperiums onde natur, der intervenerer for at udspille ’Øst vs. Vest, og alle mod alle’, i et forsøg på at forblive kongen på bjerget, og at gå helt til grænsen, hvor de risikerer at fremprovokere en atomkrig.

I Moskva skete præcis dét, Storbritannien er så rædde for, om end i behersket skala. USA’s udenrigsminister Rex Tillerson mødtes med den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov, og dernæst med præsident Vladimir Putin. Under den fælles pressekonference bagefter, mellem Tillerson og Lavrov, meddeltes det, at en »arbejdsgruppe« ville blive etableret mellem de to nationer, der ville blive sammensat af udsendinge, som Rusland og USA vil udpege. Arbejdsgruppens mandat bliver at beskæftige sig med mindre spørgsmål, i betragtning af, at der fortsat er så mange uoverensstemmelser; men den gensidigt konsulterende udvikling vil komme i gang.

Lavrov sagde, at de to nationer er fælles om et »særligt ansvar« for det »strategiske ansvar« for verden. Tillerson talte om, hvordan dagens møder »repræsenterer en fortsættelse af vore kommunikationer og drøftelser og dialogen, der begyndte i Bonn« [under G20-topmødet i februar].

Det blev eksplicit udtalt af begge regeringspersoner, at der fortsat hersker dybe uoverensstemmelser om Syrien. Men hr. Lavrov rapporterede, at potentialet for at genoprette memorandaet om dekonfliktion, under de givne omstændigheder, blev diskuteret med præsident Putin.

Samtidig kommer eksperter internationalt frem for at afsløre de britiskorkestrerede løgne om den syriske regering, der angiveligt gasser sit folk. Dette støtter det voksende krav om en reel undersøgelse af anklagerne mod Syrien, på hvilket påskud USA’s bombning af Shayrat-flyvebasen i Syrien den 4. april blev gennemført. Rusland er i færd med at indgive anmodning om en sådan undersøgelse til Haag. Dette har briterne allerede responderet på, med Rycroft, der i dag meddelte, at de vil »vil være i Haag« i morgen, hvor de vil modsætte sig en undersøgelse.

I dag blev en stærk undersøgelse udgivet, der tilbageviste det fire sider lange dokument, udgivet af Det Hvide Hus i går, og som fejlagtigt hævdede, at Syrien er afgørende skyldig i at bruge kemiske våben mod sit folk. Theodore Postol, en teknologiekspert, professor emeritus ved M.I.T., skrev en 14 sider lang, »A Quick Turnaround Assessment« (En hurtig vurdering, der ændrer tingene), af det fire sider lange dokument fra Det Hvide Hus, af 11. april; Postol inkluderede satellitfotos og detaljerede analyser. Han udtaler, at »jeg mener, det kan dokumenteres, uden for enhver tvivl, at [det Hvide Hus’] dokumentet ikke fremviser noget som helst bevis for, at USA’s regering skulle være i besiddelse af konkret viden om, at Syriens regering var kilden til det kemiske angreb i Khan Shaykun, Syrien … den 4. april, 2017«. Postols tilbagevisning får nu international opmærksomhed.

Og endelig, så er der ikke alene skabt en afgørende, ny forbindelse mellem Rusland og USA – på trods af alle Det britiske Imperiums beskidte tricks; men der er ligeledes en forbindelse mellem Kina og USA. Det er vigtigt, at præsident Xi Jinping og præsident Donald Trump i dag talte i telefon om den meget farlige situation mht. Nordkorea, og ligeledes diskuterede Syrien.

Dette er hovedbegivenhederne aftenen før Schiller Instituttets historiske, internationale konference i Manhattan – »Ét Bælt, én Vej: Løftet om en ny, økonomisk platform for verden«.

Foto: Den russiske vicerepræsentant til FN’s Sikkerhedsråd, Vladimir Safronkov, vetoede igen en resolution, fremsat af UK, Frankrig og USA den 12. april, imod Syrien.     

Leder fra LaRouche PAC, 11. april, 2017 – Briterne tager den fulde ære for USA’s kriminelle angreb mod Syrien i sidste uge; for at »overtale« præsident Trump til at vende sig mod Assad og russerne; og for, på vegne af Det britiske Imperium, at udsende den amerikanske udenrigsminister Rex Tillerson til Moskva for at fortælle Putin-regeringen, at den må forlade Syrien, eller også stå over for krig. Sidstnævnte hævdelse – at Tillerson er Londons marionet med sit besøg til Rusland tirsdag og onsdag – er slet ikke sikker, og kan være en total løgn, men der er ingen ende på britiske regeringsfolk og britiske pressehorer (inklusive dem i USA), der forsøger at diktere Tillerson, at han må udfylde denne rolle.

G7-udenrigsministermødet i Italien, der sluttede i dag, leverede et tilbageslag for den britiske plan. Den britiske udenrigsminister Boris Johnson krævede nye sanktioner mod Rusland og hævdede, at regeringen var medskyldig i det angivelige syriske angreb med kemiske våben. Men både de europæiske og japanske repræsentanter afviste dette blankt og krævede i stedet, at en FN-undersøgelse først må afgøre kendsgerningerne omkring hændelsen med kemiske våben. Briternes nødløsning er, at de vil fremprovokere endnu en hændelse i Syrien og atter narre Trump til at begå endnu en militær brøler.

I mellemtiden rapporterede både præsident Putin og det Russiske Forsvarsministerium i dag, at terroristerne i Syrien nu flytter kemiske våben ind i fire, afgørende områder, for at »skabe endnu et påskud til at anklage den syriske regering for at bruge kemiske våben og således udløse endnu et amerikansk luftangreb«. Putin sagde, at dette er en gentagelse af 2003, da Bush-administrationen hævdede, at den irakiske regering havde kemiske våben og atomvåben, med det formål at retfærdiggøre et angreb, »der endte med landets ødelæggelse, en øget terroristtrussel og fremkomsten af ISIS på den internationale scene – hverken mere eller mindre«.

»Det britiske Imperium har været menneskehedens fjende i lang tid«, sagde Lyndon LaRouche i dag som respons på den britiske kampagne. »Luk det Britiske System! USA er en NATION – har altid været en nation, på trods af visse problemer, og vi må ikke bøje os. Vi kan gøre det – mobilisere med VORE instrumenter for at lukke dette her. Vi er amerikanere! Giv ikke efter. Nationer i Asien er involveret; visse folk i Europa. De har RETTIGHEDER – disse skiderikker har ingen rettigheder.«

Han tilføjede: »Vi repræsenterer verdens folkeslag. Det er ikke alle enige i, men vi har autoriteten til at afgøre, hvad relationer mellem folkeslag skal være. Sådanne politikker, som vi nu ser, må fjernes, og folk, der udfører dem, må straffes. Gør det, og vi vinder. Alt andet, og vi taber. Luk dem ned, i særdeleshed briterne.«

Flere amerikanske patrioter advarer nu om, at det vanvid, der kom fra Trump-administrationen i sidste uge, totalt modsiger alt, hvad Trump har forpligtet sig til i løbet af sin kampagne, lige fra »ikke mere verdens politibetjent« til at være venner med Rusland, og til at være præsident for USA, og ikke for verden. Det, de overser, i næsten alle tilfælde, er den åbenlyse, offentlige rolle, som briterne og deres aktiver i USA spiller.

Et åbenlyst tilfælde: Londonavisen The Guardian truede åbenlyst Syrien med den »Libyske behandling« og hævdede, at Tillerson ville »tilbyde Putin-regimet et ligefremt valg mellem at afskrive Bashar al-Assad … eller fortsætte med at støtte ham og risikere et resultat som i Libyen«. De tilføjer: »Den libyske leder, Muammar Gaddafi, blev afsat med vold og dræbt i 2011 af oprørere, der fik luftstøtte fra NATO-magter, inkl. UK.« Denne britiske kloak (avisen) gjorde sig ikke den ulejlighed at nævne, at Libyen, en fremgangsrig og relativ fredelig nation, indtil briterne og deres saudiske kohorter bevæbnede Wahabbi-terrorister for at fremprovokere en borgerkrig, med Obamas velsignelse, nu er blevet til et terrorist-helvede, der er centrum for de millioner af mennesker, der er drevet ud af deres hjem som flygtninge i hele området.

Det bør imidlertid bemærkes, at Tillerson søndag påpegede denne libyske katastrofe som årsagen til, at USA (hvis Tillerson rent faktisk taler for regeringen) ikke vil påtvinge Syrien et såkaldt regimeskifte. Hans møder i Moskva onsdag vil være afgørende for den retning, som denne farlige udvikling vil tage.

Veteran Intelligence Professionals for Sanity (VIPS), (Veteran-Efterretningsprofessionelle for Fornuft) udsendte et memorandum til præsident Trump i dag, der indledes med følgende: »Vi skriver for at give Dem en utvetydig advarsel om truslen om væbnede fjendtligheder med Rusland – der risikerer at optrappes til atomkrig«, underskrevet af 24 tidligere ledende efterretningsofficerer fra amerikanske efterretningsinstitutioner inden for regering og militær. VIPS, der blev etableret i januar 2003 af efterretningsofficerer, der så, at man løj over for daværende præsident Bush mht. Iraks ikkeeksisterende masseødelæggelsesvåben, skriver: »Vore kontakter i den amerikanske hær i området har fortalt os … at der ikke var noget syrisk ’angreb med kemiske våben’«, men at russerne og syrerne siger sandheden; at en fabrik til fremstilling af kemiske våben, tilhørende terroristerne, og som man troede var et depot for traditionelle våben, blev bombet og forårsagede katastrofen. De opfordrer Trump til at kræve, at Tillerson omgående fastsætter et topmøde med Putin, for at »forhindre, at relationerne med Rusland skal gå fuldstændigt i forfald«.

LaRouche konkluderede, at vi er vidne til »forræderi mod USA indefra, som bruger kræfter internt i regeringen til at ødelægge samme regering. Ingen britisk institution har ret til at blande sig i amerikanske anliggender. Obama er et eksempel på dette onde. Menneskeheden må lære at kæmpe for at lukke ting ned, som er forkerte. Det britiske Imperium er forkert – med et par gode mennesker, der gemmer sig under dets skørter. Folk må have modet til at gøre det, der må gøres. Tiden er inde til at knuse denne ting. Få denne nation, og andre nationer, til at blive enige om det«.

Foto: Den britiske udenrigsminister Boris Johnson. (Photo: BackBoris2012 Campaign Team CC-SA)

11. april, 2017 – Den russiske præsident Vladimir Putin advarede om, at nye provokationer fra terrorister, der bruger kemiske våben, er under planlægning for at lægge skylden på Syrien. Han leverede også et interessant udfald mod tidligere præsident Barack Obama som værende ansvarlig for den internationale støtte til USA’s angreb mod Syrien.

Under en fælles pressekonference med den besøgende, italienske præsident, Sergio Mattarella, advarede Putin: »Vi har information fra forskellige kilder om, at disse provokationer – jeg kan ikke kalde dem noget andet – er i færd med at blive planlagt i andre regioner i Syrien, inklusive i de sydlige forstæder til Damaskus, hvor der er planer om at kaste en kemisk substans og så anklage de officielle, syriske myndigheder«, sagde Putin.

Putin sagde, at USA’s angreb mod Syrien mindede ham om USA’s angreb mod Irak i 2003, hvor USA lancerede en militærkampagne under det ikke-beviste påskud, at Bagdad angiveligt skulle være i besiddelse af kemiske våben, sagde Putin.

»Dette [USA’s angreb mod Syrien] minder stærkt om begivenhederne i 2003, hvor USA’s repræsentanter i FN’s Sikkerhedsråd fremviste angiveligt kemiske våben, fundet i Irak«, sagde den russiske præsident. »Derefter begyndte en militærkampagne i Irak, og det endte med landets ødelæggelse, en voksende terroristtrussel og fremkomsten af ISIL [det tidligere navn for terrororganisationen Islamisk Stat, der er forbudt i Rusland] på den internationale scene, hverken mere eller mindre. Det samme sker nu«, sagde den russiske præsident.

Den russiske præsident advarede også præsident Trump om, at hans beslutning om at lancere missilangreb mod Syrien kunne blive brugt af hans politiske modstandere. »Hvis der sker noget, vil de give ham hele skylden«, sagde Putin. »Det er jeg ikke i tvivl om.«

11. april, 2017 – Det Russiske Udenrigsministerium har her til morgen udlagt en erklæring forud for den amerikanske udenrigsminister Rex Tillersons planlagte besøg i Moskva. Den gør det klart, at spændingerne i de amerikansk-russiske relationer er et resultat af USA’s politik, især i Ukraine og Syrien, og som, på trods af det hykleriske forsøg på at give Rusland skylden for begge disse kriser, stammer fra Obama-årene.

»Vi fremprovokerede ikke det forfatningsstridige kup i Ukraine, og vi anstiftede ikke branden med det såkaldte ’Arabiske Forår’«, lyder erklæringen. Rusland vil i fremtiden »ikke opgive sine legitime interesser og vil kun acceptere samarbejde på et ligeværdigt grundlag, hvilket ikke alle i Washington bryder sig om«, fortsætter erklæringen. »Vi har altid været åbne over for en oprigtig dialog med USA omkring alle spørgsmål på den bilaterale og internationale dagsorden, og over for samarbejde inden for de områder, hvor vi har overensstemmende mål. Disse inkluderer kampen mod terrorisme, ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben, en afgørelse på regionale konflikter, økonomisk vækst og mange andre områder, hvor en sammenslutning af russisk og amerikansk indsats ville være en fordel, ikke blot for deres eget folk, men for menneskeheden som helhed.«

Med hensyn til Syrien »ønsker vi at komme til klarhed over, om Washington har til hensigt at genoptage praktisk samarbejde med Rusland i kampen mod terrorisme, inklusive i Syrien. USA’s nylige angreb mod den syriske Shayrat-flyvebase er en aggressiv handling imod en suveræn stat, der er begået som en overtrædelse af folkeretten, og vil efter al sandsynlighed styrke terroristerne«. Russerne »forventer stærkt«, at USA vil indvilge i »en objektiv undersøgelse med OPCW’s involvering« af den angivelige kemiske hændelse den 4. april. Den syriske regering har fået skylden, uden nogen beviser, bemærker erklæringen, til trods for, at det er velkendt, at Jabhat al-Nusra har kontrollen i området og fremstillede landminer, der indeholder giftige substanser. »I denne situation er vi overraskede over Washingtons tilsidesættelse af rapporter om terroristers brug af kemiske våben i Mellemøsten«, ikke kun i Syrien, men også i Irak. Herfra går det videre, ikke kun i Syrien, hvor erklæringen undrer på, hvornår USA vil lægge afstand til »de berygtede Hvide Hjelme og andre pseudo-NGO’er, hvis lodrette løgne om situationen i Syrien ivrigt tages op af medierne« – men også videre til Irak, Yemen, Libyen, Afghanistan, Nordkorea og Ukraine, hvor Moskva gerne vil vide, hvad USA’s planer er.

Erklæringen slutter med en bemærkning om de amerikansk-russiske, bilaterale relationer, men også med en advarsel. »Eftersom intet bliver gjort for at afgøre problemerne i de bilaterale relationer, er vi nødsaget til at træffe gensidige forholdsregler«, siger erklæringen. »Overordnet set håber vi, den amerikanske udenrigsminister vil delagtiggøre os i, hvad Washingtons synspunkter er i alle spørgsmål af gensidig interesse. Vi er forberedt til alle udviklinger. Vi ville imidlertid foretrække, at vores interaktion er med til at reducere, snarere end forværre, de internationale spændinger. Vi er ikke indstillet på konfrontation, med på konstruktivt samarbejde og håber, at dette også er, hvad vore amerikanske partnere ønsker.«

Erklæringens fulde ordlyd kan ses her:

http://www.mid.ru/en/foreign_policy/news/-/asset_publisher/cKNonkJE02Bw/content/id/2724848

Foto: USA’s udenrigsminister Rex Tillerson skal på et todages besøg i Moskva, den 11. april, 2017.