Okt. 20 (EIRNS) – Afsløringerne fra Hunter Bidens e-mails har sprængt det i forvejen spinkle forsøg på at dække over den paniske indsats fra Biden-kampagnen for at komme igennem valget uden, at flertallet af den amerikanske befolkning får kendskab til hans kriminelle opførsel. Hans mafioso-svindelforetagende – dvs. Obamas politiske maskine og dens bagmænd i City of London, Wall Street, medierne og det militærindustrielle kompleks – har skjult sig bag Russiagate-‘skrønen’ hver gang en flig af sandheden er kommet op til overfladen. Men denne gang er det en fuld tilståelse af de kriminelle, med deres egne ord. Som Hunter fortalte sin datter: “Rolig, i modsætning til fatter, vil jeg ikke forlange, at du skal give mig halvdelen af din løn.” Denne “løn” var selvfølgelig de millioner han modtog for hemmelige positioner og aftaler om at købe indflydelse hos sin far, positioner, som derefter blev beskyttet af hans far, som i Joes berømte krav om, at anklageren, der efterforskede Hunters ‘tag selv bord’ ved Burisma blev fyret, hvis ikke Ukraine skulle miste en milliard dollars i hjælp fra USA.

Og dog kan dette kriminelle foretagende, inklusive Obamas håndlangere, John Brennan og James Clapper, ikke bare give op, så de skubber nu løgnen langt ud over ethvert niveau af troværdighed. Et brev underskrevet af dem begge – og et par dusin andre, overvejende Obama-efterretningsoperatører – blev frigivet i dag, hvori det hævdes, at “laptop-operationen” (som de kalder den), baseret på deres indgående erfaring, “har alle de klassiske kendetegn for en russisk misinformationsoperation”. De indrømmer, at de ikke har nogen idé om, hvorvidt e-mails’ene er ægte eller ej, og at “vi ikke har bevis for russisk involvering,” men – hallo – hvem har brug for bevis? Det havde vi ikke førhen, hvor vi i fire år holdt svindlen i gang! Når alt kommer til alt, skriver de, er dette “i overensstemmelse med russiske målsætninger… at skabe politisk kaos i USA og at uddybe politiske splittelser her, men også at underminere den tidligere vicepræsident Bidens kandidatur, og derved hjælpe præsident Trumps kandidatur”.

Men præsident Donald Trump har nu en mand i spidsen for efterretningstjenesterne, som han kan stole på, direktør for den Nationale Efterretningstjeneste, John Ratcliffe, der har bekræftet, at den bærbare computer og e-mails er autentiske (hvorefter Obama-holdet erklærede, at Ratcliffe “ikke er en troværdig stemme”, og, hævder de, “har overtrådt adskillige hovedregler” indenfor efterretningssamfundet – dvs. aldrig at fortælle sandheden). Hverken Joe eller Hunter Biden har benægtet, at den bærbare computer var Hunters, eller at indholdet er autentisk. Den kognitivt udfordrede præsidentkandidat, meddelte mandag morgen, hektisk for at undgå at blive udspurgt om det, at han går i skjul i fire dage, og ikke agter at vove sig ud af sin kælder før debatten torsdag aften – og bliv ikke overrasket, hvis de finder en måde at aflyse debatten.

Som reaktion på Hunter Biden-historien, samt Facebook og Twitters paniske indsats for at censurere historien fra det amerikanske folk, optrådte LaRouchePAC’s venner, William Binney og Kirk Wiebe, de whistleblowers fra NSA der afslørede den russiske løgn, om at Rusland hackede DNC, i dag i en 90-minutters LaRouchePAC-pressebegivenhed og advarede om, at ” ‘We Are Now in a Civil War’ (With Regard to the Hunter Biden Censorship)” (vi befinder os nu i en borgerkrig – i forhold til Hunter Biden-censuren).

I mellemtiden kører Trump derudaf på alle cylindre og afholder to stævner hver dag for titusinder af entusiastiske tilhængere og derudover to eller flere presseinterviews. Han har krævet, at justitsminister Barr indleder en undersøgelse af de åbenlyse beviser for, at Joe og hans søn har ledet en “kriminel virksomhed” i årevis – og at sandheden skal præsenteres for det amerikanske folk inden valget.

Trump er også fuldt engageret på den ekstremt farlige udenrigspolitiske front. Han har udsendt præsidentielle hjælpere – ikke drengene fra Pompeos udenrigsministerium – til Damaskus fire gange i den seneste periode på en mission, der er hemmelig, men klart er rettet mod at nå hans ofte erklærede intention om at få det amerikanske militær trukket ud derfra, ligesom han også har krævet, at tropperne i Afghanistan vil være ude inden jul.

Det blev også meddelt i dag, at Rusland og USA har nået til enighed om at udvide den nye strategiske våbenreduktions-traktat START med endnu et år, for at give tid til at forhandle om en ny aftale, der dækker de nye våbensystemer, der er udviklet af russerne og er under udvikling i USA. Et nyt atomvåbenkapløb er blevet undgået for indeværende.

Pompeo har fortsat sin psykotiske kampagne for at dæmonisere Rusland og Kina, helt op til randen af krig, hvor vi står i dag. Ruslands faste vicerepræsentant ved FN, Dmitry Polyanskiy latterliggjorde Pompeos gennemskuelige stunt med at erklære, at USA ensidigt kan tilsidesætte FN’s Sikkerhedsråd ved at genindføre de udløbne sanktioner mod Iran. “Stop med at ydmyge USA i denne meningsløse indsats!” skrev Polyanskiy på Twitter. “Gør USA respekteret igen!”

I mellemtiden talte Trumps ven David Beasley, administrerende direktør for FN’s Verdensfødevareprogram på et hastemøde i Danmark om den igangværende hungersnød i Sahel – hungersnød har, ifølge Beasleys rapportering, kostet 7 millioner menneskeliv allerede i år rundt omkring i verden, og truer med at dræbe mange gange dette antal, medmindre der foretages øjeblikkelig handling. Præsident Trump har fokuseret sin udenrigspolitik på udvikling – genoplivet Amerikas støtte til atomkraft verden over, og gjort brug af ‘International Development Finance Corporation’, som han etablerede i 2019 til at finansiere reelle udviklingsprojekter for amerikanske virksomheder i udlandet. Forslaget fra Schiller Instituttet om at søsætte et omfattende projekt for fødevareleverancer, der bruger amerikanske landmænd og det amerikanske militær som kernen i en international mobilisering for at stoppe hungersnød og redde millioner af liv, er en idé, som Trump og Beasley kunne iværksætte så godt som øjeblikkeligt for at inspirere verden til at indlede det massive internationale samarbejde, der kræves for at afslutte det nuværende kaos og bevæge os ind i et nyt paradigme for menneskeheden.

Den 18. Okt. (EIRNS) — Ifølge David Beasley, administrerende direktør for Verdensfødevareprogrammet, har der allerede været 7 millioner dødsfald i år, foruden 1 million COVID-19-dødsfald. Han har advaret om, at medmindre der umiddelbart foretages akutte handlinger, kan tab af menneskeliv på grund af hungersnød snart nå det han kalder ”bibelske proportioner” på 300.000 om dagen. Kan verdens nationer og menneskeheden tolerere dette holocaust, eller vil de handle?

EIR’s landbrugsredaktør, Marcia Merry Baker, talte om spørgsmålet den 17. oktober ved det ugentlige borgermøde, LaRouchePAC ‘National Town Hall Meeting’. Hun beskrev, hvordan Beasley, en amerikaner, der tidligere fungerede som guvernør i South Carolina, på World Food Day, den 16. oktober, sagde, at efter hans opfattelse nærer verden i dag en “sult efter samarbejde” såvel som en sult efter mad.

Verdensfødevareprogrammet vandt Nobels fredspris for deres arbejde og deres dedikation til bekæmpelse af sult. Baker sagde: ”Jeg vil bare påpege, at Beasley, der blev udnævnt af præsident Donald Trump, var i Niger i Sahel-regionen i Centralafrika, da han hørte nyheden. Han sagde ‘Wow’ ca. fire gange. Men så sagde han, at årsagen til at Nobels fredspris er god, er fordi den gør opmærksom på denne historiske katastrofe. Sagen er, at det næsten kunne være præsident Trump, der fik del i prisen – ikke æren, for dette er en krise. USA er den største støtte for Verdensfødevareprogrammet, som bidragsyder og på anden vis. Virkningen af at det amerikanske præsidentskab handler på denne krise, kan bogstaveligt talt gøre en verden til forskel – ligesom præsident Trump agerer for rumforskning, biovidenskab og agroindustriel styrke. Man kan forestille sig: et telefonopkald fra Det hvide Hus til præsident Putin, til præsident Xi, til kansler Merkel og andre for at agere mod hungersnøden og pandemiens holocaust, og ting vil ske”.

Baker erklærede, at pandemien ikke var forårsaget af virusset i sig selv, men af verdensøkonomiens faldefærdige tilstand: ”Dødstallet, der nu stiger fra både COVID-19 og sultpandemien, kommer fra sammenbruddet af det økonomiske system. Med hensyn til selve virusset eksisterer videnskaben og teknologien til at inddæmme sådanne patogener – mennesker, dyr eller planteliv. Men vi implementerer dem ikke. Med hensyn til fødevarer eksisterer videnskaben og teknologien ligeledes til at producere dem, men vi gør det ikke. Undtagelsen er Kina. Det er en politisk og moralsk krise, ikke en ressourcebegrænsning. Dette er, hvad der må ændres, i ånden af at reagere på nødsituationen”.

Hun fortsatte med at skildre: ”Der er specifikke faktorer, såsom græshoppeplagen, husdyrsygdomme og dårlige vejrforhold, der bidrager til faren. Men for det andet spiller hele den lavteknologiske produktionsplatform med lavt udbytte og usikre forhold ind. Dertil kommer COVID-19-virus med alle de dermed forbundne forstyrrelser. Lastbiler kan ikke krydse grænser for at levere pesticider eller fragte høsten. Landmænd kan ikke komme til deres marker. Landbrugskonsulenter kan ikke bevæge sig rundt. Og med den økonomiske krise har mange mennesker med marginalt eller intet arbejde simpelthen ingen midler til at købe mad, selvom der er mad på markederne”.

Beasleys opfordring til at tilføre de nødvendige midler til Verdensfødevareprogrammet er presserende – han har brug for 6,8 mia. $, hvoraf donorer for indeværende kun har skænket 1,6 mia. $. Men selv med disse midler ville det at stoppe hungersnøden kun være en midlertidig løsning. For at forhindre yderligere katastrofer kræves det, at verdensøkonomien transformeres ved at bringe verdens førende nationer sammen – især verdens to største økonomier, USA og Kina – for at afslutte det massive infrastrukturunderskud i Afrika, Latinamerika, i dele af Asien og selv i egne af USA. Der kan ikke skabes sundhedsplejemæssige løsninger, så længe næsten halvdelen af afrikanerne ikke har elektricitet eller rent vand. Der må udvikles transportnet for at nå ud til mennesker, hvor de bor.

“The LaRouche Plan to Reopen the U.S. Economy — The World Needs 1.5 Billion New, Productive Jobs” er ikke bare en god idé. Uden et program af dette omfang for en revolutionerende ændring af verdensøkonomiens strukturelle sammenbrud, står den menneskelige race over for en mørk tidsalder af hidtil usete proportioner. The “Green New Deal”, der faldbydes af Det Demokratiske Parti, er et program for massemord. Præsident Trump og de af hans venner, såsom David Beasley, er i stand til at handle på denne nødsituation, hvis det amerikanske folk giver ham støtte til at gennemføre LaRouche-planen.

København, 19. oktober 2020 (EIRNS) – David Beasley, den administrerende direktør for FN’s Verdensfødevareprogram (WFP) var i dag gæstetaler på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), sammen med Danmarks minister for udviklingssamarbejde og en forsker fra DIIS.
Hans besøg i København, 10 dage efter det blev meddelt at WFP er modtager af dette års Nobels fredspris, er formentlig i forbindelse med FN’s kontor for samordning af humanitær
Hjælps højtstående møde om Sahel-regionen i morgen.

Den timelange begivenhed med titlen “Fødevarebistand – fredsskabende eller konfliktforlængende?” kan findes her: https://www.diis.dk/en/node/24287

Schiller Instituttet intervenerede ved at sende Phillip Tsokolibanes to udtalelser, et link til Helgas video om den nødvendige Afrika-mobilisering samt Marcia Bakers tale fra i lørdags til parlamentarikere, den danske presse og alle ambassader. En aktivist placerede vores flyveblade med de fleste af disse udsagn i området foran mødet.

Mødets hovedtema var, at fødevaresikkerhed er nødvendig for at skabe fred, og sikre at millioner af mennesker ikke dør af sult.

Her er en beskrivelse af en del af mødet:

Beasley begyndte med at sige, at det at modtage Nobels fredspris er større end Verdensfødevareprogrammet. Verden står ved en skillevej. Dette kan hjælpe til med at igangsætte, hvad der må gøres for at imødegå de næste 12-18 måneder. Det kræver noget storslået.
Han var i Sahel, i blandt sult og krig, da han fik nyheden om fredsprisen. Han har brugt de sidste tre år på at slå til lyd for situationen i områder som Sahel, Syrien, Irak, Yemen og Etiopien. 60% af al sult opstår i konfliktområder, og 80% af WFP’s hjælp går til krigszoner. Hvis der ikke er nogen fødevaresikkerhed, vil der ikke være fred.
Om ikke andet, så må ledere indse, at deres egen nationale sikkerhed står på spil.
Vi har brug for et integreret modsvar. Vi er på Titanic med isbjerge forude, og folk er bekymrede over en revnet flise i badeværelset. Der bruges ikke nok penge på at løse problemet. Indse at det er billigere at løse det i risikolandene, end at vente på migrationsbølgerne.

Udviklingsminister Rasmus Prehn understregede, at fred og forebyggelse af sult hænger sammen. Vi er ikke kun nødt til at uddele mad, men må give folk færdighederne og muligheden for at dyrke deres egen mad. Vi kan ikke acceptere, at folk sulter. Deres infrastruktur fungerer ikke. Han bekendtgjorde Sahel-donorkonferencen i København i morgen. Det danske folk vil gøre deres del.
Til spørgsmålet om problemet med international solidaritet sagde Beasley, at han hjalp til med at få øget det amerikanske bidrag til WFP fra 1,9 milliarder $ i 2016 til 3,4 milliarder. Det største problem med fundraising fra verdens ledere er, at medierne kun er fokuseret på Brexit og Trump, eller nu COVID og Trump. Men han taler til dem på en oprigtig måde med autoritet baseret på hans kendskab til situationen.
500 millioner mennesker bor i destabiliserede områder fra Sahel til Mellemøsten. Man er nødt til at starte et sted og løse en situation ad gange, for eksempel Syrien eller Yemen, og derefter gå videre til den næste. Vi kan eliminere sult, hvis vi stopper konflikterne. Jeg taler fortroligt med de involverede parter for at stoppe konflikterne.
Vi bruger mad som et fredsvåben. Jeg fortalte studieværten på “60 Minutes”, da showet var ved at slutte, at hver aften når jeg går i seng, tænker jeg på de børn, vi ikke kan give mad, fordi vi ikke har midlerne. Vi beslutter, hvem der skal leve, og hvem der skal dø. Disse mennesker lever fra hånd til mund i den uformelle økonomi. 130-170 millioner mennesker lever i alvorlig fødevareusikkerhed. Verden står på spil. Vi er nødt til at opbygge et nyt system for at ændre dynamikken. For 200 år siden levede 94% af befolkningen i fattigdom. Vi er nødt til at udrydde fattigdom for de resterende 10%.

Her er erklæringen fra FN’s kontor for samordning af humanitær Hjælp om det højtstående humanitære møde om Sahel:

Danmarks regering er i partnerskab med den tyske regering, EU og FN vært for en humanitær begivenhed på højt plan om det centrale Sahel.
Begivenheden omfatter et ministermøde tirsdag den 20. oktober 2020, som skal følge op på et virtuelt møde blandt højtstående embedsmænd, der fandt sted den 8. september, og som fokuserede på praktiske erfaringer og fremadrettede planer vedrørende humanitære indsatser, udvikling og fredsbestræbelser, herunder med særlig opmærksomhed på indvirkningen og konsekvenser af COVID-19. (MR)

13. oktober (EIRNS) — Om tre uger fra i dag er der amerikansk præsidentvalg, hvorfor en total mobilisering lige nu er afgørende for at blotlægge ”Historien”: At den behørigt valgte præsident for USA, Donald J. Trump, helt fra starten af blev skubbet ud på sidelinjen – selv før han vandt det republikanske kandidatur i 2016 og sidenhen valget, og derefter blev angrebet med henblik på afsættelse, eller det der er værre. Afgrænsede dele af historien er nu kommet ud i forskellige former – e-mails, memoranda, FBI-dokumenter – men hele historien må lægges vidt åbent for at afsløre og stoppe kombinationen af britiske og amerikanske efterretningstjenester og involverede militærindustrielle netværk.

Forræderiets formål er at forhindre en amerikansk præsident, som går ind for den udenrigspolitiske, økonomiske og strategiske politik, der gør det muligt for USA og andre nationer at arbejde sammen om at erstatte det døende system, centreret i City of London/Wall Street, med programmer til fremme for nationalstaters fremskridt og fred.

I sin ledende artikel, “Et amerikansk kupforsøg” (Wall Street Journal, 8. oktober) beskrev senator Ron Johnson (R-WI), formand for Senatets ‘Homeland Security Committee’, de netværk der modarbejder Trump som “underordnede embedsmænd” i administrationen, som ikke ser sig selv som ansvarlige over for præsidenten. De har effektivt etableret en fjerde gren af regeringen – et permanent bureaukrati, der ikke skal stå til ansvar…” Han udtalte: “USA er i en forfatningsmæssig krise”.

Siden denne kronik har Johnson atter sluttet sig til senator Chuck Grassley (R-IA), Senatets præsident og formand for finansudvalget, og sendt et brev den 12. oktober til FBI-direktør Christopher Wray, hvor han udskælder ham for fortsat at forhale overleveringen af dokumenter til Kongressen – frist 16. oktober, for tekstbeskeder fra den fyrede vicedirektør for FBI, Andrew McCabe, en hovedperson i operationerne mod Trump. Senatorernes brev af 12. oktober minder Wray om, at Johnsons komité den 6. august har “indstævnet FBI for alle optegnelser i forbindelse med Crossfire Hurricane-efterforskningen… Vi har ventet næsten 70 dage på at modtage disse tekstbeskeder, og da optegnelserne rent faktisk blev frembragt, modtog vi kun 8% af hvad vi ved eksisterer. Det er simpelthen uacceptabelt, at vi har ventet så længe på at modtage så lidt”. I mellemtiden afventer bunkevis af andre materialer på at blive frigivet, efter den eksplosive dokumentation der kom ud i sidste uge, takket være John Ratcliffe, direktør for den Nationale Efterretningstjeneste. Trump har gentagne gange forlangt, at det hele skal komme ud.

Senere på ugen planlægger LaRouchePAC mediebegivenheder, online, for at sætte fokus på mængden af optegnelser og nøgleaktører i hele den beskidte operation.

Præsident Trump undsagde i går disse “falske heksejagter” mod ham og sagde, at “vi tog dem med bukserne nede – bliv hængende!” Han sagde, at der har været “udspionering af vores kampagne”, og at “Obama og Biden vidste alt, hvad der foregik… Vi tog dem i det”. Han talte ved et kampagnemøde i Orlando, Florida, hvor han holdt ud i en time efter sin første optræden efter at have fået COVID-19 den 1. oktober.

At blotlægge historien om alt dette åbner muligheden for en rationel reaktion på de kombinerede verdenskriser: pandemien, hungersnød og økonomisk sammenbrud. Schiller Instituttets præsident, Helga Zepp LaRouche, understregede dette i dag og gentog sin opfordring til at presse for et topmøde mellem stormagtslederne, fordi det er den eneste måde, hvorpå vi kan løse vores ekstreme problemer.

I dag udsendte den sydafrikanske leder, Ramasimong Phillip Tsokolibane, en erklæring: “Et spørgsmål om liv eller død – opfordring til international mobilisering af fødevareressourcer for at bekæmpe sult i Afrika”. Han talte om, at 30 millioner sulter netop nu. Han sagde: ”Jeg appellerer til den amerikanske præsident, Donald Trump. Tag denne udfordring op. Giv Amerikas landmænd en mission med at producere mad til at brødføde de sultne, samtidig med at anvende de store amerikanske militærressourcer på denne barmhjertighedsmission for at bringe mad til dem, der har brug for det på mit kontinent … ”

En lignende besked kom for et par dage siden fra direktør for Verdens Fødevareprogram (WFP), David Beasley, en amerikansk leder af WFP siden 2017, der, da WFP vandt Nobels fredspris 9. oktober, sagde, at han værdsatte det som et ‘wake up call’. Ressourcerne – 5 mia. $ – må mobiliseres i Amerika og Asien til Afrika og andre steder med behov, ellers vil massesult blive resultatet. Beasley sagde den 9. oktober: ”Vi har en kur mod sult. Det kaldes mad.

Som han antydede, eksisterer de fysiske midler til at løse sult, COVID-19 og økonomiske spørgsmål, uanset hvor store de måtte være. Dette er eksemplificeret i de diskussioner om rumforskning, der finder sted i denne uge på den årlige Kongres for den internationale astronautiske Føderation i Paris, og som har over 11.000 deltagere online. Hvad vi har, er en krise i samarbejdet om en politik for menneskeheden. Blotlæg “Historien”, og vi kan komme videre med livet.