DEMONSTRATION
IMOD AL GORES LØGNE
Netop
nu mobiliserer Lyndon LaRouche og hans ungdomsbevægelse LYM det
demokratiske
flertal i Den amerikanske Kongres for at afsætte Cheney og Bush med
en rigsretssag, forhindre en krig imod Iran, og redde dollaren og det
globale finanssystem. Al Gore derimod, er som altid en tro tjener
for private finansinteresser.
Tegningen
til venstre er fra Lyndon LaRouches demokratiske
præsidentvalgkampagne
i år 2000, der advarede, at hvis Al Gore blev demokratisk
præsidentkandidat,
ville George W. Bush kunne ridde ind i Det hvide Hus på ryggen af det
demokratiske æsel. Al Gore var nok
den eneste demokratiske kandidat,
der kunne tabe til den inkompetente og usympatiske George W. Bush.
I
dag spreder Al Gore nulvækstpropaganda, som f.eks. myten om ”global
opvarmning”, der får folk til at acceptere den
anti-videnskabelige og anti-industrielle politik, som den
internationale finanselite promoverer, og som fører til faldende
levestandarder og folkemord i Den tredje Verden.
København
13.
marts 2007
Så er Al Gore i København igen. Sidst han var her den 18. januar, holdt han sit løgnagtige foredrag „En ubekvem sandhed“, om at vi skal bremse den industrielle udvikling, hvis vi skal forhindre globale naturkatastrofer. Et britisk dokumentarprogram den 8. marts på den britiske tv-kanal Channel Four dokumenterede, at myten om global opvarmning på grund af mere CO2 i atmosfæren er svindel og hum-bug. Al Gore „glemmer“ at fortælle, at det er stigningen i den globale temperatur der medfører øget CO2 i atmosfæren, ikke det modsatte. De danske videnskabsfolk Henrik Svensmark og Eigil Friis-Christensen har bortom enhver rimelig tvivl bevist, at det er den øgede solaktivitet, der fører til en stigende temperatur på jorden netop nu – ikke menneskelig aktivitet. Hvorfor lyver Al Gore så fortsat?
Hans nye besøg i København giver et fingerpeg. Under pressestilhed går Al Gore på talerstolen i Bella Centret tirsdag morgen den 13. marts. Han er hovedtaler på en konference „Carbon Market Insights 2007“ arrangeret af firmaet Point Carbon, hvor omkring 1.500 deltagere fra 65 lande skal lære, hvordan de kan score kassen på den fremtidige handel med CO2-kvoter. Al Gore har på forhånd krævet, at ingen journalister eller fotografer må være til stede under hans tale.
Al
Gore kommer ikke blot for at hente en check for at kaste lidt glamour
over forestillingen. Han er faktisk allerede en etableret del af de
kapitalfonde, der malker penge ud af CO2-skræmmekampagnen. Allerede i
november 2004 dannede han sammen med den britiske finansmand David
Blood en spekulationsfond kaldet Generation Investment Management der
skal tjene penge på handlen med CO2-kvoter.
Det er heller ikke en tilfældighed at Al Gore nu slår sig ned i London. Han har længe fungeret som agent for britiske finansielle og geopolitiske interesser. Nu kører han så kampagnen for myten om menneskeskabt global opvarmning, og blev den 30. oktober ansat som officiel rådgiver til den britiske regering. Blair-regeringen har endvidere annonceret, at Gores film skal uddeles som undervisningsmateriale til alle de britiske skoler. Det var også Blair-regeringen der satte turbo på EU’s nye „grønne“ politik, da den i efteråret leverede Stern-rapporten som det „endelige bevis“ på, at der skal handles nu. Ligesom Blair-regeringen i 2003 leverede „beviset“ for, at Irak var ved at få masseødelæggelsesvåben og måtte stoppes øjeblikkeligt.
Svindelnummeret med „Global Opvarmning“ er ikke blot et trick til at tvinge os til at betale ekstra for en ny finansboble baseret på CO2-kvoter og biobrændsel. Det bliver givet fuld promovering af Tony Blair og hans venner, inkl. tildelingen af en „Oscar“ til Gores film for bedste dokumentarfilm, netop som den nyvalgte demokratiskledede kongres i USA burde fokusere på at starte en rigsretssag imod Dick Cheney og få kontrol over præsidentembedet, så USA kan tage lederskab i forbindelse med det forestående kollaps af det internationale finanssystem. Et kollaps, der med ophør af den billige kredit fra den såkaldte „yen carry-trade“ og i takt med at de dårlige lån fra den amerikanske boligboble forplanter sig internationalt, kan komme når som helst. Det internationale finansoligarki frygter, at USA under de omstændigheder vil vende tilbage til den form for national og international økonomisk opbygning, som fandt sted under Franklin D. Roosevelt og Bretton Woods-systemet.
Det er selvfølgelig også et bevidst forsøg på at umuliggøre den nødvendige industrialisering og økonomiske opbygning af Den tredje Verden, som Romklubbens kampagne „Grænser for Vækst“ var det i begyndelsen af 1970’erne. „Selvfølgelig burde de fattige lande have økonomisk udvikling, men det må jo ikke ske på bekostning af jordens klima“, lyder det. Siden økologi blev den foretrukne interesse for venstrefløjens politiske aktivister, er levestandarden og levealderen i Den tredje Verden raslet ned.
Vær ikke en naiv tåbe! Undersøg tingene selv. Læs mere på www.larouchepub.com, hvor du også kan se eller læse webcasten med LaRouche: „Implications of the Gore Hoax for International Policy“. Læs om den britiske film på: www.channel4.com/science/. Følg med på vores danske hjemmeside på www.schillerinstitut.dk.
Læs mere om svindlen bag global opvarmning her.