Roosevelt vs. Keynes

Præsident Barack Obama er ved at lægge sidste hånd på en »stimuleringspakke« til 825 mia. dollars, der skal forhindre, at den amerikanske økonomi synker ned i dyb recession. Over det meste af verden, gør regeringer sig klar til at følge trop. Ofte præsenteres disse indskud af skatteyderpenge som »keynesianske stimuleringspakker«, og i samme åndedrag drages paralleller til præsident Franklin D. Roosevelts »New Deal«. Men det er historieforfalskning. »New Deal« var IKKE en »keynesiansk stimuleringspakke«.

Præsident Roosevelt gennemførte en omfattende politisk reform af hele det amerikanske kapitalistiske system. Banker blev konkursbehandlet og reorganiseret, og hele bankvæsenet blev til Wall Streets skræk sat under streng kontrol. Samtidigt grundlagde han den moderne velfærdsstat med delvis offentlig sygesikring og folkepension. Og rundt om i USA blev der iværksat storstilede offentlige infrastrukturprojekter. Men disse var ikke baseret på den britiske økonom John Maynard Keynes’ økonomiske teorier. »New Deal« blev sparket i gang i foråret 1933. Keynes’ hovedværk blev først offentliggjort i efteråret 1936. Og Franklin D. Roosevelt brød sig slet ikke om Keynes.

I december 1933 modtog præsident Roosevelt et brev fra Keynes. Han påstod, at han var Roosevelts største fan i Storbritannien. Alligevel rådede han i arrogante vendinger den amerikanske præsident til at droppe sine politiske og økonomiske reformer og udelukkende fokusere på en stimulering af den amerikanske økonomi gennem offentlige investeringer. Den 28. maj 1934 blev Keynes inviteret til te i Det hvide Hus. Det kom der ikke noget varigt venskab ud af. Og godt det samme.

Det første Keynes observerede, da han hilste på Roosevelt, var præsidentens hænder. Som bestyrelsesmedlem i »The University of Cambridge Eugenics Society« var Keynes fanatisk tilhænger af racehygiejne, og sammen med Charles Darwins fætter, sir Francis Galton, var han overbevist om, at det klassedelte britiske samfund var resultatet af en naturlig arvelig udvælgelse. Roosevelts hænder skulle altså afsløre om han tilhørte den højerestående race. Keynes var dybt skuffet, for de var helt almindelige.[...]

Da Keynes’ hovedværk, »The General Theory of Employment, Interest and Money«, udkom i 1936, gjorde han sine hoser grønne overfor Hitler med følgende bemærkning i forordet til den tyske udgave: »Ikke desto mindre er teorien om produktion, som denne bog giver sig ud for at fremlægge, langt lettere at tilpasse til forholdene i en totalitær stat …«

Under 2. Verdenskrig blev Keynes sendt til Washington for at forhandle betingelserne for de britiske krigslån. Og det stod hurtigt klart for ham, at præsident Roosevelt ikke havde i sinde at give England nogen form for økonomisk støtte, der kunne anvendes til at genopbygge imperiet efter krigen. Keynes skrev et rasende memorandum tilbage til London: »Amerika skal ikke få lov til at rive øjnene ud på Det britiske Imperium«.

Fra Prometheus februar 2009, af Poul E. Rasmussen.

Relaterede artikler:

Dagsordenen er: Konkursbehandling. Webcast med Lyndon LaRouche

Vælg det »amerikanske system« ikke det »britiske« af Tom Gillesberg