|
Schiller Instituttets reportage om Kattegat-konferencen Et sammenhængende Danmark Vision for etablering af en fast Kattegatforbindelse
Onsdag den 3. oktober 2007 Ingeniørhuset, København Konferencens formål var at fremlægge og diskutere perspektiverne for, hvilken udvikling en fast forbindelse over Kattegat vil medføre ved at kæde landets to største vækst- og videnscentre sammen til en dansk metropol i europæisk målestok. Der var en betydelig repræsentation af kommunal-, regional- og folketingspolitikere samt embedsmænd blandt konferencens 180 deltagere. På denne side findes lydfiler af talerne, udvalgte illustrationer og speciel dækning af Schiller Instituttets indlæg og spørgsmål om magnettog over Kattegat. Dækning i oktobernummeret af Schiller Instituttets nyhedsbrev Prometheus
Initiativtagere: Nicolai Wammen, borgmester i Århus Kommune (t.v.), Bent Hansen, regionsrådsformand i Region Midtjylland og Anders G. Christensen, borgmester i Favrskov Kommune og formand for Kommunekontaktrådet i Region Midtjylland (t.h.). Lyt til hele konferencen på MP3 nedenfor |
|
| MP3
af første del
Velkomst:
|
Står det til Århus' borgmester Nicolai Wammen (S) skal det politiske momentum fastholdes, så en fast forbindelse over Kattegat er en fysisk realitet allerede i år 2020. Derfor foreslog han i sine indledende bemærkninger, at de nødvendige forundersøgelser iværksættes snarest muligt, så de politiske beslutninger kan træffes, og det fysiske anlægsarbejde iværksættes om fire-fem år |
|
En fast forbindelse over
Kattegat: En gammel idé og et miljøpositivt trafikprojekt.
|
Trafikøkonom Uffe
Jacobsen fortalte i sit indlæg, at der fra et trafikmæssigt
standpunkt er så megen logik i en direkte forbindelse mellem Århus
og København over Kattegat, at en sådan allerede var med i
trafikforskningen i 1972. Den kunne have stået færdig i 1990, og man
regnede dengang med, at trafikken af sig selv ville fordele sig
fifty-fifty mellem broerne over Storebælt og Kattegat (klik på
billederne for at se dem i stor format).
|
|
Perspektiver med højhastighedstog. Trafikforsker Alex Landex, Danmarks Tekniske Universitet
|
Trafikforsker Alex Landex fra Danmarks Tekniske Universitet præsenterede visionerne om en konventionel højhastighedsforbindelse mellem Århus og København, der kan skære rejsetiden ned til ca. 1 time. Indsættes eksempelvis det italienske kurvestyrede højhastighedstog Pendolino ydermere på de øvrige hovedstrækninger, kan rejsetiden til de andre storbyer som f.eks. Aalborg og Esbjerg også reduceres. Men han påpegede bagdelen ved at sætte højhastighedstog på det allerede eksisterende skinnenet. Det er meget nedslidt, og udnyttelsesgraden er i forvejen den højeste i Europa. Der er ikke plads til ret mange flere tog, og overhaling af langsomt kørende godstog er allerede et kæmpeproblem. Det har sænket hastigheden til den næstlaveste i Europa, lidt bedre end bjerglandet Schweiz. Et højhastighedstog på det danske skinnenet kan hurtigt komme til at minde om en Ferrari bag en traktor på en markvej, sagde Alex Landex (klip på billederne for at se dem i stor format).
|
|
Debatindlæg om magnettog
|
"Jeg er Tom Gillesberg fra Schiller Instituttet i Danmark. Som nogle måske har set, har vi siden juni 2006 haft en kampagne, for at man skulle tage endnu et skridt fremad. I stedet for at være sidst med det gamle, så skal vi være først med det nyt og det er faktisk magnettog. Gennem et stykke tid har der faktisk været magnettog i Shanghai, mellem Shanghai og Shanghai Lufthavn, som har kørt med 430 km/t uden problemer, og nu har man besluttet også at bygge en bane fra München til Münchens lufthavn for at vise, at man også kan selv i Tyskland. Men har du [Alex Landex] kigget på perspektivet i faktisk at tage et skridt videre og sige: Vi skal etablere en hel ny linjeforbindelse. Vi har ingen eksisterende infrastruktur og vi kommer til at hænge på det her de næste 50-100 år, så det har store konsekvenser, hvad vi vælger. Hvad sker der, hvis vi bygger magnettog, for så reducerer vi transporttiden endnu mere. Internt i Danmark betyder det, at Danmark bliver koblet sammen i et meget tæt net - Århus-København på en halv time, de andre byer bliver trukket meget tættere på. Men det betyder så også, at vi er dem som går foran, og etablerer det i Danmark, som så kan udbygges til Skandinavien, ned til Europa, således at det ikke bare er hurtigere i Danmark, det betyder faktisk også at vi pludselig kan erstatte flyet til Stockholm, til Oslo, til Berlin, til Hamburg, så man kommer ned under halvanden times transporttid til de byer. Det er passagerdelen, men det kan også samtidig bruges til godstransport. Jeg vil bare lige sige, at det skal med, når man nu som sagt skal træffe en beslutning som rækker langt ud i fremtiden, så bør man undersøge: Er det her noget, vi faktisk burde gøre. Jeg ved ikke, om du har gjort nogle tanker om det?"
|
|
Perspektiver for service- og vidensøkonomien. Carlos Villaro Lassen, Dansk Erhverv
|
Carlos Villaro Lassen fra Dansk Erhverv talte specielt om positive økonomiske effekter på, f.eks., oplevelsesøkonomien. |
|
Erhvervslivets behov for et fælles arbejdsmarked. Regionalforeningsformand Poul Arne Jensen, Dansk Industri Skive/Viborg
|
Poul Arne Jensen inkluderede magnettog i sin tale om arbejdskraft: "Så med sådan en bro kan vi få timedrift imellem Århus og København, og som vi hørte her den yderligere vision, at hvis det var en magnetbane, så kunne vi gøre det på 25 minutter. Det er jo en fantastisk vision, at tænke at det kan lade sig gøre. Det er ikke længere tid end det tager en taxa at køre ude fra Kastrup lufthavn til Københavns centrum. Nogle af jer har prøvet, jeg har prøvet at være med den magnetbane, som går fra Shanghai lufthavn ind til Shanghai, og det er en fantastisk oplevelse – at nær jordhøjde køre med 430 km i timen. Man ser sådan en bil køre på motorvej ’sheeev’ så er den bagud. Det skulle I prøve -- ikke forsømme den oplevelse at køre med det magnettog. Det er en helt, helt speciel følelse. Det der også skal siges med det her er, at de to byer, de to storbyer og dermed også det tilknyttede samfund, der er både i Jylland og også i København, kan bindes sammen med arbejdskraft på den måde her."
|
| Finansiering af en fast
Kattegatforbindelse. Claus Skrumsager, managing director, Morgan Stanley, UK |
Claus Skrumsager forsøgte at sælge ideen om en privat finansisering af Kattegat-projektet (offentligt-privat-partnerskab), da private investorer gerne vil have fingre i den slags projekter, men måtte indrømme at den mest nærlæggende finansiering og bygning af en Kattegat-bro ville være Storebæltsmodellen.
|
|
Debat-- inkl. indlæg om magnettog Michelle
Rasmussen, Schiller
Instituttets publikationer, og
Michelle Rasmussen
Poul Arne Jensen
Tom Gillesberg interviewes efter diskussionen af en journalist fra Jyllands-Posten |
Michelle Rasmussen: "Jeg er Michelle Rasmussen fra Schiller Instituttets publikationer. Jeg vil gerne spørge Poul Arne Jensen, men også sige noget generelt. For du tog spørgsmål op om magnettog, som vi har kørt som en offentlig kampagne i det sidste års tid, og jeg vil bare sige, at i diskussioner med nogle politikere så har der været nogle, som har sagt "Ja, men det er en spændende ide, men vi er bange for at det lettere vil blive skudt ned, hvis det er, hvad nogle vil betragter som ’way out’, som en magnettogforbindelse vil være. Men jeg vil gerne sige, at med vores offentlige kampagne har vi erfaret, at man ikke skal undervurdere den begejstring der er i den danske befolkning for sådan nogle fremtidige projekter, specielt efter Storebæltsbroen har været en realitet – har været den største succes i dansk historie. Folk ude på gaden, de bliver så begejstret for ideen om Århus til København på 25 minutter, København til Aalborg på 43 minutter, og i den samme ånd, hvor JF Kennedy organiserede den amerikanske befolkning bag et Apollo-projekt, fordi det var en stor udfordring og det ville have en kæmpe effekt i hele samfundet. Hvad kan vi sige til politikere, som er lidt bange for reaktionen i befolkninge, for virkelig at tage et hop ind i fremtiden?" Poul Arne Jensens svar: "Om [at jeg tog op] magnettog. Grunden til det, var særligt det tidsmæssige perspektiv. Der er ingen tvivl om, at hvis det tidsmæssige perspektiv bestemmer alene, så er det af stor interesse både for private personer og for erhvervslivet, at det er hurtig transport mellem København og andre steder i Danmark. De miljømæssige forhold og anlægsinvestereinger kender jeg ikke ret meget til. Men det er klart - jeg sagde eksemplevis, at der ligger en i Shanghai, som jeg selv har kørt med. Den tror jeg ikke var anlagt for sjovs skyld. Den har et helt specielt formål. Den ligger også i en by, hvor der bor 7 mio. mennesker, det må jeg sige, det er forskelligt, fra hvad vi arbejder med her. Men det tidsmæssige perspektiv er der ingen tvivl om på sigt vil have en helt afgørende betydning. Vi arbejder allesammen i vores hverdag med kortere og kortere tidsfrister for al ting. Det gælder også transport." |
|
Opsamling,
|
Efter konferencen i København blev det besluttet at nedsætte en »Kattegatkomité«, som skal arbejde videre med de langsigtede planer. |
