kunne være gnisten til en ’systemisk nedsmeltning’
25. feb. 2015 – Ukraine, som er ved at vakle under et politisk kup, har også hastigt kurs mod et finansielt kollaps – og et sådant kollaps kunne igangsætte en finansiel nedsmeltning i Rusland, andre fremvoksende økonomier i Central- og Østeuropa og, naturligvis, Vesten som helhed, som Liam Halligan skrev i en kommentar, der blev offentliggjort i The Telegraph den 22. februar. En sådan »ulykke kunne ikke alene være gnisten til nye vanskeligheder og endnu mere vold i selve Ukraine. Der er voksende frygt for, at dette land også kunne fungere som en økonomisk krudttønde og forårsage en systemisk nedsmeltning af nabolandet Rusland, de fremvoksende markeder mere generelt og muligvis endda Vesten.« Hvis det nuværende kollaps fortsætter, kunne Ukraine stå over for både bankerot og statsgældskrise, skrev Halligan.
Dette på trods af Ukraines store rigdomme – en landbrugskapacitet i verdensklasse, stål- og anden industri, en højt uddannet befolkning med »enorm matematisk og videnskabelig forståelse.« På grund af virkningerne af verdenskrisen i Rusland og Europa og et 50 % ’s prisfald på stål som følge af den (relative) afmatning i Kina, var den ukrainske økonomi holdt op med at vokse i 2013. Ukraines totale udenlandsgæld nåede sit højeste punkt nogen sinde med 137.722 mia. dollars, omkring 80 % af det nationale BNP, iflg. Ukraines Nationalbank, en stigning fra 23.811 mia. dollars i 2003. Statsgælden er på 27.280 mia. dollars. Et skøn over den snarligt forfaldne udlandsgæld ligger mellem 40 mia. dollars til 60 mia. dollars, omkring en tredjedel af det nationale BNP.
Samtidig er hryvnia, valutaen – ligesom den russiske og mange andre nationers valuta i området – under hårdt pres, og reserverne af udenlandsk valuta i centralbanken falder hastigt. Centralbanken rapporterede, at reserverne af udenlandsk valuta faldt til 17.805 mia. dollars pr. 31. januar, det laveste niveau siden 2006, og et fald fra 20.416 mia. dollars i slutningen af december. Faldet skyldtes tilbagebetaling af gæld for 1,1 mia. dollars, inklusive 650 mio. dollars til Den internationale Valutafond, så vel som indgreb fra centralbanken til et beløb af 1,7 mia. dollars på interbank-markedet i et forsøg på at støtte hryvnia’en, som har tabt ca. 4 % i værdi siden 2004.
Wall Streets Fitch og Standard & Poor’s agenturer forøgede yderligere presset i slutningen af sidste weekend ved at advare om en mulig statsgældskrise og ved at nedgradere den ukrainske statsgæld fra B til niveauet for før-statsgældskrise, CCC, hvilket er lavere end det græske niveau.
I december måned havde Rusland indvilget i at bruge 15 mia. dollars til opkøb af nye, ukrainske statsobligationer hen over de næste to år, og købte også for de første 3 mia. dollars ukrainske statsobligationer i januar. Rusland har imidlertid standset købet af eurobonds for 2 mia. dollars i denne måned, sagde [den russiske] finansminister Anton Siluanov i går i Sydney, Australien, ved G20-mødet, rapporterer Itar-Tass. Rusland vil træffe beslutning om udbetaling af endnu en portion efter, at Ukraine danner en ny regering. Siluanov sagde til reportere: »Vi diskuterede faktisk opkøbet af Ukraines 2 mia.-eurobonds i sidste uge. Eftersom den politiske situation har ændret sig voldsomt, bør vi forstå, hvilken regering, vi skal samarbejde med [sic], og derfor har vi til hensigt at vente, indtil en ny regering er dannet, og vi ser, hvad dens politik er. Først da vil vi træffe en beslutning«, sagde han.
Siluanov erklærede også tidligere på måneden, at Ukraine har en udestående gæld for gas på 2,7 mia. dollars til Rusland. »Vi har ikke knyttet portionerne [af opkøb af obligationer] til transaktioner mellem Naftogaz og Gazprom, men begge er statslige selskaber. Vi har altid været enige om, at vores (forpligtelser) mellem staterne og (de statslige) selskaber bør indfries«, sagde Siluanov.
I dag appellerede Ukraines nye finansministerium og embedsmænd fra Nationalbanken, så vel som parlamentsformanden Oleksandr Turchynov, til Polen og USA om at hjælpe med finansiel støttekredit på henved 35 mia. dollars inden for en uge eller to.
»I løbet af de seneste to dage har vi haft drøftelser og møder med ambassadører fra EU, USA, andre lande og finansielle organisationer om at yde Ukraine presserende makro-finansiel hjælp«, sagde fungerende finansminister Yuriy Kolobov i en erklæring, udstedt i dag, iflg. Russia Today. Ukraine foreslår en stor, international donorkonference med deltagelse af EU, USA, Polen og IMF, andre lande og internationale finansielle organisationer, om forlængelse af hjælp til modernisering og reformer i Ukraine, så vel som opnåelsen af en associeringsaftale mellem Ukraine og EU.
I mellemtiden sagde den amerikanske finansminister Jacob Lew, at Kiev skulle gå til IMF, iflg. The Moscow Times. IMF har imidlertid, som Siluanov bemærkede i Sydney, praktisk talt opbrugt sine egne ressourcer og har behov for en reform.
