Med formand Tom Gillesberg

lyd:

Regimeskift … det synes verden næsten at have vænnet sig til. Men imod et medlem af EU, og så lige præcis mod et land, der repræsenterer demokratiets vugge? Noget sådant som, at Tsipras-regeringen har vovet at vinde det demokratiske valg imod Trojka-diktatet, og dernæst gjorde et uhørt forsøg på at virkeliggøre vælgernes mandat, det har dette EU ikke forudset.

Download (PDF, Unknown)

Mennesker som Mikis Theodorakis er sjældne. For det hellenske folk findes der ingen person, der er mere elsket. Og han er kommet til at repræsentere, og stadig føre, kampene for det græske folk imod det, det har været århundreders krige, først imod ottomanerne, og siden imod Det britiske Imperium.

Download (PDF, Unknown)

30. juni 2015 – Det græske folk bliver af Tsipras-regeringen bedt om at stemme Nej, eller Oxi (udtales okhi) på græsk, i den kommende folkeafstemning den 5. juni. Dette ene ord OXI har en dybtgående betydning for det græske folk, og hvert år fejres den 28. oktober som OXI-dag. Hvorfor?

Kl. 3 om morgenen, den 28. oktober 1940, afleverede Emanuele Grazzi, den italienske ambassadør til Grækenland, et ultimatum fra Benito Mussolini til premierminister Ioannis Metaxas. Il Duce krævede, at Metaxas skulle give de italienske hære fri passage til at gå ind i og besætte strategiske steder i Grækenland uden at møde modstand.

Ansigt til ansigt med dette krav afleverede Metaxas et utvetydigt svar på et enkelt ord: »Oxi!«

Kort efter væltede den italienske hær ind over den græsk-albanske grænse og ind i det nordlige Grækenlands bjergrige område, og krigen begyndte. Mussolinis rådgivere havde forsikret ham om, at invasionen af Grækenland ikke ville tage mere end to uger, men italienerne mødte voldsom og uventet modstand fra den græske hær og frivillige kæmpere. I løbet af seks måneder blev Mussolini ydmyget, og Hitler blev tvunget til at udskyde den tyske invasion af Rusland for at undertvinge grækerne.

Til trods for, at Grækenland sluttelig faldt i hænderne på Aksemagterne, resulterede Metaxas »Oxi!« i en fatal afledning og forsinkelse for den tyske hær, som forlængede deres kampagne mod USSR i flere måneder, ind i den brutale, russiske vinter, og bidrog til deres sluttelige nederlag.

Selv om det aldrig er blevet officielt anerkendt, har »OXI!« været symbolet for græsk modstand lige siden. OXI blev kampråbet for modstanden under den såkaldte Græske Borgerkrig, den fem år lange fascistiske besættelse under briterne efter Anden Verdenskrigs afslutning (1945-1949). Og igen, under det britisk/amerikanskkontrollerede diktatur, kendt som Obersternes Kup (1969-1974), dukkede OXI op på skiltene i anti-regeringsdemonstrationer, og tusinder og atter tusinder af OXI’er dukkede op, malet på mure, hegn og klippesider.

Når det græske folk går til stemmeurnerne den 5. juli for at stemme »OXI« mod det Euro/britiske diktatur, vil det græske folk vide, at det er en modstandshandling imod fascisme, lige som den 28. oktober, 1940.

Fra LaRouche-bevægelsen, 2. juli 2015 – Trojkaen og dens allierede, europæiske statsoverhoveder går alle på række og geled bag en selvmorderisk plan om at bruge søndagens folkeafstemning i Grækenland til at vælte Tsipras-regeringen. Dette er, hvad den blanke afvisning af at overveje den græske regerings brev til Trojkaen tirsdag aften med et forslag om at gennemføre en væsentlig nedskrivning af gælden, samt modificerede økonomiske reformer, baseret på weekendens forslag fra EU, betyder. Schäuble, Merkel, Renzi og Hollande afviste alle det græske forslag på stedet, og efter en telekonference blandt EMU-finansministre blev det formelt meddelt, at der ikke ville blive nogen diskussioner med Grækenland forud for søndagens folkeafstemning. De finansielle medier, anført af Financial Times, offentliggjorde en hel stribe falske historier, der alle sigtede efter den græske premierminister Tsipras, inklusive vilde påstande om, at de græske vælgere vendte sig mod regeringen. Den form for regimeskift, der senest har været anvendt i Ukraine, med sort propaganda i militærstil, er nu ved at blive udløst internt i EU imod Grækenland.

»De relevante parter sætter en fælde for sig selv … Euroen var et bedrageri lige fra begyndelsen, og startede med Maastrichttraktaten. Det var en plan, udtænkt af Mitterand, Thatcher og George H.W. Bush, der var dømt til undergang fra starten, men som var rettet mod Tyskland og enhver udsigt til et tysk-russisk, økonomisk partnerskab i tiden umiddelbart efter den Kolde Krig.«

LaRouche gentog, at hele den græske, såkaldte Trojka-gæld er et bedrageri. Grækenland blev voldtaget og bliver nu afpresset for at betale voldtægtsmændene. Dette kan ikke tolereres, erklærede LaRouche.

I stedet for at bringe Tsipras-regeringen til fald vil disse handlinger med større sandsynlighed udløse et kollaps af hele det transatlantiske finanssystem, inklusive hele Wall Street-boblen, der nu officielt anslås at beløbe sig til 26,5 billion dollar, alene i bailout-forpligtelser.

Den eneste, virkelige løsning er, at der omgående afholdes en international konference med London Gældskonferencen i 1953 som model, for at fjerne den svindelagtige, græske gæld og hele den spillegæld, der er blevet opbygget i London/Wall Street-systemet. I USA betyder det den omgående genindførsel af Glass/Steagall præcis, som den oprindeligt blev vedtaget i juni 1933. Glass/Steagall-modellen må omgående blive vedtaget i Europa, og globalt.

Den største fare, advarede LaRouche, er, at London/Wall Street-kræfterne, anført af det britiske monarki, vil reagere på bagslaget fra opgøret med Grækenland ved at satse på krig – imod Rusland, og måske imod Kina. Alle elementerne til netop en sådan krigsprovokation er på plads, med NATO-opstillinger helt op til den russiske grænse i de baltiske områder og på Balkan. Ruslands regeringsrepræsentant til NATO, Alexander Grushko, afleverede en skarp advarsel i en telekonference med journalister i Bruxelles onsdag, hvori han erklærede, at NATO havde lanceret en inddæmningskampagne imod Rusland forud for lanceringen af USA-NATO-operationen for regimeskift i Ukraine. Han nævnte planer om at etablere fremskudte NATO-poster i de tre, baltiske stater, Rumænien, Bulgarien og Polen og advarede om, at hvis NATO går frem med opstillinger af missilforsvar, i kølvandet på en P5+1-aftale med Iran, vil det være yderligere bevis på, at Rusland er det tilsigtede mål.

Kendsgerningen er, at hele det transatlantiske system måske ikke overlever ugen ud, som et resultat af de sindssyge og desperate handlinger, der lanceres mod Grækenland, og disses umiddelbare bagslag.

For supplerende materiale, se:

Tsipras: Referendum Not about if Greece Stays or Leaves Euro

Predator ’Institutions’ Knew Their Offer to Greece Was Made to Fail

30. juni 2015 – I går aftes gav premierminister Tsipras et interview til Grækenlands statslige Tv-netværk, hvor han gjorde det klart, at Grækenland vil overleve som en suveræn stat. Han erklærede som et princip: »Et folk, et land går ikke bankerot; banker går bankerot.« Denne udtalelse fremstår som fremragende, mens EU-personer og -institutioner foretog handlinger for at afskære Grækenland fra likviditet og udstedte ultimatummer og fornærmelser under forløbet.

Handlingsforløbet: Ved midnatstid i går udstedte EU-kommissionens præsident Jean-Claude Juncker endnu et forslag, som grækerne anså for at være totalt utilstrækkeligt. Her til morgen udstedte premierminister Tsipras et modforslag med forholdsregler i et brev til Eurogruppen. Forslagene omfattede et krav om en »reprofilering« og en reorganisering af gælden, og krav om, at likviditetsarrangementer skulle fortsætte gennem den Europæiske Stabilitetsmekanisme i yderligere to år.

Her til aften afholdt Eurogruppens finansministre en 90 minutter lang telekonference, hvor de dekreterede en afvisning af Tsipras’ tilbud. Den Europæiske Stabilitetsmekanisme meddelte, at, fra og med i dag, er Grækenland ikke længere i ESM-programmet. Det betyder bl.a. en annullering af de vilkår, under hvilke ECB-likviditet kunne komme ind i de græske banker.

I sit interview i går aftes gjorde Tsipras det klart, at Grækenland vil blive stående og overleve som en suveræn stat. Om kreditorerne sagde han:

»De ønsker ikke et kollaps af Eurozonen, de ønsker et kollaps af håb; de ønsker at reducere den politiske egenkapital i en regering, der lovede at forandre tingene.«

Tsipras fortsatte:

»Den græske regering ønsker ikke en exit, eller at Eurozonen brydes op, men vi vil gøre alt, vi kan, for at sikre det græske folks overlevelse. Et folk, et land går ikke bankerot; banker går bankerot … Vi vil overleve, vi vil blive stående, vi vil være i live og vi vil, på en selvstændig måde, vælge, hvordan vores fremtid skal være«, sagde Tsipras under interviewet.

Ifølge ANA-MPA forklarede Tsipras, på et spørgsmål om, hvad han ville gøre, hvis de græske vælgere stemmer »Ja« til at acceptere EU/IMF-betingelserne i folkeafstemningen, at han er en premierminister »for alt vejrlig«.

»Jeg tog ikke denne post, fordi jeg elsker magt. Jeg sidder i denne stol, fordi det var folkets valg. Så længe folket støtter denne afgørelse, vil jeg være her, jeg vil respektere folkets afgørelse, og vi vil tage skridt til procedurer, således, at det, folk stemmer for, vil blive statens lov.«

Han afviste påstanden om, at EU ville skubbe Grækenland ud af Eurozonen, og sagde:

»Det vil de ikke gøre, fordi omkostningerne vil være for store.«

Da han blev bedt om at kommentere IMF-afdraget, der forfalder 30. juni, svarede Tsipras:

»Lad dem give os en aftale i aften, så vi kan betale det.«

Han angreb ECB for at afskære likviditet til græske banker, som igen tvang dem til at indføre valutakontrol, og understregede, at »andre indgreb« kan blive indført søndag, 5. juli. Han bemærkede, at banker ville genåbne, så snart den Europæiske Centralbank genopretter likviditet.

Fra LaRouche-bevægelsen, 30. juni 2015 – Mens store dele af verden vakler ubeslutsomt på grund af situationen omkring Grækenland, der udvikler sig time for time, skar Lyndon LaRouche igennem til sagens kerne:

»Lad os være realistiske. Grækerne betaler aldrig deres illegitime gæld. De har ingen grund til at betale, og de har ikke råd til at betale. Og det er hele det transatlantiske finanssystem, der er bankerot, ikke Grækenland.« 

LaRouche erklærede, at dette inkluderer USA, der er totalt bankerot. Wall Street er totalt bankerot; det repræsenterer ingen rigdom, det har ingen virkelige penge, og det fortjener nul støtte. Eurosystemets sammenbrud er i gang og har kædereaktionsvirkninger i hele det transatlantiske område – kun dele af Sydamerika kan måske klare sig igennem.

Den amerikanske dollar er nu i fare, advarede LaRouche. Vi må indse, at forøgelsen af værdiløse finanspapirer, inklusive hele Wall Streets gæld, ikke kan dækkes. Hvis man forsøger at gøre dette, vil et kædereaktionskollaps være det sikre resultat. Argumentet går ud på, at der ikke er noget systemisk problem; at det hele drejer sig om, at Grækenland nægter at betale.

Spørgsmålet er, hvordan vi skal holde USA i live, med hele det transatlantiske system, der bryder sammen, lige nu? Det vil ganske bestemt ikke blive på basis af det Republikanske Parti, og den de facto republikanske præsident Barack Obama, der omgående må fjernes fra embedet, hvis USA skal overleve finanskrakket, så vel som Det britiske Imperiums plan om at lancere atomkrig mod Rusland og Kina.

Vi har brug for en Glass/Steagall-aftale i USA med det samme, sagde LaRouche, for at redde, hvad der er tilbage af vores smuldrende, fysiske økonomi. Wall Street-bankerne, og hele Det britiske Imperium, er fuld af skidt, finansielt og på anden vis, og de må stilles til ansvar for deres forbrydelser.

»Vi kan ikke redde disse sjoveres penge (gennem bailout, -red.)«, erklærede LaRouche.

Tyskland er et andet, afgørende land på dette tidspunkt, erklærede LaRouche. Hvis Tyskland smider Obamas sindssyge sanktionspolitik imod Rusland ud, og igen begynder at handle med Rusland, kunne dette virke som en stoppeklods imod de værste følger af det transatlantiske sammenbrud. Det er i Tysklands nationale interesse at gøre dette; og det er også den bedste valgmulighed for Europa som helhed – fordelene og følgerne ville være enorme.

Problemet er den tyske kansler, skumle Merkel, sammen med hendes finansminister Wolfgang Schäuble. Men i Tyskland vokser presset for at slippe ud af den europæiske kollapsfælde, og Merkels og Schäubles afgang fra regeringen kunne åbne vejen for denne kurs.

Det er tid til at handle nu, erklærede LaRouche. Hele det transatlantiske system er ved at gå ned; men dets erstatning er for hånden, i form af en reorganisering i USA og internationalt efter Glass/Steagall-modellen, og dernæst en tilslutning til halvdelen af menneskeheden, repræsenteret af BRIKS-processen, for en genopbygning af menneskets forpligtende engagement til videnskab, og til en global, fysisk-økonomisk renæssance.

Euroens Sarajevo 

Fra LaRouche-bevægelsen 29. juni 2015 – Den krise, der nu ruller hen over gældsmarkederne, er ikke en græsk krise, men en krise i det bankerotte eurosystem og det amerikanske finanssystem. De fleste af nationerne i det transatlantiske område står over for en sammenbrudskrise, der kommer, hvis ikke i morgen, så inden for få uger; en sammenbrudskrise i de transatlantiske nationer, mod hvilken kun nationerne i Sydamerika har en vis beskyttelse.

Denne krise er nu blevet udløst pga. den finansielle og økonomiske voldtægt af Grækenland, og ikke som følge af landets meddelelse om at holde banklukket; det er ikke et græsk problem, at finanssystemet står på randen af et kædereaktionssammenbrud.

I kølvandet på den græske premierministers bestemte tale, hvor han bebudede banklukkedagene, og i hvilken han citerede præsident Fanklin Roosevelt, materialiseredes det kaos, som kreditorerne ønskede, ikke, undtagen på deres egne markeder. Nye kilder, der interviewede borgere i græske byer – Reuters, USAToday, for eksempel – fandt, at de fleste grækere støtter regeringen og et »Oxi« (Nej) i folkeafstemningen: »Vi kan ikke blive fattigere« var et typisk svar. Der var en stærk støtte til Grækenlands holdning fra oppositionskræfter i Spanien og Italien, og fra britiske Labour-MP’er.

Grækerne befinder sig i realiteten i en mere stabil position end resten af Europas nationer. »Græsk krise kunne blive et ’Sarajevo’-øjeblik for euroen«, skrev Guardians ledende finans-klummeskriver, Larry Elliot; »Merkels strategi slog ikke bare fejl, den slog i den grad fejl«, stod der at læse i Der Spiegels hovedoverskrifter. »Der er en reel trussel om Europas kollaps.«

Samtidigt meddelte guvernøren for Puerto Rico, at det ikke længere kunne afbetale på sin gæld, det meget store beløb på 72 mia. dollar, og sendte chokbølger gennem det amerikanske marked for kommunale obligationer; Det Hvide Hus udelukkede at skride til enhver handling. Og snesevis af hedgefonde og banker, der, som lemminger, alle havde satset på den forkerte vej mht. eurogældskrisen, indkasserede store tab.

»Situationen for Londons og Wall Streets finanssystem er umulig«, sagde EIR’s stiftende redaktør Lyndon LaRouche mandag.

Det er et generelt, ustoppeligt kollaps, som Obamaregeringen ikke kan løse. Grækerne befinder sig i en bedre position; de har handlet for at komme af med Schäuble-sygdommen, og Merkel-sygdommen. Der er kun én ting, der vil fungere: en global Glass/Steagall-politik, der begynder med USA’s genindførelse af loven; og dernæst en produktiv kreditpolitik, der tilslutter sig Kinas og BRIKS’ ditto. Ingen af delene vil ske uden at smide Obama og Merkel ud – hvilket også vil afvende en verdenskrig.« 

Efter LaRouches vise ord genoptog markederne deres fald hele mandagen.

Supplerende materiale:           

Tsipras’ kampberedte erklæring på banklukkedagen

https://www.youtube.com/watch?t=13&v=NhFxwsrqTdI

Den græske premierminister Alexis Tsipras’ erklæring med meddelelse om, at bankerne lukker i en periode (’Bank Holiday’) er lige så kampberedt som erklæringen om folkeafstemningen, og den fortjener at citeres uddybende. Efter at have påpeget ECB’s afvisning af at øge likviditeten til bankerne sagde Tsipras:

»Det er tydeligt, at målet for Eurogruppens og ECB’s beslutninger er et forsøg på at afpresse det græske folks vilje og forhindre de demokratiske processer, nemlig afholdelse af folkeafstemning.

Det vil ikke lykkes dem.

Disse beslutninger vil kun have til følge at frembringe det stik modsatte resultat.

De vil yderligere styrke det græske folks beslutsomhed om at afvise de uacceptable memoranda-forslag og institutionernes ultimatummer.

En ting er sikkert: afvisningen af en forlængelse på nogle få, korte dage, og forsøget på at annullere en rent demokratisk proces, er en fornærmelse og en stor skændsel for Europas demokratiske traditioner.

Af denne grund sendte jeg en kort anmodning om en forlængelse igen i dag – denne gang til formanden for Europarådet og de 18 statsoverhoveder i Eurozonen, så vel som også til overhovederne for ECB, EU-kommissionen og det Europæiske Parlament.

Jeg afventer deres omgående svar på denne fundamentalt demokratiske anmodning.

De er de eneste, der – allerede i aften – kan omstøde Eurogruppens beslutning og gøre det muligt for ECB at gengive bankerne likviditet.

Det, vi har brug for i de kommende dage, er ro og tålmodighed. De græske bankers indeståender er fuldstændigt sikre.

Dette er også sandt mht. betaling af lønninger og pensioner. Vi vil håndtere enhver vanskelighed fattet og beslutsomt.

Jo mere roligt, vi konfronterer vanskeligheder, desto hurtigere vil vi overvinde dem, og desto mildere vil deres konsekvenser blive.

I dag har vi chancen for at bevise for os selv – og for verden – at retfærdighed kan sejre.

Endnu engang, vi har en historisk mulighed for at sende et budskab om håb og værdighed til Europa og til verden.

I disse kritiske timer, hvor vi sammen står ansigt til ansigt med historien, må vi huske, at det eneste, vi har at frygte, er frygten selv.[1]

Vi vil ikke tillade den at besejre os.

Vi vil lykkes.

Det græske folks værdighed stillet over for afpresning og uretfærdighed vil sende et budskab om håb og stolthed til hele Europa.

[1] »Only Thing We Have to Fear Is Fear Itself«: FDR’s Første indsættelsestale: http://historymatters.gmu.edu/d/5057/