Kontakt os: +45 53 57 00 51 eller si@schillerinstitut.dk

Gå ud i rummet med Kina, ikke ad Helvede til med Obama

Gå ud i rummet med Kina, ikke ad Helvede til med Obama
image_pdfimage_print

6. marts 2016 (Leder fra LaRouchePAC) – Da Barack Obama annullerede USA’s planer om udforskning af rummet, begik han den største af sine forbrydelser, selv i sin egenskab af en »Vinder af Nobels Fredspris«, der udartede til en krigspræsident og massedræber. Rumprogrammet var Amerikas kultur, dets mission og fremtid, og Obamas handlinger vendte i realiteten den historiske kurs omkring og drev USA tilbage.

Tilstanden for økonomien i USA – for ikke at tale om Europa – er i en håbløs spiral for nedadgående og dræber millioner af mennesker gennem håbløshed, narko- og medikamentafhængighed og krig, som truer hele den amerikanske befolkning.

En total genoplivelse af udfordringerne i forbindelse med udforskning af rummet kan ændre alt. NASA’s rumprogrammer, der nu er skåret væk og suspenderet, er Amerikas eneste potentielle center for økonomisk håb.

For at vende degenerationen af USA og dets befolkning omkring, er den totale genoplivelse af rumprogrammet, på et højere niveau, den eneste farbare vej.

LaRouche-demokraten Kesha Rogers fra Texas fører an på denne vej, med den mobilisering, hun har genlanceret sammen med veteraner fra NASA, for at bringe rumprogrammet tilbage. EIR’s stiftende redaktør Lyndon LaRouche kalder dette for videnskabeligt arbejde af højeste rang; det er den eneste, videnskabelige aktivitet i USA, der har ægte betydning for menneskehedens fremtid.

Og Amerika vil stå foran et samfundsmæssigt kollaps, hvis vi ikke meget snart gør dette.

De eksempler, som USA må samarbejde med om enhver bestræbelse inden for rumfartsvidenskab, som der gives mulighed for, er Kina og Rusland.

Dér, hvor den amerikanske »fremskridtskultur« engang blomstrede – i udforskningen af rummet – dér er Kina nu den drivende kraft. Kinas plan for de næste fem år er centreret omkring rumforskning. Med målet om at undersøge galaksen fra Månens bagside inden for de næste to år, inkluderer Kinas nye plan for økonomisk og samfundsmæssig udvikling »en forståelse af universets oprindelse«.

­Under en diskussion om det økonomiske program den 5. marts sagde chefen for Kinas største rumforskningslaboratorie: »Rumforskning er uadskilleligt fra Kinas innovationsdrevne udvikling. Hvis Kina ønsker at være en stærk, global nation, bør det ikke kun varetage sine umiddelbare interesser, men også bidrage til menneskeheden. Kun dette kan vinde Kina verdens respekt.«

USA har mistet verdens respekt under Bush, og især under Barack Obama. Obama må fjernes fra embedet, omgående, og hans onde »værk« må omstødes. Og mere presserende end alt andet må hans mord på Amerikas rumforskningsprogram vendes omkring i en total genoplivelse af rumforskning – »for en forståelse af universets oprindelse«.

 

Titelfoto: NASA’s adm. dir. Griffin præsenterer en billedmontage for formand og adm. dir. ved Kinas Akademi for Rumteknologi, dr. Yuan Jiajun, i 2006, under det første besøg i Kina af en NASA-direktør.    

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*