nyt fremstød for at opdyrke jorden
i Ruslands enorme fjernøstlige distrikt
7. marts 2016 – Kinas landbrugsminister, Han Changfu, talte i dag om Ruslands og Kinas planer om et samarbejde omkring opdyrkning af Ruslands enorme fjernøstlige distrikt. Han talte på en pressekonference på sidelinjen af den Nationale Folkekongres’ årlige møde i Beijing.
Kinesiske firmaer er allerede aktive inden for landbrug på mere end 600.000 ha i det fjernøstlige område. Nu vil der, sagde Han, blive kinesisk-russisk samarbejde for at udvide dette gennem fælles landbrugsmæssig forskning og udvikling, samt uddannelse i agronomi og dyrkningsmetoder. Han opfordrede flere kinesiske landbrugsvirksomheder til at blive involveret.
Det russiske, fjernøstlige distrikt, der udgør to tredjedele af USA, har store, frugtbare områder og en befolkning på kun 6,3 million (omkring to tredjedele af den amerikanske stat New Jersey).
Foto: Sceneri fra Amur regionen, der har grænser mod Kina, ikke langt fra hovedbyen Blagovesjtjensk. Denne region med sit areal på 363.700 km² (Danmarks er 43.094 km²) og en befolkning på ca. 810.000 er blot en lille del af Ruslands enorme fjernøstlige distrikt.