FRANKFURT, d. 23 marts, 2016 – Seminaret, ”Løsning af den økonomiske krise og flygtningekrisen med den Nye Silkevej!” organiseret af EIR i samarbejde med Generalkonsulatet for Etiopien i Frankfurt, blev overværet af et publikum på 75, bestående af repræsentanter for adskillige diplomatiske kontorer, af abonnenter og EIR-kontakter i regionen, og af omkring 10 syrere (studerende såvel som flygtninge, der afventer optagelse på universiteter). Adskillige kontakter kom så langt væk fra som Berlin og byer i Schweiz. Hen over eftermiddagen bød seminaret på præsentationer af Helga Zepp-LaRouche, formand for Schillerinstituttet; Hussein Askary, arabisk redaktør for EIR, Stockholm; Mehreteab Mulugeta Haile, generalkonsul for Etiopiens Føderale Demokratiske Republik; Marcello Vichi, forhenværende direktør for udenrigsafdelingen af Bonifica selskabet, forfatter af Transaqua-konceptet; Andrea Mangano, vicepræsident for det italienske selskab af vandingeniører og bidragsyder til Transaqua-skitseforslaget. Til det udvidede panel i anden del af seminaret, sluttede Mohammed Bila, Tchadsø-Bassin Kommissionen, og Ulf Sandmark, Schiller Instituttet Stockholm og Svensk-Syrisk Demokrati Komite sig til talerne. Seminaret blev ledet af Claudio Celani fra EIR’s europæiske center i Wiesbaden.
I sin hovedtale understregede Helga Zepp-LaRouche, at det ikke vil være et akademisk seminar, men snarere en diskussion af det faktum, at i denne, for menneskeheden eksistentielle krise, der kommer til udtryk med flygtningekrisen, krigene, samt det finansielle sammenbrud, er der løsninger indenfor rækkevidde, som må realiseres nu. I kølvandet på terrorangrebene i Bruxelles i går, er det mere end passende at genkalde den tidligere amerikanske senator Bob Grahams udtalelse fra november sidste år, efter terrorangrebene i Paris, om, at var de klassificerede 28 sider fra den fælles kongres-undersøgelse af d.11. september blevet gjort offentlig tilgængelige dengang, kunne og ville sådanne grusomheder være blevet forhindret.
Det er hævet over enhver tvivl, at den russiske militærintervention i Syrien har ændret spillereglerne. Den har afsløret den rolle, som alliancen af Saudi-Arabien, Qatar, USA og Storbritannien har spillet til fordel for IS, og i særdeles Tyrkiet, hvis politikker er blevet hårdt angrebet af to tidligere amerikanske ambassadører i Ankara. EU aftalen med Tyrkiet om flygtninge er en parodi, der passer i det generelle billede af vestlige og amerikanske overtrædelser af menneskerettigheder, der netop er blevet udstillet i en kinesisk dokumentation. I modsætning til i Vesten, hvor der tales om vanvittige ”helikopterpenge” til redning af dets egne spekulative banker, repræsenterer det kinesiske ”et bælte, én vej’s” -initiativ et realøkonomisk tilbud om en win-win strategi. Det er ikke kun i Kinas, men også i andre landes interesse, at alene reel udvikling vil hjælpe med til at udtørre grundlaget for terrorisme. Enten arbejder Europa sammen med Rusland, Kina, Indien, Iran, Egypten og andre nationer om at lancere en Marshallplan for Syrien og Afrika, eller Europas bankerotte økonomi vil smadre mod muren, sagde Helga Zepp-LaRouche.
Idet Hussein Askary præsenterede EIR’s rapport om Verdenslandbroen i dens første arabiske oversættelse, påpegede han, at samtidig med at dette seminar afholdes i Frankfurt, finder også en anden begivenhed sted i dag i Yemen, hvor den arabiske rapport bliver præsenteret, under tilstand af fortsatte saudiske luftangreb på yemenitiske byer. Ideen om den Nye Silkevej omfatter mere end at bygge nogle få veje og jernbaner: det er et koncept om udviklingskorridorer, der forbedrer livet for 450 millioner mennesker i den sydvestasiatiske region, med Syrien som værende i centrum. Dette involverer megaprojekter for accelereret udvikling, finansieret af nationale udviklingsbanker, der er fri for forpligtelsen til betaling af gæld, som forlangt af de vestlige monetaristiske institutioner. I lighed med Egypten vil Syrien fokusere på industrielle zoner, transportkorridorer og landbrugsudvikling, med Kina til at vise vejen med dets massive infrastrukturelle engagement som for eksempel i Østafrika.
Den etiopiske generalkonsul fulgte op med en præsentation af sit lands økonomiske strategi, karakteriseret ved politikker, der har forbedret den gennemsnitlige indkomst pr. indbygger, forbedret befolkningens læse-/skrivefærdigheder og forbedret den offentlige sundhedstilstand siden 1990’erne. Med en påtænkt årlig vækst i BNP på 11 %, ønsker Etiopien at blive et middelindkomstland i 2025, hvilket skal muliggøres ved at give Etiopiere mulighed for at starte et landbrug eller en forretning til en pris, som mange i dag betaler til menneskesmuglere for at blive bragt til Europa som flygtninge. Etiopien selv, er det største flygtningeværtsland i Afrika, med 800.000 flygtninge fra Sydsudan, Somalia og Eritrea – et faktum, som ingen i Europa taler om. Etiopien vil blive transformeret fra at være eksportør af primær-produkter til en nation med højværdiproduktion og infrastruktur, og landets samarbejde med Rusland, Kina, Indien og Brasilien om togprojekter er vigtigt i den forbindelse.
Så gav Marcello Vichi en historisk gennemgang af diskussionen om Transaqua-projektet gennem de sidste 35 år, fra de første forslag blev præsenteret af Italiens Bonifica selskab 1982-1985, til afrikanske regeringer såvel som Forenede Nationer, der peger på en overførsel af vand fra den gigantiske Congoflod, som den eneste gangbare mulighed for genopfyldning af Tchadsøen. Forslaget er stort set blevet mødt med manglende interesse eller pessimisme med hensyn til dets chance for at blive realiseret, og det er blevet affejet som angiveligt ”storhedsvanvid”. Men den nylige flygtningestrøm har fået Europa til at gentænke dets syn på Transaqua-projektet, som altid har været mere en blot vand til Tchad – snarere en bredere ramme for udviklingen af hele Centralafrika. Det er den eneste mulighed, der kan tiltrække den unge generation af afrikansk arbejdskraft, og fjerne tilskyndelsen til at blive flygtning.
Andrea Mangano gav så en oversigt over, hvad Tchadsøen var for 35 år siden, og hvad den er i dag, hvor 90 % af dens vand er gået tabt. Den deler problemet med andre fordampende indlandssøer i verden, der ikke længere forsynes af deres traditionelle bifloder – Aralsøen, Urmia Søen, Tukanasøen, Det Døde Hav. Det eneste der kan forbedre situationen, er vandoverførsel og reduceret forbrug ved overrisling med nye teknologier. Dette gøres med Transaqua-projektet, der vil tappe 5 % af vandet fra de øvre bifloder til Congo floden, der ellers vil flyde ubenyttet ud i Atlanterhavet, med volumener 14 gange vandet i Tysklands største flod, Rhinen. Genfyldning af søen vil blive foretaget med konstruktion af infrastruktur, der vil give hele Centralafrika vandkraft, overrisling for landbrugskultur, og vandvejstransport, og lette regionen for dens nuværende situation som indlandsstat.
Mohammed Bila uddybede Transaqua-spørgsmålet i det udvidede panel, og påpegede den store igangværende migrationsbølge sydpå fra Chad siden den store tørke i 1973, under hvilken Chad søen allerede mistede 40 % af dens vand. Farmere og deres kvæg, der migrerede sydpå, vil ikke returnere til Chad, medmindre søen genfyldes, og medmindre terroristbevægelsen Boko Haram knuses.
Ulf Sandmark rapporterede om hans to besøg til Syrien i 2014 og 2015, hvorunder det blev indlysende klart, at rekonstruktionen af Syrien rent faktisk indebærer udvikling af hele den sydvestasiatiske region, og en integration i denne del af den Nye Silkevej – til hvilket syrerne stillede sig åbne. Og da ”Phoenix” genopbygningsplanen, udarbejdet tilbage i Stockholm, blev præsenteret for syrerne under det andet besøg, modtog den bred dækning i landets medier
Under diskussionen mellem tilhørerne og paneldeltagerne optrådte flere aspekter af, hvad der var blevet sagt i præsentationerne, rækkende fra den folkemorderiske tradition af det Britiske Imperium, der har saboteret reel udvikling i Afrika og Mellemøsten, håbløsheden af det monetaristiske system, og den forøgede trussel om termonuklear krig, hvis chancen for at skifte kurs i retning af samarbejde med den Nye Silkevej ikke tages af Europa og USA. Det er et kapløb med tiden, om at gå ind i et nyt paradigme, før det totale kollaps destruerer alting. Også – i modsætning til vestlig sort propaganda – at Kina ikke er engageret i Etiopien på grund af råmaterialer, eftersom Etiopien ikke har nogen, men i stedet er en reel partner for udvikling.
Helga Zepp-LaRouche insisterede gentagne gange under diskussionen på, at deltagerne i dette Frankfurt seminar tager en forpligtelse til at fyre op under de politiske beslutningstagere med hjem, for fundamentalt at få disse ting ændret, og at der nødvendigvis må skabes en virkelig massebevægelse for udvikling. Vichi kom med en passioneret appel om at være optimistisk, som et ”must” for folk, så at ting kan blive ændret. Et nyt og kreativt billede af mennesket, som det blev udviklet i den store italienske renæssance, er også påkrævet i dag, påpegede Celani. Sandmark insisterede også på, at den Nye Silkevej ikke kun er til studium for ingeniører, men er for alle og enhver ved at deltage i flere seminarer og lokalafdelingsmøder. Det første lokalafdelingsmøde om den arabisksprogede rapport i Yemen i dag, blev aktuelt præsideret over af landets ledende poet, tilføjede Askary.
