4. juli, 2016 – Den Europæiske Union ligger hen i forvirring efter Brexit og fortsætter ud ad det spor, der fører til destruktion. Selv inden for samme nationale regering synes der at blive presset på for forskellige politikker.
På den ene side siger en minister i den tyske regering, at EU-præsident Jean-Claude Juncker vil blive afsat. Kilden citeres af Sunday Times og dækkes i mange medier. ”Angela Merkel kunne tænkes at tage skridt til at afsætte Europas føderalistchef Jean-Claude Juncker ’inden for det kommende år’”, har en tysk minister udtalt, som tegn på voksende europæisk splittelse over, hvordan man skal reagere på den britiske Exit-afstemning.
Frankrig, Belgien og Italien ønsker ’mere Europa’ som svar på Brexit, men Tyskland “danner i stilhed en alliance med Polen og andre østlige og baltiske stater” om at slå bremserne i.
”Efter afstemningen d. 23. juni, har både den tjekkiske og den polske udenrigsminister offentligt opfordret hr. Juncker til at træde tilbage – udspil, som en ledende EU-funktionær afviste som ”forudsigelige.” Imidlertid repræsenterer denne rumlen fra Berlin nu en langt mere alvorlig trussel mod hr. Junckers stilling.
“Alle er fast besluttet på, at disse forhandlinger skal føres i det Europæiske Råd – dvs. mellem de 27 regeringsoverhoveder – og ikke af Kommissionen, eurokraterne eller EU-’teologerne’ i Bruxelles”, sagde en fremtrædende kilde i Storbritannien til London Telegraph.
På den anden side siges det, at Juncker selv, den tyske finansminister Wolfgang Schäuble, præsident for Europaparlamentet Martin Schulz, udenrigsministrene for Frankrig og Tyskland og andre ledende politikere presser på for ’endnu mere Europa’. For eksempel fokuserer forslagene på forsvar, indenrigssikkerhed og grænsekontrol, i et fællesmemo fra udenrigsministrene for Frankrig og Tyskland, men også fra Schäuble. Man kræver mere koordinering og standardisering i militærspørgsmål – om end man dog ikke kræver en regulær ”EU-hær”.
Et forslag, der har fået bred dækning i medierne, og som ikke er mindre truende og vanvittigt, kommer fra præsidenten for EU-parlamentet, Schultz, om at erstatte de nationale regeringers bemyndigelse med et EU-parlament, der skal indgå i et tokammersystem med et EU-Senat; og en EU-regering, der ligeledes vil erstatte vitale funktioner i nutidens EU-Kommission. EU-Parlamentet skulle så også vælge en EU-regering. Juncker er allerede i færd med at foretage en prøvekørsel af dette med et forsøg på at presse den transatlantiske frihandelsaftale igennem uden at konsultere de nationale parlamenter, men i stedet ved at konsultere Europaparlamentet.
En EU-regering ville naturligvis inkludere en EU-finansminister, der skulle arbejde med en EU-bankunion og ECB, og potentielt også et overordnet EU-finanscenter, der skulle overtage vitale funktioner, som London hidtil har haft mht. kontinentet. Dette er planer for kontinental-Europa, men der er mange, der er tilhængere af en eller anden form for særarrangement med UK for at holde briterne inde, selv efter Brexit.