Kontakt os: +45 53 57 00 51 eller si@schillerinstitut.dk

Duterte vs. Obama: Bloomberg truer med militærkup,
Danny Russel truer med økonomisk straf

Duterte vs. Obama: Bloomberg truer med militærkup,
Danny Russel truer med økonomisk straf
image_pdfimage_print

24. okt., 2016 – Hysteriet i Washington stiger over den filippinske præsident Rodrigo Dutertes modige handlinger. Obama og Hillarys inddæmning af Kina – omdrejningspunktet for Asien – er tydeligvis blev udmanøvreret og grundlæggende set besejret af Dutertes totale afvisning af Obamas krigspolitik og imperiediktater til hans land, og af hans besøg i Kina, hvor han for fuld damp tilsluttede sig det nye, globale paradigme for udvikling og samarbejde om den Nye Silkevej.

Responsen er trusler og flere trusler fra Wall Street og fra Wall Streets marionetter i Washington. Den 23. oktober udgav Bloomberg News en »redaktionel lederartikel«, der, alt imens man foregav at ønske et fortsat venskab med Filippinerne, gjorde det klart, at dette krævede fjernelsen af præsidenten, død eller levende.

»På et bestemt tidspunkt i sidste uge«, begynder artiklen, »syntes den filippinske præsident Rodrigo Duterte at have orkestreret et af de mest dramatiske skift i Asien, siden afslutningen af den Kolde Krig – ved at opgive USA, sit lands mangeårige allierede, til fordel for rivalen Kina.« Men, der er ingen grund til bekymring, mener de: Kinas løfter om infrastruktur og lempelige lån vil aldrig komme igennem, alt imens Duterte »vildt oppuster sit lands globale relevans« ved at tale om samarbejde med både Kina og Rusland.

Så kommer truslen: »Det filippinske militær her en historie med kup – og liden interesse i at erstatte amerikanske våben, logistisk støtte og uddannelse med russisk og kinesisk teknologi … Amerikanske øverstbefalende minder utvivlsomt allerede deres filippinske modparter om, at et radikalt brud i relationer ville få strategiske konsekvenser.«

I mellemtiden sagde Danny Russel, Obamas viceudenrigsminister for Asien, som tilbragte en weekend i Manila med at forsøge at finde ud af, hvad man skulle gøre mht. Duterte, til pressen, at Dutertes handlinger har »skabt forvirring i en række lande, ikke kun mit. Og ikke alene blandt regeringer, men også i andre samfund. Og også i selskabers bestyrelseslokaler.« (Hvilke selskaber? Dope, Inc., måske?)

Hverken truslen om et kup eller om økonomisk krigsførelse vil forstyrre Duterte. Han og hans kabinet har allerede erklæret, at USA næsten udelukkende investerer i minedrift og callcentre, alt imens Kina og andre ønsker at investere i at opbygge den filippinske realøkonomi. Alt imens truslen om mord (begået af den mytiske »enlige morder«) er meget virkelig, så er en gentagelse af det amerikanskorkestrerede kup imod Marcos i 1986 ikke andet end Obamas og hans neokonservatives fantasifoster.    

Foto: Præsident Rodrigo Duterte.

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*