29. okt., 2016 – Femten journalister fra ti ASEAN-lande deltog i ASEAN-Kina Centrets konference om det 21. Århundredes Maritime Silkevej i den vestlige Yunnan-provins den 27. okt., og besøgte flere byer, der ligger langs den gamle Silkevej i provinsen Jiangsu; disse områder har fælles grænser med ASEAN-lande i sydvest. Journalisterne fik et glimt af det 21. Århundredes Maritime Silkevej med besøg på flere industriparker; havne ved vandet og på land; industricentre, universiteter og lokaliteter for kinesisk kulturarv; såvel som de også lærte den lokale kultur og de lokale traditioner at kende, rapporterede Indonesiens Antara News Agency den 28. okt.
Antara rapporterede, at mediebesøget i 2016 til Kina er det andet år, hvor et sådant program er blevet arrangeret af ASEAN-Kinacentret. Sidste år var en gruppe ASEAN-journalister blevet inviteret til Kina, hvorefter flere end 50 artikler om Kinas initiativ for Ét bælte, én vej (OBOR) blev udgivet, bemærkede artiklen.
I kølvandet på journalisternes besøg i år rapporterede Antara om reaktionerne hos flere af dem: Anas Bin Abu Hassan fra Malaysia sagde, at den mest interessante del af besøget var muligheden for at lære det kinesiske folks kultur at kende. »Vi fik mulighed for at lære historiske værdier, bortset fra Kinas storhed.« En anden journalist, Stephen Joel Paredes fra Filippinerne, sagde: »Vi er blevet overbevist om Kinas hastige udvikling. Selv om Kina har været et udviklet land, udvikles det stadig lige som andre ASEAN-lande.« Keuthuanchai Malychansy fra Laos håbede, at Bælt-og-vej-initiativet vil bringe fælles fordele til alle ASEAN-lande, og især til hans land. »Jeg håber, det vil styrke turismen og infrastruktursektorerne i Laos«, sagde han.