relationer med USA ’i fuldt omfang’, til gavn for verden
9. nov., 2016 – Præsident Vladimir Putin udtalte sig i dag om valget i USA i en ceremoni, der blev udsendt internationalt over Tv, for at modtage akkreditiver fra 19 nye udenlandske ambassadører, i det Store Kreml-palads’ Alexander-sal. Efter sin velkomst og åbningsbemærkninger talte Putin dernæst om nyhederne fra USA. Hans fulde bemærkninger (fra Kremls hjemmeside) lyder:
»Mine Damer og Herrer, for et par timer siden sluttede præsidentvalget i USA. Vi fulgte dette valg tæt. Jeg vil gerne ønske det amerikanske folk tillykke med afslutningen af denne valgcyklus, og ønske hr. Donald Trump tillykke med valgsejren.
Vi har hørt de erklæringer, han er kommet med som præsidentkandidat, hvor han udtrykker et ønske om at genoprette relationerne mellem vore lande. Vi indser og forstår, at dette ikke bliver nogen nem proces, i betragtning af det niveau, som vore relationer, desværre, er sunket til i dag. Men, som jeg før har sagt, så er det ikke Ruslands skyld, at vore relationer med USA har nået dette punkt.
Rusland er rede til, og søger en tilbagevenden til, relationer i fuldt omfang med USA. Lad mig gentage, at vi ved, dette ikke bliver let, men vi er parat til at gå denne vej og tage skridt på vores side og gøre alt, vi kan, for at sætte russisk-amerikanske relationer tilbage på en vej for stabil udvikling.
Dette ville være til gavn for både det russiske og det amerikanske folk og ville have en positiv virkning på det generelle klima inden for internationale anliggender, i betragtning af det særlige ansvar, som Rusland og USA er fælles om, for at opretholde global stabilitet og sikkerhed.«
http://en.kremlin.ru/events/president/news/53223