kunne tilslutte sig Menneskehedens fælles
skæbne sammen med Kina og Rusland
Leder fra LaRouchePAC, 15. januar, 2017 – I dag ankom den kinesiske præsident Xi Jinping i Schweiz, til både et statsbesøg i denne nation, og for at holde hovedtalen i Davos Økonomiske Verdensforum den 17. jan. Der ligger en særlig ironi i Xis meget ventede tale for denne organisation: Davos er måske det emblematiske, internationale forum for den døende imperieorden, der hastigt er i færd med at blive erstattet af det Nye Paradigme, under Xis og den russiske præsident Vladimir Putins lederskab.
En artikel i Xinhua i dag gav forskud på nogle af de centrale temaer, som Xi forventes at adressere, mht. indholdet af denne nye orden »Et fællesskab af en fælles bestemmelse, et fælles hjem for menneskeheden. Siden Xi for første gang fremlagde dette koncept i slutningen af 2012, har det formet Kinas tilgang til global styrelse«, skrev Xinhua. Bælt-og-Vej-initiativet, konceptet med win-win-samarbejde og et »nyt sikkerhedskoncept« for at skabe universel sikkerhed, er alle en del af Xis politik. Xinhua citerede Tanq Qifang, en forsker ved Kinas Institut for Internationale Studier, der forklarer: »Konceptet med et fællesskab for en fælles bestemmelse transcenderer alle former for forskelligheder i menneskelige samfund og har de størst mulige fordele for alle som sit mål.«
Med alt at tabe er Det britiske Imperium intet mindre end apoplektiske over den amerikanske, nyvalgte præsident Donald Trumps udtalelser om, at han har til hensigt at normalisere relationerne med både Kina og Rusland, som han atter gjorde det klart i et interview med Wall Street Journal den 13. jan. Briterne afslører sig selv voldsomt, i deres forsøg på at invalidere Trump og torpedere enhver forsoning med Rusland i særdeleshed. Som Londonavisen Guardian indrømmede, så »frygter briterne, at en mere intens relation mellem USA og Rusland under Trump kan risikere at efterlade Storbritannien ude i kulden«.
I dag kommenterede Lyndon Larouche, at »som han [Trump] i øjeblikket går frem, vil der komme en stor international forandring. Det er ikke Trump alene. Det er de andre elementer i systemet, der kommer sammen for at bringe en kraft i spil, som vil dominere planeten. Ikke, fordi de bruger knytnæver, men fordi de bruger hjerner. Jeg har altid foretrukket hjerner frem for knytnæver«, bemærkede han.
Helga Zepp-LaRouche forklarede, at det, som briterne »forsøger imod Trump, er en ’farvet revolution’. Trump udsættes for tiden for en kampagne med løgne og »falske nyheder«, i lighed med det, briterne i årtier hemmeligt har orkestreret imod Lyndon LaRouche, som deres dødelige fjende. Der er ét enkelt slag, der kan leveres for at gøre en ende på denne farvede revolution, erklærede Zepp-LaRouche: Indiker, at det, man gjorde mod Lyndon LaRouche, var den største uretfærdighed, for hvilken USA har betalt en høj pris i årtier, og implementer omgående LaRouches Fire Love, begyndende med en tilbagevenden til FDR’s Glass-Steagall.
Hun fortsatte: Det er, fordi i hele verden, på højeste regeringsniveau, som vi har fået direkte og indirekte at vide, »Lyndon LaRouche anses for at være den eneste amerikaner, de kan stole på – simpelt hen fordi, han har bevist, at han er en verdensborger såvel som en amerikansk patriot. Han har altid befundet sig på dette niveau, som Xi Jinping nu taler om«, med et fællesskab af en fælles bestemmelse for hele menneskeheden, erklærede Zepp-LaRouche.
Foto: Den kinesiske præsident Xi Jinping med frue ankommer til Schweiz, til både statsbesøg og deltagelse i Davos Økonomiske Verdensforum.