Kontakt os: +45 53 57 00 51 eller si@schillerinstitut.dk

Xi Jinping på Davos Økonomiske Verdensforum
placerer udvikling i centrum for global styrelse

Xi Jinping på Davos Økonomiske Verdensforum
placerer udvikling i centrum for global styrelse
image_pdfimage_print

17. jan., 2017 – I en vidtrækkende tale, der åbnede Davos Økonomiske Verdensforum i Schweiz, fremsatte den kinesiske præsident Xi Jinping krav om en reform af det globale styrelsessystem med noget, man kunne karakterisere som »globalisering på kinesisk«. Med en advarsel om faren ved at trække sig tilbage til en defensiv protektionisme, stillet over for de finansielle storme, sagde han, at det ville være ligesom at smække sig inde i et mørkt værelse, hvor man ganske vist er beskyttet mod regnen udenfor, men også vil mangle lys og frisk luft at indånde.

Samtidig fordømte han det nuværende, globale systems nederlag, den voksende ulighed, voksende fattigdom og arbejdsløshed. Og dog, »menneskets historie fortæller os«, sagde Xi, »at man ikke bør frygte problemer, men at de må konfronteres. Vi må møde udfordringerne og udstikke den rette kurs for økonomisk globalisering … Hvis man er ræd for stormen og for at udforske en ny verden, vil man før eller siden drukne i havet.« Med henvisning til Kinas egen erfaring sagde han, »Vi har haft vores andel af at kvæles i vandet, og vores andel af malstrømme«, men »den globale økonomi er et stort hav, og man kan ikke undfly det, og heller ikke trække sig tilbage fra det«. Xi advarede også mod en handelskrig og sagde, at »ingen vil blive vinder i en handelskrig«.

Om den globale finanskrise sagde Xi, at dette ikke var forårsaget af »globalisering«, men snarere af, at »finanskapitalen udtog overdrevne profitter og af, at finansiel lovgivning ikke har håndteret dette«. Alt imens globalisering har skabt betydelige problemer, så har mekanismerne for at løse disse problemer svigtet.

»Utilstrækkelig global styrelse gør det vanskeligt at håndtere disse problemer«, sagde Xi. »Der er et rungende krav fra det internationale samfund om en reform af det globale styrelsessystem, og som nu er en presserende opgave«, sagde Xi. »Og alle lande er ligeværdige medlemmer af det internationale samfund og fortjener at høres«. Desuden, forsatte han, »må globale konnektivitet udvikles for at alle kan opnå velstand«. I centrum for denne »globalisering« er udvikling, og udvikling er baseret på udviklingen af videnskab og teknologi, sagde Xi. »Dette er et produkt af os alle sammen, og ikke produktet af et enkelt individ«, sagde Xi. Med et citat af Lincoln, (og også Sun Yat-sen, uden at nævne nogen af dem), sagde Xi, »Udvikling er af folket, ved folket og for folket«.

Verdenssamfundet må udvikle en »dynamisk innovationsdrevet model«, sagde han. Kun gennem innovation og reform kan vi håndtere den sløve økonomi. For det andet, »bør vi udvikle en åben og indbyrdes forbundet fremgangsmåde for en udvikling af et åbent, win-win-samarbejde«. Og for det tredje, »er det afgørende at have en sund udviklingsfilosofi og model«, som er »afbalanceret, retfærdig og inkluderende«. »Nedbringelse af fattigdom, arbejdsløshed og uretfærdighed bør prioriteres«, sagde Xi.

Xi forsikrede sine tilhørere om, at Kina ville holde kursen, opretholde en solid vækstrate, fortsætte med sin strukturelle reform og åbenhed mod omverdenen, samt spille en større rolle i at dele sin vækst med andre. Xi pegede på G20-topmødet i Hanzhou, der placerede innovation i centrum for økonomisk udvikling, og på Bælt-og-Vej-initiativet, som vil afholde et stort topmøde i maj måned i Kina. »Hvis vi fortsætter med at bygge et fællesskab for en fælles fremtid for menneskeheden«, sagde Xi, »kan vi skabe en bedre verden«.         

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*