Kontakt os: +45 53 57 00 51 eller si@schillerinstitut.dk

TASS dækker LaRouche Sandhedsdag om Ukraine,
Soros og farvet revolution vs. Trump

TASS dækker LaRouche Sandhedsdag om Ukraine,
Soros og farvet revolution vs. Trump
image_pdfimage_print

24. feb., 2017 – TASS udgav en fremragende rapport om mødet i Manhattan i går i anledning af LPAC’s Sandhedsdag, der førte til, at Sputnik gennemførte et 12 minutter langt interview med Diane Sare (fra LPAC Policy Committee) her til morgen, som først vil være tilgængeligt i morgen (25. feb.). Google Translate-versionen (russisk til engelsk) af TASS-artiklen følger her (engelsk til dansk):

Demonstranter i New York anklagede Obama og Soros for at organisere kuppet i Ukraine. Det bemærkes, at lignende aktioner fandt sted i Boston, Houston og i Berlin.

New York, 24. feb. / Korr. Ivan Pil’shchikov TASS /.

I flere timer uddelte aktivister torsdag i New Yorks centrum, såvel som i flere andre amerikanske byer, trykt materiale, der erklærer, at magtskiftet i Ukraine blev gennemført med direkte støtte fra milliardær George Soros og den 44. amerikanske præsident Barack Obamas administration.

Aktionsdagen var arrangeret af Schiller Instituttet inden for rammerne af en kampagne for at oplyse amerikanere om den aktuelle situation i Ukraine, i anledning af årsdagen for begivenhederne på ’Maidan’.

I går Janukovitj; i morgen, Trump

I New York blev begivenheden afholdt i den centrale bydel Manhattan, på pladsen, hvor 47. gade og Second Avenue mødes, i nærheden af FN’s hovedkvarter. Medlemmerne viste i særdeleshed bannere og posters med ordene: »Obama – i fængsel«, »Din fjende – George Soros«. »Vi har sandsynligvis uddelt flere hundrede eksemplarer af vore publikationer her«, sagde talskvinde Diane Sare fra Schiller Instituttet, som er en del af Lyndon LaRouche-bevægelsens politiske komite.

Ifølge Diane Sare fandt lignende aktioner sted torsdag i Boston (Massachusetts), Houston (Texas), så vel som også i den tyske hovedstad Berlin. Som Sare pointerede, så »går aktivister ud til hele verden, for at den skal kende sandheden om det, der skete i Ukraine for tre år siden«. »Folk er interesserede – mange stopper op for at spørge om mere«, udtalte hun med henvisning til aktionen i New York. Ifølge Sare er det vigtigt, at amerikanere kender til begivenhederne i Ukraine, hvor den lovligt valgte præsident, Viktor Janukovitj blev omstyrtet, fordi et lignende senarie kunne begynde at udvikle sig i USA. »De samme personer forsøger nu at fjerne den amerikanske præsident Donald Trump fra magten«, påpegede hun.

Gennem Obamas og Soros’ indsats

Materialet, som uddeles af aktivisterne, er data fra en rapport, forberedt af LaRouche-bevægelsen, om begivenhederne i Ukraine og eventualiteten af en lignende situation i USA. TASS har modtaget den fulde version af dokumentet. I rapporten beskrives magtskiftet i landet som en »voldelig revolution«, der blev gennemført med den aktive deltagelse af »neo-nazistiske grupper«. Obama-administrationen og nogle af Washingtons allierede, bemærkes det, brugte begivenhederne i Ukraine som »en retfærdiggørelse af den nye fase af NATO’s militære oprustning imod Rusland«.

Victoria Nuland, der på det tidspunkt indtog posten som viceudenrigsminister for europæiske og eurasiske anliggender, »kom flere gange til protesterne og uddelte cookies til ’Maidan’, samtidig med, at hun nægtede at indrømme den kendsgerning, at der, ud over fredelige demonstranter, der var bekymrede over korruption og den økonomiske situation, også var eksplicit neofascistiske bander, der deltog i den bevæbnede opstand imod en valgt regering«.

Ifølge dokumentet involverede dannelsen af den offentlige mening i Ukraine før revolutionen, mere end 2 tusinde ikke-statslige organisationer, der nød støtte fra USA og dets allierede, samt også var kontrolleret af Soros Foundation. Redaktørerne af rapporten minder om, at, som Nuland sagde, så har Washington sendt $5 mia. siden 1991 for at sikre en indsættelse af en »demokratisk regering« i Ukraine. Forfatterne påpeger også, at Soros, så vel som andre personer, der tidligere var en del af Obamas inderkreds, i øjeblikket er aktivt involveret i forsøgene på at miskreditere Trump og lovede ikke at give den nye indvåner i Det Hvide Hus mulighed for at normalisere relationerne mellem Moskva og Washington.

Instituttets øvrige aktiviteter

Ved slutningen af december 2016 bragte aktivister fra Schiller Instituttet, til minde om ofrene i Tu-154-flystyrtet, blomster til den Russiske Føderations Generalkonsulat i New York og opførte den russiske nationalhymne foran dets indgang. I begyndelsen af januar afholdt de en ceremoni ved »Tåremindesmærket« af Zurab Tsereteli, i den amerikanske by Bayonne (New Jersey), for at mindes de omkomne i styrtet.

Lyndon LaRouche – amerikansk økonom og politiker, ophavsmand til teorien om den såkaldte »fysiske økonomi« og fjende af monetaristiske ideer. Han anser Rusland for at være en hovedspiller på verdensscenen og mener, at Rusland, sammen med Kina, Indien, USA og flere andre lande, kan redde verden fra den største krise i historien.

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*