omgående dette; det sprænger hele kuppet
imod Dem i stykker!
Leder fra LaRouche PAC, 25. juli, 2017 – Vi afbryder sjældent vores faste nyhedsstrøm på denne webside. Det gør vi nu, fordi det ekstraordinære memorandum, der i går blev fremstillet af Veteran Intelligence Professionals for Sanity (VIPS), endegyldigt demonstrerer, at den såkaldte russiske hacking af Demokraternes Nationalkomite (DNC) slet ikke var hacking, men læk, udført af nogen, der havde fysisk adgang til DNC’s computere. Dernæst blev dataene manipuleret for at belaste Rusland. Hele det eksplosive VIPS-memorandum kan læses her.
VIPS, der omfatter NSA’s tidligere tekniske direktør William Binney, støtter op om den uafhængige, kriminaltekniske analyse, som en gruppe, der omfatter Skip Folden, pensioneret IBM Program Manager for Information Technology U.S., har foretaget. En sådan kriminalteknisk analyse blev ikke foretaget i nogen af de såkaldte »vurderinger«, der blev udført af Obamas efterretningssamfund. VIPS erklærer, at der var to interne læk fra DNC. Den første fandt sted i juni, 2016, nogen tid før Julian Assanges meddelelse den 12. juni om, at han var i besiddelse af DNC-dokumenter og havde til hensigt at offentliggøre dem. Det andet læk fandt sted 5. juli, 2016, for at beskadige alt, WikiLeaks måtte offentliggøre, ved at »vise, det kom fra et russisk hack«. Som det er velkendt, så offentliggjorde WikiLeaks sin DNC-guldgrube, der viste, at Hillary Clinton og DNC konspirerede om at rigge det Demokratiske præsident-primærvalg imod Bernie Sanders.
Hovedresultaterne af den kriminaltekniske efterforskning er, at, den 5. juli, 2016,
»i de tidlige aftentimer Eastern Daylight Time, var der nogen, der arbejdede i EDT-tidszonen med en computer, direkte forbundet til DNC’s server eller DNC Local Area Netværk, som kopierede 1.976 megabytes af data på 87 sekunder over på en ekstern lagerfacilitet. Dette tempo er mange gange hurtigere end det, der er fysisk muligt med et hack. Det ser således ud som om det angivelige hack af DNC af Guccifer 2.0 (WikiLeaks selvudråbte kilde) ikke var et hack af Rusland eller nogen anden, men snarere var en kopi af DNC-data over på en ekstern lagerfacilitet. De tekniske undersøgelser, der blev udført af metadata, afslørede, at der efterfølgende skete en syntetisk sammenfletning – et klip-og-klistre-job, der brugte en russisk model, med det klare formål at tilskrive dataene et russisk hack. Dette blev alt sammen udført i Østkystens tidszone.«
VIPS-memoet opfordrer præsidenten til at efterforske CIA, især tidligere direktør John Brennan, og FBI, for på falsk grundlag at tilskrive Rusland det falske hack. De nævner CIA’s evne til at skabe hack under falsk flag på baggrund af de nyligt afslørede Vault 7-instrumenter, inklusive Marble Framework. I denne forbindelse opfordrede tidligere CIA-direktør Brennan, grundlæggende set, til et kup mod præsident Trump på det nyligt afsluttede Aspen Security Forum, ifald præsident Trump fjerner særlig rådgiver Robert Mueller, hans (Brennans) håndplukkede favorit til at fortsætte deres illegale og forfatningsstridige krig imod præsident Trump. Vi foreslår, at præsidenten kræver en omgående efterforskning af Brennan og hans ligesindede i stedet, både af et nyligt udnævnt specialråd og af Kongressen. Hvis du læser dette og ønsker at gøre noget ved det, så cirkuler venligst denne erklæring så vidt omkring som muligt og ring til din senator eller repræsentant og kræv en efterforskning.
Foto: Tidligere CIA-direktør John Brennan i samtale med daværende præsident Obama. (Photo: Pete Souza/The White House)