Kontakt os: +45 53 57 00 51 eller si@schillerinstitut.dk

Amerikanere, mobilisér:
Trump må tilslutte USA til den Nye Silkevej

Amerikanere, mobilisér:
Trump må tilslutte USA til den Nye Silkevej
image_pdfimage_print

Leder fra LaRouche PAC, 27. august, 2017 – I dag sagde Helga Zepp-LaRouche, at Trumps tilhængere må mobilisere for, at præsidenten bringer Amerika ind i det af Kina initierede Bælte & Vej Initiativ for byggeri af infrastruktur i hele verden. Spørgsmålet om dette »win-win«-initiativ og om, hvorvidt USA går med i dets globale projekter og ligeledes bygger sin egen infrastruktur på basis af ny teknologi, er afgørende for fred mellem USA og Rusland og Kina; det er afgørende for, at Trump kan overleve det igangværende kup imod ham; og for genoplivelsen af USA som en industrimagt.

Den 20. aug. havde både China Daily og People’s Daily store artikler, der satte fokus på Lyndon og Helga LaRouches rolle, både i udarbejdelsen af konceptet med politikken for den Nye Silkevej, eller Verdenslandbroen, for flere årtier siden, og også i at bringe denne politik til USA og Europa i og med, at den blev vedtaget af Kina. Deres bevægelse er den magt, der kan bringe Trump-præsidentskabet til at vedtage den. Helga LaRouche sagde, at denne bevægelse nu må mobilisere Trump-tilhængere til at få Trump ind i Bælte & Vej. Bestræbelser, med briterne som drivkraften, fra f.eks. Steven Bannons side på at forgifte Trumps bagland imod Bælte & Vej Initiativet, må modgås af denne bevægelse.

Den 26. aug. talte Helga Zepp-LaRouche på en Manhatan-konference med temaet, »En genoplivelse af Alexander Hamiltons Amerikanske System gennem LaRouches Fire Love«, en konference, der bragte kredse med sammenfaldende interesser, bestående af Trump-aktivister og kinesisk-amerikanske aktivister, tillige med ingeniører og borgere, der mobiliserer for at genopbygge New York-områdets smuldrende transportsystem, sammen.

»Forestil jer engang, hvilket enormt potentiale, der åbner sig, hvis USA samarbejder med Bælte & Vej Initiativet«, sagde Helga til konferencen. »Det kunne genopbygge USA’s egen industri på mellemniveau. USA kunne investere i alle projekterne i Latinamerika, Afrika og langs den Eurasiske Landbro. Det ville simpelt hen fuldstændig ændre situationen og også genopbygge USA. Man kunne få en total forandring i USA. Man kunne få 50 nye byer. Hvorfor ikke bygge 50 nye byer? Fra kyst til kyst er der mange stater, der er meget tyndt befolket og næsten ikke har nogen byer; man kunne forbinde disse byer med dem på kysten gennem højhastigheds-togsystemet; man kunne få videnskabsbyer …

Jeg mener, det er meget vigtigt at forestille sig et helt andet system. Hvis USA nu ville gøre, hvad Franklin D. Roosevelt gjorde – en New Deal, Glass-Steagall og samarbejde med Kina – kunne USA opleve en industriel revolution større end noget, landet nogensinde tidligere har oplevet. Folk må simpelt hen forstå, at vi nu befinder os ved afslutningen af et system, der ikke kan reddes. Vi må erstatte det med et fuldstændig nyt system, og det har de fleste mennesker simpelt hen svært ved at forestille sig, men der findes eksempler på sådanne forandringer. Marshall-planen for Europa var f.eks. et sådant eksempel, og Meiji-restaurationen i Japan var et andet – og det, som Roosevelt gjorde med New Deal; så folk må simpelt hen forstå, at et sådant dramatisk skifte absolut er muligt i dag.«

De virkelige problemer, som præsidenten må tackle – det være sig svøben med afhængighed af opiater, eller netop nu, den værste storm over den Mexicanske Golf, der nogensinde har ramt Texas, og som kræver mange tusinde redningsfolk og vidtstrakt genopbygning af hjem og infrastruktur – fordrer princippet om det almene vel, om fælles velfærd for hele menneskeheden. Trump kan ikke gøre dette alene, og under angreb. Amerikanere må mobilisere, så »dramatiske forandringer absolut er mulige i dag«.

Foto: Præsident Donald J. Trump og præsident Xi Jinping på G20-topmøde, 8. juli, 2017.

(Official White House Photo by Shealah Craighead)

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*