– Orkanen viser os, der er intet alternativ!
Leder fra LaRouche PAC, 29. august, 2017 – Den igangværende ødelæggelse af liv, levebrød, økonomi og produktivitet, som orkanen i Texas forårsager, er et signal til landet: USA’s valgte repræsentanter må nu, for sidste gang, have afvist og opsat genopbygning og erstatning af nationens forældede og nedbrudte økonomiske infrastruktur.
Lad ikke ordene »naturkatastrofe« blive misbrugt. En storby er ved at blive ødelagt, fordi den er i fare for oversvømmelser, og gentagent udsættes for oversvømmelser, og dens sikkerhedsforanstaltninger mod oversvømmelser – designet og bygget for 70-80 år siden – er ikke længere denne betegnelse værdige.
Orkanen Katrina dræbte næsten 2.000 mennesker og ødelagde økonomiske værdier til $130 mia., og af samme årsag. Superstormen Sandy dræbte flere end 100 mennesker og forårsagede tab for $65 mia., og af samme årsag. Disse katastrofer kunne have været forebygget for en brøkdel af deres sluttelige omkostninger, i tabt rigdom, for slet ikke at tale om tabte liv. Indbyggerne i New York-området gennemlever i øjeblikket »Helvedessommeren«, med det regionale transportsystem, der bryder sammen, og af samme årsag. Vi ved endnu ikke, hvor mange mennesker vil miste livet i Houston og det østlige Texas, men de økonomiske og menneskelige tab dér bliver svimlende.
»Nationen kræver handling, og handling nu!«, med præsident Franklin Roosevelts ord. Der er intet alternativ til at gå fremad for en national kreditinstitution i Hamiltons tradition, som vil finansiere de nødvendige billioner til nye infrastrukturinvesteringer.
LaRouche PAC har påtaget sig ansvaret for at få præsident Trump og Kongressen til at gribe til disse handlinger. Men det er ligeledes de borgeres ansvar, som aktivt har støttet præsidenten, eller Bernie Sanders, og som har ønsket en ændring i den politik for afindustrialisering og Wall Street-spekulation, der styrer landet.
Når vi tænker over, hvor forfærdelige, omkostningerne for ikke-handling er, må vi ikke glemme, at det, at tillade Wall Street at fjerne Glass/Steagall-loven i 1999, førte til et krak, der forårsagede tabt rigdom til en værdi af $10 billioner, massearbejdsløshed og ufortalt tab af menneskeliv.
Der må også komme handling for at genindføre Glass-Steagall og for hele det, Lyndon LaRouche har kaldt sine Fire Love for at redde nationen, inklusive store investeringer i videnskab som drivkraft, i gennembrud i fusionsteknologi og i en genoplivning af NASA’s rumforskningsprogram.
Kinas Bælte & Vej Initiativ, et internationalt program for nye »jernbane-landbroer« og store infrastrukturprojekter, tilbyder umiddelbart samarbejde om den nødvendige kredit og for byggeri af en ny infrastruktur i USA. Dette initiativ, som i årtier er blevet promoveret af Lyndon og Helga LaRouche, udfører nu, via BVI, store projekter, der længe er blevet identificeret som absolut afgørende, såsom Kra-kanalen i Sydøstasien og genoplivelsen af Tchadsøen i Subsaharisk Afrika.
I USA er handling ligeså presserende nødvendig, omgående. Når vi ser, hvad der sker med Houston, er der intet alternativ.
Foto: Texas nationalgarde fra 386. ingeniørbataljon arbejder sammen med lokale redningsfolk for at redde indbyggere og dyr fra den alvorlige oversvømmelse i Cypress Creek, 28. aug., 2017 (Army National Guard photo by Capt. Martha Nigrelle)