Kontakt os: +45 53 57 00 51 eller si@schillerinstitut.dk

Rusland beklager USA’s nye strategi for Afghanistan; kalder det en søgen efter en »militær løsning«

Rusland beklager USA’s nye strategi for Afghanistan; kalder det en søgen efter en »militær løsning«
image_pdfimage_print

24. aug., 2017 – Talskvinde for det Russiske Udenrigsministerium, Maria Zakharova, sagde i dag, at Rusland beklager, at USA’s nye strategi for Afghanistan tilsigter en militær løsning og ikke reflekterer den trussel, som terrorgruppen Islamisk Stat udgør, rapporterer TASS i dag. »Vi har bemærket, at den nye strategi for Afghanistan, som præsident Donald Trump annoncerede den 21. august, fokuserer på en søgen efter en militær løsning på det afghanske spørgsmål, især gennem at øge antallet af udenlandske tropper«, sagde hun. »Det er beklageligt, at strategien ikke korrekt reflekterer den trussel, som den afghanske gren af ISIL-terrorgruppen udgør«, tilføjede Zakharova, iflg. TASS.

Det bør bemærkes, at USA’s udenrigsminister Tillerson i sin pressekonference tirsdag, hvor han udlagde den nye politik, udtrykkeligt sagde, at der ikke var nogen militær løsning, hverken for Taliban eller den afghanske regering (med amerikanske støtte). Han sagde, at politikken var at frembringe en forhandling, og at USA er parat til at støtte forhandlinger uden forhåndsbetingelser.

Den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov har ligeledes, iflg. TASS i dag, udtrykt sine forbehold mht. den amerikanske strategi for Afghanistan, som præsident Trump fremlagde den 22. aug. Lavrov mener, at en afgørelse af den afghanske krise ved anvendelse af magt er selvødelæggende: »Den nye strategi, som Washington har proklameret, fokuserer på magtmetoder«, bemærker Ruslands topdiplomat. »Vi er overbevist om, at denne kurs er forgæves.«

Lavrov påpegede også, at Rusland håber, det vil være muligt at blive klar over Washingtons holdning til muligheden af kontakter med Taliban, uden forhåndsbetingelser, rapporterer TASS. »Hvis jeg har forstået den nye, amerikanske strategi korrekt, så indrømmer de kontakter med Taliban uden at opfylde betingelser, de har stillet. Jeg mener ikke, det er i overensstemmelse med vores fælles interesse i at overholde den aftalte linje, som FN har godkendt. Jeg håber imidlertid, at vi vil kunne få klargjort den tilsyneladende modsigelse under kontakter med vore amerikanske modparter på ekspertniveau«, sagde han.

Foto: Den russiske udenrigsminister Lavrov: »Den nye strategi, som Washington har proklameret, fokuserer på magtmetoder«. »Vi er overbevist om, at denne kurs er forgæves.«  

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*