Fredag, 1. sept., 2017 – I en erklæring, der blev givet til EIR den 29. aug., besvarer direktør for Bonifica, Romina Boldrini, kritik og bagvaskelse, som for nylig er fremkommet mod Transaqua-projektet for infrastrukturudvikling og overførsel af vand fra Congoflodens bækken til Tchadsøens bækken. »Med hensyn til nyligt fremkomne rapporter om Transaqua-projektet«, lyder erklæringen, »har jeg, som juridisk repræsentant for Bonifica Spa, ment det opportunt at i det mindste fremlægge vore synspunkter om sagen.
At udtrykke sin egen mening og sit eget synspunkt er en menneskeret, selv, når det går imod en andens ideer og holdninger.
Jeg mener imidlertid, det er nødvendigt at undgå sterile polemikker for deres egen skyld, uden en løsning: Jeg mener, at en objektiv analyse af kendsgerninger er vanskeligere, men mere konstruktivt og etablerer de kontraktlige klausuler, og er det bedste tilbud til læseren og til dem, der er direkte involveret i processen.
I denne henseende har Bonifica merit: Vi har i nu over 30 år afsløret dimensionen af denne nødsituation, udforsket en myriade af mulige løsninger og identificeret én mulig, organisk løsning, efter, på et tidligt stadium, at have advaret om demografisk vækst i Nigeria og om den socialøkonomiske krise i et meget stort område. Dette gjorde Bonifica alene.
Lad os nu for et øjeblik glemme, at vi er ’Transaqua-projektets fædre’ og forsøge at tilbyde det mest muligt objektive synspunkt.
Kendsgerningerne:
Det er uomtvisteligt korrekt, at Tchadsøen er i færd med at undergå en irreversibel ørkendannelsesproces. Man behøver blot se på satellit-data med relation til Tchadsøens bækken. En sådan proces skabes af en række indbyrdes forbundne årsager og kan kun afbrydes gennem en ekstraordinær og permanent intervention;
Det er uomtvisteligt korrekt, at denne situation er i færd med at føre til klimaforandringer, der har indvirkning på både vegetation og dyreliv i området;
Det er uomtvisteligt korrekt, at befolkningen – og ikke kun befolkningen – trues af hungersnød pga. den progressive udtørring af Tchadsøen; de manglende muligheder for livsopretholdelse og jobs og den voksende fattigdom har tragiske konsekvenser, både mht. folkesundhed og rent samfundsmæssigt, med udviklingen af terroristfænomenet:
Det er uomtvisteligt korrekt, at befolkningen i dette område har en fortsat demografisk vækst; dette forværrer ikke alene situationen, men er i stigende grad årsag til strømmen af migration mod andre områder.
Konfronteret med disse kendsgerninger, er der følgende muligheder:
Muligheden for, mere end tidligere, at forlade sig på international hjælp. Immigration og terrorisme rammer voldsomt den såkaldte ’vestlige verden’, der, endelig og måske af dens egne, selviske grunde, i dag ser på Afrikas problemer, som var de dens egne;
Muligheden for at undersøge og udvikle nogle projektideer, heriblandt Transaqua, med det formål at overveje, hvad der er den bedst mulige løsning eller løsninger at vedtage, med det formål at være med til at løse ét af mange problemer i Afrika. Her må vi åbne et nødvendigt kapitel:
Transaqua er ikke et projekt, der blev udviklet uafhængigt af de involverede landes vilje;
Transaqua er ikke et projekt, der blev påtvunget afrikanske lande, der er involveret i selve projektet.
Transaqua er en projektidé, hvis forundersøgelser blev studeret og udviklet allerede i 1980’erne, og som den daværende præsident af Congo (tidligere Zaire) på det tidspunkt godkendte og var enig i.
Transaqua er et ambitiøst projekt, fordi nødsituationen i Afrika har en dimension, der er global, således, at det ikke kan adresseres af beskedne projekter eller, hvad der er værre, kortsigtede løsninger.
Transaqua er en mulig løsning ’på bordet’, der bør udvikles gennem forundersøgelser med det formål at forstå og vurdere en række aspekter:
Hvorvidt projektet rent teknisk kan udføres
Hvorvidt projektet rent økonomisk-finansielt kan udføres
Dets indvirkning på miljøet
Aftale mellem de berørte stater
Dets økonomiske og sociale fordele
Dets kritiske aspekter.
I øjeblikket er Transaqua ikke et udviklet og godkendt projekt, der, uden hensyntagen til landes og befolkningers vilje, blev påtvunget afrikanske lande: Det er en mulighed. Muligheden for at vurdere og udvikle en løsning, der kunne gøre det muligt for alle berørte parter omhyggeligt at kritisere, modificere, acceptere og blive enige om den foreslåede løsning – eller foreslå en anden løsning.
Muligheden; det er hjørnestenen. Uden muligheder er der ingen chancer, ingen løsninger.
Dette er, hvad vi ønsker at tilbyde afrikanske lande: muligheden for i deres hænder at have en forundersøgelse af projektet, finansieret af vestlige lande og / eller internationale organisationer, der kunne gøre det muligt for os at tilbyde en potentiel løsning.«
Foto: (Fra øverst venstre) Satellitfoto, 1973, 1987, 1997, 2001.
Udtørringen af Tchadsøen: »At forhindre, at Tchadsøen forsvinder og at genoprette den til sit 1963-niveau på 25.000 km², er ikke alene af stor betydning for Sahelzonens nationer og resten af Afrika, men er af strategisk betydning for planeten.«
Se også: EIR-artikel, 5. dec., 2014 (3 dele): EIR Brings Transaqua Plan, BRICS to Lake Chad Event http://www.larouchepub.com/eiw/public/2014/eirv41n48-20141205/28-36_4148.pdf