Catalansk folkeafstemning for ’uafhængighed’
fuset ud i sandet … for indeværende

Søndag, 1. oktober, 2017 – Londons seneste drejebog for en farvet revolution, dagens »folkeafstemning om uafhængighed« i den spanske region Catalonien, endte med ikke at blive ret meget andet end en glorificeret foto-mulighed for, at de vestlige, liberale medier kan fordømme »politivold« og »undertrykkelse« mod såkaldte forsvarere af »demokrati« og »frihed«. De separatistiske catalanske myndigheder hævder, at henved 460 demonstranter blev såret; officielle tal fra Madrid siger, 11 blev såret.

På trods af britisk postyr, der sagde, at catalanerne stemte for at forsvare deres ret til »frihed« og »demokrati«, så var det faktiske indhold af folkeafstemningen lodret, forfatningsstridig separatisme: »Ønsker De, at Catalonien skal være en uafhængig stat i form af en republik?« Bortset fra Rajoy-regeringens andre svagheder og økonomiske politik, der ikke kan forsvares, så var det absolut korrekt af regeringen at fordømme selve folkeafstemningen som oprør, der ikke kan tillades af regeringen. Nationale politistyrker blev udsendt for at lukke stemmesteder, beslaglægge stemmebokse og nægte regionens kontrollerede valglister elektronisk adgang.

Londons ’farvede revolutions’-slæng improviserede hen ad vejen. De forlod sig på privat printede stemmesedler; de tillod catalanere at stemme ved ethvert stemmested uden at bruge kuverter, og hvad enten de var registrerede dér eller ej; og forklarede med store armbevægelser, at dette alt sammen var en øvelse i demokrati: »Vi vil senere forklare, hvordan stemmerne bliver optalt«, udtalte talsmand for den catalanske regering, Jordi Turul.

Stemmeandelen er, ligesom antal sårede, vanskeligt at vurdere. Nogle medieberetninger rapporterer om »titusinder«, der forsøgte at stemme, ud af de i alt 5,3 mio. stemmeberettigede catalanere.

Men det var aldrig Londons mål at frembringe en faktisk, separatistisk sejr i denne runde, men snarere at lancere en live-fase af kaos og national opløsning i hele landet – og i hele Europa – netop på det tidspunkt, hvor Rajoy-regeringen går i retning af at koble sig til Kinas Bælte & Vej Initiativ. »Catalanere står ikke alene. I hele verden længes folk efter at regere sig selv … Gåden er ikke, hvorfor der er så mange nationalstater, men derimod, hvorfor der er så få. Der er trods alt noget i retning af (de gætter) 6.000 til 8.000 identificerbare etno-lingvistiske befolkningsgrupper på hele planeten.«