Trump-rådgiver advarer om derivat-/Brexit-trussel;
det rejser spørgsmålet om Glass-Steagall

16. okt., 2017 – Præsident Donald Trumps økonomiske chefrådgiver, Gary Cohn, kom, under en tale for Gruppen af 30 rådgivningsgruppen for bankaktivitet efter IMF/Verdensbankens årlige møder i Washington, D.C., med nogle advarsler om derivatmarkederne og for-store-finansinstitutioner, iflg. Financial Times. Cohn sagde, som også USA’s Finansministerium i en nylig rapport havde sagt, at clearinghusene, der skal forestille at reducere risici for modparter i de uregulerede derivatvæddemål til hundreder af billioner af dollar, i stedet selv var ved at blive koncentrationer af systemiske risici.

En af de ting, Cohn iflg. Financial Times understregede, var, at »Reguleringssystemet efter krisen skaber voksende kompleksitet og vækst af massive finansfirmaer og ignorerer lektien fra nedsmeltningen«. Han understregede, at de reguleringer, der blev vedtaget efter krakket 2008, inkl. Dodd/Frank-loven i USA, og som det var meningen, skulle fjerne »for-store-til-at-lade-gå-ned«-truslen, faktisk var i færd med at »føre til konsolideringen af mere aktivitet i en håndfuld enorme selskaber«. Han kaldte dette for »uhensigtsmæssige virkninger«, inklusive, at nye banker ikke kan komme ind i systemet.

Alt imens denne erklæring om problemet tydeligvis rejser den kendte løsning – at genindføre Glass/Steagall-loven for at bryde Wall Street-storbankerne op – så foreslog Cohn ikke dette, denne gang, men hævdede, at Finansministeriets fjernelse af visse reguleringer af Wall Street ville gøre det muligt for nyere, mindre banker at etablere sig.

Cohn advarede i særdeleshed om den voksende derivataktivitet, der finder sted gennem clearinghusene: »noget, der begynder at give genlyd som en betydelig, systemisk risiko«. Clearinghuse blev etableret som de store bankers partnerskaber efter krakket i 2008, for at sikre derivatspekulanter mod deres modparters bankerot i den anden ende af væddemålene, eller mod singulariteter i valutakurser, rentesatser osv., som der indgås væddemål om. Clearinghusene, der hovedsageligt opererer i London, hvor 40-50 % af alle derivatkontrakter kommer fra, har ikke en tilstrækkelig egenkapital, fordi de opfører formodninger om derivatvæddemålenes »nettoprofit« i en krise og herved reducerer det, der skal garanteres, men som højst sandsynligt ikke vil være muligt i netop denne sammenhæng.

Eftersom derivatmarkederne til anslået $600 billion er indlysende systemiske, er de omkring et dusin clearinghuse lige så systemiske, men underkapitaliserede, og i stedet for at fjerne risiko, så koncentrerer de den. Cohn bemærkede, at USA’s Finansministeriums rapport sagde, at UK’s »Brexit« gør dette til en hastesag.

Et andet talerør for City of London, The Economist, siger den 12. okt. i artiklen, »Brexit Will Give the Derivatives Markets a Nasty Headache« (Brexit vil give derivatmarkederne en grim hovedpine), at clearinghuse udgør et betydningsfuldt profitcenter for City of London-banker. »LCH, et clearinghus i London, clearer over 50 % af renteswaps [langt de mest almindelige derivater] i alle valutaer; Londonhuse clearer 75 % af swaps i euro og 97 % af dem i dollar.« Selv guvernør for Bank of England Mark Carney har erkendt, at disse clearinger kunne blive »juridisk ugyldige« under en kaotisk Brexit. At dette ville forårsage finansielt kaos, ville være årets underdrivelse.

Financial Times citerede Gary Cohn og skrev: »’Vi er uforstående over for størrelsesordenen af konstant at komme ting i clearinghuse uden de korrekte ’autoværn’ i clearingshusene’, fremførte hr. Cohn. ’I takt med, at vi får mindre gennemskuelighed, og mindre likvide aktiver i clearinghuset, begynder det for mig at give genlyd af at være et nyt, systemisk problem.’«

Foto: Trump sammen med sin økonomiske chefrådgiver, Gary Cohn.