23. dec., 2017 – I slutningen af sin tale til Forsvarsministeriets Styrelse i går, vendte den russiske præsident Vladimir Putin tilbage til spørgsmålene om de trusler, Rusland står overfor. »Lad os tage den amerikanske militærdoktrin, jeg allerede har nævnt. Den blev for nylig præsenteret for verden og den amerikanske befolkning, og den er afgjort kendetegnet af en fjendtligsindet, for ikke at sige aggressiv holdning«, sagde han iflg. udskrift fra Kreml. »Denne doktrin er ikke blot ord eller et stykke papir; den understøttes af konkrete handlinger og finansiering: USA bruger over $700 mia. på forsvar, eller mere præcist, militære formål.«
Putin forklarede, at det russiske forsvarsbudget faktisk er lavere end året før, og at dette skyldes, at man sidste år besluttede at afbetale gæld, der var blevet optaget i de foregående år for at finansiere køb af militærudstyr; men dette handler ikke blot om militær styrke. »Vi vil ikke kun forlade os på militær styrke, og vi vil ikke haste ind i et sanseløst våbenkapløb, der forkrøbler vores økonomi – det vil vi bestemt ikke gøre«, sagde han. »Hvad skal vi da forlade os på mht. at adressere spørgsmål om forsvarsevne og sikkerhed? Svaret er meget enkelt: på hjerne, intellekt, disciplin og organisation, når vi håndterer relevante opgaver. Vi har et bemærkelsesværdigt fundament, som vi har arvet fra de foregående årtier; men vi har også nye, absolut banebrydende projekter, udviklet af vore forskere, designere og ingeniører.«
Et par afsnit senere understregede Putin, at »vi forlader os på vores fredelige udenrigspolitik. Det er vigtigt, for vi har ikke brug for et uendeligt antal militærbaser over hele verden, og vi har ingen planer om at påtage os rollen som globalt politi.«
Forud for Putins afsluttende bemærkninger havde forsvarsminister Sergei Shoigu givet en detaljeret rapport om Forsvarsministeriets arbejde i det forgangne år, inklusive militærkampagnen i Syrien og fremskridt inden for den generelle opgradering af de væbnede styrker. Med hensyn til trusler, som Rusland står overfor, beskrev Shoigu NATO’s militære oprustning i Polen og de baltiske stater og deployeringen af missilforsvar både i Østeuropa og i Japan og Sydkorea. »Intensiteten af NATO’s rekognoscering fra luften ved vore grænser er steget 250 %, og fra havet, 50 %«, sagde han. »NATO har fordoblet frekvensen af militære øvelser nær vore grænser. I 2014 gennemførte alliancen kun 282 øvelser; i 2017 var det 548. Der gennemføres over 30 øvelser årligt på Ruslands vestlige grænser, hvor scenarierne er baseret på væbnet konfrontation med vort land.«
Shoigu rapporterede ligeledes, at andelen af moderne militærudstyr i de væbnede styrker er firedoblet siden 2000. »Samtidig balancerer militærbudgettet, opfylder de væbnede styrkers krav og vil tegne sig for 2,8 % af BNP, eller $46 mia., til næste år, hvor det vil være over $700 mia. i USA, omkring $60 mia. i Storbritannien og $40 mia. i Frankrig og Tyskland«, sagde han. »I dag er den russiske hær opgraderet, mobil, kompakt og effektiv. Vi befatter os ikke med sabelraslen og har ingen planer om at bekrige nogen som helst. Samtidig vil vi ikke anbefale nogen at afprøve vores forsvarsevne.«
