men med håbet om at gennemføre de amerikansk-russiske
»forhandlinger om stabilitet«
27. marts, 2018 – Udvisningen af russiske diplomater fra Europa er resultatet af en afpresningskampagne og et pres fra USA, sagde udenrigsminister Sergei Lavrov i dag i respons til et spørgsmål fra TASS. »Den konklusion, der umiddelbart må drages, er, at vi havde helt ret, da vi mere end én gang sagde, at virkeligt uafhængige lande i den moderne verden og i det moderne Europa er meget få«, sagde han. »Når én eller to diplomater bliver bedt om at forlade landet, med undskyldninger, der hviskes i vore ører, så ved vi med sikkerhed, at dette er et resultat af et kolossalt pres og en kolossal afpresning, som er Washingtons hovedværktøj på den internationale scene.« Disse handlinger er i realiteten ikke engang »demokratiske«. De er resultatet af, at eliterne ignorerer befolkningen. Han rapporterede, at Die Welt i Tyskland har gennemført en opinionsundersøgelse, der sagde, at mere end 80 % af respondenterne var imod flere russiske sanktioner.
Også viceudenrigsminister Sergei Ryabkov kom i dag med skrappe kommentarer til Sputnik, men han udtalte, at Rusland ikke ville opgive forhandlingerne med Washington om strategisk stabilitet. Han gav udtryk for det synspunkt, at »den aktuelle situation vil ikke vare ved«. Han sagde, »Vi har brug for denne dialog« og forklarede, »vore landes præsidenter sagde … i en telefonsamtale for et par dage siden, vi opgiver ikke denne dialog, vi bevarer den«. Og Ryabkov udtrykte »håb« om en »sund start«, der »før eller senere vil få overhånd«.
Ryabkov angreb Theresa May for at fremlægge flere end 20 teorier, der angiveligt skulle være leveret af Moskva, med hensyn til Skripal-forgiftningen. UK-regeringsfolk, sagde han, »taler fortsat nonsens«. Han gav dem det råd, at de »holdt op med uophørligt at surfe på Internettet, læse aviser, se TV og læse alle udtalelser fra enhver person med et russisk pas, og så fremstille det, som om det repræsenterer Moskvas officielle teori«.
Foto: 14. marts sagde Ruslands udenrigsminister Sergei Lavrov til TASS: »Der har været en meget nervøs reaktion på Ruslands comeback som en ligeværdig partner, der ikke påtvinger andre noget som helst, men som ikke vil tolerere diktater eller ultimatummer. Vore vestlige partneres reaktion på dette er meget smertefuld … «.