4. maj, 2018 – CBS News rapporterer, at USA’s Udenrigsministerium har stoppet med finansiering af de berygtede Hvide Hjelme; en finansiering, der udgjorde en tredjedel af organisationens finansiering.
»De får nu ikke nogen amerikansk finansiering, eftersom Udenrigsministeriet siger, støtten er ’under revision’«, rapporterede CBS. CBS citerede de Hvide Hjelmes leder Raed Saleh for at sige, at der ikke var tegn på, at finansieringen ville stoppe, for to måneder siden, da organisationens medlemmer var Udenrigsministeriets gæster. I marts vandt en »dokumentar« om gruppen en Oscar under stort bifald.
»Vore møder i marts var meget positive. Der var endda bemærkninger fra seniorembedsfolk om langsigtede forpligtelser helt ind i 2020«, citeredes Saleh af CBS for at sige. »Der var ingen som helst antydning af at stoppe støtten.«
En unavngiven repræsentant for de Hvide Hjelme blev også citeret for at sige, at »dette er en meget bekymrende udvikling. Dette vil sluttelig have en negativ virkning på de humanitære arbejderes evne til at redde liv«. Gruppen, der udgør et skalkeskjul for jihadisterne, præsenterer sig selv som en organisation for »civilforsvar« og modtager et stort finansielt beløb fra Storbritanniens Udenrigs- og Koloniministerium (Foreign and Commonwealth Office; Storbritanniens Udenrigsministerium, -red.).
Et internt dokument i Udenrigsministeriet skal angiveligt have sagt, at det havde brug for bekræftelse fra administrationen for at fortsætte finansieringen af organisationen, senest 15. april, eller også ville det »afbryde de løbende procedurer«. Afskæringen kunne være en del af præsident Donald Trumps ordrer i slutningen af marts om at fryse $200 million i amerikansk finansiering af genrejsningsindsatsen i Syrien.
TASS rapporterer, at, i hendes pressebriefing i dag, sagde talsperson for det Russiske Udenrigsministerium Maria Zakharova, med et strejf af ironi, at USA’s afskæring af midler er »fantastiske nyheder … Hvad er der galt? Kunne de ikke lide den seneste film?«, med reference til den ovenfor nævnte dokumentar. »Vi ville gerne vide præcis, hvor mange penge de Hvide Hjelme fik fra den amerikanske regering«, sagde hun, såvel som fra UK og Frankrig, siden disse tre lande bombede Syrien 14. april. »Dette er et særlig vigtigt spørgsmål, da det kunne hjælpe med at forstå, hvordan denne mekanisme til produktion af falske informationer opererer.«
Foto: Studio ’De Hvide Hjelme’. Trump-administrationen har afskåret finansiering af gruppen, der leverede det eneste ’bevis’ for, at Syriens præsident Bashar al-Assad angiveligt skulle have brugt kemiske våben mod sin egen befolkning i angrebet mod byen Douma den 7. april, 2018.