og borgernes aktioner for et nyt paradigme gør hele forskellen
22. juni (EIRNS) — Det er officielt blevet bekræftet, at forhandlinger mellem USA og Rusland om nuklear strategisk stabilitet, med mandat fra Biden-Putin-topmødet den 16. juni, formelt er i gang; og der er afgørende udtryk for opbakning. Hvad der vil kunne gøre hele forskellen – som det allerede har gjort til dato – er at engagere flere og flere borgere i aktiv mobilisering, som gennem Schiller Instituttets dialogproces, og især i løbet af de to dage med international drøftelse på denne weekendkonference, hvor Schiller Instituttet er vært: "Til gavn for alle mennesker, ikke regler til fordel for de få!"
I går meddelte Ruslands ambassadør i USA, Anatoly Antonov, at han har sendt forslag til amerikanske myndigheder om, hvordan stabilitetsforhandlingerne kan fortsætte. Dette gjorde han inden for en dag, efter at han fra Moskva vendte tilbage til sin stilling i Washington efter mødet i Genève den 16. juni mellem præsidenterne Biden og Putin. Antonov sagde 21. juni: ”Alle deltagere [forlod Genève] med håb om, at russisk-amerikanske relationer ville stabilisere sig. Vi forventer bestemt, at morgendagen vil være bedre, ikke kun bedre for Rusland og USA, men for hele verden… I de tidlige timer i dag sendte vi vores kolleger en række forslag om møderne; om behovet for at holde en seriøs samtale om hvordan vi vil leve sammen. Vi har ingen anden mulighed end at leve uden at skændes på denne planet. Det er fordi, som den russiske præsident Vladimir Putin har udtalt mange gange, Rusland og USA har et særligt ansvar for international fred og sikkerhed. Vi burde samarbejde, og der er ingen anden mulighed”.
Senere på dagen sagde Ned Price, talsmand for det amerikanske udenrigsministerium, at forberedelserne til det første møde mellem USA og Rusland er i gang. Den amerikanske delegation vil blive ledet af en højtstående embedsmand i udenrigsministeriet.
Et stærkt synspunkt på hvordan samtalerne skal fortsætte, kommer fra Dmitry Stefanovich, en ekspert ved 'Primakov Institute for World Economy and International Relations' i Rusland. Han understregede, at mandatet fra Biden-Putin-aftalen er todelt. Det ene er diskussion om atomvåbenkontrol. Den anden del er bilateral dialog om risikostyring for at afværge at udløse en krig ved et uheld eller anden nødsituation.
Faren ved bevidste højrisikable handlinger fremgår tydeligt af de seneste NATO-planer for troppeindsættelse. Næste uge i Sortehavet begynder en fælles militærøvelse mellem NATO og Ukraine, "Sea Breeze", der involverer mere end 5.000 tropper, 32 skibe, 40 fly og deltagelse fra 32 lande i 12 dage (28. juni-10. juli). Lige nu sejler Royal Navys britiske krigsskib HMS Dronning Elizabeth med sine ledsagefartøjer og et kontingent af F-35B-stealth-kampfly i det østlige Middelhav, klar til kampaktioner i Syrien og Irak, tilsyneladende rettet imod ISIS.
Føj til denne krigsfare de forværrede forhold for både pandemien og hungersnøden. Der er COVID-19-bølger på den sydlige halvkugle i Sydamerika og Afrika samt nye bølger i Centralasien.
Udbredelsen af sult og hungersnød øges. I dag udsendte Verdensfødevareprogrammet en meddelelse: "41 millioner mennesker er nu i overhængende risiko for hungersnød", hvilket forøger det tidligere WFP-skøn af antallet af mennesker, der i år kan dø af sult uden nødhjælp fra 34 millioner. Direktør David Beasley sagde: ”Jeg vil understrege, hvor dårligt det er derude. I dag banker 41 millioner mennesker bogstaveligt talt på hungersnødens dør. Prisen for at nå dem er omkring $ 6 mia. Vi har brug for finansiering, og vi har brug for det nu”.
Der ligger ingen “naturlige” fysiske begrænsninger til grund for disse forfærdelige katastrofer. De er resultatet af årtier med bevidst undertrykkelse af den økonomiske udvikling fra London/Wall Street-imperiet, som nu indfører drastiske reduktioner i energi, vand, mad, kemikalier, industri, landbrug og andre basale fornødenheder, for at forårsage masseaffolkning under påskud af at "redde planeten".
Men på samme tid træder tusinder af mennesker frem i opposition. Denne weekends konference i Schiller Instituttet er et samlingspunkt i forhold til mobilisering af en global anti-malthusiansk alliance.
Helga Zepp-LaRouche beskrev i dag situationen som "anspændt, men lovende". Blandt de punkter, hun bemærkede i sin briefing, var den russiske præsident Vladimir Putins initiativ.
I dag er det minde- og sorgdag i anledning af 80-årsdagen for Hitlers styrkers angreb på Sovjetunionen. Putin skrev en gæstekronik, der blev offentliggjort i dagens udgave af den tyske ugeavis Die Zeit med titlen "At være åben på trods af fortiden". Den kunne ikke være mere betegnende for den måde at tænke og handle på, kaldet "modsætningerne sammenfald", der blev formuleret i det 15. århundrede af kardinal Nicholas af Cusa, og i dag støttes af Helga Zepp-LaRouche.
Putin afsluttede sin artikel idet han specifikt adresserede Europa, men implicit verden generelt: ”Verden er et dynamisk sted, der står over for nye udfordringer og trusler. Vi har simpelthen ikke råd til at bære byrden af tidligere misforståelser, hårde følelser, konflikter og fejl. Det er en byrde, der forhindrer os i at koncentrere os om de aktuelle udfordringer. Vi er overbevist om, at vi alle burde erkende disse fejl og rette dem. Vores fælles og ubestridelige mål er at garantere sikkerhed på kontinentet uden skillelinjer, et fælles rum for retfærdigt samarbejde samt inkluderende udvikling for velstanden i Europa og verden som helhed”.