Kontakt os: +45 53 57 00 51 eller si@schillerinstitut.dk

Russiske embedsmænd: Vesten er i mindretal og frygter samarbejdet mellem Rusland og Asien

Russiske embedsmænd: Vesten er i mindretal og frygter samarbejdet mellem Rusland og Asien
image_pdfimage_print

Den 10. jan. 2023 (EIRNS) — Lederen af det Russiske Sikkerhedsråd, Nikolay Patrushev, og den russiske Viceudenrigsminister, Andrey Rudenko, gav udtryk for deres synspunkter om, at et voksende flertal i verden efterhånden afviser det regelbaserede internationale system, der er påtvunget af Vesten, og nu efterstræber at samarbejde med andre nationer gennem de nye, fremvoksende strukturer som BRICS, ASEAN og SCO.

I en kommentar til den vestlige neoliberale politiske fiasko med hensyn til at sikre samarbejde mellem nationer udtalte Nikolay Patrushev den 10. januar til Argumenti i Fakti (aif.ru):

“Der forefindes strukturer, som er designet til at påvirke denne situation i hensigtsmæssig retning. Det er FN og FN’s Sikkerhedsråd”, bemærkede Patrushev. Han fortsatte med at fremføre, at efter hans mening “bliver sådanne sammenslutninger som SCO, BRICS, ASEAN og tilsvarende i stigende grad populære”, rapporterede TASS.

“Vesten er imidlertid ikke interesseret i effektiviteten af deres virke. De angelsaksiske lande forsøger som besatte at presse verdenssamfundet til at antage, at disse institutioner har haft deres tid, og at de bør efterleve deres (angelsaksernes –red.) opfundne regler”, sagde Patrushev. Han erklærede, at de der er uenige med Vestens herredømme “bliver stemplet som ‘slyngelstater’, ‘terroristlande’ eller stater, der udgør en trussel mod den nationale sikkerhed….

“Samtidig bemærker de vestlige lande ikke, at de efterhånden er i mindretal, fordi verden allerede er blevet træt af den strategi med magt og trusler, som de anvender”, understregede Patrushev.

I sideløbende kommentarer anførte Andrey Rudenko, at det stigende samarbejde mellem Rusland og de asiatiske nationer, som tiltrækkes af disse nye strukturer, er et “mareridt” for Vesten. Rudenko sagde til Izvestia, ligeledes den 10. januar:

“Det vigtigste politiske og økonomiske mareridt for Vesten inden for rammerne af dets strategiske antirussiske linje – uanset om den gennemføres på baggrund af den særlige militære operation eller udspringer af andre dybereliggende motiver – er vores dynamisk spirende relationer med Asien”,, rapporterede TASS.

Rudenko tilføjede, at den moderne verden ikke ønskede at “følge de spilleregler, som Vesten har pålagt”. “Positivt orienterede lande har ikke travlt med at melde sig ind i nye lukkede ‘koalitioner af ligesindede’, at kaste ressourcer i blokordninger, at nære Washingtons og dets allieredes geopolitiske og geoøkonomiske ambitioner”, sagde diplomaten og bemærkede, at de asiatiske lande var styret af principper om nationernes velfærd og velstand, og ikke geopolitisk rivalisering.

Foto: Pixabay, CCO

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*