ti år efter lanceringen af Bælte-og-Vej-Initiativet
Den 19.juni 2023: ‘De-risking’ i forhold til Kina er manipulerende og illustrerer Vestens geopolitiske forsøg på at inddæmme Kina: Schiller Instituttets grundlægger – Global Times
Af Li Xuanmin
Redaktørens beskrivelse:
I år er det 10 år siden, at Kina foreslog Bælte- og Vej-Initiativet (BVI), en global samarbejdsplatform, der demonstrerer Kinas vision for global udvikling og tilbyder løsninger på reformen af det globale regeringssystem og de mangfoldige udfordringer. På denne baggrund udgiver Global Times en række interviews med anerkendte forskere, tænketanke og finansielle institutioner, der deler deres indsigt og forståelse af, hvordan dette initiativ har opnået global anerkendelse og voksende agtelse. Dette er den ottende del af serien.
En række europæiske lande er partnere i BVI-initiativet. Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, bekendtgjorde i marts, at EU ikke ønsker at “afkoble sig” fra Kina, som USA gør, men er nødt til at afbalancere sit forhold til Kina og fokusere på “de-risking”. På denne baggrund gennemførte Global Times’ reporter Li Xuanmin (GT) et interview med Helga Zepp-LaRouche (HZL), grundlægger af det tysk-baserede Schiller Institut, en politisk og økonomisk tænketank. Ifølge hende er de to D-ord (decoupling/afkobling og de-risking) dybest set det samme, hvilket antyder USA’s og dets allieredes intentioner om at begrænse Kinas økonomiske fremgang.
GT: I de seneste to måneder har ordet “de-risking” bevæget sig fra ubemærkethed til allestedsnærværelse. Hvorfor er “de-risking” pludselig blevet så udbredt?
HZL: Ordet er bare et slags sprogligt volapyk. Nogen har tydeligvis indset, at ideen om at “afkoble” fra Kina lyder meget negativ og foruroliger industrifolk i forskellige lande, som har investeringer i Kina eller har betydelige handelsforbindelser med Kina, og som udmærket ved, at en “afkobling” fra Kina i mange tilfælde vil medføre deres ruin.
“Er det ikke fornuftigt at reducere sin risiko?” Ordet “de-risking” klinger derimod mere tillidsvækkende umiddelbart. Men i virkeligheden er ordet aldeles manipulerende, og fejlslutningen i sammensætningen er, at der ikke var og ikke er nogen risiko fra Kina, som netop har vist sig at udgøre en vældig pålidelig forretningspartner.
Brugen af “afkobling” og “de-risking” er præcis det samme. Bagved ligger den geopolitiske hensigt om at begrænse Kinas økonomiske vækst ved at afskære landet fra visse avancerede teknologier. Men det tog er allerede kørt, eftersom Kina er førende i verden, når det gælder antallet af patenter og nøgleområder inden for videnskab og teknologi, såsom 5G-teknologi.
De politikere, der presser på for “de-risking”, lader heller ikke til at forstå, hvad enhver kompetent industrimand ved, nemlig at det ikke er muligt at erstatte Kinas handels- og investeringspartnerskab umiddelbart, da Kina tilbyder en meget veludbygget infrastruktur og en kvalificeret arbejdsstyrke, som det vil tage mange år at opbygge i andre lande.
Så “de-risking”-politikken er tilbøjelig til at skade dens ophavsmænd mere, end den kan skade Kina, som vi allerede har set det med de negative konsekvenser af sanktionspolitikken.
GT: De-risking-politikken er blevet koordineret gennem de rige G7-landes klub, som stræber efter at opretholde USA’s udemokratiske privilegier over resten af verden. Fra dit perspektiv, er det så muligt for dem at gennemføre “de-risking”-strategien med Kina?
HZL: G7-landene vil være nødt til at gøre det på bekostning af deres egne økonomier. Vi har i år 10-års jubilæum for Bælte- og Vej-Initiativet (BVI), og der er i øjeblikket 151 lande og 30 store internationale organisationer, der samarbejder med Kina om initiativet, som er blevet verdensøkonomiens vigtigste lokomotiv.
Ekstremt sent opdagede G7 dette på deres seneste topmøde i Hiroshima, Japan, og de udbrød: “Åh, vi burde nok tale mere med de såkaldte ‘svingstater'”, som Brasilien, Indonesien og Indien.
Man overså åbenbart, at nogle af dem allerede er medlemmer af BRIKS, og at den anden angiveligt også har ansøgt om medlemskab af BRIKS. Jeg tror, at det er en del af den koloniale arrogance, og det er grunden til, at de etablerede G7-lande fuldstændig har misforstået ønsket om at gøre en ende på kolonialismen for altid hos landene fra det Globale Syds side.
GT: Hvad er situationen i store europæiske økonomier som Tyskland og Frankrig?
HZL: I Europa er der flere lande i Øst- og Sydeuropa, som modsætter sig presset fra USA og EU-Kommissionen, fordi de oplever, at denne politik er stik imod deres egne økonomiske interesser.
I Frankrig og Tyskland er der en enorm kamp, fordi disse økonomier allerede lider under stigningen i energipriserne som følge af både sabotagen af Nord Stream-rørledningerne og sanktionerne mod Rusland.
Den franske præsident Emmanuel Macron taler meget om behovet for en større autonomi i Europa, men folk venter stadig på at se, om hans ord bliver fulgt op af konkrete handlinger.
Tyskland befinder sig i en eksistentiel krise og står over for en fuldstændig afindustrialisering som følge af den førte politik, og dertil kommer, at den tyske industri, som ikke har råd til de høje energipriser, lokkes af den amerikanske Inflation Reduction Act til at forlade Tyskland og investere i USA i stedet. Flere ledere af industrisammenslutninger advarer om, at Tyskland som industristat er truet, men det politiske pres på dem for at følge USA’s og EU-Kommissionens linje er massivt.
Forsøget på at “de-risikere” sig fra Kina vil udelukkende føre til selvdestruktion af økonomierne i Vesten og truer med at sende det europæiske kontinent definitivt ud på et sidespor rent verdenshistorisk.
GT: Dette år markerer BVI’s 10-års jubilæum. Hvilke forandringer har initiativet bragt til verden i det forgangne årti?
HZL: Den fulde realisering af BVI, i tillæg til andre initiativer, som Kina har fremlagt, tilbyder et omfattende koncept for en harmonisk udvikling af alle lande på planeten. Denne politik har allerede vist sig at fungere som motoren til at overvinde fattigdom og underudvikling for mange lande i det Globale Syd.
Kinas vedvarende fokus på innovation har resulteret i nogle bemærkelsesværdige resultater. Og det betyder også, at det er muligt for Kina at undgå såkaldte “langsigtede cyklusser”, fordi den fortsatte fornyelse af arbejdsstyrkens produktive kræfter og den industrielle kapacitet gennem den vedvarende tilførsel af videnskabelige og teknologiske opdagelser har frembragt en stabil økonomisk vækst.
Det klogeste for Vesten ville være at tilslutte sig initiativet til win-win-samarbejde, i stedet for at forsøge at inddæmme Kina. Så kunne vi i fællesskab koncentrere os om menneskehedens overordnede mål, såsom at overvinde fattigdom i alle nationer, finde kure for hidtil uhelbredelige sygdomme, samarbejde om at gøre fusionsteknologi kommercielt anvendelig for at opnå energi- og forsyningssikkerhed for alle, gå sammen om at udforske det nære rum, afdække livets hemmelighed, beskytte planeten mod asteroider og mange andre vidunderlige ting.
Den gamle unipolære verden er allerede smuldret. Med det Kina tilbyder, har vi som menneskehed chancen for at overvinde geopolitikken og erstatte den med et system af samarbejde mellem suveræne nationer, som er til gavn for hele menneskeheden.
Tænk på, hvor vi som menneskehed ønsker at være om hundrede, tusind år fra nu. Vil du virkelig, når vi bygger en landsby på månen og derefter en by på Mars, “af-risikere” fra hinanden? Nej, vi vil udvikle os sammen og realisere vores potentiale som den hidtil eneste kendte kreative art i universet. Fra det perspektiv går tankegangen bag “de-risking” imod historiens tendens og det fysiske univers’ love.
Link til artikel: https://www.globaltimes.cn/page/202306/1292838.shtml
