Kontakt os: +45 53 57 00 51 eller si@schillerinstitut.dk

Undgå ragnarok og en mørk tidsalder

Undgå ragnarok og en mørk tidsalder
image_pdfimage_print

Den 1. juni 2023 (EIRNS) – Foran os lurer truslen om udbruddet af en omfattende optrapning af konflikten mellem NATO og Rusland, en udvikling, der kan føre til atomkrig og muligvis fuldstændig udryddelse af menneskeheden. Noget fjernere i horisonten er det man kunne kalde “den grønne død” – ødelæggelsen af produktive krafter, herunder især landbruget, for at beskytte planeten for en fremtidig menneskehed (på mindre end en milliard mennesker). Disse to udfordringer kræver en bekræftelse af den smukke sandhed om den menneskelige identitet – om potentialet, på tværs af kulturer og tid, til at bidrage med en ny opdagelse, en ny modig handling, af langvarig værdi, til fremtiden. Et nyt paradigme baseret på det menneskelige individs sande natur er påkrævet – intet mindre vil fungere!

“I dag står vi over for en strategisk situation, der er betydeligt farligere, end da Cuba-krisen var på sit højeste,” skriver Helga Zepp-LaRouche i sin appel til USA’s (næste) præsident.

“Verden er i fare for at blive splittet i to blokke, en NATO-USA-Storbritannien-blok og en Rusland-Kina-‘Global Syd’-blok. Dette repræsenterer den akutte fare for en ny verdenskrig, som sandsynligvis vil blive atomar, og som derfor vil betyde udslettelsen af den menneskelige art.”

Denne splittelse ses i kontrasten mellem den angloamerikanske sides verden af sanktioner, anti-industriel politik, militarisme og finanspolitik, og opblomstringen af nye institutioner og initiativer som Bælte- og Vej-Initiativet og BRIKS-processen. BRIKS’ udenrigsministre mødtes torsdag, og BRIKS Plus mødes fredag, hvor 15 andre lande er inviteret, herunder 8 afrikanske nationer.

Mens NATO presser på for krig, kræver et voksende kor af stemmer, fra Brasilien til Senegal, fra Kina til Sydafrika, til Vatikanet, bare for at nævne nogle få, fred og muligheden for en fremtid på denne planet. (Konteksten for den danske udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens kommentar om at være vært for en fredskonference om krigen i Ukraine er, at han indledningsvis udtalte, at hvis Zelenskyj mener, at det er tid til en fredskonference, med henvisning til Zelenskyjs kommentar på G7-mødet, så vil Danmark gerne være vært for den. Det interessante var, at Løkke Rasmussen tilføjede, at det ikke kun skulle være med de vestlige allierede, men også med Kina, Brasilien og Indien. Ellers støtter Danmark stadig meget aktivt NATO’s Ukraine-politik).

Præsident Kennedys tale på American University den 10. juni 1963 var en opfordring til at afslutte Den kolde Krigs konfrontation og til den form for støttende fred, som præsidenten søsatte med sin mission om at sende mennesker til månens overflade. Denne rummission, som var enorm i sit omfang, vakte begejstring i hele verden og medførte enorme økonomiske og tekniske fordele, som blev anslået til at være langt større end “omkostningerne”.

Hvad koster det i dag at forbyde NASA og Kina at samarbejde om bemandede rumflyvninger? Hvad er omkostningerne ved at lukke ned for videnskabeligt, teknologisk og økonomisk samarbejde på avancerede områder gennem det angloamerikanske imperiums sanktioner og eksportforbud? Hvad er omkostningerne ved ikke at investere i atomkraft – både de fissionsanlæg, der er mulige i dag, og forskning i fremtidens fusion? Hvad koster det at holde udviklingen tilbage af “grønne” årsager?

Og hvad ville omkostningerne være ved en afslutning på den menneskelige civilisation?

Lever vi i en tragedie, der styrter mod en uundgåelig fremtid? Eller vil vi tage ansvar for det næste kapitel i menneskets historie?

“Vores problemer er menneskeskabte,” sagde præsident Kennedy til sit publikum den 10. juni 1963. “Derfor kan de løses af mennesket. Og mennesket kan være lige så storsindet, som det vil. Intet problem i menneskets skæbne ligger uden for menneskets rækkevidde. Menneskets fornuft og ånd har ofte løst det tilsyneladende uløselige – og vi tror på, at de kan gøre det igen.”

Foto: Allan Carvalho, Pexels CCO

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*