“Indiens rolle som fredsmægler i disse kritiske tider”.
Det følgende er fra en artikel i Times of India, skrevet af Mrutyuanjai Mishra:
I år fejrer Indien og Frankrig afslutningen på 25 års strategisk alliance og partnerskab. Derfor er den indiske premierminister, Narendra Modi, blevet inviteret som æresgæst ved Bastilledagsparaden den 14. juli. Europæerne, og især franskmændene, vil være opmærksomme på, at Narendra Modi deltager i Bastilledagsparaden, som fejres på samme måde, som vi fejrer Uafhængighedsdagen i Indien, med en særlig militærparade på Champs Elysees i Paris.
Dette internationale møde finder sted præcis efter, at NATO-lederne har afsluttet deres møde i Vilnius den 11.-12. juli, hvor Sveriges optagelse i NATO blev diskuteret. Ikke desto mindre er det vigtigt at indse, at de to sværvægtere blandt de europæiske magter er Tyskland og Frankrig. Jeg havde lejlighed til at besøge Frankrig for nylig, og i sidste weekend holdt jeg et foredrag om følgende emne i Strasbourg, hvor fokus var på det Globale Syd:
Kan Indien spille en konstruktiv rolle i at skabe fred og mindske kløften mellem det Globale Nord og det Globale Syd?
Dette er essensen af min tale:
Vi havde alle lært at bruge udtrykket “den første verdens lande”, som stammer fra fransk antropologisk tænkning baseret på en opdeling af samfundet i tre dominerende lag. Nemlig adelen, præsteskabet og borgerskabet. Indien, mit oprindelsesland, er længe blevet omtalt som et “tredjeverdensland”, fordi det ikke var allieret med de kapitalistiske NATO-lande under den kolde krig og heller ikke var direkte allieret med den kommunistiske sovjetblok. Landene i den sovjetiske blok blev omtalt som “den anden verdens” lande.
Mærkeligt nok har Indien haft succes med at samarbejde med begge blokke og har bevaret en uafhængig tilgang til sin udenrigspolitik. Da kritisk tænkning blev afgørende i det 21. århundrede, blev udtrykket “den tredje verden” forældet, fordi det blev betragtet som neokolonialistisk at forvente, at de såkaldte tilbagestående lande skulle moderniseres og liberaliseres og blive som “den første verdens lande”, som er repræsenteret af de 31 medlemmer og snart 32 medlemmer, hvis Sverige tilslutter sig NATO-alliancen.
Så vi er nødt til at vænne os til udtrykket “det Globale Syd”, som repræsenterer de to mest folkerige lande i verden, Indien og Kina, og de fleste af de fattige lande på den sydlige halvkugle. Indien og Kina ligger ikke nødvendigvis på den sydlige halvkugle, men det meste af den fattige verden og mellemindkomstlande i Asien, Latinamerika og Afrika findes på den “sydlige halvkugle”.
Købekraften i det globale syd er stigende, og i dag udgør de såkaldte BRIKS-lande en væsentlig del af den globale økonomi, mens den såkaldte “første verdens” andel af den globale økonomi gradvist falder. En ny verdensorden er under opsejling.
Der er kræfter i verden, som ikke ønsker at se en fredelig opblomstring af det Globale Syd, og som konstant ønsker at påtvinge planeten en krigstilstand, der tvinger det fattige Syd til at mobilisere flere af sine ressourcer i forsvarssektoren og ofte må opleve et destabiliseret nærområde. Selv om Indien oplever en sund økonomisk vækst, er det omgivet af lande, der underpræsterer økonomisk set. Eksempler er Pakistan og Sri Lanka.
Men efterhånden vil vi se, at det Globale Syd vil forsøge at gøre sin indflydelse gældende, og hvis de er organiserede og dygtige, vil de være i stand til at sætte en dagsorden for politisk stabilitet og udvikling for alle deres borgere på den globale arena.
Lad os tage et nyligt eksempel: På trods af konstant pres fra de vestlige lande lever to tredjedele af verdens befolkning stadig i lande, der er neutrale eller direkte støtter Rusland i krigen i Ukraine. De er mere bekymrede over fattigdom og fødevaresikkerhed og ønsker at forbedre levestandarden for deres millioner af borgere.
Den USA- og EU-ledede blok, inklusive alle NATO-landene, repræsenterer omkring 36% af verdens befolkning, og de er primært forenede og konsekvente i deres militære støtte til Ukraine og har enstemmigt godkendt økonomiske sanktioner mod Rusland.
I mellemtiden bor næsten en tredjedel af verdens befolkning i lande, der indtil videre har forholdt sig neutrale. Under Indiens ledelse har disse alliancefrie stater, herunder Brasilien, Saudi-Arabien, Sydafrika og De Forenede Arabiske Emirater, gjort deres yderste for at undgå at vælge side, mens de har prioriteret politisk og økonomisk ustabilitet. Østrig og Schweiz er også neutrale lande i Europa.
I 2030 forventes det, at tre af de fire største økonomier vil befinde sig i det Globale Syd – i rækkefølgen Kina, Indien, USA og Indonesien. Allerede nu overgår BNP målt i købekraft i de BRIKS-lande, der dominerer det Globale Syd – Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika – BNP i det Globale Nords Gruppe Syv (G-7)-klub.
Dr. S. Jaishankar, Indiens udenrigsminister, sagde for nylig: “Europa er nødt til at vokse ud af den tankegang, at dets problemer er verdens problemer, men verdens problemer er ikke Europas problemer.”
De stærke kommentarer fra Jaishankar kom midt i de europæiske landes ihærdige forsøg på at overbevise Indien om at indtage en hård attitude over for den russiske invasion af Ukraine.
Lad os se nogle fakta i øjnene. En tredjedel af kvinderne i Indien er stadig analfabeter, og selv om millioner af indere og kinesere er kommet ud af fattigdom, kan der gøres meget for at forbedre levestandarden for millioner af andre i både Indien og Kina og resten af det Globale Syd. Vandknaphed påvirker millioner af mennesker i det Globale Syd, og landene i det Globale Syd er uforholdsmæssigt hårdt ramt af klimaforandringer. Derfor er der brug for en ny vision om en verden uden krige og en verden, hvor samarbejde bliver en grundpille i social interaktion i stedet for konkurrence.
Hvem ved, hvis den konstante NATO-udvidelse og omringning af Rusland ikke havde fundet sted, ville vi sandsynligvis også have haft fred i Europa. I stedet for at øge antallet af lande i en privilegeret militæralliance, kunne vi skabe en alliance for økonomisk stabilitet, bedre læsefærdigheder, sundhedspleje til en overkommelig pris og fredelig vækst. Det er denne dagsorden, der har brug for global opmærksomhed nu.
Mrutyuanjai Mishra
Mrutyuanjai Mishra er kommentator på Politiken, Danmarks største avis. Han kommenterer også Asien på danske tv- og radiokanaler. Han har skrevet mange analytiske artikler om Asien og Indien i flere danske aviser. Han har studeret antropologi på Københavns Universitet og har specialiseret sig i menneskerettigheder og demokratisering. Mrutyuanjai Mishra har tilbragt halvdelen af sit liv i Indien og den anden halvdel i de skandinaviske lande Danmark og Sverige. Mrutyuanjai Mishra er også konsulent og underviser i spørgsmål relateret til Indien og Asien på videregående uddannelsesinstitutioner. Han arbejder i øjeblikket på en bog om Indien, der skal bruges til højere uddannelsesformål i de skandinaviske lande.
https://timesofindia.indiatimes.com/blogs/mind-the-gap/the-time-is-ripe-for-the-enhancement-of-the-friendship-between-france-and-india/
Foto: Schiller Institute, Michelle Rasmussen, can be reproduced with attribution.
