Sidste nyt: Fredag kl. 6.41 – Israel er nu begyndt at bombe igen efter at den midlertidige våbenpause er udløbet.
30. november 2023 (EIRNS) – Man kan sagtens frygte og skælve for, at præsident Joe Biden og udenrigsminister Antony Blinken vil give efter, men i dag blev der leveret et budskab privat og offentligt fra Washington til Israels premierminister Benjamin Netanyahu, som han bestemt ikke ønskede at høre.
Først havde Biden tweetet på det sociale medie X den 28. november: “Hamas udløste et terrorangreb, fordi de ikke frygter noget mere end israelere og palæstinensere, der lever side om side i fred. At fortsætte ad vejen med terror, vold, drab og krig er at give Hamas, hvad de efterstræber. Det kan vi ikke gøre.”
Netanyahu lod, som om han ikke havde hørt den ændring i Bidens tidligere “dræb så mange, du vil”-budskaber, og bød Blinken velkommen til det israelske møde i krigskabinettet i morges og roste ham for den dybe amerikanske støtte til Israels aktion for at eliminere Hamas. Blinken skulle efter sigende have sagt til Netanyahu: “I kan ikke operere i det sydlige Gaza på samme måde, som I gjorde i det nordlige. Der er 2 millioner palæstinensere…. I er nødt til at evakuere færre mennesker fra deres hjem, være mere præcis i angrebene, ikke ramme FN-faciliteter, og sikre at der er nok beskyttede områder. Og hvis ikke? Så undlad at angribe, hvor der er en civilbefolkning.” På en pressekonference om aftenen i Tel Aviv sagde Blinken: “Det er bydende nødvendigt, at Israel handler i overensstemmelse med international humanitær lov og krigens love, selv når man konfronterer en terrorgruppe, der ikke respekterer nogen af delene.”
I dag offentliggjorde Washington Post en hidtil ukendt samtale, hvor pave Frans, “i slutningen af oktober” ifølge en højtstående israelsk embedsmand, havde fortalt Israels præsident Isaac Herzog, at det er “forbudt at besvare terror med terror.” Herzog protesterede og hævdede, at de blot forsvarede sig selv, men paven gjorde det klart, at drab på civile ikke er forsvar. Paven gik offentligt ud i sin almene audiens på Peterspladsen den 22. november og erklærede, at konflikten var “gået ud over krig. Dette er terrorisme.”
Meget godt. Befolkningers harme verden over er blevet hørt, men det er ikke andet end et bevis på et princip, en antydning af et mirakel. Hvad skal der til for at fastholde Biden? Den grimme virkelighed er, at vestlige ledere sædvanligvis giver efter for kampagnepenge for at købe deres embede fra en vælgerskare, som de ikke kan henvende sig til som voksne, og som de har brugt et helt liv på at manipulere som børn. Netanyahu klamrer sig til magten på foranledning af direkte KKK-agtige, racistiske medlemmer af hans koalition, Itamar Ben-Gvir og Bezalel Smotrich. De truer med at vælte hans regering, hvis han ikke eliminerer alle modstandere fra “Storisraels” land. Hamas eksisterer kort sagt, fordi den to-statsaftale, som Yassir Arafat indgik med Yitzhak Rabin, blev undermineret – faktisk myrdet – hvilket fik mange palæstinensere til at tro, at Vesten altid ville svigte dem.
En amerikansk præsident, der havde en politik om at hjælpe israelere, palæstinensere og andre arabere med gensidigt at drage fordel af massive energi-, vand- og kunstvandingsprojekter, designet til at forvandle ørkenen til en have, ville ikke have noget problem med at give Israel og palæstinenserne en opsang. Lyndon LaRouches “Oase-plan” var udformet til en sådan virkelighed. Han opfandt ikke saltvand og sand. Det er det, som findes der. Hvem ville forsøge at styre et land uden at finde ud af, hvad der med fordel kunne gøres, når man tager de fysiske parametre i betragtning? Fysisk økonomi er nøglen til succesfuld regeringsførelse.
Der er ingen mulig heling af sårene, hvis ikke befolkningen i området får lov til at deltage i projekter, der vedvarende vil gøre verden bedre. Der er ingen retfærdighed for nedslagtningen af civile eller følelsesmæssig afslutning på tabet, hvis ikke fremtiden bliver så meget lysere. Man kan ikke holde ledere i ørerne uden at påtage sig det hårde arbejde og den vedvarende glæde ved at tænke som en leder. At mestre “Oase-planen” er ikke blot en god idé. Det er nøglen til at forlænge nutidens halve mirakel og overvinde den ubestridelige frygt og bæven, det giver anledning til. Og det vil med glæde kvalificere alle dem, du kender, til at organisere.
Foto: Creative Commons, United Nations Photo
