Ikke korrekturlæst
19. januar 2024
“Vi er absolut på vej mod en global krig, hvis vi ikke ændrer os,” sagde Helga Zepp-LaRouche til det 33. ugentlige møde i Den Internationale Fredskoalition i dag. “Vi ved, hvad der skal lægges på bordet … en omfattende fredsplan for Mellemøsten med en tostatsløsning, våbenhvile, en Oase-plan for økonomisk genopbygning af hele regionen…. Det samme gælder naturligvis for Ukraine…. Ukraine har brug for økonomisk omstrukturering for at genopbygge deres økonomi, hvilket kun kan ske, hvis vi får de europæiske lande til at arbejde med Bælte & Vej Initiativet og inviterer USA til at være en del af det.”
Kun en global vision kan lykkes: “Den nye sikkerheds- og udviklingsarkitektur, som vi absolut skal nå frem til, skal tage hensyn til hvert enkelt lands interesser og ikke efterlade nogen udenfor, for ellers fungerer det ikke.”
Uden en sådan ændring er risikoen for en eksplosiv konflikt umådelig stor og voksende, som det fremgår af NATO-chefernes vurdering af, at en direkte militær konflikt med Rusland er så godt som uundgåelig.
Sydafrika forventes at få held til at få Den Internationale Domstol til at træffe midlertidige foranstaltninger mod Israel, fortalte den berømte juridiske ekspert professor Francis Boyle, som selv med succes anlagde flere sager ved ICJ mod folkedrab i 1990’erne, på mødet. En flugtvej er stadig åben – spørgsmålet om, hvorvidt der eksisterede en formel “tvist” mellem de to nationer, hvilket er et krav i folkedrabskonventionen for, at ICJ kan gribe ind. Advokat Malcolm Shaw argumenterede for Israel, at der ikke eksisterede en sådan tvist på tidspunktet for sagsanlægget, hvilket tyder på en mulig teknisk ugyldiggørelse af sagen. Den tidligere britiske ambassadør i Usbekistan, Craig Murray, bemærkede, at ICJ-dommerne virkede fascinerede af dette argument, da det kunne give en teknisk vej ud af sagen uden at tage direkte stilling til anklagerne om folkedrab. Men professor Boyle afviste Shaws argument og henviste til sin egen succesfulde erfaring i en lignende sag, hvor en formel tvist ikke var en forudsætning for ICJ’s handling.
På en måde er selve domstolen og mange internationale institutioner på anklagebænken, i endnu højere grad end Israel. Vil de gamle magtcentre i verden anerkende og handle for at stoppe den barbariske ødelæggelse af Gaza? Eller vil den sidste rest af moralsk autoritet, som de transatlantiske nationer besidder, blive fejet helt væk?
Der er grund til håb, for presset for en ændring af politikken fra det anglo-amerikanske NATO fortsætter med at stige.
Et åbent brev fra i går, underskrevet af lovgivere fra USA, Canada og Tyskland, opfordrer “til en våbenhvile i Gaza og et nyt fremstød for en holdbar løsning på den israelsk-palæstinensiske konflikt.” Indtil videre har 12 medlemmer af det amerikanske Repræsentanternes Hus, 20 medlemmer af den tyske Forbundsdag og 19 medlemmer af det canadiske parlament underskrevet dokumentet med titlen ” Åbent brev: Våbenhvile nu: Afværg en humanitær katastrofe, fremskynd tostatsløsningen.”
I mellemtiden udvides nye veje og muligheder for diplomati og internationale relationer.
Diplomatiske bestræbelser fra BRIKS-landene, især Rusland, Kina og Indien, har indflydelse på situationen i Det Røde Hav. En repræsentant for den Houthi-ledede Ansarullah-bevægelse i Yemen erklærede, at israelske og Israel-associerede skibe fortsat ville være mål, samtidig med at sikkerheden for skibe fra andre lande som Rusland og Kina blev garanteret. Indien har fastholdt sin uafhængighed af den USA-ledede koalition og understreget sine bestræbelser på at sikre indisk skibsfart uden at tilslutte sig nogen multilaterale alliancer.
Indien er også 2024’s første modtager af et lån fra BRIKS’ nye udviklingsbank. Et vejprojekt i Gujarat bliver finansieret med 500 millioner dollars og rupier. NDB har til hensigt at udstede obligationer i rupees til en værdi af 3 milliarder dollars i perioden 2024-2028, hvilket yderligere udvider dens potentielle aktiviteter.
En fordel, man ikke må overse, er, at det fysiske univers ikke lader sig narre af sofisteri eller ønsketænkning. På trods af betydelige globale investeringer i periodiske, lavintensive energikilder, der markedsføres som “vedvarende”, er denne sektors bidrag til den globale elproduktion stadig ringe. Mellem 2019 og 2023 blev der investeret 7,2 billioner dollars i vedvarende energikilder, sammenlignet med 3,85 billioner dollars i fossile brændstoffer. Men i 2023 udgjorde vedvarende energi kun 17% af den globale elproduktion og endnu lavere 6% af den samlede energiproduktion. Tilfælde i Texas og Alberta under ekstreme vinterforhold understregede den store afhængighed af naturgas og kul, hvor såkaldte “vedvarende energikilder” som sol og vind bidrog minimalt til energiproduktionen i disse perioder.
En velstående verden med et produktivitetsniveau, der ligger en størrelsesorden over det nuværende, kræver det højere energipotentiale i atomkernen, der bruges lige her på Jorden, i stedet for at forlade sig på de sparsomme udstrålinger fra vores atomdrevne sol. Den form for afsaltning af vand i landbrugsskala, som man forestiller sig gennem kontrolleret atomfusion, vil fundamentalt ændre vores forhold til tørre områder på planeten, som f.eks. det område, der populært kaldes Mellemøsten.
Ægte sikkerhed for fremtiden kommer ikke af at kunne besejre sine naboer i blodige stridigheder; den kommer af at kunne forsyne sit hjem med energi, mad, produktivitet, fremskridt og formål.
Foto: ICJ
