FN’s hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten,
er “uforholdsmæssig urimelig og farlig
Den 5. feb. 2024 (EIRNS) – Josep Borrell, EU’s højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, advarede om, at det ville være “uforholdsmæssigt urimeligt og farligt” at afskaffe støtten til UNRWA. I et langt indlæg i går gav Borrell et detaljeret forsvar for UNRWA og dets uundværlighed for Gaza-borgernes velfærd, især på dette tidspunkt af den dødelige konflikt.
Han skrev, at det seneste møde i EU’s Udenrigsråd “oplevede en bred anerkendelse af, at UNRWA er en uerstattelig leverandør af livreddende hjælp til palæstinenserne.” Han tilføjede, at selvom nogle EU-medlemmer har skåret ned på deres bistand, korrigerede han den “misinformation”, der blev spredt om, at alle større donorer skar ned på bistanden, og pointerede at hverken EU selv, Frankrig eller Tyskland har skåret ned på bistanden. Han understregede dog, at donorerne har skåret 440 millioner dollars, næsten halvdelen af UNRWA’s forventede indtægter i år, hvilket truer selve organisationens eksistens.
“Det ville være både uforholdsmæssigt urimeligt og farligt at fjerne støtten til UNRWA. UNRWA har fået en meget vanskelig opgave af FN’s Generalforsamling, herunder af alle EU’s medlemslande. Agenturet forventes at levere offentlige ydelser af høj kvalitet og til lave omkostninger i et højrisikomiljø, hvor der hovedsageligt er ansat lokalt personale. Alene i Gaza spiller 13.000 lokale medarbejdere, der selv er ofre for den igangværende humanitære tragedie, en afgørende rolle i uddelingen af mad, vand og medicin til 1,1 millioner mennesker, der lider af katastrofal sult og udbrud af sygdomme. De sikrer også tag over hovedet til næsten 1 million fordrevne mennesker i over 150 nødherberger og omkring 23.000 lægekonsultationer om dagen,” skrev Borrell.
Han afslutter med at skrive, at UNRWA har taget passende skridt mod mistænkte personer, og at det relevante FN-agentur er i gang med en undersøgelse.
Foto: Pietro Naj-Oleari, WikiMedia Commons