Kontakt os: +45 53 57 00 51 eller si@schillerinstitut.dk

Tyskland undersøger sine egne aggressive krigsplaner – eller hvordan de blev lækket

Tyskland undersøger sine egne aggressive krigsplaner – eller hvordan de blev lækket
image_pdfimage_print

Den 4. marts 2024 (EIRNS) – Den 4. marts optrappedes spændingerne omkring den lækkede lydoptagelse af tyske topofficerer fra den 19. februar, hvor de diskuterede at bruge en række tyske Taurus-krydsermissiler til at ødelægge Kertj-broen. TASS rapporterede, at den tyske ambassadør, Alexander Graf von Lambsdorff, var blevet “indkaldt” til det russiske udenrigsministerium; en talsmand for det tyske udenrigsministerium sagde, at det tværtimod var et forud planlagt møde. Kremls talsmand, Dmitri Peskov, anklagede Tyskland for at “diskutere planer om angreb på russisk territorium.”

Søndag anklagede den tyske forsvarsminister Boris Pistorius afsløringen af lydoptagelsen og udskriften for at være russisk misinformation, dog ikke uden at bekræfte dens ægthed. Pistorius hævdede ifølge AP, at tidspunktet for offentliggørelsen, samme dag som Alexei Navalnyjs begravelse, ikke var tilfældigt. “Det er en del af en informationskrig, som Putin fører. Det er der absolut ingen tvivl om,” sagde Pistorius. “Det er et hybridangreb med desinformation for øje. Det handler om splittelse. Det handler om at underminere vores beslutsomhed.”

Forbundskansler Olaf Scholz, der var på besøg i Vatikanet i Rom, kaldte diskussionen om et tysk planlagt og forberedt angreb på Rusland for “en meget alvorlig sag” og sagde: “Det vil blive undersøgt meget omhyggeligt, intensivt og i en fart. Det er også påkrævet at gøre det” – dette ifølge Financial Times. Et højtstående parlamentsmedlem fra Det Grønne Parti ved navn Konstantin von Notz opfordrede til hurtigt at få bekræftet, “om aflytningsskandalen er en engangshændelse eller et grundlæggende problem.”

Der er et juridisk problem med en væsentlig overtrædelse af Tysklands straffelov, som forbyder og straffer forberedelse af eller opfordring til aggressiv krig; general Harald Kujat har specificeret, at forsvarsminister Pistorius og andre, der forberedte aggressiv krig mod Rusland, overtrådte tre artikler i Strafgesetzbuch eller den tyske straffelov, og overtrædelser medfører strenge fængselsstraffe. Kertj-broen er en del af Rusland, og generalløjtnant Ingo Gerhartz, den ledende person, der diskuterer forberedelsen af en massiv missilbeskydning for at ødelægge broen, er generalinspektør for Luftwaffe. Han har briefet Pistorius, og det så ud til, at han ledte diskussionen på Pistorius’ vegne som forberedelse til et møde med Pistorius. Desuden diskuterede deltagerne, at 50 eller endda 100 Taurus-missiler (“alt, hvad vi har”) ikke ville ændre udfaldet af konflikten i Ukraine; de diskuterede således, hvad der ganske enkelt ville være en aggressiv optrapning af krigen mod Rusland.

I London fremgik det af Telegraphs morgen-nyhedsbrev, at nogle krigsherrer er oprørte: “Godmorgen. Det er kommet frem, at Tyskland ved et uheld har lækket britiske militære hemmeligheder til Rusland ved at bruge standard videotelefon-teknologi til at diskutere missiler i Ukraine. Chefen for Luftwaffe fortalte officerer fra luftvåbnet og en general, der ringede ind fra sit hotelværelse, hvordan britiske og franske embedsmænd leverede Storm Shadows til ukrainske soldater. Han sagde også, at britiske tropper var “på landjorden”, en yderst følsom detalje, der allerede har forårsaget splittelse og interne stridigheder blandt NATO-allierede.”

Foto: Wikimedia Commons

 

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*