Vil studenterprotester gøre en ende på det militærindustrielle kompleks?
Webcast med Schiller Instituttets grundlægger og formand Helga Zepp-LaRouche

Ikke korrekturlæst

Onsdag den 1. maj 2024

HARLEY SCHLANGER: Hej og velkommen til vores ugentlige dialog med Helga Zepp-LaRouche, grundlægger og formand for Schiller Instituttet. Dette er onsdag den 1. maj 2024. Jeg hedder Harley Schlanger, og jeg er jeres vært i dag. Du kan sende spørgsmål eller kommentarer via e-mail til questions@schillerinstitute.org.

Helga, vi er vidne til et voksende oprør på universitetscampusser i hele USA, hvor studerende udtrykker deres modstand mod Biden-regeringens og Kongressens politik om at finansiere det israelske angreb på Gaza, som indtil videre har dræbt mere end 34.000 mennesker. En meningsmåling fra CNN forleden viste, at mere end 80 % af de unge mellem 18 og 34 år er imod Bidens politik om at støtte Netanyahu. Alligevel er der i kongressen og fra ledende skikkelser, herunder Biden selv, opfordringer til at “lukke munden på oppositionen”, som kommer til udtryk i disse demonstrationer på universiteterne.

Vores første spørgsmål lød: “Hvad er dine tanker om det, der sker på universiteterne? Og kan det gøre en forskel?”

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Det, vi oplever, er, at den yngre generation, studerende, men også andre, tydeligvis ikke er købt af et korrupt etablissement, og de har bevaret deres absolutte fornemmelse for, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Og jeg tror, det vil være ekstremt vigtigt, at der er nogle mennesker i det såkaldte “” etablissement””, som har modet til at gøre det samme og støtte de studerende, som nogle har gjort. Men der er brug for flere. For vi befinder os i en strategisk situation, hvor bestræbelserne på at opretholde den unipolære verdens magtstruktur ved at fremme krigen i Ukraine, ved at fremme krig i Mellemøsten og ved at forsøge at udvide det Globale NATO er tydelige: Alt dette er forsøg på at opretholde og udvide den eksisterende orden, og det vil ikke lykkes. Der er ingen måde i dette univers, hvorpå bestræbelserne på at vende tilbage til en status quo, hvor USA er verdens politimand, og de europæiske allierede bare er underdanige slaver, og at verden kan styres af en antaget og indbildt moralsk overlegenhed i Vesten. Jeg tror, det er helt ude.

Og nu er det store spørgsmål, at politiets forsøg på at undertrykke de studerende, ved at true med at suspendere dem fra deres uddannelse, ved at bortvise dem fra selv deres sovesale, så de ikke kan vende tilbage til deres soveværelse, sker under pres fra hedgefonde og virksomheder, der truer med at afskære universiteterne fra finansiering, og naturligvis fra nogle elementer i Kongressen. Det vil ikke lykkes. Det vil øge polariseringen. Det vil gøre det endnu sværere at finde en diplomatisk løsning, at finde en måde at løse dette på en fredelig måde. Og jeg tror faktisk, at det øger faren for en absolut polarisering. For hvis man ser på de sociale mediers tid, kan man ikke længere kontrollere medierne, som man kunne for et par år siden. Så de studerende og de unge og alle mennesker i det Globale Syd ser, hvad der sker i USA, og de ser, hvad den tyske holdning er, og så drager de deres egne konklusioner og kommer til den konklusion, at regeringerne i det såkaldte Globale Vesten er håbløst fortabte, de har mistet deres moral. Og hvis du f.eks. ser på nogle billeder, hvor den tyske ambassadør på Vestbredden og ambassadøren i Pakistan blev hidset op og buhet ud af studerende, som fordømte Tyskland for dets støtte til den amerikansk-israelske politik.

Så jeg kan kun håbe, at der vil være fornuftige amerikanere, amerikanere som de forskellige medlemmer af Veteran Intelligence Professionals for Sanity (VIPS), der er mange grupper, der kæmper for en fredelig løsning som Pax Christi, og mange andre grupper, der støtter en anden løsning – jeg håber, at det vil påvirke den offentlige debat i USA og andre steder på en sådan måde, at flere mennesker lægger pres på Israel for at stoppe dette, for det er ikke til at stoppe! Blinken, som løber rundt i regionen lige nu, lader, som om han insisterer på, at dette er den store chance for Hamas til at gå med til et kompromis, mens Netanyahu mødes med sine kabinetsmedlemmer, som fortæller dem, at det ikke er muligt. Og så siger Netanyahu, at offensiven i Rafah vil finde sted, uanset hvilken aftale der måtte blive indgået med Hamas. Så det hele ser ud til, at rædselsforestillingen fortsætter. Og siden du nævnte 34.000 døde, har de lige fundet ud af, at mindst 10.000 andre er begravet under murbrokkerne i de forskellige ødelagte huse i Gaza.

Så det er en ufattelig situation, og jo flere mennesker, der rejser sig og støtter de studerende, jo bedre er det, og jeg kan kun opfordre folk til at gøre netop det.

SCHLANGER: Vi har nogle spørgsmål, som viser præcis, hvad du siger om polariseringen og reaktionen internationalt. Lad mig starte med et, som jeg modtog fra en kontakt i Cameroun, som sagde: “Vi har set videoer af New Yorks politi, der stormer Hamilton Hall på Columbia University, smadrer vinduer for at komme ind og arresterer mere end 100. Mine kolleger og jeg vil gerne spørge præsident Biden og alle dem, der opfordrer til at lukke munden på de studerende: “Hvor er det demokrati, I altid råber op om?”

ZEPP-LAROUCHE: [griner] Jeg synes, det viser sit sande ansigt! Du ved, demokrati, selvom det måske er et godt koncept, og det var det helt sikkert i det gamle Grækenland, selvom sofisterne allerede dengang begyndte at give det et dårligt ry, men i virkeligheden er demokratiet forsvundet trin for trin i lang tid, og vi befinder os ikke i en regelbaseret orden, men i regeringer i det såkaldte kollektive Vesten, som bøjer reglerne, som de finder det nødvendigt.

Det er det, jeg prøver at sige: at der bør være voksne mennesker, og de kan være meget unge – man kan være voksen i en meget ung alder – men der bør være mennesker, der erkender, at hvis man har en så hård linje, at man bruger ordensmagten mod demonstrerende studerende, som ikke har været voldelige – det er et faktum – så ødelægger man demokratiets ry, ryet om, at der er noget, der hedder retsstatsprincippet og menneskerettigheder. Og jeg tror, det er en potentielt uoprettelig skade, som kun kan føre til et blodbad eller en revolution; det fører ikke til fredelige forhandlinger. Og jeg tror, at diplomati, ikke-vold og en dialog for at finde en fornuftig løsning mere end nogensinde før er tidens krav.

For den anden dimension af det hele er, at krigshysteriet stiger over hele kloden, især hvis man ser på de forskellige udstationeringer omkring NATO, at det absolut er på tide at træde et skridt tilbage og tænke sig godt om, for hvis man optrapper, optrapper, optrapper, ender man i Tredje Verdenskrig, og jeg tror, det er en dimension af konflikten, så hvis demokratiet kommer i miskredit i hele verdens øjne, som det gør lige nu, har det strategiske implikationer.

SCHLANGER: Med hensyn til spørgsmålet om, hvad der sker på universiteterne, var der en rapport på Fox News om, at der i går aftes var en moddemonstration på UCLA i Los Angeles, og en af de studerende fortalte Fox News, at moddemonstranterne ikke var studerende, men ønskede at skabe et påskud for at tiltrække politiet. Nu har vi et spørgsmål fra Arnold i Michigan, som spørger: “Hvilke operationer er blevet sat i værk for at få demonstrationerne til at blive grimme og endda voldelige?”

ZEPP-LAROUCHE: Jeg har ikke detaljer om, hvad der skete i L.A., men hvis man ser på konflikthistorien, ikke kun i USA, men også internationalt, så har operationer under falsk flag, provokationer, modbander, bander/modbander været imperiernes repertoire for at bevare kontrollen. Så jeg tror, at det kræver, at alle er meget opmærksomme, og at der er et absolut krav om ikke at afvige fra ikke-vold.

I Tyskland cirkulerer der nu en video, hvor journalisten fra den anden tv-kanal blev taget i at blande sig i en fredelig demonstration af landmænd for nogle uger siden, da de demonstrerede mod regeringens og EU’s foranstaltninger, og de var ganske fredelige og fortsatte med deres demonstration: Pludselig kommer der en fyr ind fra sidelinjen med en plakat, hvor der står “Flere våben til Ukraine”, måske Taurus eller noget i den stil. Og pludselig vendte tv-hold deres kameraer mod denne fyr fra en sådan vinkel, at det så ud, som om han var en del af landmændenes demonstration. Så var der nogle landmænd i nærheden, der genkendte svindelnummeret og påpegede, at denne fyr ikke tilhørte dem. Og så kunne man se på videoen, hvordan tv-holdet omhyggeligt dirigerede denne fyr bag en linje, hvor han var beskyttet mod den vrede, der blev udtrykt over for ham.

Dette er et tydeligt eksempel på, hvordan man forsøger at få provokatører ind i en fredelig demonstration. Og jeg tror, at denne taktik er veldokumenteret, og det ville nok være nyttigt for folk at samle en historie om sådanne provokationer internationalt, hvor fredelige demonstrationer pludselig blev voldelige, fordi der var en eller anden agent provocateur eller en anden provokation. Og det ville være ret nyttigt at cirkulere disse historiske eksempler – der er tonsvis af dem – for at vaccinere folk mod sådanne provokationer.

SCHLANGER: Helga, der var en hændelse mandag aften, hvor Israels finansminister Bezalel Smotrich opfordrede til “total udslettelse” af byer i Gaza, herunder Rafah, med henvisning til en bibelsk passage om Amalek, om udslettelsen af Amaleks folk, at angrebet ikke efterlod en eneste mand eller kvinde i live. Der kom et spørgsmål fra Texas, hvor personen skriver: “Denne erklæring er i strid med de midlertidige foranstaltninger, som Den Internationale Domstol har udstedt. Vil de handle, før flere mennesker dør?” Lad mig lige tilføje, at den israelske avis Haaretz i dag bragte en leder, hvor Smotrich blev opfordret til at blive fjernet fra regeringen på grund af sine gentagne opfordringer til folkemord.

ZEPP-LAROUCHE: Ja, jeg synes, det er meget klart, og hvis Den Internationale Domstol – jeg ved ikke, hvad procedurerne er – om de kan reagere på stedet på egen hånd, eller om de har brug for, at en regering som den sydafrikanske eller den nicaraguanske kræver handling, men jeg synes, det er så absolut, 100 % indlysende, at der ikke er plads til tvivl. Henvisningen til Amalek er beviset, og det er blevet dokumenteret før.

Jeg synes, at det internationale samfund virkelig bør gøre dette til et problem, for det er meget tydeligt, at Netanyahu forsøger at forlænge krigen, for hvis der var nyvalg, ville han være ude, og så kunne han få juridiske problemer. Så jeg tror helt sikkert, at det er en situation, som kræver en hurtig, hurtig indgriben udefra. Og Netanyahu sagde, at uanset hvad, disse såkaldte forhandlinger med Hamas lige nu – jeg tror, de finder sted i Egypten, i Cairo lige nu – at uanset hvad, så vil han foretage angrebet på Rafah.

Og alle planerne, den latterlige adfærd, at nogle regeringer kaster mad og anden humanitær hjælp fra fly ind i Palæstina, og i mange tilfælde endda dræber folk, fordi de bliver ramt ved et uheld, eller fordi de er så desperate efter at få lidt mad. Og samtidig er der flere våbenleverancer til Israel for at fortsætte drabene! Det skal helt klart stoppe, og jeg tror, at det internationale krav er meget klart, at det kun kan komme udefra. Men det er ikke lykkedes, for USA støtter Israel, det er helt klart.

SCHLANGER: Du har tidligere nævnt de igangværende NATO-militærøvelser og krigsprovokationer fra Vesten. Vi har et spørgsmål fra Irland, hvor personen skriver: “Der synes ikke at være nogen forsigtighed i NATO-regeringerne med hensyn til det sprog, de bruger om krig med Rusland. Det russiske svar har for det meste været afmålt. Men er de, der taler om krig, ikke bekymrede for, at snak om at være ‘krigsklar’ og sende tropper kan være en provokation for meget?”

ZEPP-LAROUCHE: Det tror jeg tydeligvis ikke, for ellers ville de ikke være så uansvarlige, når de taler om alt det her. Jeg mener, når man hører nogle af disse politikere, er jeg helt overbevist om, at de har en skolerevy i hovedet, for hvordan kan man tale om atomkrig – den ungarske udenrigsminister Peter Szijjarto har lige været i Dushanbe, hvor han kom med en helt klar advarsel om, at alt dette hysteri om krig mod Rusland og brug af atomvåben skaber en sådan hype, at det kan føre til det på meget kort sigt! Eller se på NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg, som lige har sagt, at man bør sikre, at våbenleverancerne til Ukraine er garanteret, uanset hvad de forskellige NATO-landes indenrigspolitik bliver, for det kan naturligvis ændre sig ved valg og så videre. Så han foreslog, at NATO skulle overtage koordineringen af våbenleverancerne til Ukraine, og han talte om fem år. Jeg mener, har du nogensinde tænkt på, at demokrati måske stadig er et problem? Det var det, den tyske udenrigsminister Baerbock sagde – hun sagde: “Jeg vil sørge for, at der bliver leveret våben til Ukraine, uanset hvad mine vælgere mener derhjemme.” Jeg mener, er vi et demokrati? Åbenbart ikke!

Jeg synes, det er virkelig vigtigt, at vi begynder at indsamle den slags udtalelser, for det vil stå klart for selv den mest ureflekterede person, at vi er ved at miste demokratiet. Så jeg kan kun sige, at vi har brug for en meget stærkere fredsbevægelse, jeg tror, vi har brug for, at mange flere mennesker engagerer sig i Schiller Instituttets og Den Internationale Fredskoalitions indsats ved at forsøge at lægge løsninger på bordet, som ændrer geometrien. For hvis den slags snak får lov til at fortsætte – eller bare tag en anden ting, der lige er blevet rapporteret: På U.S. War College var der netop mellem U.S. Stratcom og andre enheder krigsspil, som øvede en krig på flere niveauer og med forskellige facetter, der involverede flere atommagter, naturligvis Rusland, Kina, muligvis Iran, muligvis Nordkorea. Men at have krigsspil, som gennemgår en flerstrenget plan for sådanne krige. Man kan sige: “Okay, det er bare et krigsspil”, men krigsspil er en forberedelse til noget, der meget hurtigt kan blive til virkelighed.

Faren for eskalering af krigsmagere, mener jeg, kan man se på den tyske politiker Marie-Agnes Strack-Zimmermann, der er formand for Forbundsdagens forsvarsudvalg, og som var det liberale partis (FDP) spidskandidat til EU-Parlamentet i juni, og nu har en domstol i Düsseldorf besluttet, at det er legitimt at sige, at hun er en krigsmager, for det er hun. Ville du stemme på en krigsophidser? Det er klart, at vi er nødt til at få folk til virkelig at – når man er afskåret fra konsekvenserne af sine handlinger, når man er afskåret fra virkeligheden, så er man klinisk sindssyg, og jeg tror, at det er en diskussion, der er hårdt brug for. Og jo flere, der deltager, jo bedre, men endnu vigtigere er det at deltage i vores bestræbelser på at ændre dagsordenen til en international sikkerheds- og udviklingsarkitektur i traditionen fra Den Westfalske Fred. For vi er nødt til at ændre den generelle retning, vi er nødt til at gå tilbage til diplomati og forhandling og forlade tanken om, at krigens udfald afgøres på slagmarken, eller at våben kan afgøre udfaldet på slagmarken, for det kan meget snart være enden på det.

SCHLANGER: Vi har et par spørgsmål mere her, Helga. Menashe, som er en regelmæssig deltager, spørger: “Hvorfor truer USA Den Internationale Straffedomstol på grund af den mulige israelske arrestordre? Hvad ville konsekvensen være af denne handling?” Jeg går ud fra, at han mener, at hvis ICC har udstedt en arrestordre, hvorfor reagerer USA så imod den?

ZEPP-LAROUCHE: Jeg tror ikke, at USA har underskrevet ICC-traktaten, så de føler ikke, at de har noget med den at gøre, men det er igen sådan, at hvis man hele tiden nedlægger veto i FN’s Sikkerhedsråd, hvis man ikke lytter til resolutioner vedtaget af FN’s Sikkerhedsråd, hvis man siger, at hvad end FN’s Sikkerhedsråd beslutter, er det “ikke-bindende”, hvilket var reaktionen efter den sidste FN-resolution om Gaza, så siger man faktisk, at international lov ikke eksisterer, og at det kun er den stærkestes magt, der gælder. Denne idé, som kommer fra visse kræfter i Kongressen, om at gøre gengæld mod ICC – det må jeg sige – har ikke noget godt ry, for de var tidligere kendt som den domstol, der kun retsforfølger afrikanske ledere. Og faktisk har de aldrig retsforfulgt nogen, der tilhører Vestens establishment, så at sige. Nu er situationen sådan, at de udstedte en arrestordre mod Putin, og ingen protesterede imod det, så bare muligheden for, at de kunne gøre det mod israelske personligheder, er for meget for nogle mennesker, som tydeligvis har udelukket tanken om, at der findes en international lov, som står over national lov. Og de siger: “Nej, vi er politiet, og vi vil gøre gengæld mod dommerne.”

Jeg ved ikke, hvad der fik Den Internationale Domstol, som ikke er ICC; ICJ er et FN-agentur, og det er to forskellige domstole – i går afsagde ICJ en kendelse, der afviste øjeblikkelige foranstaltninger mod den tyske regering i den sag, som Nicaragua havde anlagt for våbenleverancer og dermed medvirken til folkedrabet mod Gaza. Så ICJ traf ikke en afgørelse, der forbød Tyskland at gøre det, men de smed ikke sagen ud. Nu vil den blive efterforsket, og det kan tage mange måneder eller endda år, så det vil ikke umiddelbart påvirke den nuværende katastrofe. Jeg ved ikke, hvorfor de gjorde det; er de blevet presset? Jeg ved det ikke, det er et meget godt spørgsmål. Det er meget tydeligt, at den tyske regering har ændret strategi: Før afviste de arrogant alle sådanne antydninger, og for nylig skiftede de strategi ved at sige, at vi allerede reducerer våbensalget, og at vi kun sælger ting, som ikke rigtig er våben – det er kun hjelme og andre ting.

Så de prøver at smigre deres egen støtte, men jeg tror ikke, det holder, for den moralske verden er så oprørt over det, der sker, at det bare vil bidrage mere og mere til fremmedgørelsen af det Globale Syd, som er vidne til alt dette. Det er meget slemt, men mit håb er stadig, og jeg opgiver ikke håbet, at vi kan finde en måde at få landene i det Globale Syd og landene i det såkaldte kollektive Vesten til at samarbejde, for det er den eneste måde!

Men jo flere af den slags handlinger, som at true med at gøre gengæld mod ICC eller forsøge at påvirke situationen på en eller anden måde, jo mere polarisering vil det føre til, og det er skadeligt for idéen om en fredelig løsning.

SCHLANGER: Her er et spørgsmål, der dykker ned i politisk filosofi. Spørgeren skriver: “Der er meget forvirring om ordet ‘demokrati’, men teknisk set er USA en republik, som vælger sine embedsmænd gennem demokrati. Men det er en republik. Det var der mange diskussioner om blandt grundlovsfædrene. Kan du sige noget om det?”

ZEPP-LAROUCHE: Ja. Selvom demokratiet er den hellige ko for de mennesker, der kæmper for en unipolær verden, er det faktisk historisk set ikke så velanset. For eksempel konkluderede Platon – og i øvrigt også Thukydid – at demokrati kun er den anden side af tyranniets mønt. For de siger, at demokratiet ikke fungerer, fordi man har de manges styre, hvilket ikke kan lade sig gøre; hvis man for eksempel styrer på en grundlæggende demokratisk måde om alle emner, kommer man ingen vegne, for hver lygtepæl, man sætter op på gaden, hver person, man udnævner, hver eneste lille detalje skal have en flertalsafstemning, og det fungerer naturligvis ikke. Så jeg tror, at demokratiet i virkeligheden er den anden side af, hvad der i virkeligheden er et tyranni, og det kan man finde mange eksempler på. Er USA for eksempel stadig et demokrati, eller er det blevet et plutokrati, hvis det kræver så mange millioner dollars at få en plads i Kongressen; hvis det kræver så mange tocifrede millioner for at få en plads i Senatet, hvis man virkelig får penge nok til at blive præsident, så ved jeg ikke, om “demokrati” virkelig er det rigtige udtryk til at karakterisere det. Og af gode grunde er tanken om, at USA blev grundlagt som en republik, et bedre begreb, fordi det var Nicholas af Cusa, den store tyske filosof og tænker fra det 15. århundrede, som var den første til at udvikle begrebet et repræsentativt system, hvor den valgte repræsentant er i et gensidigt, juridisk forhold, hvor han både repræsenterer statens, regeringens interesser over for vælgerne, over for folket; men samtidig repræsenterer han sin valgkreds’ interesser over for regeringen. Så han er i denne repræsentative, gensidige position, og det var virkelig, hvad republikanisme betyder. Og det var det, der blev etableret med den amerikanske revolution og den amerikanske forfatning.

Så problemet er naturligvis, hvis man har repræsentanter, som har dette gensidige ansvar, men som dybest set følger et andet kodeks, nemlig at man for at blive genvalgt skal følge klubbens regler, ellers bliver man smidt ud. Og det er det samme i Tyskland, hvor mange parlamentsmedlemmer i årenes løb har sagt til mig: “Det, du siger, er så interessant, men jeg kan ikke tage det op i min fraktion, for jeg ville aldrig blive nomineret til min valgkreds igen, hvis jeg bare nævnte det.” Så de siger måske privat, at det er gode ideer, men hvis det kommer til spørgsmålet om at møde op, har mange af dem ikke rygrad, fordi de siger: “Hvis jeg mister mit job, kan jeg ikke gøre noget godt.” Men hvis de har jobbet, er de forhindret i at gøre noget godt, så hvad er det argument værd?

Jeg tror, at problemet er, at man kan give regeringen og Kongressen skylden, men min afdøde mand Lyndon LaRouche ville altid sige, at det er folkets skyld. For hvis man bliver ved med at vælge folk, som er helt uegnede til embedet, og som tydeligvis følger andre interesser end de mennesker, der stemmer på dem, så er det i høj grad befolkningens skyld, at det sker. Og det er indlysende, at hele spillet går ud på at forhindre folk i at tænke klart, i at have den viden, de har brug for til at bedømme disse ting; der er et enormt apparat i gang for at forhindre folk i at tænke klart. En af dem er narkopesten med frigivelse af stoffer. I Tyskland har de nu stort set gjort brugen af cannabis lovlig. Hvis folk konstant bliver underholdt, og deres mentale evner bliver forvirret af forskellige stoffer, gør det det meget lettere at regere. For det eneste middel mod det er at have statsborgere, borgere, der tager ansvaret for deres liv, for nationens liv og for menneskeheden som helhed så alvorligt, at de kvalificerer sig til at blive opfordret til at være præsident eller have ministerposter, økonomiminister, sundhedsminister, undervisningsminister. Men de fleste mennesker vil hellere se lidt mindre på det og nyde en grillfest og andre former for harmløs underholdning, ganske vist, men på bekostning af at sikre, at republikken bevares. Det var Benjamin Franklin, der svarede på et spørgsmål om forfatningen: “Jeg gav jer en republik, hvis I kan bevare den.”

SCHLANGER: En af de bedste kritikker af demokratiet kom fra William Shakespeare i skuespillet Julius Cæsar, som ud over Platon også havde indflydelse på grundlovsfædrene. I scenen efter mordet på Cæsar, hvor Brutus først taler til mængden, og mængden hepper på Brutus, men så kommer Marcus Antonius op, håner Brutus’ argument, og mængden kræver nu Brutus’ hoved! Det er tydeligt, at ideen om “demokrati”, som man hører fra Blinken og fra Chatham House og Atlantic Council, er det, som Shakespeare advarede imod.

Så, Helga, vi er nået til vejs ende. Har du nogle afsluttende bemærkninger til folk?

ZEPP-LAROUCHE: Jeg vil bare gerne have, at du melder dig ind i Schiller Instituttet, at du melder dig ind i Den Internationale Fredskoalition, som mødes hver fredag. Hvis du skriver til os, vil vi fortælle dig, hvordan du kan deltage. Fordi vi er i en situation, hvor de studerendes oprør, især i USA, men det sker også i flere europæiske lande, synes jeg, at det er en håbefuld forandring: Det er et udtryk for, at der er en betydelig del af befolkningen, som står op for det, der er rigtigt. Men det er klart, at de kræfter, der tjener stort på krigen, ikke ønsker at dæmpe disse konflikter, de ønsker at holde dem i gang.

Jeg tror, at pave Frans lige er kommet med en ny udtalelse, hvor han fuldstændig fordømmer det at tjene penge på våbensalg. Han sagde, at det er den mest modbydelige og største synd af alle. Og jeg synes, at folk skal lytte til det, og vi er nødt til at omstille krigsmaskinen: Vi er nødt til at finde en måde at stoppe denne idé om, at mere og mere af realøkonomien er den militære del, og for at det kan opretholde gældsboblen, renterne og alt det her, er man nødt til at have denne permanente krig, den ene krig kommer efter den anden, den cyklus vil føre til ødelæggelse af menneskeheden på kort sigt, hvis vi ikke ændrer den. Så deltag i vores bestræbelser, og det er det bedste, jeg kan anbefale jer.