Tidspunkt: Onsdag den 12. juni 2024; 13:00-15:00 ET (kl. 19-21 dansk tid)
Tidspunkt: Onsdag den 12. juni 2024; 13:00-15:00 ET (kl. 19-21 dansk tid)
Hvor: National Press Club, Washington, D.C.; og online via Zoom
Hvem:
– Scott Ritter: tidligere FN-våbeninspektør og efterretningsofficer i den amerikanske marine
– Oberst (pens.) Richard H. Black: tidligere leder af den amerikanske hærs strafferetlige afdeling i Pentagon; tidligere delstatssenator i Virginia
– Ray McGovern: tidligere CIA-analytiker og medstifter af Veteran Intelligence Professionals for Sanity (VIPS)
– Helga Zepp-LaRouche: grundlægger af Schiller Instituttet
Vært: Schiller Instituttet
Den 3. juni forhindrede det amerikanske udenrigsministerium den amerikanske statsborger Scott Ritter i at gå om bord på flyet til Sankt Petersborg i Rusland og beslaglagde hans pas. Ritter, en tidligere amerikansk marineofficer og FN-våbeninspektør, som er blevet en fremtrædende modstander af den nuværende krigspolitik, var på vej for at deltage i St. Petersborgs Internationale Økonomiske Forum (SPIEF), som skønnes at have deltagelse af 19.000 mennesker og 3.400 medierepræsentanter fra omkring 130 lande. Ritter var efterfølgende i stand til at deltage i SPIEF-panelet via Zoom.
Ud over de klare forfatningsmæssige spørgsmål om første og fjerde forfatningstillæg, som Ritter-sagen rejser, er indholdet af det, Ritter skulle diskutere, centralt: behovet for at forbedre de amerikansk-russiske relationer og stoppe den optrapning af faren, der følger af NATO’s nuværende holdning over for Rusland, som det tydeligst ses i Ukraine, og som trækker verden mod en atomar tredje verdenskrig.
Angrebet den 22. maj på et kritisk russisk varslingssystem i Armavir, angiveligt udført af »ukrainske« droner, kunne have været den begivenhed, der fik balancen til at tippe mod krig – fordi det kunne have bekræftet Rusland i deres erklærede overbevisning om, at NATO og Vesten er opsat på at »blænde« Ruslands varslingssystem som forberedelse til et muligt »forebyggende halshugningsangreb« fra USA og NATO mod dem. Den russiske præsident Vladimir Putin har gentagne gange offentligt givet udtryk for netop denne bekymring, og det er toppen af arrogant tåbelighed fra Vestens side at afvise dette som »bluff«, som så mange i Washington, London og andre NATO-hovedstæder nu gør.
Lige så farligt som forsøget på at blænde Ruslands advarselsradar er bestræbelserne på at lukke munden på de stemmer fra befolkningen, der fungerer som en slags »tidligt varslingssystem« i de politiske overvejelser – dem, der advarer om faren for atomkrig og præsenterer alternativer til en konfrontationspolitik.
Onsdag den 12. juni i National Press Club i Washington D.C. vil et fremtrædende panel af fire eksperter hver især holde korte oplæg om disse emner og svare på spørgsmål fra medierne, både personligt og via et internationalt Zoom-link (med simultantolkning til tysk, fransk og spansk for publikum i disse lande).
Scott Ritter: tidligere FN-våbeninspektør og efterretningsofficer i den amerikanske marine
Oberst (ret.) Richard H. Black: tidligere leder af den amerikanske hærs strafferetlige afdeling i Pentagon; tidligere statssenator i Virginia
Ray McGovern: tidligere CIA-analytiker og medstifter af Veteran Intelligence Professionals for Sanity (VIPS)
Helga Zepp-LaRouche: grundlægger af Schiller Instituttet
____________________________________________________________________________________
PERSONLIG DELTAGELSE: Pladserne er begrænsede, så svar venligst på questions@schillerinstitute.org
ONLINE JOURNALISTDELTAGELSE: Journalister, der ønsker at deltage online, bedes sende en e-mail til questions@schillerinstitute.org med angivelse af navn, det medie man repræsenterer, og sprogpræference (engelsk, tysk, fransk og spansk kan imødekommes), og man vil modtage et link via e-mail.
OFFENTLIGHEDEN: Den brede offentlighed kan se den engelsksprogede livestream online her: https://schillerinstitute.com/blog/2024/06/07/emergency-press-conference-the-danger-of-nuclear-war-is-real/
___________________________________________________________________________________
Seneste kommentarer fra paneldeltagerne:
Scott Ritter: “De kommandocentre, som Rusland bruger, blev udtænkt og bygget under Sovjetunionen, da Ukraine var en del af unionen, og set fra et russisk perspektiv lå de dybt inde i den russiske baghave og var beskyttede. Men hvis Ukraine nu bliver udskilt og gjort til en del af NATO, og man indsætter amerikanske missiler der, kan man nu nå alle disse steder, som man troede var sikre i baglandet. Og hvis USA tillader Ukraine at bruge ATACMS-missiler til at angribe disse faciliteter, vil Rusland bombe NATO! Ikke Ukraine-NATO! … Ukrainerne klager over, at USA kun vil give dem lov til at bruge HIMARS, at de ikke får lov til at bruge ATACMS til at angribe Rusland endnu. Men bare så alle i publikum forstår det, så er vi én ATACMS-affyring væk fra, at alle dør. Russerne spiller ikke spil her.” [4. juni 2024, i dommer Andrew Napolitanos »Judging Freedom«-show].
Senator Richard Black: “Hvis man ser på, hvor vi er lige nu med de tre droneangreb rettet mod deres øjne og ører mod atomare angreb, vil dette helt klart udløse den russiske stats atomare doktrin. Hvis der faktisk er en sammenhængende bevægelse hen imod forberedelse af atomkrig – jeg siger ikke, at vi har truffet en eller anden form for beslutning, men vi lægger bestemt alt grundarbejdet i tilfælde af, at der skulle blive truffet en beslutning. Vi angriber deres tidlige varslingssystemer ved at gøre dem blinde. Vi har betydelige droneangreb mod den atombevæbnede bombeflybase i Rusland, dybt inde i Rusland. Husk på, at hvis man sætter dig i russernes sted, hvad ser de så? De ser, at Rusland bliver blændet, så det ikke kan opdage indkommende angreb. Også dets atombevæbnede bombeflåde bliver angrebet, gentagne gange angrebet. Nu ser vi, at NATO flytter atombevæbnede F-16-jetfly ind i landet. Når man lægger alt det sammen, er det en meget nervepirrende situation for Rusland, hvor der er så kort tid mellem en atomart angreb mod dem og en beslutning om at imødegå angrebet. Hvad gør de? Hvordan reagerer de?” [30. maj 2024, interview med Executive Intelligence Review (EIR)].
Ray McGovern: “Rusland ser USA/NATO’s stedfortræderkrig i Ukraine som den slags eksistentielle trussel, som præsident John Kennedy opfattede, da Moskva installerede atomare missiler på Cuba. Disse missiler var i stand til at ramme Washington, D.C. og den strategiske luftkommando i Omaha inden for få minutter. For de læsere, der har overset dette, kan amerikanske missilkapsler, der allerede er placeret i Rumænien og Polen (angiveligt til ‘ABM’er’), fra den ene dag til den anden udgøre det, Rusland kalder ‘offensive angrebsmissiler’ – med endnu kortere tid fra affyring til mål – end dem, Kennedy tvang Khrusjtjov til at fjerne fra Cuba under trussel om atomkrig.” [12. december 2022, Antiwar.com].
Helga Zepp-LaRouche: »Jeg kan kun sige, at Scott Ritters vurdering er, at når de begynder at bruge ATACMS-missilerne, som har en meget længere rækkevidde og faktisk kan nå dybt ind på russisk territorium; eller hvis den tyske kansler Scholz kapitulerer igen, hvilket han gør, og tillader, at Taurus-krydsermissilerne bliver udstationeret [i Ukraine], kan det føre til den absolutte ødelæggelse af Moskva, af Kreml, og det vil betyde en garanteret tredje verdenskrig. Og vi sidder absolut på denne krudttønde. Derfor er én ATACMS fra Harmagedon præcis, hvor vi er. Og vi skal virkelig have mobiliseret befolkningen … Vi må overbevise befolkningerne i Vesteuropa og USA om, at landene i det Globale Syd ikke er deres fjende. Det, BRIKS-Plus-landene forsøger at gøre, er at rette op på verdensordenen … [Det er] i allerhøjeste grad muligt at etablere en ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur.” [5. juni 2024, Schiller Instituttets ugentlige webcast].