Følgende korte selvbiografi af Helga Zepp-LaRouche blev publiceret i forbindelse med Dialogue Works’ interview med hende den 22. august 2024. Se også videoen og læs afskriftet her.
Ikke korrekturlst
27 august 2024
Allerede meget tidligt i mit liv tog jeg Friedrich Schillers synspunkt til mig:
»Lev med dit århundrede, men vær ikke et produkt af det; giv ikke dine samtidige det de roser, men det de har brug for.« *
« Med denne udviklede vision om et humanistisk samfund – inspireret af Schiller og Wilhelm von Humboldt – kunne hvert barn få mulighed for en universel uddannelse, som ville gøre det muligt at udvikle alle dets iboende kreative potentialer til en harmonisk helhed, til karakterens skønhed. Det samme ideal findes i de højeste udtryk i andre kulturer, for eksempel begrebet »Junzi (君子)« i konfucianismen, og derfor findes grundlaget for en dialog på det højeste niveau i hver kultur. I 1984 grundlagde jeg Schiller Instituttet, opkaldt efter Schiller på grund af hans smukke menneskesyn. Fra begyndelsen havde instituttet til hensigt at kombinere opbygningen af en retfærdig ny økonomisk verdensorden med ideen om en renæssance for den klassiske kultur. Siden Berlinmurens fald har vi promoveret ideen om den Eurasiske Landbro/Nye Silkevej på hundredvis af konferencer og seminarer rundt om i verden.
I dag er denne opfattelse af den Nye Silkevej i traditionen fra den gamle Silkevej det mest dynamiske økonomiske system i menneskehedens historie. Jeg har sammen med min mand, Lyndon LaRouche, arbejdet på meget konkrete udviklingsprogrammer for Latinamerika, Asien og Afrika. I denne sammenhæng har jeg arbejdet personligt med verdensledere som Lopez Portillo, Indira Gandhi, Turgut Özal, general Sani Abacha og Omar al-Bashir. Jeg har deltaget i høringer i Dumaen, Sejmen, Keidanren og forskellige konferencer arrangeret af regeringerne i Kina, Indien og Mexico. Jeg har også arbejdet på en renæssance for de videnskabelige og kulturelle traditioner fra Nicolas af Cusa, Kepler, Leibniz, J.S. Bach, Beethoven, Schiller, Einstein, Vernadsky og Krafft Ehricke.
* Kilde til citatet: Friedrich Schiller: Menneskets Æstetiske Opdragelse, på dansk ved Per Øhrgaard, Gyldendals Uglebøger, 1970, 2. udgave 1996
Foto: Schiller Instituttet